Kategoriarkiv: Forsvar

Hjælp ofrene for den flyvende fallos

Støttekoncert og opvisning i Blodhavn næstkommende søndag kl. 15.05 prc.

Fleskum Herred Borgervæbnings 7. battalion af ruhårede gravhunde har (efter at vagthavende via motorordonnans modtog den forfærdelige nyhed om gårdhundene i Blodhavn Herred, der under overflyvningen af det vibrerende falliske vehikel blev hensat i en så ekstrem grad af desperation og forvirring, at der forekom flere tilfælde af selvpåført skambidning) besluttet at gennemføre en støtteopvisning.

På programmet står eksercits med tændte fakler og indlagte varierede serier af trampolinspring for enkelthund, rappelling fra luftvehikel og til slut en dramatisk tårnlinedans fra taget over silotårnet på Blodhavn Fiskepulpfabrik uden sikkerhedsnet, iført skotsk kilt og med synlig sækkepibe. For at det ikke skal være løgn: Også med indlagte luftlussinger. En detalje, der vist ikke skulle være set tidligere i Blodhavn.

Overskuddet vil ubeskåret gå til dækning af de udgifter af veterinær art, der opstod som følge af vehikeloverflyvningen. Der vil i den forbindelse ikke blive sondret mellem stambogsførte hunde og bastarder.

I pauserne vil Anders fra Sønder Tranders underholde med harmonikasammenstød og en eksperimentel blanding mellem kædedans og mandestrip.

Pedellen fra Storvorde Latrinskole har udført en serie fluxus-installationer i en blanding af fåretalg og brunvare på lamineret elmetræ, som han har skænket til formålet, og som vil blive bortauktioneret efter opvisningen.

I den forbindelse vil der være et let traktement med vand, serveret i skåle, lakridspiber og hundekiks ad libitum, sponsoreret af fækaliebaron Hvidtjørn og frue.

Louis B. Knockel støtter arrangementet med sin tilstedeværelse og knap fire hundrede velrettede lussinger. “I disse svære tider må vi alle stå sammen, og jeg betragter Fleskum-hundene som førsteklasses kampfæller,” udtaler han.

SE OGSÅ:

Blodhavn Pyrotekniske Institut bag sensationel videnskabelig landvinding

2 svar

Så er det endeligt og entydigt bevist, at kejthåndede finske mænd med rødt hår og stritører udvikler tarmgas med en stærkt forøget brændværdi. På den rette diæt, som man på BPI (Blodhavn Pyrotekniske Institut) ikke ønsker at afsløre den nøjagtige sammensætning af, men hvor surkål, chili, bønner, svedsker og udsøgte fornærmelser indgår, er det lykkedes at forøge molekyletætheden i kulstofatomerne med 62%, sammenlignet med almindelig tarmgas – og der er ved forsøg i partikelaccelerator opnået hastigheder, der får andre gasmolekyler til at se ud, som holdt de parkeret.

“Det er nu muligt, uden videre modifikation, at erstatte gammel ineffektiv drivgas med denne nye supergas, hvilket fx betyder, at vi kan forøge den effektive rækkevidde af Borgervæbningens kanoner med over 50%, blot de får friske pakninger, således at de kan holde til trykforøgelsen. Man skal dog påregne at veksle mellem løbene lidt oftere, på grund af den forøgede varmeudvikling,” beretter manuduktør ved BPI, Uffe Pikstøj-Skram, der er til dagligt er kendt som UP-S.

“Det er jo ofte sådan, at konflikter presser videnskaben til nye landvindinger, og konflikten med Kæltringsø har ikke været nogen undtagelse,” siger UP-S, der erkender, at det i perioder har været op ad bakke med gasudvindingen. Det var en opgave at opdrive det nødvendige antal finner med de rette kvalifikationer, men her har det Finske Institut for Livsstilsforskning i Helsinki været en glimrende samarbejdspartner.

Reelt set handler det om en viden, der har været kendt i hundreder af år i Finland, hvor der så længe, man kan huske tilbage, har været håndhævet den regel, at der max måtte være 2 mænd af den type ad gangen i en almindelig brændefyret sauna. Var der flere, kunne der under ugunstige omstændigheder opstå en kritisk massefylde i atmosfæren i saunaen, og hele foretagendet forandredes så lynhurtigt fra at være en hyggelig optakt til weekenden til noget, der på sørgelig vis varede et godt stykke ind i den efterfølgende uge.

Der har været andre mindre gasudvindingsforsøg med personer fra andre etniske grupperinger, men ingen er kommet op på siden af finnerne. I et tilfælde skulle der bruges så uforholdsmæssig mange kik-ærter og hvidløg i diæten, at budgettet hurtigt blev overskredet.

“Vi forventer at være oppe på fuld gasbeholdning inden udgangen af denne måned, og at bruge den resterende del af året, på at eksperimentere med nye anvendelsesmuligheder for “Yksi-gas” som produktet kommer til at hedde,” afslutter UP-S.

Retur til forsiden

HMS Knockel melder: Klart skib

2 svar

Dramatisk nyt om kampen mod den flyvende fallos

Med en god portion indædt stålsathed og en vilje langt ud over det sædvanlige er det lykkedes mandskabet at få Borgervæbningens flagskib, HMS Knockel, gjort kampklart på rekordtid. Som gammel Blodhavnslubbert har selveste smadremanden nu medt sig frivilligt til togtet.

“Je smadrer krafteme det lille lorte vehikle, den skal døøø…” skreg Smadremanden, da han entrede HMS Knockel. Det var lige præcis den motivation, besætningen havde brug for. Gylpegøj fik ordre om at komme ud af trækassen og tage tyve armbøjninger og så eller skure hangarskibets dæk og pudse alle vinduer og alt synligt messing.

Skibet ligger p.t. for anker i Blodhavn Havn, med fækaliereaktorene i tomgang, og afventer nærmere ordrer.

Under stor hæder og højtidelighed blev enkefru Amalie Hyppelbanks afsjælede legeme her til morgen sejlet, eller måske rettere cyklet ud til hangarskibet, hvor det blev taget ombord. Fru Hybbelbank var anbragt i en faldskærmscontainer, der var svøbt i Borgervæbningens kampfane, og anbragt på en lille slæbepram, der i dagens anledning var betrukket med stemningsfuldt blank sort velour. Prammen blev trukket efter en sort tandemvandcykel, betjent af Gunnar Trondheim og en tilfældigt udpeget tankpasser, der fejlagtigt havde fået den ide at bruge Blodhavn Hovedgade til at flanere i.

Fru Hyppelbank vil, når HMS Knockel når åbent farvand, modtage en maritim begravelse under fuld honnør, så rygtet om, at hun skulle indgå i proviantbeholdningen, er derfor pure ondsindet opspind. Folkene på HMS Knockel vil roligt kunne sige “ja tak” til en portion af den sammenkogte middagsret. Den indeholder kun det kødgranulat, den plejer, forklarer hovmesteren, der ikke vil have sit navn frem, men som til daglig er kendt som Aage Langeland.

“Vi afventer egentlig kun de sidste friske forsyninger af fækalieammunition og så kong Hilberts endelige ordrer til afgang. Hans kampfly er allerede ombord, så vi er så klar, som vi næsten kan være”, fortæller overfænrik J.F. Gyldenkerne og tager et ordentligt hiv af lakridspiben.

SE ALLE AFSNIT AF FLYVENDE FALLOS-DRAMAET:

Tilbage til forsiden

Flyvende fallos kræver sit første dødsoffer

Skriv et svar

Tabet af hædret enkefrue spreder sorg og krisestemning

Kvinden. der overlevede både vinterkrigen i Finland, Cubakrisen og finanskrisen, er død. Det var hendes ven gennem mange år, den forhenværende sværvægtsbokser og valutaeksportør Gunnar Trondheim, der ved kaffetid fandt enkefru Amalie Hybbelbanks afsjælede legeme, kun få døgn efter, at Nordvestjyllands højeste ære var tildelt hende.

Det var ikke ualmindeligt, at enkefruen bød på et glas årgangsmetanollikør, inden hun og Gunnar besteg det pedalvehikel, der bragte dem rundt i Blodhavn og omegn. Som Gunnar Tronheim fortæller:

“Amalie var en vidunderlig kvinde. Mange antog hende for at være selvoptaget, men hun var aldrig bange for at stoppe op og knalde et par opmuntrende lussinger ud, hvis vi mødte en ung landproletar, der gik og hang med næbbet. Det var også hende, der overtalte Borgervæbningen til at tage den legendariske Gylpegøj til sig, da den stod til bortskydning.”

Gunnar Trondheim tørrer en drilsk vanddråbe bort fra sin kind med bagsiden af sin enorme næve og fortsætter:

“Vi har på tragisk vis mistet en sand humanist og dyreven. Vores samfund er i forvejen ude i sin dybeste krise siden den store brunvarekonflikt, og så dette…” Han ryster opgivende på sit karseklippede hoved med braktuden og blomkålsørerne.

Overlæge ved infirmeriet på Blodhavn Fiskepulpfabrik, dr. med. og uden Frigga Hvirvelstorm, vurderer, at fru Hybbelbank døde som følge af de kvæstelser, hun pådrog sig, da hun på vej ned at trappen til vinkælderen efter friske forsyninger af metanollikør, pludselig blev overrasket af en for en kvinde i hendes alder fuldstændig uventet “erotisk tildragelse af særdeles fysisk karakter”, som dr. Frigga vælger at beskive fænomenet.

“Hun mistede ganske enkelt førligheden i bentøjet og blev pludselig fuldstændig blød i knæene,” afslutter en trist dr. Frigga.

Stemningen hos Blodhavn Borgervæbnings mandskab er forståeligt nok på et absolut nulpunkt. De hærdebrede mænd, der ellers aldrig mangler anledning til at fremkomme med en tåbelig kommentar, er tavse og knugede. De sidder i en rundkreds og holder hinanden i hænderne i hangarskibets mandskabskantine, mens de lytter til en piratudgave af “Vi voksne kan også være bange”, som Gylpegøj har anskaffet til lejligheden.

Gylpegøj selv er fuldstændigt knust over tabet af sin velgører og har låst sig inde i en blå trækasse, hvorfra der uophørligt høres høje gylpe og hulkelyde. Som overfænrik J. F. von Gyldenkerne udtrykker det:

“Lige nu er det svært at se, hvordan vi kommer videre, men vi må tage en dag og en kamp ad gangen, og så blive ved med det, og se, hvor det bærer henad – men lige nu slikker vi vores sår”.

DRAMAETS FORHISTORIE OG OPTRAPNING:

Tilbage til forsiden

Overflyvning deler samfundet i to

Skriv et svar

Borgervæbningen går ind sagen om den flyvende fallos. Det var en direkte fjendtlig handling, tilsigtet eller ej

Overfænrik og delingsfører ved Blodhavn Borgervæbning, Jens Frimodt Gyldenkerne, er i disse dage i færd med at opgøre skaderne på korpsets lager af fækalieammunition, der blev påvirket uheldsvangert af de voldsomme vibrationer fra luftvehiklet, der i går krænkede Blodhavns luftrum.

I de stadigt ulmende rester af Borgervæbningens lerklinede ammunitionsbunkere møder avisens udsendte denne krigsmand, der distræt forsøger at få ild på en lakridspibe.

“Her taler vi om apokalyptisk terror af værste skuffe”, fortæller han, medens han vipper på fodballerne, en gammel uvane fra hans tid som ponypasser ved Nr. Usseldrup Livregiments Musikkorps. “Det værste er ikke de materielle skader, der væltede ned over os, dem kommer vi os nok over. Nej, det værste er, at overflyvningen har delt vores samfund i to lejre”, fortsætter J. F. Gyldenkerne.

“De fleste af egnens kvinder oplevede jo en ufrivillig og ganske langvarig orgasme, da dette modbydeligt vibrerende vehikel krænkede vores luftrum. Med sin vibrende fremfærd kan man sige, at det samtidigt krænkede selve samfundets bærende kraft, nemlig den maskuline seksualitet. På det område er vores evner aldrig før blevet anfæget, for der eksisterede ikke noget sammenligningsgrundlag”, fortæller en tydeligvis berørt overfænik. “Men jeg skal da love for, at tiden, hvor vi kunne hvile lidt på laurbærrene, er forbi. Nu vil selv den mest frigide landproletarkvinde have daglig penetration, og gerne mere end en. Forbi er den behagelige tid med kærtegn, flæskesvær og kold hestepilsner under dynerne. Flere af mine mænd er allerede fuldstændig udmattede og udtørrede og går rundt med kolde omslag omkring noget, som ligner en pølse. der blevet glemt på en tændt havegrill.”

Overfænriken sparker vredt til et sort paphylster, hvor den gule skrift indikerer, at det engang har indeholdt en 12 kilos fækaliemine. “Reelt har vi kun én mulighed, og det er at udruste HMS Knockel til langfart, så vi kan få ram på det falliske vehikel og dem, der står bag, én gang for alle. Først da, og når vi entydigt kan bevise, at det ikke kommer igen, får vi ro, så man atter kan blive herre i eget hus.”

SAGENS ALVORLIGE BAGGRUND HER:

Krænkelse af luftrummet over Klamhuse

Skriv et svar

Enormt erigeret luftvehikel skræmmer dyr og mennesker

Adskillige landproletarer måtte sent i går eftermiddags indlægges på intensivafdelingen på Blodhavn Fiskepulpfabriks infirmeri med symptomer på posttraumatisk stress syndrom og legionærsyge. Overlæge dr. med. og uden Frigga Hvirvelstorm forklarede, at patienterne samstemmende fortalte om noget, de beskrev som en enorm flyvende fallos, der i lav højde og under stort spetakel havde overfløjet et område fra Klamhuse til Blodhavn Vig. Efter en kortvarig mellemlanding på stranden forsvandt vehiklet ud over havet.

Adskillige husdyr havde bisset, og der var eksempler på gårdhunde, der havde skambidt sig selv i den efterfølgende forvirring. To mindre gårde og et husmandssted var gået op i flammer, da de spontant selvantændte, og en del af Borgervæbningens oplagrede fækalieammunition var detoneret pga de voldsomme vibrationer.

Der var kort sagt opstået kaos og stor ståhej langs den 15 km lange rute, flyet havde bevæget sig ad. Larmen fra selve flyet, blandet med bragene fra den eksploderende fækalieammunition, vilde hunde, der knurrede og bjæffede, huse i flammer og udrykningsvehiklernes sirener, havde tilsammen skabt en stemning, som var den sidste time kommet.

Adskillige landproletarer havde ment, at det var et tegn fra gud, og havde kastet sig over hinanden og parret sig i vildskab. Andre, der ikke var så heldige, havde nedsvælget deres forråd af drikkepetroleum. Der herskede en stemning, der fik scenerier fra Dantes helvede til at minde om Alfons Aaberg, og selv garvede redningsfolk havde svært ved at bevare fatningen.

Borgerbevæbningens flagskib HMS Knockel lå tilfældigvis i Blodhavn Havn, men ingen havde nået at reagere, da mandskabet stadig var trætte efter den foregående aftens gallafest. En frisk matros nåede dog at forevige flyet, inden det forsvandt.

Flyet havde retning mod Kæltringsø, og det formodes have base her. Lokalredaktør Tidevand vil følge op på sagen, så såre der er nyt.

SE OGSÅ:

Enkefru Hybbelbank hædret af Borgervæbningen

Skriv et svar

Det var en stolt og glad enkefru Amalie Hybbelbank, der i aftes modtog Blodhavn Borgervæbnings æresmedalje i depleteret fækalium.

I forbindelse med Blodhavn Borgervæbnings årlige gallafest om bord på hangarskibet HMS Knockel, blev den nu 93-årige enke efter Hybbelbank den Ældre, født Grimstrup, hædret for ægteparrets indsats under besættelsen. Det var opfindelsen af den geniale og lydløse viskelædersål, som Hybbelbank under stor personlig risiko og megen hemmelighedskræmmeri, udviklede i starten af 1941. Internationale eksperter mener, at var den blevet sat i produktion og fordelt til de allierede tropper, ville krigen efter al sandsynlighed allerede havde været forbi i 1943.

Hybbelbank den Ældre var klar over opfindelsens potentielle muligheder og udtænkte en dristig plan for, hvorledes disse geniale såler kunne komme på de rette støvler. Ad snørklede omveje nåede pakken således via Thorshavn frem til det Britiske Konsulat i Buenos Aires, hvor pakken lå uåbnet frem til 1947. Sålerne er i dag udstillet på Imperial War Museum, London – i en montre sammen med ingeniørsoldat Walters særlige gamacher med sølvspænder.

Der gik i midlertid ikke længe, før civile skoproducenter anede mulighederne i de tykke lydløse såler og producerede dem under navnet “Sneakers”. Dette faldt Hybbelbank den Ældre så meget for brystet, at han resolut låste sig inde i kvistværelset, hvor han surmulede i samfulde 2 uger. Frem til sin død i 1988 nægtede han overhovedet at kende noget som helst til viskelædersåler, og harkede og hostede vedvarende, hvis nogle bragte emnet på bane.

Da det Amerikanske Forsvarsministerium i 1967 til hans hæder gav en mindre strækning af en å i Jackson County, Iowa, navnet “Hubbel Slough”, lod han fuldstændig uimponeret.

Ved medaljeoverækkelsen i aftes indledte husmandssanger Jolbert II Grüde ceremonien ved at fremføre Amazing Grace på en til lejligheden selvkonstrueret sækkepibe. Herefter holdt Aage Hvistelpurk, kommitteret for Borgervæbningen, en gribende tale, der med udgangspunkt i de puniske krige for altid vil stå som et referencepunkt af topmålt verbalt spilfægteri og løjerlige kontrafaktiske hypoteser.

Da talen endelig var slut, blev en tydeligvis berørt Amalie Hyppelbank under stående applaus kaldt på scenen, hvor overfænrik og delingsfører Jens Frimodt von Gyldenkerne højtideligt fastgjorde medaljen i depleteret fækalium på hendes frakke.

Ceremonien blev behørigt afsluttet med, at von Gyldenkerne afsang en hjemmekomponeret hyldesthymne til fr. Hyppelbank, der blev voldsomt rørt, dog ikke værre, end at en serie lykønskningslussinger fik hende på højkant igen.

SE OGSÅ:

Blodhavn Borgervæbning får nye feltmadrasser

Skriv et svar

Blodhavn Sogneråd har i enighed besluttet at afsætte det nødvendige beløb til indkøb og nyanskaffelse af moderne feltmadrasser til Blodhavn Borgervæbning.

“Dette ønske har længe har haft høj prioritet,” fortæller krigsmaterielforvalter og seniorkorporal Otte R. Pulversne, der iført Blodhavn Borgervæbnings khakifarvede habit med chakot og bordeauxfarvet halsedisse samt forskellige uduelighedstegn, inclusive fedtpletter hidrørende fra chokolademussespisning, viser rundt på Borgervæbningens depot.

“Vores drenge fortjener et ordentligt put. De gamle madrasser var efterhånden i en så jammerlig stand, at folkene undlod at slæbe dem med sig på øvelse. Det var blevet til mere bøvl end fornøjelse. Resultatet var så, at hver enkelt mand klarede sig på egen hånd, hvilket i længden påvirkede kampkraften negativt. Fjenden kunne ved flere lejligheder have indtaget sognet uden nævneværdig modstand, når Borgervæbningens mandskab var taget hjem for at sove. Denne slappe holdning er vi forhåbentlig fri for nu,” fortsætter korporalen og rømmer sig kraftigt.

“Personligt tror jeg, at vores friske gutter vil foretrække en nat i skovbrynet på vores fine nye madrasser frem for det hjemlige sovekammers lumre leje. Adskillige unge landproletarsønner har allerede vist en ikke ubetydelig interesse for at melde sig under fanerne, og flere seniormedlemmer, der ellers var opstillet i Borgerbevæbningens veteranafdeling, har søgt om at måtte genoptage aktiv tjeneste.”

“Det er jo nok ikke feltrationerne med komprimeret kødgranulat, der trækker. Det smager ens, uanset hvad de kalder det, og efter en uge i felten er lugten ens på det, der kommer ind, og det, der 24 timer senere kommer ud,” slutter den erfarne befalingsmand.

SE OGSÅ:

Bolværksmatros angriber lokalredaktør

Skriv et svar

Avisredaktion hærget af velvoksen slubbert

Landsbytossens lokalredaktion i Blodhavn dannede her til morgen rammen om et dramatisk optrin, da en velvoksen bolværksmatros, formentlig stærkt påvirket af drikkepetroleum, gik løs på lokalredactør Tidevand.

Årsagen til angrebet var angiveligt, at det dagen forinden var lykkedes Jørn Tidevand ved hjælp af avanceret nanoteknologi at decimere de ansattes løn til det rene ingenting, og med tilbagevirkende kraft at tilbagekalde alle lønninger med tillæg og godtgørelser fra 2014. Det skete under henvisning til, at glæden ved arbejdet jo bærer lønnen i sig selv, og at de ansatte således skylder Tidevand et klækkeligt beløb.

Det formodes dog, at det, der fik bægret til at flyde over, var, at det var lykkedes Tidevand at afhænde to af redactionens ældste cykelbude til Blodhavn Trædemølle A/S. Salgsprisen var deres skrotningsværdi, opgjort efter dagsnoteringen på kødgranulat.

Til afløsning for de to ansatte Tidevand sin svoger Ricardo Kinderprügler, der til daglig er både formand, næstformand, kasserer og selvudnævnt æresmedlem i og af MC-klubben ”Blodhævn”.

Videnskabelig baggrund

Reduktionen af medarbejdernes løn skete ved hjælp af en sindrig konstruktion, bestående af to fækaliedrevne og parallelforbundne partikelacceleratorer. Professor Dunkelholm fra Blodhavns Videnskabelige Fakultet må modvilligt indrømme, at her er tale om nanoteknologi på et endog meget højt plan.

”Vi ved endnu ikke, hvor han har teknologien fra, men mit gæt går på, at Tidevand har gode forbindelser til autonome brunvarekredse i Holstebro, og henter sin inspiration herfra,” udtaler en tydeligvis misfornøjet professor. ”Det ser mørkt ud for os seriøse videnskabsfolk på BVF, hvis det får lov at fortsætte,” slutter han.

Lokalredaktøren ikke ønsket at udtale sig til lokalredaktøren, altså til sig selv, om forløbet. Han henviser til, at konflikten endnu til dels er uløst.

Slubberten fra i morges er dog ekspederet videre til Klamhuse Husmandshospital, hvor han vil blive underkastet nødvendig akut amputationskirurgi.

Fra hovedredaktionen i Nr. Usseldrup udtaler Louis B. Knockel sin fulde støtte til hr. Tidevand:

“Her har vi en rank, retsindig, begavet og uhyre flittig ny medarbejder, som vil kaste sandhedens lys over alle tænkelige tildragelser i Blodhavn by og omegn samt i Fleskum Herred, hvorfra han hidrører. At han tillige nedbringer omkostningerne må skrives på plussiden. Jeg forudser et mangeårigt, på alle måder givtigt samarbejde og har derfor tildelt hr. Tidevand et ekstraordinært tantième på kr. 3,39 samt en balje omrørt husholdningslatrin, klasse 1B, til såvel erhvervsmæssig som privat anvendelse.”

SE OGSÅ:

Jubelgave nr. 24: GAVEN FRA ONKEL BOB

Skriv et svar

En våd og ildevarslende decembervind peb om hushjørnerne, mens landproletariatet samledes på Stationspladsen i Nørre Usseldrup. Øjnene var rettet mod bladhusets førstesal. Hvor var petroleumsfaklerne, som plejede at varsle julens komme, og hvor var den olding, alle ventede på?

– Ingen jul i år, lød det med rusten stemme fra alkoven i redaktørhjemmet. Louis B. Knockel var ramt af influenza og sengeliggende for første gang siden 13. september 1958, da han blev bidt i venstre testikel af en rabiesbefængt hyæne på Klamhuse Hede.

Hans trofaste væbnere, Baryl Nidding Halunk og Eberhard Stürwolt, udførte i disse døgn livsvigtig patruljetjeneste langs sognegrænserne, hvor man frygtede et nyt angreb fra Holstebro, så hvem skulle uddele lussinger ved årets juleparade?

– Vi har gjort vor pligt, nu kræver vi vor ret! lød et råb fra den regnvåde folkemængde. Børn og voksne drev planløst rundt i de mudrede gader, og man fornemmede en tiltagende rumlen af utilfredshed og bitterhed. Skulle et langt års slid og slæb virkelig nu slutte og belønnes med ingenting?

– Det bliver enden for mig og for os alle, lød det med pibende stemme fra den feberskælvende olding, der lå i alkovens halm med sine to husgeder og avlsgrisen Josefa XIV Blodhøj.

I dette øjeblik hørtes knoslag på døren.

– Bliv væk, og lad mig dø i fred! bjæffede Louis.

– Jamen, det er mig, din egen onkel Bob fra Chicago!

– Umuligt.

– Så luk dog op, mand, og se, hvad jeg har med!

Den kvikkeste af gederne sprang til døren og haspede af. Udenfor på trappen stod en rynket mandsling i jakkesæt og med en metalkuffert i hånden.

– Bob, stønnede Louis, da hans slægtning var nået frem til alkoven. – Jamen, det er jo virkelig dig. Jeg kan kende dig fra billederne, du sendte hjem. Kære gamle Bob…

Onklen, døbt Robert Cervelator Schneckelfritz-Sørensen, var udvandret til Nordamerika engang i 1920’erne. Siden havde han med mellemrum sendt breve hjem, nogle af dem med avisudklip eller fotos, der fortalte om hans karriere som hundefrisør, banjovirtuos og masturbationstræner. Ingen tvivl om, at Bob var en betydningsfuld figur i samfundslivet i Chicago.

– Jeg hører, du har et lille problem, kære Louis, gnækkede den knastørre, men ustoppeligt muntre olding. – Lad mig løse det for dig!

– Hvordan? Hundredevis af ranke landproletarer og deres familier venter på lussinger.

– Se nu bare her!

Bob smækkede kuffertlåget op. Et sindrigt maskineri med blinkende røde og grønne kontrollamper kom til syne.

– Hvad er det?

– En atomdrevet, udklappelig lussingmaskine med en kapacitet på 124 kaskaderende slag i minuttet. Den kan køre i månedsvis på den lille urancigar, jeg har fodret den med. Når de to lussingvinger er foldet ud, kan de gennemvarme kindbakkerne på selv den kraftigste landarbejder. Jeg bærer maskinen ned til hjørnet af Latrinstræde og sætter den i gang om et øjeblik, men allerførst skal du have en uforglemmelig julefestlussing, min kære Louis.

Redaktør Knockel rejste sig fra smertenslejet. – Jeg er parat, bjæffede han, – og jeg føler mig halvvejs rask allerede. Måske er det den vidunderlige varme stråling fra maskinen, der gør sin virkning. Tak, onkel Bob, tak af hele mit hjerte!

Efterskrift

Også denne roman bygger i høj grad på virkelige begivenheder. Hvis nogen tvivler, kan de lade sig overbevise ved at betragte dette dokumentationsfoto af onkel Bob på hjemmebane i Chicago.

Lulla & Silvanus Landknockel:
GAVEN FRA ONKEL BOB
2. udgave, 1. oplag
(Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes)

Forrige kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Kategoriarkiv: Forsvar

Hjælp ofrene for den flyvende fallos

Blodhavn Pyrotekniske Institut bag sensationel videnskabelig landvinding

HMS Knockel melder: Klart skib

Dramatisk nyt om kampen mod den flyvende fallos

SE ALLE AFSNIT AF FLYVENDE FALLOS-DRAMAET:

Flyvende fallos kræver sit første dødsoffer

Tabet af hædret enkefrue spreder sorg og krisestemning

Overflyvning deler samfundet i to

Borgervæbningen går ind sagen om den flyvende fallos. Det var en direkte fjendtlig handling, tilsigtet eller ej

Krænkelse af luftrummet over Klamhuse

Enormt erigeret luftvehikel skræmmer dyr og mennesker

SE OGSÅ:

Enkefru Hybbelbank hædret af Borgervæbningen

SE OGSÅ:

Blodhavn Borgervæbning får nye feltmadrasser

SE OGSÅ:

Bolværksmatros angriber lokalredaktør

Avisredaktion hærget af velvoksen slubbert

Videnskabelig baggrund

SE OGSÅ:

Jubelgave nr. 24: GAVEN FRA ONKEL BOB