Tag-arkiv: Røvlenberg

Latrinkampagne i Gustenhuse: Uforglemmelige fyndord

Stahl-EisenmannLOGO

Idet vi netop i sognerådet beklageligvis har måttet konstatere, at vor by er ved at løbe tør for brunvare i alle dets tænkelige former, forsøger vi nu at imødekomme efterspørgslen ved i disse dage at iværksætte en visuel oplysningskampagne på alle byens prominente husfacader, inkl. klunsercentralens latrinanneks, Gustenhusbjerg Udkigstårn og arresthuset.

V Røvlenberg

Vi har i denne forbindelse fundet lødig anvendelse til et beskedent udvalg af de til dato uudgivne “vrøvlenbergismer”, som vor ærede forfatter jo gennem livet nedfældede på bagsiderne af diverse kvitteringer fra sit elskede vandingshul, beværtningen Dubbi-Du. Hr. Røvlenberg har efterladt os en veritabel kulturskat af tilsvarende fragmenter, som jeg i øjeblikket arbejder på at offentliggøre i bogform. For nu må vi dog nøjes med nedenstående perler, der i skilteform vil pryde hele vort gamle sogn sommeren igennem. Vi skal desuden oplyse, at enhver form for hærværk mod disse vil medføre personlig tåfladkørsel ved hr. damptromlefører Mads T. Rullesen.

Billede 1 (38)

Billede 2 (46)

Billede 3 (47)

Billede 4 (31)

Billede 5 (26)

Billede 6 (18)

Billede 7 (13)

Herfra ønskes en god sommer til alle, på nær marxister, klistermærkeopklæbere samt graffitimalere! Med ærbødige hilsener,

-Hartmann Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmPISVAGN

Retur til avisens forside

Kongeligt bryllup (billedkavalkade og gribende poesi)

Stahl-EisenmannLOGO

Følgende efterladte manuskript af V. Røvlenberg bedes venligst bragt i næstpåfølgende udgave af vor fremragende elektroniske publikation.

Kongeligt01

“Jeg tage vil til viv
dit trætte gamle liv
thi medgiften er stor;
på sligt vort land beror!”
ytred Kongen af Böhmen
– og Mähren.

Kongeligt02

“For tronen min at følge
må du i løndom dølge.
En smukkere vil bære’n;
sår’n er udviklingslæren!”
sa’e Kongen af Böhmen
– til mæren.

Kongeligt03

“Vor bryllupsmiddag, ej…!
Selv usleste lakaj
i hele tjenertruppen
ku’ skelne hår i suppen!”
vrissed’ Kongen af Böhmen
– og Mähren.

Kongeligt04

Panikken kvikt sig breder!
Hun en dragt prygl sig redder
Damsellen raskt exitter.
“Servér os akvavitter!”,
skreg Kongen af Böhmen
– til mæren.

Kongeligt05

I ægteseng, om natten
med raske svirp nihalekatten
sønderrev majestætsrumpetten
“Thi jeg haver tamperetten!”
fik Kongen af Böhmen at vide
– af mæren.

Med ærbødige hilsener,
Deres ydmyge tjener,
Hartmann Stahl-Eisenmann

Redaktionel tilføjelse: Nordvestjysk Landpoetisk Apprecieringssocietet tildeler post mortem digteren V. Røvlenberg den sjældne og eftertragtede guldpølse på sokkel, societetets højeste udmærkelse.

Guldpølse på sokkelx

Retur til avisens forside