Tag-arkiv: Stahl-Eisenmann

Nyt quizprogram på Gustenhuse Lokalradio

Stahl-EisenmannLOGO

Så foreligger programmet for vort nye velgørende radioprogram til fordel tor genopbygningen af Jan Mayen

Gustenradio01

Udsendelsen “Fap Eller Fukta” v/hr. Vandahl Skorstensgaard, Anushoved pr. Bagterp, sendes fremover hver halve time mellem 9:00 og 11:30, alle 3die torsdage i ulige måneder, såfremt der ikke samtidig er happy hour på Dubbi-Du, da programmet i så tilfælde er aflyst.

Indgangsspørgsmålet til den første udsendelse lyder som følger:

Gustenradio02

Hvem af de på ovenstående billede fremviste personer har taget en realeksamen? Svar enten 1: manden til venstre; 2: manden i midten; 3: manden til højre; eller, 4: ingen af de nævnte.

Den første lytter, der kommer igennem med det rigtige svar, går videre til anden runde, og har dermed muligheden for at vinde konkurrencens hovedgenvinst: 48 præmielussinger, samt en anal vaccination mod spanskgrøntforgiftning, skånsomt udført som på nedenstående illustration, af den ærede dyrlæge og amputør dr. Hørmoed Tahrmvind.

Gustenradio03

Som en lille ekstraspøg vanker der også trøstpræmier til både børn og voksne.

Gustenradio04

Find Hartmann! Indtelegrafér tidskoden for hvor Hartmann Stahl-Eisenmann optræder i filmklippet, og vind (for mænd over 15 år) en lynoliemasturbation af 22 sekunders varighed, ved fru folkepensionist Gulli Sprøyt.

Gustenradio05

Børn under 15 år vil ved henvendelse alle dage mellem kl. 23:30-00:15 bag skolefritids-ordningens fællesdas med afgivelse af korrekt svar modtage 3 børnepiller af hr. pædagogmedhjælper Tom Bola, der står klar med velsmagende og knasende sunde brunvareovertrukne tabletter til de kære små. Bemærk dog, at forkert svar vil
medføre eftersidning i hele oktober måned.

Gustenradio06

Det koster 0,01 kr. at deltage, og næste udsendelses spørgsmål vil uanset vejrlig blive udråbt med vindretningen fra Gustenhuse Udkigstårn, næstpåfølgende onsdag kl. 06:47prc, og vil kun blive gentaget 2 gange, så De opfordres hermed til at tie fuldstændig stille og høre godt efter.

Held og lykke, og god fornøjelse med dette morsomme og godgørende tiltag, der vil fortsætte indtil der som minimum er rejst kr. 28,55, som forventes at kunne dække alle udgifter ved genopbygningen af Jan Mayen, samt prisen for indvielsesfesten af øens nye arkitekt-tegnede, kombinerede handelsstation og festpavillon, “Hartmanns Lyst”.

Ærbødige hilsner, Deres
-Hartmann Stahl-Eisenmann, på vegne af Gustenhuse Lokalradio

SE OGSÅ:

HenvRADIOOGTV

Retur til avisens forside

Gustenhuse likviderer Jan Mayen

Stahl-EisenmannLOGO

VERDENSHISTORISK BESLUTNING ER ALLEREDE GENNEMFØRT

Polarnorge01

Trods 3.448 venlige henvendelser, 1.299 rykkerskrivelser, 522 direkte trusler om militær intervention, og et regulært luftbombardement vha. Gustenhuse Liggasballon, er det endnu ikke lykkedes os at inddrive det udestående beløb for årtiers saltleverancer til de polarnorske satellitøer.

Polarnorge02

Som den særdeles ærede hr. Karmin Abepis, krigsansvarlig ved Gustenhuse Borgerbevæbning, for nyligt udtalte: “Der er lukket af. De er kolde som is. Vi har stillet forslag i tusindvis. Ingen af dem synes at føre til noget…”.

Polarnorge03

Herefter var det en formssag ved snapseglasoprækning i Gustenhuse Sikkerhedsudvalg at vedtage den skæbnesvangre beslutning om ved anvendelse af komprimerede mongolfækalier fra Gustenhuse Åndssvageanstalt, nedkastet fra Liggasballonen, totalt at udslette Jan Mayen.

I skrivende stund er dette desværre allerede at regne for en realitet. Vi beder derfor ydmygt om d’herrer ærede læseres forståelse. Pengegæld er og bliver bringegæld.

Denne skelsættende begivenhed har dog ikke været uden moralske omkostninger for vort sogn, og Gustenhuse Kulturudvalg har derfor i forvejen ladet en musikalsk støtte-indspilning producere, til fordel for genopbygningen af handelsstationen på Jan Mayen, som De hermed opfordres til at støtte, med kr. 0,01 ekstra., hver gang De køber et mundbind fra kludehandelen på Gustenhuse Torv, eller en isbjørnemørbrad fra slagteren sammesteds.

Herunder følger vort beskedne musikalske bidrag, i bæredygtighedens tjeneste:

Polarnorge04

Lad os i fællesskab gøre Jan Mayen stor igen!

Ærbødigst,
-Hartmann

SE OGSÅ:

HenvGUSTENHUSEBANDEN

Retur til avisens forside

Efterårets Mangfoldige Kulturtilbud til Unge og Voksne

Stahl-EisenmannLOGO

I Gustenhuse lukker vi i denne tid dørene op til endnu et efterår med interessante kulturoplevelser for store og små.

Vort velassorterede sognebibliotek har netop pr. budcykle modtaget flg. spændingsmættede udgivelse, som ikke er til hjemlån, men ligger fremme i læsesalen under strengt opsyn:

Kultur01

Den Tredje Spand (kriminalroman), 1242 sider, 8 bind.
Handlingen udspiller sig i efterkrigstiden. I nattens mulm og mørke forsvinder dusinvis af latrinspande sporløst fra københavnske baggårde. Negerkarussel-operatør og fritids-privatdetektiv Lars Tyndskid beslutter sig for at undersøge sagen nærmere. Men hvem er tyven, og hvad var der i den tredje spand…?

Kultur02

De første to snese læsere, der overfor hr. overbibliotekar Dandruff Støvertsen kan give et fyldestgørende refererat af indholdet, modtager 12 præmielussinger samt en af 40 nummererede, udgåede latrinspande fra Gustenhuse Åndssvageanstalts materialdepot.

Kultur03

Vore yngre læsere henviser vi som sædvanligt til vor store samling af ældre tegneserier og illustrerede børnebøger af didaktisk højværdi.

Kultur04

Vi er desværre grundet dårlige erfaringer nødt til at gøre opmærksom på, at al overtegning af  bøgernes sider med overskæg, kæmpefallosser el. lign., uanset alder på stedet vil medføre afklædning og baldepryglning med bambuskæp af hr. Støvertsen, i egen person.

Udover læsestoffet kan vi præsentere en dobbelt-forestilling i den fhv. Gustenhuse Porno Orno Bio. Da vort ansete gamle biograftheaters arkiv af pornografiske spillefilm er så godt som slidt op, bydes der i stedet (og forhåbentlig kun indtil videre) på diverse knapt så erotisk pirrende, men bestemt ikke mindre lødige film.

Kultur05

Nr. 5 Lever. En rørende fortælling om den pensionerede polske kålmarksarbejder Woltech Klaptorski, der efter sin fjerde levertransplantation afkræftet ser i øjnene, at han må overlade al persontransport mellem hjem og værtshus til sine nærmeste slægtninge.

Foto fjernet

Hvordan vil det mon gå ham med lever nr. 5? Og hvorfor blev støvsugeren ramt af lynet? Få svaret efter 6 timer og 47 minutters spilletid. Filmens afspilningshastighed kan eventuelt (ved ølflaskeoprækning blandt publikum) sættes i vejret, men det frabedes på det kraftigste, at man hujer under filmen eller kaster flasker og fækalier mod lærredet.

Kultur07

Angst Æder Feriepenge Op — en stærk socialrealistisk historie, fortalt af Peter Skummelgaard. Den hærdebrede lollandske havneknejpe-udsmider Oggi Nokker mister synet efter i raseri over landsholdets nederlag til Nordmakedonien på 7½ time at have indtaget 4 liter træsprit, og må opleve, at hans feriepenge langsomt forsvinder til helbredsudgifter. Se hvordan det går den arme mand i den knap fem timer lange, sindsoprivende forestilling, der også har medvirken af Orla Zinzüegh i rollen som socialvejleder Bert Humbuk (til højre på billedet).

Bemærk venligst at denne film er strengt forbudt for personer under 30 år. Der vil blive holdt pause for hvert 15. minut, hvor der vil blive serveret obligatorisk stærk spiritus, og hvor folk i chok over de bevægende scener samtidig vil modtage 10-15 beroligende lussinger.

Vel mødt, alle mand, hér i kulturens land!

SE OGSÅ:

HenvEisenmannNEGERFAKTOR

Retur til avisens forside

Ny effektiv beskyttelse mod Den Italienske Omgangssyge

Stahl-EisenmannLOGO

 MIRAKELKUR FUNDET PÅ PRUT-ÖYA

I kraft af det venskabelige informationssamarbejde med vort broderfolk i nord, er det os i Gustenhuse en ære og fornøjelse hermed at kunne viderebringe følgende jubelbulletin fra det lille landsbysamfund på idylliske Prut-Öya.

Prutoya01

Den tidligere 7-dobbelte norske mester i trampolinonani, hr. fækaliestøber Bæhus Brækfest, som blev det seneste offer for Ovid-43-BC, er netop nu anbragt i isolation på sit eget 2 kvadratmeter store tørdas, hvor han vil tilbringe mindst 8½ måned, indtil smittefaren af myndighederne vurderes til at være overstået, eller hvis bygningen af en eller anden årsag – såsom lynnedslag eller fjendtlig beskydning fra søsiden – pludseligt skulle bryde i brand.

Prutoya06

Da man havde konstateret, at smitten var brudt ud, og overvundet det værste chok, fik øboerne travlt med at indføre diverse modforanstaltninger, men kunne grundet øens ringe sociopolitiske betydning, og nærmest ikke-eksisterende økonomi, desværre ikke få bevilget nogen masker fra det offentlige sygehusvæsen, HDSDMV (HaDeSkeiteDåligManneVerket).

I stedet blev man opfordret til social distancering og til at nyse i sine huer, eller med vindretningen, ud over fjeldet, hvis man ikke kunne nå at få huerne af, hurtigt nok. Dette medførte desværre, at indtil flere borgere styrtede i havet, da de mistede balancen medens de nøs voldsomt, samtidig med at de fumlede med deres huer. Andre sprang i fortvivlelse og/eller svær beruselse selv i døden.

Prutoya02a

Ved et tilfælde blev medlemmerne af Prut-Öyas Træsko- og Støvledans Selskap af 1722 opmærksomme på, at man ved spontan dans i det offentlige rum, kunne fremprovokere en personafstand på cirka den anbefalede meter, hvis man ellers forinden godt og grundigt havde trådt hårdt på et ferskt menneske- eller dyrefækalie.

Prutoya03

Den døvblinde norske social- og sundhedsminister fru Jølemo Føss donerede derfor prompte i massevis af gammelt ildelugtende fodtøj fra Drammen Overskudslager til proletarerne på Prut-Öya, som grundet smittefaren modtog disse fra luften, nedkastet fra den fra hævnbombardementet af Jan Mayen returnerende Gustenhuse Liggasballon, som venligst var stillet til rådighed af undertegnede, formedelst kun kr. 14,75, og en 4-kilos blok af første klasses cognacdampet gedeost.

Man kan selvfølgelig indvende, at der er tale om en overreaktion, idet Prut-Öyas indbyggertal iflg. seneste folketælling af 1947 udgjorde blot 13 mænd, 2 kvinder, 438 børn, 62 geder, 112 høns, 2 pensionerede hospitalsklovne, samt en aldrende festneger. Nuvel.

Foto fjernet

Prut-Öyas Sikkerhedsudvalgsformand, hr. Ewald Gewaldi (med ryggen til), samt til højre den fhv. bordelviolinist Skåle Spytbakken, der jo som bekendt i 1937 på den i baggrunden ophængte violin komponerede de berømte folkeschlagere Østen For Solen og Indenfor Vesten, har derfor erklæret 3 ugers jubelfolkefest på Prut-Öya, hvor vejboder med gratis hjemmebrændt hybenspiritus vil blive opstillet for hver 200 meter, og hvor det i perioden ydermere vil være straffrit at kopulere med samtlige øens kreaturer, uanset størrelse eller sundhedstilstand.

Et nifoldigt hurra for, og længe leve, Prut-Öya!
-Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmRUMVEHIKEL

Retur til avisens forside

Probat middel mod sognehærværk

Stahl-EisenmannLOGO

Hermed en beskeden sommer-bulletin fra vor agurkefortærende lokalnyhedsformidling:

Sognehærværk01

Natten til onsdag blev den meget ærede hr. øskenfabrikant Maasby-Jensens statue foran spejderhytten i Røved brutalt og meningsløst væltet omkuld af ukendte gerningsmænd, der ydermere fandt anledning til med nedstryger at afsave dens 3,5 kg tunge bronzehoved.

Sognehærværk02

Denne skændselshandling har af myndighederne i Gustenhuse indtil i dag været hemmeligholdt for offentligheden, af hensyn til faren for diverse pøbeloptøjer, idet Maasby-Jensen jo var yderst vellidt her på egnen.

Sognehærværk03

Det var ved hjælp af en jernkæde, et øsken, samt et vehikel af tilnærmelsesvis samme type som demonstreret på dette billede af roebonde Biff Bedford, at udåden blev begået. Det er hr. Bedfords personlige opfattelse, at der må være tale om særdeles grove narrestreger, udført af nogle lokale trækker-drenge.

Sognehærværk04

Mistanken falder derfor umiddelbart på brdr. Touly og Harly Høhalm, som begge har været vore sognemyndigheder en veriabel torn i øjnene, siden de som hittebørn i forsommeren 1963 blev kastet fra en passerende cirkusvogn fra Holstebro, og for første gang gjorde sig dårligt bemærket med deres talentløse adfærd, idelige savlen, hærværk, tyveri, mangelfulde personhygiejne og inkoherente vrøvlen.

Sognehærværk05

Beslutningen om nu endelig at sætte en stopper for disse og lignende ungdommelige ballademagere er i skrivende stund truffet af et enigt sogneråd, som derfor netop formedelst kr. 7,53 i ugentlig hyre, inkl. gratis kost og logi i Røved Mølles pisel, har engageret hr. revolvermand Kolberg Knald, Endelave, til med alle forhåndenværende midler at få ryddet op i Røved, én gang for alle. Nu kan det være nok!

Med ærbødige hilsner, Deres ufravigeligt loyale
-Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannLUSSINGFARVEL

Retur til avisens forside

Etnografisk skat af negermæssig oprindelse genfundet

Stahl-EisenmannLOGO

En hidtil ukendt genstand blev tidligere på ugen af adskillige ædru borgere observeret flydende i fiskedammen ved udtømningslemmen bag Gustenhuse Åndssvageforsorgs fællesdas.

Relikvium01

Takket være lynsnar indsats lykkedes det hr. gylletanksdykker Mögert Plopp at bjærge det pågældende objekt, som straks og formedelst hele kr. 2,54 (som naturligvis vil blive modregnet forsorgsbudgettet) blev overgivet til rensning, nærmere analyse samt identifikation hos hr. overkonservator, rabbi Levi Bählordt.

Relikvium02

Den pågældende brunvareindsmurte artefakt viste sig at være intet ringere end kunstværket “Den Grublende Hatteneger”, i al sin pragt, der jo som bekendt forsvandt ved formodet simpelt tyveri fra Hottentotbyen ifm. Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Det er os i Gustenhuse en stor glæde, at vi nu kan returnere det unikke relikvium til dets rette ejer, hr. kardusimportør Bom Bommesen (t.h. på billedet), der iøvrigt i næstfølgende måned kan fejre sin 137-års fødselsdag, på Café Tordenskjold.

Relikvium03a

God sommer til alle (på nær arbejdsløse og marxister)!
Med ærbødige hilsner, Deres
-hartmann

Relikvium04

Retur til avisens forside

Uautoriseret anusbarber straffet og udvist

Stahl-EisenmannLOGO

KORT OG CHOKERENDE BILLEDTELEGRAM

Anusbarber01c

I kraft af et anonymt tip har myndighederne i Gustenhuse efter længere tids overvågning af hr. Julius K. Holms etablissement i Erik Klippingsgade, afsløret indehaveren i systematisk uautoriseret anusbarbering, og dette endda gennem en længere periode, i virksomhedens baglokaler, efter lukketid.

Foto fjernet

Ved en efterfølgende lynhøring i Gustenhuse Borgerråd, hvorunder den skyldige blev afkrævet en omgående og fyldestgørende forklaring, blev det ved ølflaskeoprækning næsten enstemmigt vedtaget med øjeblikkelig virkning at nedlægge hr. Holms forretning, fratage ham sin licens, idømme ham en kr. 16,45 stor bøde, 88 dobbelte irettesættelseslussinger, samt en 5-årig egnsforvisning med forbud mod at udøve frisørvirksomhed via mellemmand, i en 100kms radius fra Gustenhuse.

Anusbarber03b

Hr. Holm må nu gå den slagne vej, og i stedet søge sit uærlige levned ved Holstebrokanten. Det er Borgerrådets dybtfølte håb, at disse konsekvente foranstaltninger vil stå som et afskrækkende eksempel for andre eventuelle forbryderiske elementer blandt vore erhvervsdrivende.

SE OGSÅ:

HenvEisenmPISVAGN

Retur til avisens forside

Kongeligt bryllup (billedkavalkade og gribende poesi)

Stahl-EisenmannLOGO

Følgende efterladte manuskript af V. Røvlenberg bedes venligst bragt i næstpåfølgende udgave af vor fremragende elektroniske publikation.

Kongeligt01

“Jeg tage vil til viv
dit trætte gamle liv
thi medgiften er stor;
på sligt vort land beror!”
ytred Kongen af Böhmen
– og Mähren.

Kongeligt02

“For tronen min at følge
må du i løndom dølge.
En smukkere vil bære’n;
sår’n er udviklingslæren!”
sa’e Kongen af Böhmen
– til mæren.

Kongeligt03

“Vor bryllupsmiddag, ej…!
Selv usleste lakaj
i hele tjenertruppen
ku’ skelne hår i suppen!”
vrissed’ Kongen af Böhmen
– og Mähren.

Kongeligt04

Panikken kvikt sig breder!
Hun en dragt prygl sig redder
Damsellen raskt exitter.
“Servér os akvavitter!”,
skreg Kongen af Böhmen
– til mæren.

Kongeligt05

I ægteseng, om natten
med raske svirp nihalekatten
sønderrev majestætsrumpetten
“Thi jeg haver tamperetten!”
fik Kongen af Böhmen at vide
– af mæren.

Med ærbødige hilsener,
Deres ydmyge tjener,
Hartmann Stahl-Eisenmann

Redaktionel tilføjelse: Nordvestjysk Landpoetisk Apprecieringssocietet tildeler post mortem digteren V. Røvlenberg den sjældne og eftertragtede guldpølse på sokkel, societetets højeste udmærkelse.

Guldpølse på sokkelx

Retur til avisens forside

Gode råd fra Gustenhuse til påskeferien

Stahl-EisenmannLOGO
Vi har i forbindelse med den tilstundende påske i samarbejde med hr. overbetjent Puberg Blæretang fra Gustenhuse Politistyrke udarbejdet følgende 10 gode huskeråd, som naturligvis bedes overholdt til punkt og prikke.

Blæretang01

#1: Drik med respekt. Drik igennem! Dét er ægte respekt for vore stolte bryggertraditioner. Ingen kan i det lange løb være tjent med at vandre formålsløst rundt i ferien, med en lille bimmelim på.

#2: Kør hurtigere. Kør stærkt. Vor samfærdsel bør og skal flyde så let og gnidningsfrit som overhovedet muligt, og derfor skal hastigheden markant op, især i påsken. Er De i tvivl, sæt farten op.

#3: Græd ikke i kirken. Vor Frelser vender altid tilbage, året rundt, med nye interessante ølvarianter til følge. Der vil blive opstillet fadølsanlæg i samtlige bedehuse i hele påsken, og brækposer vil forefindes på kirkebænkene, diskret indlagt i psalmebøgerne.

#4: Lille Kylle lå på hylde,
Kylle Kylle lå på køl;
Nu vi alle maven fylde:
Dejlig kølig påskeøl!
(Festsang af Andrew Bajs Kløj)

#5: Skulle De i løbet af helligdagene gå hen at blive så sanseløst beruset at De ikke kan finde hjem, har De formedelst kr. 0,02 mulighed for at overnatte i hr. restauratør Halal Oberreuters viktualiekælder, blot De kan garantere, at De ikke lider af gigt, gnaverallergi, eller medbringer poser med flæskesvær.

#6: Har De i forbindelse med en påskefrokost ved et uheld brækket et familiemedlems næse, må De ikke fortvivle. Der bortses nemlig i denne periode fra enhver form for strafpådragelse, som følge af alkoholfremkaldte personskader.

#7: Offentlig seksuel aktivitet tilskyndes, også på følgende normalt fredede lokaliteter: lighuse, kirkegårde, hustage, pissoirer, idrætsanlæg, balkoner, museer og legepladser. Som hr. V. Røvlenberg jo skrev, i sin ultraforkortede version af Bibelen: “Alle synder tilgi’s, så kør blot ind, med penis!”.

#8: Der vil blive opstillet staffelier med malerlærreder på alle gadehjørner, således at diverse opkastningstrængende medborgere efter behov kan opgylpe deres maveindhold herpå, til fordel for den kommende, storstilede Gustenhuse Sommerudstilling for Moderne Kunst.

#9: Der vil i hele perioden af ordensmagten blive udført alkoholstikprøvekontrol. Folk, der antastes i besiddelse af en promille under 1,1, vil omgående modtage 24 lussinger, og derefter blive ført til nærmeste beværtning. Ved gentagelsestilfælde, vil de pågældende på stedet og i øvrigt for egen regning blive fikseret og tvangsinjiceret med det manglende kvantum spiritus.

#10: Krist stod op af døde, som skrevet står. Dette er imidlertid ingen undskyldning for sygedage som følge af tømmermænd, og det forventes, at alle borgere møder korrekt påklædt og velsoigneret, tirsdag efter påske, på deres arbejdspladser, kl. 05:37prc.

Vi ønsker en god og velskænket kristen påske, til alle gode mennesker, samt børn, negre, kvinder og fæ!

Med ærbødig hilsen,
-hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmRUMVEHIKEL

Retur til avisens forside

Dødsfald: Hr. postillon Hauge Hornblæser

NekroLOGOEisenm

Det er min sørgelige pligt at meddele d’herrer ærede læsere, at vor alles Hauge Hornblæser er død efter kort tids kamp mod PTGH (post-traumatisk gul hestepilsnersyndrom).

Nekro19

Hr. Hornblæser var uddannet postillon, men blev af i kraft af sin lungekapacitet og musikalitet af postvæsenet tildelt den vigtige funktion at spille på signalhorn foran sognets utallige landevejskroer, når der til stederne var leveret nye forsyninger af gul hestepilsner. Han passede i hele 8 årtier sin daglige rute og blæsearbejdet til punkt og prikke, men kom aldrig til at udbringe breve og pakker, idet han i løbet af en normal arbejdsdag blev så kraftigt påvirket, at han ikke kunne ramme folks brevsprækker.

Hauge02a

Alle borgere i sognet elskede den umiskendelige skratten fra Hauges instrument, og den vilde vrinsken fra bortgalopperende heste, der var tegn på, at nu var fadene fyldt op, og der flød atter herlig gul hestepilsner gennem hanerne.

Hauge03

Desværre begik hr. Hornblæser den elementære fejl at ophøre med at indtage alkohol, hvilket beseglede hans skæbne. Blot fjorten timer og fireogtredive minutter efter at have slået proppen i, faldt han død om af akut PTGHS. Signalhornet, hans eneste personlige ejendel, vil overgå til vort hospitalsmuseums rædselskabinet, sammen med historiens fine morale: Man må ALDRIG holde op med at drikke!.

Æret være Hauge Hornblæsers minde.

Forrige dødsfald             Næste dødsfald             Retur til avisens forside