Månedsarkiv: november 2019

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 5:25

Primatens blodskudte øjne lyste op ved synet af kontanterne i advokatens mappe. Savlet boblede i mundvigene og skabningen krabbede sig skrutrygget nærmere.

“Money!”

Willy greb ridepisken og tævede de behårede hænder.

“Kan De så komme væk, forbryderiske kræ!”

Pisken smældede atter, denne gange over abens nakke. Chaufføren dansede forpint væk.

“Money?”

“De kan vente ude i sidegemakket hos tyendet indtil videre,” knurrede greven bistert og gestikulerede. “Kan De ikke se., at vi holder møde?”

* * *

I sidegemakket sad kammertjeneren Fridolph og tamgrisen Lullah og ømmede sig efter den gedigne omgang prygl de netop havde modtaget.

“Man burde ringe til fagforeningen. Punktum,” mumlede Fridolph.

“Næh, så får vi flere prygl.” Grisen hvinede af skræk ved tanken om grevens håndflade.

Døren gik op.

En chimpanse luntede forbi og satte sig på køkkenbordet. Den benyttede ventetiden til at masturbere.

“Hvad vil De her?” spurgte Fridolph.

“Money, money?”

“Aha. De er ikke den første,” stønnede kammertjeneren. “Greven er ikke ligefrem den bedste betaler. Det er sikkert derfor urinkraftværket i kælderen konstant eksploderer. Dårlig betaling resulterer i dårlig service. Punktum.”

Fridolph kiggede diskret ind i forhallen. En fremmed mand i ekstravagant påklædning stod og smiskede foran greven og komtessen. Han fægtede med et bundt pengesedler, en ridepisk og en halv meter lang dildo.

Som det så ud herfra, kunne det tyde på, at Gylla skulle lade sig prostituere, så greven kunne betale kreditorerne. I krisetider måtte man tænke kreativt.

Inden han kunne nå at gøre sig flere tanker, bankede det på køkkendøren. Fridolph rettede på uniformen, marcherede elegant til den anden ende af lokalet og åbnede.

En småfed mand i selebukser, paryk og falsk overskæg stirrede udspekuleret på ham. Manden havde en værktøjskasse i den ene hånd.

“Mit navn er Rane Rakkelpot,” smilede han skummelt. “Det var noget med et problem i kælderen?”

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 4:25

“Money, money, money!” skreg chimpansen.

Grev Lambert skar en grimasse. Temperaturen mellem slottets nøgne kampestensmure var under frysepunktet, men sved dryppede fra hans røde ansigt.

“Søde lille papa,” kvidrede komtesse Gylla. “Kan du ikke lige betale den væmmelige chauffør, så vi slipper af med ham?”

“Betale, betale! Det er efterhånden det eneste ord, jeg hører fra morgen til aften! Hvad skal jeg betale med?”

“Jeg foreslår penge.”

“Det er dem, vi ikke har flere af, tossede tøs! Du har været på schweitzisk kostskole og derefter tilbragt to et halvt år som volontør på en negleklinik i Vollsmose. Du aner intet om penge, selvforsørgelse eller overlevelse i vore dages økonomiske helvede.”

“Money, money, money!” bjæffede den uniformerede menneskeabe.

“Har vi et lille problem her?” lød det fra døren. En herre i 50-års alderen, iført lang mørk frakke med pelskrave, trådte nærmere. Han medbragte en dokumentmappe. Da han så komtesse Gylla, lyste hans læderagtige ansigt op i et øre-til-øre-smil. Øjnene var bittesmå og sorte som stenkul.

“Jeg har længe ønsket at gøre Deres bekendtskab,” sagde han, idet han greb hendes hånd og kyssede den smaskende.

“Hvem er den mand?” spurgte Gylla sin far.

“Vores nye advokat, dr.jur. Willy Best, Holstebro, søn af den berømte storjurist, dr. Werner Best. Hvis nogen kan redde Knockelborg, er det ham.”

“Money, money, money!” Aben klaskede hænderne i gulvet.

Advokaten åbnede sin mappe. En bleglilla dildo, en sammenklappelig ridepisk og et tykt bundt grønne pengesedler kom til syne.

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 3:25

”Hvor vover I to flanører at urinkopulere på gulvet i mit fædrene hjem?” skreg Grev Lambert, da han trådte ind i lokalet og i sit store raseri helt misforstod situationen. ”Det var ikke derfor, min salig forfader Möeghschwien stod rank og tapper i kampene ved Lyndanisse! Vil I øjeblikkeligt holde op! Og har nogle af jer løsslupne unge mennesker i øvrigt set mit brevpapir…?”

”Røvpapir?!”, mumlede Gylla, der stadig havde chimpansefingre i munden.

”Nej, for Satan, mit officielle adelige brevpapir! Det med våbenskjoldet. Oppe i højre hjørne. Eller er det nede i venstre… Et luksusdas med egeløv og to krydsede toiletbørster… Ligemeget! Jeg skal rekvirere en autoriseret plattenslager, omgående! Vort… apparat nede i kælderen er eksploderet. Igen! Det haster!” forklarede den stadigvæk noget agiterede greve.

”Pikkensmager”, mumlede Gylla, der endnu ikke havde fået abefingrene ud af munden.

”Det interesserer mig overhovedet ikke!” svarede den tydeligvis stadig en anelse frustrede greve, medens han drejede om på en tallerken og højlydt trampede ud af indgangspartiet i retning mod sidegemakket, hvorfra der kort efter lød en serie smældende klask med tilhørende højlydte skrig.

”Nu prygler han tyendet igen…!” sukkede Gylla, der endelig havde fået sig befriet fra den omklamrende chimpanse.

”Og De kan glemme alt om drikkepenge!” hvæsede hun arrigt, medens hun med sin fine, spinkle hånd stak aben en syngende lussing.

”Nu er det heldigvis snart Jul,” hviskede komtessen sagte til sig selv.

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 2:25

Hyrevognen gjorde holdt på gårdspladsen ved Knockelborg. Chaufføren, en svedig, halvskaldet chimpanse, hoppede ud af vognen og slyngede komtessens bagage ned på gruset.

Gylla von Rundknockel steg forslået ud og måtte klamre sig til bilen, da en kraftig blæst bød hende velkommen hjem.

“Endelig,” udbrød hun lettet og lukkede pandafrakken til. “Juleferie i fred og idyl!”

Unge Gylla skulle først være her om to dage, men den seneste uges modgang havde fået hendes hjemlængsel til at spire.

Den 17 timer lange køretur havde været hård og bumpet. Kombinationen af de ujævne brostensveje og chaufførens intense og uafbrudte masturbation havde fået karosseriet til at hoppe og gynge i så brutal grad, at hendes adelige legeme blev slyngel rundt i noget, der nærmede sig centrifugering. Hun havde blå mærker over hele kroppen og en voldsom trang til at komme af med det ene, det andet og det tredje.

Chimpansen stak sin fugtige højrehånd frem mod hende og gryntede. Kræet forventede betaling for sin indsats.

Gylla rynkede på næsen.

“Hvis De vil bære mine ejendele indenfor, vil min fader, Lambert von Rundknockel tage sig af det formelle,” sagde hun bestemt.

I det samme komtessen og aben trådte ind på det lakerede krydsfinersgulv, lød et gigantisk brag fra bygningens nedre regioner. Vibrationerne var så voldsomme, at Gylla væltede over aben.

“Verdammt noch mal!” råbte hendes fader.

Komtessenw og primatens lange lemmer var viklet ind hinanden. De tumlede prustende og stønnende rundt i en pøl af abeurin.

Aggressive fodtrin og kampklare råb kunne høres i det fjerne. Greven var på vej i denne retning.

“Åh, nej!” jamrede Gylla med chimpansens fingre i munden.

(Fortsættes her)

 

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 1:25

Det var en mørk og stormfuld morgen. Grev Lambert von Rundknockel sad med blottet underkrop i et udvendigt jernstativ 14 meter over Knockelborgs latrinfyldte voldgrav og forsøgte at skille sig af med en tung og knortet adelsfækalie, da et brag gennemrystede ikke bare ham, men hele det historiske slot.

Det bleggule lys fra en uafskærmet elpære i korridoren indenfor forsvandt, og greven måtte fuldføre sin opgave i buldermørke.

“Verdammt noch mal!” brølede han ud i regnstormen.

Urinkraftværket i slotskælderen var atter eksploderet. En reparation kunne løbe op i flere hundrede kroner, og kassen var tom. Unge komtesse Gylla kom hjem på juleferie en af de nærmeste dage, og intet andet end elendighed ventede hende.

Lambert von Rundknockel kravlede indenfor og famlede i mørket efter sin lussinghandske. Trods dystre udsigter og manglende belysning måtte han gøre sin morgenpligt og varme personalets kindflæsk igennem. Han kunne høre, at kammertjener Fridolph og tamgrisen Lullah ventede i forgemakket. Eksplosionen havde åbenbart ikke gjort indtryk på dem, for de pludrede og gryntede muntert.

Det skal jeg snart få sat en stopper for, tænkte han.

(Fortsættes her)

3 forfattere PRYGLEJUL

 

Versificeret hæder til hr. Stahl-Eisenmann — SYNG MED!

Stahl-EisenmannLOGO

Jeg oplevede for nyligt den udsøgte fornøjelse at blive personligt hædret ved det årlige julekalas i Gustenhuse Sogneråd.

Til lejligheden blev der skrevet en lystig vise til min ære, og denne vil jeg hermed i al beskedenhed gerne have lov at dele med avisens læsere. Her er melodien, alle synger med på:

Aldrig fået

Og her kommer sangteksten, første til sjette vers:

Vor Hartmann har haft formandskab, lige sid’n han fik det fået
– han er aldrig blevet gået
– han er aldrig blevet gået
ja, se blot på de resultater manden har opnået
han vil aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG blive gået!

Hartmannsang01

Og julefattighjælp har vore borgere aldrig fået
– de har aldrig fået noget
– de har aldrig fået noget
det er noget disse proletarer ikke har forstået:
de skal aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG have noget!

Hartmannsang02a

Vor servitrice hun er køn, og meget kvik i ho’edet
– hun er aldrig blevet slået
– hun er aldrig blevet slået
men hvis hun spilder vores snaps, så får hun én på låget
men er endnu aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG blevet slået

Hun får jo nok et klask i måsen, når vi bli’r lidt kåde
– det er altid sår’n, med måde
– det er altid sår’n, med måde
og der vanker nok lidt drikkepenge, sådan, indforstået
det er altid, altid, altid, altid, ALTID sår’n, med måde

Hartmannsang03

Vor kære formand drikke vil vort hele sprutforråd
– mon vi andre vil få noget?
– mon vi andre vil få noget?
han har drukket 8 flasker, og er ik’ engang omtåget
men har virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, VIRKELIG fået noget

Og spunsen på vor tønde hestepilsner er udslået
– nu skal alle have noget!
– nu skal alle have noget!
og vi går ikke hjem igen, før bunden den er nået
vi går aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG hjem, før den er nået!

SKÅL! Leve Hartmann, og leve Gustenhuse! Hurra x 9 prc.

Hartmannsang04

Som en lille ekstra julespøg havde vi besøg af hr. opretstående entertainer Andrew Bajs Kløj, der reciterede diverse morsomme børnerim, hvoraf jeg herunder gengiver et lille, men repræsentativt udvalg, til d’herrer læseres generelle adspredelse:

“Dippe, dippe, due
Nu vil mormors luge
Åbne sig for hver en mand
Det er sæd i dette land
Dippe, dippe, due

Alabadoster!
Hvad koster din moster?
To mark for 2,
Til knald er hun go’!

Nikke nokke nambo
No se rambo
Nikke nakke nildo
Stor, sort dildo!

Der var engang en mand
Han gokked’ i en spand
Og spanden var af ler
Og konen vasked’ bleer
Medens manden masturberer
Og han sig koncentrerer
Det’ lige før det sker
For nu kan han ikke mer’…

Ælle, bælle, mig fortælle
Turen går til Holstebro
Købe mig en gammel so
Splitte hendes røv i to
Ølle, bølle, hun fik kølle
Turen, den går hjem igen
Vasker mit beskidte lem:
Sår’n var juleferièn!”

Glædelig Jul og godt Nytår til alle (på nær arbejdsløse og marxister), fra os i Gustenhuse! Med festlige højtidshilsener fra Deres til anledningen svært beduggede

-hartmann

SE OGSÅ:

henveisenmannjulemarch

Retur til avisens forside

Fækaliemægler P.Q. Blodhave død efter 89 1/2 års sygdom

Nekrolog: Crass Børsting
Foto: Fatwa Blodhave

PQBlodhave

En af Nordvestjyllands ranke og myndige erhvervsmænd, statsaut. fækaliemægler og valuar Pulman Qvolmer Blodhave, Blodhøj Banke, er død efter 89 1/2 års svær sygdom. Han blev 91.

Pulman var født ind i en slægt af stovte storbønder og litterære fyrtårne, kendt for at have såvel åndeligt som økonomisk overskud til at præge Nordvestjyllands offentlige liv.

Fremtrædende friluftsmasturbanter og lussingidrætsmænd er udgået fra Blodhave-familien, men da Pulman allerede som 1-årig mistede begge arme ved en uforklarlig soloulykke i sin barnevogn, måtte han i stedet opdrages og skoles til en fremtid i handelslivet.

Doedsfald2
Fem edsvorne søstre fra oldingeplejen i Blodhavn
vedtager her, at P. Q. Blodhave (stående midt i
billedet) definitivt kan erklæres død.

Tabet af armene var ikke den eneste helbredsmæssige begivenhed, som ramte P.Q. Blodhave. Flere af hans ribben forsvandt sporløst ud af kroppen, testiklerne blev meldt savnet i henholdsvis 1946 og 1958, og tandsættet viste også tidlige tendenser til at gøre sig usynligt.

– Alt i alt var det kun i en 18-måneders periode omkring 1950, at Pulman fremtrådte nogenlunde rask og rørlig, fortæller hans kusine, turistsexualitetsinspektrice Qvalma Blodhave.

Trods al modgang, herunder også et overfald, begået af en jaloux kalkun, som afbed hans venstre øre, opbyggede Blodhave en betydelig, gennemsolid forretning, baseret på det bedst fungerende af hans tilbageværende organer, nemlig næsen.

– Pulman havde en usvigelig sans for, hvor den lødige og langtidsholdbare brunvare befandt sig, og han skabte i årenes løb en samling af ædelfækalier, som nu ved hans død tilfalder det genopbyggede aktivitetscenter Pubæland i Blodhavn, oplyser kusinen.

I sine sidste år blev mægleren visiteret til 4 x 4 minutters hjemmepleje om måneden, og det var et specialhold af kærlige plejesøstre, som i går blev enige om at erklære den stærkt afmagrede og efterhånden næsten ubevægelige mægler for endeligt afgået ved døden.

Skelettet er overført til Nørre Usseldrup Lighus, og da der ikke skønnes at være flugtrisiko, vil det mod sædvane blive bisat i hel tilstand.

SE OGSÅ:

Henv dødsfald Sjurdur

Retur til avisens forside

Superspændende show på Gustenhuse Saltsø Speedway

Stahl-EisenmannLOGO

Trods diverse uforudsete katastrofer endte vort store motorshow
alligevel som en bragende succes

Foto fjernet

Først skal der – naturligvis – udråbes et nifoldigt leve for alle de frivillige medlemmer af Grønlands Automobil Klub (GAK), der varetog alle praktiske opgaver under arrangementet, herunder pacificeringen af diverse overbeskænkede og voldelige elementer blandt publikum. De leve! x 9 prc. Desværre overlevede kun to af dem, hvilket vil fremgå af nedenstående.

Motorshow04

Blandt mange højdepunkter i det indledende program bør fremhæves den fantastiske præstation i klassen for fækaliedrevne strømlinervogne over 5000cc, som blev vundet i overbevisende stil af hr. Palisander Iks fra Gammel Trans, som iøvrigt havde hr.  plakatsælger Lortild Styrring som ko-driver. Altså i bilen, og ikke ude på marken. Bemærk iøvrigt den flotte læderracerheldragt, som er sammensat af Tollund- og Grauballemændenes jordiske rester, samt en hævert fra Gustenhuse Sogns Hjemmebrænderiers reservedelslager.

Motorshow03

I den indlagte pause underholdte duoen Ebba & Kneppa fra den populære tv-serie “Ud At Køre Med De Skøger” til stor folkejubel, med æggebæger-præcisionstisning over 10 meter, inden de dejlige frøkener prøvekørte det senere på tragisk vis forulykkede rekordvehikel fra vognmand P. E. Dahls specialværksted.

Motorshow06

På billedet ses det uheldsvangre køretøj under optankning fra luften ved det store non-stop 24-timers rekordforsøg, der endte i et gigantisk havari, da ko-kassebremserne svigtede, og bilen, ført af den amerikanske vovehals Mr. Ford Taunussen, kolliderede med Rigssal Le Mans, og eksploderede i et brændende inferno, der kostede 58 menneskeliv, og ydermere betød, at den med stor forventning imødesete After Race Bar måtte udskydes i 1 time, 22 minutter og 18 sekunder, prc.

Foto fjernet

Med Tølperforeningens assistance lykkedes det at bjærge flere hundrede flasker spiritus, samt et par af de forkullede lig fra den rygende brandtomt. Disse vil blive nedsænket i Gustenhuse Mose, med henblik på fremtidig læderjakkeproduktion. Herefter kunne festen fortsætte som planlagt, til stor glæde for de fremmødte, der genererede et overskud på ialt kr. 74,58, som vil blive delvist investeret i forbedrede baneforhold til næste års extravaganza, som allerede er under planlægning ved d’herrer Angekok og Stahl-Eisenmann.

Motorsport05

Efter den vellykkede event var der massage, knoglebrudsudretning, samt et forfriskende styrtebad i grønlænderurin for de trætte motorsportsfolk, der havde givet deres yderste i den store begivenheds tjeneste.

Der skal derfor lyde en varm tak her fra Gustenhuse og fra vore grønlandske medorganisatorer til alle fremmødte, og et hjerteligt på gensyn næste år!

Med ærbødige hilsener, Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannFREMSKRIDTSBØLGE

Retur til avisens forside