Jeg har altid været lidt af en pacifist,
men jeg endte i kamp om en skøge et sted.
Krig er sgu ikke sådan at spøge med,
men jeg valgte at forblive optimist.
Åh, jeg husker hvordan vi kæmped’ os frem,
mine kammerater, løjtnanten og mig.
Der lød råb og brag, og løjtnantens næse blev bleg,
men mig kunne ingen fjender skræm’.
Ved banelegemet ændredes kampen,
fjenderne troede, de havde vundet.
Men det var en ægte joker, vi havde fundet:
En panserrambuk gav dem én på lampen.
Et raket-tog så voldsomt og så mægtigt,
som kunne pløje sig ind i fjendens fede vomme.
Du kan tro, vi grinede, da vi så det komme
susende, enormt og nederdrægtigt.
Deres blokader blev væltet og tromlet ned,
vi styrted’ ind på fjendens arealer,
nu er det hans tur og ham, der betaler,
han får prygl af vores knipler, og vi bliver ved.
Tænk, at en skinnehest ku’ klare suppedasen,
vores modpart blev fanget og blev revset.
Skøgens ryg var stribet og pelsen pjevset,
men med jubelsang førte vi geden Dolly hjem til basen.
Harry Hirtshals og Bembo Bukarest: JERNBANEKRIGEN 2. udgave, 1. oplag Approberet og færdiggjort af Baryl Nidding Halunk (Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes)
GRATIS GAVER til alle læsere hver dag frem til den 24. december. Disse enestående højværdigaver kan (ligeledes gratis) videregives. Jubelen vil brede sig ud over landet, og milliarder af kroner spares.
Med 99,87 procent sikkerhed er det nu videnskabeligt fastslået, at en enkelt familie kan gøres ansvarlig for de klimaforandringer, som gennem de sidste cirka 10 år har forvandlet Blodhavn, Usseldrup og Klamhuse sogne til subtropisk område.
Det er den mangeårige hobbymeteorolog, fhv. kommunekasserer Q. C. Qualm, der efter grundige studier såvel i marken som ved skrivebordet derhjemme kan placere eneansvaret hos gårdejerfamilien Svedegaard, residerende på den ejendom nær Blodhøj, som de nulevende Svedegaarders oldefar, Hubert Mbeko Svedegaard (1804-1907) tog navn efter.
– Det er almindeligt kendt, at Hubert var indvandret fra Afrika og ofte talte med længsel om forholdene i Sahara, det frie liv på kamelryg osv. Hans temperament og medfødte temperatur er gået i arv ned gennem generationerne, og de tre søskende, som nu driver gården, afgiver mere overskudsvarme end ca. 40.000 normale nordvestjyder tilsammen. Selv ved midvinter damper det usundt omkring ejendommen, siger meteorologen i en kommentar til sin rapport.
– Siden de tre blev voksne og for alvor gik ind i masturbationsidrætten, har vi set en uafbrudt stigende temperatur på egnen, og sammenhængen burde for længst være gået op for alle, også for mig.
Rapporten foreslår, at de nulevende Svedegaard-efterkommere udvises til et land syd for Middelhavet, men en talsmand for turistindustrien sagde sent i aftes, at dette kunne føre til en lokal erhvervsnedtur.
– Situationen må regnes igennem og overvejes nøje, før noget besluttes, udtalte strandsexualitetsinspektør Joseph Schleimhuber-Svendsen. – En yderligere temperaturstigning på tre-fire grader vil være til gavn for bl.a. naturistbevægelsen og vil også gøre det muligt at udsætte tropefisk i de lokale farvande. Jeg har ikke noget mod torsk og rødspætter, men tiderne skifter, og vi bør følge med udviklingen.
Efter flere års udviklingsarbejde er Klamhuse Maskinsmedie klar til at demonstrere en opfindelse, der vil revolutionere såvel børnepædagogikken som den øvrige disciplinære indsats i samfundet: En mobil maskine med en ydeevne på 1800 kraftige lussinger i timen eller op til det dobbelte antal, når slagstyrken reguleres nedad.
Maskinen er selvkørende, men kan også i tilfælde af brændstofmangel flyttes af hest, traktor eller et hold raske, veldisciplinerede lussanter. Driften er ikke afhængig af eksterne kraftkilder. Der skal blot være mindst tre lussanter til stede, hvoraf to træder i vægtstængerne, mens den tredje tager imod de kaskaderende slag på begge sider af hovedet.
Klamhuse Maskinsmedies førstesvend, Alban O. Lumbago, er manden bag det nye gigant-hjælpemiddel. – Jeg ved fra min hverdag på fabrikken og hjemme i familien, hvor megen tid der går med manuel lussering. Min fremtidsvision er, at et antal maskiner til stadighed kører rundt på sognevejene og aflaster arbejdsgivere, husfædre, lærere og andre lussingansvarlige.
De Knockelske Blade har støttet udviklingsarbejdet med kr.18,39 samt en rulle voksdug til beklædning af slagfladerne. Redaktør Louis B. Knockel glæder sig til at se maskinen i drift. – Der er behov for effektiv masselussering, i dag mere end nogensinde, siger han. – Men uanset hvor ydedygtigt, dette redskab måtte vise sig, vil ihærdig manuel lussering dog stadig være nødvendig, overalt hvor mennesker mødes.
Kahlluns kalkundrevne hårfrembringelsesmaskine er navnet på den fuldautomatiske nymekanik, der kan forøge behåringen på en hvilken som helst medborger.
Opfinderparret Kahllun har med deres nylancerede maskineri fremkaldt glædestårer blandt skaldede borgere.
– Jeg har hele mit liv været skaldet som et hårdkogt strudseæg. Nu er jeg stærkt behåret, jubler, fuldtidsornitolog Knobsig Gäring der fungerede som forsøgskanin: – Selv min afføring er dækket af stride hår!
Kahlluns kalkundrevne hårfrembringelsesmaskine opstartes ved at kaste en friskindfanget bronzekalkun i motorens jernmunding. Dernæst stiller den hårtrængende person sig ind i stålkabinen.
Håret vil i de følgende sekunder vokse i eksprestempo. Når mirakelprocessen er gennemført, vil man med garanti være behåret.
– Det er ikke muligt selv at bestemme placeringen eller omfanget af hårvæksten. Nogle ender med en moustache, andre med krøller på hovedet eller tætsiddende hår på ryggen. Maskinens resultater er uransagelige, påpeger Kyrill Kahllun.
Kræn Kahllun tilføjer: – Men alle er selvfølgelig velkomne til at prøve flere gange.
Vidundermaskineriet står til rådighed bag Nørre Usseldrup Bedehus hver dag fra kl. 06.15 – 13.15 prc.
Efter sidste års skandaløse vehikelkrise har den jævne nordvestjyde i alt væsentligt stået uden selvstændige transportmuligheder. Denne tragiske mangelsituation afhjælpes nu takket være en opfinderkonkurrence, udskrevet af Den Knockelske Familiefond.
Konkurrencens vindere er:
De herover viste modeller er af fondsbestyrelsen belønnet med hver kr. 4,81 til videre udvikling, nr. 1 dog med kr. 7,16. Kun model nr. 5 er foreløbig sat i produktion. Nr. 7 er fremstillet i ét eksemplar og vil af sikkerhedsgrunde ikke blive replikeret.
For de øvrige gælder, at de ventes på markedet ca. 14. august 2021 ved middagstid. Ventelister er oprettet.
Næste års og mange kommende års største biograffilm indspilles i disse døgn på Klamhuse Hede. Handlingen er kort og enkel, men sender et flammende varsel ud til alle verdens filmlærreder og tv-skærme: Selvstyrende vehikler kan tage magten fra os.
Som avisens læsere vil være fortrolige med, har Nordvestjylland oplevet mindst én stor vehikelkrise, fremkaldt af ulydigt og uberegneligt kørende materiel. At noget tilsvarende kan ske andre steder, og at det kan udvikle sig langt værre i Holstebro, København og lignende socialistisk styrede områder, giver sig selv.
Filmen tegner et dystert perspektiv. Uden at røbe den spændende (og, viste det sig, for et prøvepublikum ufrivilligt urineringsudløsende) slutning kan det dog anføres, at den i sin konklusion rummer et vist mål af håb.
At denne lokale storfilm får en positiv slutning har været en forudsætning for støtten fra Den Knockelske Kulturfremmefond af 1947, der har bidraget med kr. 4,37 samt diverse kørende og ridende material og nogle tusinde arbejdslussinger til filmholdet.
Filmen forventes at få premiere i Nørre Usseldrup Bedehus kort efter nytår, og den vil senere blive tvangsudsendt fra tv-stationer verden over i otte afsnit (à to et halvt minut).
Vort elskede bladhus, der i så mange år har bidraget til den nordvestjyske oplysning og moral, har i de seneste dage været tæt på undergang. Lørdag morgen fik sognet besøg af den magtsyge baron von Häkkelfeldt, hvis intentioner langt fra var fredelige.
Baronen ankom til hest ledsaget af et slæng af lumske banditter. Hans forehavende var klart fra begyndelsen:
– Jeg beslaglægger hermed Det Knockelske Bladhus! Alle bedes forlade bygningen, så nedrivningen kan indtræffe. Jeg agter at placere min ferieresidens på netop denne grund.
Naturligvis ville jeg, bladets betroede storjuniorkorrespondent, og det øvrige personel ikke lade en anmassende slumpukkel okkupere og destruere en af Nordvestjyllands mest driftige virksomheder. Derfor barrikaderede vi og hr. Knockel os i bladhuset. Døre og vinduer forseglede vi indefra med brædder og møbler.
Efter et døgns tid tyede baronen til umenneskelige metoder. Da det ikke lykkedes ham at ryge os ud, ville han ramme os ved hjælp af hungersnød. Bladhusets forsyningsvogne med de daglige cigarer, pilsnere og kødfoder blev standset, mens varerne tømtes i afløbet.
Dette var dråben, der fik vort bæger til at flyde over.
– Kammahrahter! råbte en kampklar redacteur Louis B. Knockel, så det rungede i lokalerne:
– Baronen har lagt sig ud med de forkerte. Befolkningen støtter os. De vil ikke se vort nyhedsorgan styrte i grus. Hvis denne adelspamper vil have krig, så skal han få krig!
Ranke personligheder rundt om i byen blev kontaktet via fax, brevdue og telefon. Sammen med dem blev en snedig slagplan lagt.
Det var klart for os alle, at afskummet ikke kunne tales eller prygles til fornuft. Der var kun én udvej tilbage: Eksplosiver.
Venner og allierede, som befandt sig ude i marken, kørte til banelegemet ikke langt fra bladhuset og anbragte diskret den fælde, der skulle vise sig at blive Baron von Häkkelfeldt og hans otte lakajers endeligt.
Planen var genial. Det er ingen hemmelighed, at dekadente adelsmænd og andre aristokrater har to svagheder: Bespisning på det offentliges regning og heste.
En luxusbuffet og en hesteattrap blev placeret som madding. Nu var der intet andet for end at vente på, at krybet skulle gå i fælden. Det varede blot 15 minutter, før krapylet fik nys om den gratis middag og den lystigt svedglinsende krikke ved banen.
Baronen og hans kumpaner gik straks i gang med at forgribe sig på hesten og buffeten. De opdagede aldrig, at kræet var forlorent og fyldt til bristepunktet med krudt, sorte luberter og kobbersøm.
– Vi må takke vore venner i hele området for at fjerne baronen fra jordoverfladen. Uden jer havde avisens dage været talte, udtaler en lettet hr. Louis B. Knockel.
Den homofile herreskrædder Pingpong Poulsen blev i nat arresteret for at sælge stribede fallitskabende spenderbukser til tre lokale intetanende rigmænd: Bankomesteren Carlo Kluns, direktør Franco Schumme og opiumorganisator Limbo Hæs.
Spenderbukserne var fremstillet, så de klemte og trykkede om underlivet på en så manipulerende og insisterende måde, at en spontan og ustoppelig købetrang frembragtes hos brugeren.
Kaosbukserne hjernevaskede rigmændene til at spendere deres formuer på ligegyldigheder i løbet af blot 12 minutter. Alle deres penge og fækalier blev skudt ind i herreskrædderens egen forretning, beliggende på Plomborgbakkevej 123 B, Klamhuse Øst.
– Det ene øjeblik iførte jeg mig benklæderne, det næste øjeblik var jeg bankerot, udtaler hr. Schumme chokeret.
Da ordensmagten sparkede døren ind til Pingpong Poulsens domicil, var han i færd med at optælle det store udbytte af sine kriminelle eskapader. Efter håndgemæng lykkes det at vriste kassebeholdningen ud af afskummets klør og levere likviderne tilbage til de retmæssige ejermænd.
Pingpong Poulsen modtog i morges sin straf. Forbryderen blev afklædt og smidt i et tørlagt bassin fyldt med paranoide krabber og hummere med forfølgelsesvanvid. Her lå han i tre timer.
Banditten blev snappet, nappet og nevet i ørene, næsen, testiklerne og andre ubehagelige steder, før han blev hevet op og kastet i en isolationscelle hvori han vil befinde sig de næste 11 ½ døgn.
– Hr. Poulsen er en færdig mand, konstaterer vor højtrespekterede hr. redacteur Knockel bestemt: – Han vil i fremtiden ikke komme til at forsyne borgerne med så meget som en enkelt lille ankelsok af gummi.
De farlige spenderbukser er nu sendt til uskadeliggørelse på et lokalt møntvaskeri, hvor de overvaskes ved for høje temperaturer, til de kryber ind til det rene ingenting.
Atomfysik bag globalt gennembrud for nordvestjysk opfinder
Et af mange års største teknologiske gennembrud muliggør nu, at habitjakker og -benklæder kan renses og presses, mens den ekviperede person har dem på. Dette vil være til betydelig gavn for travle velklædte herrer på farten og endnu mere for dem, der kun ejer en enkelt habit og derfor tager sig ynkelige ud, mens den er på renseriet.
Teknikken bag det fabelagtige fremskridt er en partikelaccellerator, som opfinderen, jævnstrømselektriker Jalbert M. Schnotthans, Klamhuse Vestermark, har fremstillet og nu melder driftsklar.
– I apparatet indgår stort set kun almindelige elektriske og mekaniske reservedele, som kan skæres ud af knallerter, transistorradioer, kummefrysere og anden hverdagsteknik. At få et atomfysisk resultat ud af det er lidt mere kompliceret, men jeg har her støttet mig til et korrespondancekursus fra universitetet i Burgas, Bulgarien.
Hr. Schnotthans har gennemført en række forsøg med accelleratoren, og de implicerede beklædningsgenstande er i alle tilfælde kommet pletfri og betydeligt forfriskede til syne bagefter. Ikke alle forsøgspersoner klarede sig lige så fordelagtigt.
– Folk skal lære at stå roligt, mens atomfysikken gør sin virkning, ellers kan der ske noget uforudset lige under hagen på dem, men også dette problem vil snart være overvundet.
Louis B. Knockel har støttet udviklingsarbejdet med seks-syv kroner og nogle tilrettevisende lussinger, når forsøgspersonerne viste sig modvillige. Et eksportfremstød vil blive gennemført med indsats af svensk og anden fremmed kapital.
– Her i Nordvestjylland er moderne gummibeklædning ved at fortrænge habitterne, men ude i den store verden ser stadig man stadig millioner af lederskikkelser iført habitter, og disses behov for ekspresrensning er en garanti for hr. Schnotthans’ succes, udtaler Louis B. Knockel, iført sin mangeårige gummifrakke og sortlakerede betonkasket.
