Ranke, selvsikre og håndfaste nordvestjyder i voksen alder får nu muligheden for i løbet af blot et par uger at kvalificere sig til et af de mest betroede hverv, noget menneske kan opnå: Gerningen som skolemester.
– Længere tids vrøvl med konventionelt tænkende lærere og skoleledere har ført til beslutningen om at tilbyde en koncentreret eliteuddannelse, baseret på deltagernes menneskelige kvaliteter, herunder viljen og evnen til at håndhæve stram disciplin, udtaler Klamhuse Skolemesterseminariums genindsatte rektor, Flambert Osman-Jaspersen, f. 1919.
Optagelsesprøve til uddannelsen finder sted lørdag morgen kl. 06.11 prc. ved Brugsens gavl i Klamhuse. Aspiranter medbringer egne afstraffelsesredskaber samt mindst 1 forsøgsperson i skolealderen.
Louis B. Knockel vil deltage i bedømmelsen og om nødvendigt bidrage til disciplinens opretholdelse og eksemplificering. Det intensive kursus for de kommende skolemestre påbegyndes straks derefter. Teoretisk pensum hentes i Meyers Vareleksikon, 1926-udgaven.
Fra en af avisens gode venner er indløbet følgende:
Anmoder Hr. Redaktøren om udsendelse af en efterlysning i folkepressen på bemeldte personage, et kraftfuldt, let voldeligt kvindemenneske, der rygtevis er set arbejde sort med bl.a. kedelrensning i Nr. Usseldrup Stativsmedje.
En mig bekendt boelsmand og kasserer i Koprofiliforeningen, Kræn Kværn Væsterkvæsthus, skal om kort tid være selvvalgt enkemand. Hr. Væsterkvæsthus ønsker en husholderske, der på deltid kan køre saftpressen i fækaliedepotet hos Koprofiliforeningen. En opgave, der kræver indsigt og kraft.
Efterlysningen viderebringes hermed ukommenteret. Oplysninger om den kraftfulde unge kvinde kan indleveres gennem “Skriv et svar”-funktionen her på siden.
Undertegnede har ved den rutinemæssige natpatrulje inspiceret området omkring Klamhuse Cinematographiske Biographtheater, og har med mit boxcamera foreviget nedenstående situation.
Der er angiveligt tale om 1. års masturbatricestudiner, under uddannelse på Holstebro Socialistiske Inseminarium, som her er i fuld færd med upassende indtagelse af 2. sorterings eksplosiv brunvarelikør – muligvis tilvejebragt af lokale destillerier (her mangler endnu sikker viden).
Fotografteknisk set måtte der anvendes en roterende magniumbombe af en ikke uanseelig kaliber for at få alle detaljerne med. Det medførte en efterfølgende klædelig brunfarvning af de før så blege objekter, men kuløren vil jo i al sin prægtighed kunne fremvises ved den førstkommende nudistparade på Blodhavn skonnertmole.
Man forstår hvorfor de har haft nødig at dulme nerverne, da det kunne se ud til, at man just har overværet denne forestilling:
som jo ellers er en familiefilm beregnet for lokalbefolkningen, som har den fornødne stamina pga den lovpligtige morgenreveille-lussering (også på det punkt er Holstebro meget tilbagestående).
Om masturbatricerne i stedet havde imødeset at overvære studierelevante tableauer med kongepudler (som annonceret) men er blevet overrasket, vides på nuværende tidspunkt ikke.
Men hvem har ansvaret for drikkeriet? Direktøren af Biographtheatret, der må have solgt varerne? Destillerierne, eller producenten af filmen, en udenbys personage som ikke har modtaget de forebyggende lussinger? Eller er der i virkeligheden tale om forsøg på en ulovlig undergravende indtrængen fra Holstebro?
Det er jo muligt at undertegnede har fået galt fat på situationen, så jeg håber og regner med at De, hr. Redacteur Knockel, kan bringe klarhed over denne dunkle sag, og med sædvanlig elokvens og skarpsyn fremskaffe de nødvendige detaljer om de skumle punkter – sammenhængskraft må der til!
Allermest ærede hr. Stürwolt, vor trofaste ven og redningsmand
Avisens kilder i det betændte miljø peger på en uventet og uhyggelig skurk, nemlig den fremtrædende landsdelspolitiker hr. Lalle Birk Lallesen. Det skulle angiveligt være ham, der med blomstrende talegaver, luksuriøst nyfriseret løvemanke og andre lokkemidler fik de unge masturbatricer til Klamhuse, hvor de forventede at få forevist en sexualfilm af såvel kunstnerisk lødighed som faglig interesse.
Hr. Birk Lallesen gjorde sig imidlertid i ly af det mørke, som Deres boxkamerablitz så mesterligt har gennemtrængt, usynlig, og de unge kvinder blev præsenteret for den rædselsfilm, som De ovenfor henviser til. Efterfølgende måtte de trøste sig selv og hinanden med de forhåndenværende farlige stimulanser.
Jeg kan love Dem, at Lallesens overgreb mod enkeltpersoner og nordvestjysk omgangsskik noteres, efterhånden som de kommer til vort kendskab, og straffen vil ikke udeblive.
Atter tak, hr. Stürwolt, for Deres enestående folkeoplysende indsats. Med ærbødigste hilsner signeret, Deres trofast tjenende
Mens Nordvestjylland bortset fra et enkelt hold stramt disciplinerede svenskere nu i de mørke måneder er turistfrit, afprøves nyt højteknologisk udstyr, som vil revolutionere kontrollen med turisternes udendørs aktiviteter i højsæsonen næste år og – hvis udstyret holder, hvad det lover – alle år derefter.
Et kæmpemæssigt, roterende aflytningsaggregat, udtænkt og sammensmedet af vor geniale unge opfinder Nathan Mandrik, forventes at kunne spore og artsbestemme enhver form for gebyrpligtig seksuel aktivitet, herunder en diskret foreteelse som lommemasturbation, der hidtil har været vanskelig at omsætte i klingende mønt.
Lytteudstyret afprøves på den vintertomme Blodhavn Nordstrand. – Lommemasturbation kan nu afsløres på op til 2000 meters afstand, fortæller opfinderen Nathan Mandrik.
– Vi kan nu finde og med stor præcision udpege den skyldige på op til 2000 meters afstand, også selv om han eller hun praktiserer sin perversion med ganske små håndbevægelser og i skjul af en ankellang pelsfrakke, oplyser Nathan Mandrik.
Strandsexualitetsinspektør Joseph Schleimhuber-Svendsen har fungeret som forsøgsperson under de første aflytninger og bekræfter de forbløffende resultater. – Jeg forudser rekordstore gebyrindtægter i året, der kommer, siger han efter et par timers spadserende masturbation på Blodhavn Nordstrand.
Netop indløbet fra vor norrøne stordigter, asen Baldur Hyppeson:
Jeg må advare om, at – i mine beretninger, Kommer jeg ind på noget om lyssky forretninger. Og I som har læst mit første kvad, Har måske forstået at jeg langtfra er glad, For det makværk som tyranner igennem alle tider har skabt, Fordi det betyder så meget smukt og værdifuldt er tabt. Jeg har passet min færd før I mennesker kom, Det er derfor jeg ved hvad det er livet burde handler om.
Med min visdom – humor og poetiske evner Kan jeg udfylde en del af de sprækker og revner, Som findes i tyrannernes lange stimer Af løgn og latin – som ikke rimer. De mangler sans for både jamber og anapæster, I alt hvad de siger og gør, disse selvglade bæster. De er kort sagt en ynkelig, sammenspist flok, Af smålige fuskere som aldrig får nok.
De har selv har gjort deres bluffnumre helt legale, Og befæster i love, at det er dem der skal befale. Det er så nemt og bekvemt når man sidder med magten At afgøre både tonart og takten. Desværre er de ikke ret musikalske, Og maser sig frem både rå og bestialske. De bilder sig ind de har krammet på enhver anden art, Og tror at de selv engang fik en ophøjet start.
Alle Aserne vidste det – selv Odin og Thor, Men fordi vi holdt til her – højt imod nord Lod vi bæsterne snakke om tyrannernes dominerende Boss, Vi mente ikke det ragede os. Der er i tidens løb sket meget skidt – langt fra vore lokaliteter, Men vi havde da hørt om de mange profeter, Om konger – kejsere – paver og generaler Og alle de andre som også praler, Med magten, æren og egne beføjelser, Som tager pusten fra flertallets mindre fornøjelser.
Vi fik informationer om alt og blev godt orienteret af de trækfugle som kom her, når de havde ferieret, Nede sydpå hvor solen skinnede hele dagen, Der hvor folk lod sig styre af bæsterne – uden klagen. Med fuglene var det en anden sag, De holdt til i buske og træer, efter eget behag. Bæsterne tog sig ikke af fugle, Og agtede dem ikke – den mindste smule. De foragter og glemmer enhver anden art, End deres egen og bilder sig ind, at det er lovligt – og smart.
Det var her hos os fuglene fik deres unger, Og imens de lå på æg, fortalte de med kritiske tunger. Noget skulle rugetiden forsødes med Og til at bringe oplysninger frem var reden et velegnet sted. De havde ikke andet at tage sig til, End at berette om bæsternes skændige spil.
For os var nemt nok, at lytte til fuglenes snakken, Om de stakler sydpå – som kom ned med nakken. Og fordi de blev truet af regler – og våben, Tav de og lod sig kue – med en usikker måben. Faktisk havde de ingen ærlige chancer Imod de som beherskede retsgyldige brancher.
Og hermed slutter jeg dette kvad, Fordi jeg er træt og har brug for – lidt mad.
Flere måneders svigtende leverancer af råmateriale har truet stabilitet og fremgang i den nordvestjyske dildoproduktion, men disse problemer er nu fortid, takket være en donation fra Den Knockelske Familiefond.
Klamhuse Savværk har fået til opgave at skære to gigantiske weymouts-fyrretræer ud i bjælker, som dildobranchens mange hjemmearbejdende værksteder kan videreforarbejde.
Et stykke af den første stamme ses herover klargjort til transport i Vester Usseldrup folkeplantage. Syngende husmødre vil følge stammen frem til savværkets port.
Dildoinspektrice Augusta Hamborg-Henriksen hilser den storsindede donation velkommen og har personligt efterprøvet træets bonitet. – Det er slagfast, velduftende og næsten splintfrit, udtaler hun. – Vi vil se færdigtilvirkede dildi af samme kvalitet som i min ungdom i mellemkrigstiden. Hvad dette betyder for hele befolkningens sundhed og selvrespekt kan næppe overvurderes.
Af Crass Børsting
Foto: Valborg Bakunin Kulturreportage A/K
Tre af egnens lovende yngre forfattere modtog i aftes ved en stående ceremoni bag Brugsens gavl i Nørre Usseldrup årets forfatterlegater fra Hvidhild Lemborgs Kulturfond af 1941.
Kampsportslyrikeren Abner Lemborg (t.h.) kunne glæde sig over det store tre-årige arbejdslegat på 124 kr. samt tre portioner lyngpulp à 1 kubikmeter til generelle husholdningsformål.
Cand.vet.pyr. Yosias Havemölle (t.v.) fik et studielegat på kr. 32,50 til færdiggørelse af en dokumentarroman med arbejdstitlen “Kan den moderne bordelhund antændes og eksplodere under akten?”. Dette samfundsvigtige spørgsmål vil hr. Havemölle udforske under gentagne besøg i vort lokale dyrebordelmiljø.
Endelig fik ungdomsromanforfatteren Ibis II Knoll, f. 1919, et opmuntringslegat på 11,35 kr., givet i anerkendelse af hendes seneste værk “Stram gummikorsettet, lille Nulla”, der beklageligvis kun blev solgt i 9 eksemplarer, ligesom en bulgarsk filmatisering meldes at være udskudt på ubestemt tid. Fr. Knoll debuterede i 1942 med “Nu kalder Østfronten, Kalle!” og har siden skrevet over 400 stemningsfulde romaner for det yngre publikum.
En ansøgning fra masturbationslyrikeren O. N. Andersen blev afvist med den begrundelse, at han er død for 53 år siden. Det overvejes dog at støtte en skolebogsudgivelse af hans samlede værker. – Andersens rolle som litterær foregangsmand er langt fra udspillet, udtaler legatbestyrelsen.
Propagandamateriale fra den seneste valgkamp viser sig nu at udgøre en alvorlig trussel mod helbred og velfærd i Nordvestjylland. Det drejer sig om de tørvalsede fækalier, der blev husstandsomdelt som led i hr. Lalle Birk Lallesens kampagne.
Flere tons fækalier, frembragt af hr. Birk Lallesen, hans familie og nærmeste politiske støtter, blev uddelt i fladvalset form, mange af disse brune skiver forsynet med kandidatens underskrift. De fleste indgik i husholdningernes almindelige konsum, men i en del nordvestjyske hjem har man stadig de knastørre politikerbrunkager i brug til forskellige formål.
En af egnens ranke gamle stormænd, gummivareinspektør Jolbert Schneckelfritz, Blodhøj, anvendte gennem længere tid en Lallesen-fækalie som bogmærke. Da han forleden ved sengetid smækkede en egnshistorisk bog sammen, eksploderede fækalien, og idet Schneckelfritz slyngede bogen fra sig, flammede den op. Inden han fik hentet vand, var den halvt opbrændt.
– Det var et uhyggeligt øjeblik, fortæller hr. Schneckelfritz, – og jeg måtte efterfølgende berolige min samlever, kongepudlen Lola XVII Klamhuse, med en nervepille, udrørt i kold rombudding.
Avisen erfarer, at flere andre tilfælde af eksplosioner og ildsvåde er forekommet under omgang med den unge politikers brunvare. Et fornuftigt råd må være, at man overhælder tilbageværende eksemplarer af propaganda-fækalierne med vand og derefter graver dem ned. Ønsker man som overbevist Birk Lallesen-tilhænger at beholde valgkampmaterialet, skal det opbevares på et brandsikkert sted, uden for rækkevidde af børn, kvinder eller husdyr.
For første gang nogensinde har en fejlfri elektrisk henrettelse fundet sted på Usseldrup-egnen. Det skete i aftes ved 20.15-tiden efter et måltid roemos og brun festpølse hos familien Mandrik, Klamhuse Overdrev.
Den henrettede oplyses at være brugsforeningskommis Folmer Mandrik, en buttet, halvskaldet herre i 35-års alderen, beslægtet med enkefru Mandrik og hendes opfindersøn Nathan, som havde monteret henrettelsesudstyret i en lysekrone.
Dødsdommen og den hurtige eksekvering blev fremprovokeret af flere timers opsætsighed og dårlige bordmanerer fra kommisens side.
KNOCKELSK KOMMENTAR:
– Jeg anerkender fuldt ud, at man afliver besværlige middagsgæster, sagde egnens førstemand, Louis B. Knockel, i en kommentar senere på aftenen. – Jeg kan forstå, at det gik hurtigt og humant til, og at det brankede legeme allerede gør nytte som hundefoder. Ved disse private foranstaltede familiehenrettelser ser man jo ellers ofte, at de aflivede er demolerede indtil det uanvendelige.
– Men flovt er det, tilføjede Louis B. Knockel, – at en selvlært ung opfinder kommer før Klamhuse Urinkraftværk, aom i årevis forgæves har forsøgt at gennemføre en problemfri elektrokution. Unge Mandrik må skubbes frem i forreste række, når det gælder den teknologiske udvikling her på egnen.
SIDSTE NYT: Henrettelsen var planlagt
Klamhuse Urinkraftværk oplyser nu til morgen, at henrettelsen ikke er sket med værkets jævnstrøm, idet leverancen til Klamhuse sogn var afbrudt i går mellem kl. 19 og 21 på grund af urenheder i brændstoffet. – Vi får stadig mere råvare ind fra geriatrikere og andre nyresvage, så det kniber at holde spændingen på et niveau, der kan slå nogen som helst ihjel, siger driftsleder Jasmus Kraase.
Fra sit hjem på Klamhuse Overdrev bekræfter Natan Mandrik, at udstyret i spisestuen var ophængt på forhånd, og at strømforsyningen skete fra en generator, drevet af fire piskede geder på loftet.
– Vi tilbød Folmer at få rettet krøllerne ud af nakkehåret med det, han troede var et antal elektriske glattejern. Samtidig skulle han nyde et fodbad. Det hele var overstået på få sekunder. Jeg gentager gerne elektrokuteringen med frivillige forsøgspersoner eller dødsdømte fra andre familier. Vi er her for at hjælpe hinanden, siger den smilende unge opfinder.
I dag ved middagstid blev den garvede festkomiker Plexus Jensen optøet efter 50 års ophold i en kummefryser. De ældre borger husker sikkert årsagen til Plexus Jensens nedfrysning.I 1963 optrådte hr. Jensen for en flok jublende studenter på Klamhuse Hede. Her fortalte han en hjemmestrikket vittighed, der efter eget udsagn, skulle være verdens sjoveste, bare ikke hvis pointen blev fremsagt med det samme. Pointen var forud for sin tid.
– Jeg beregnede, at hvis pointen skulle være slagkraftig nok, måtte der være en afstand på 50 år mellem vittighedens indledning og afslutning, fortæller den genoptøede komiker med et smil.
Det gik imidlertid op for Plexus Jensen, at han efter 50 år måtte bibeholde nøjagtigt samme udseende, for at vittighedens pointe ville være så effektiv som mulig. Som følge deraf, tog han en rask beslutning. Han måtte gå i dvale.
Den 40-årige entertainer fremsagde abrupt vittighedens begyndelse til publikum, hvorefter han råbte: “Væk mig om 50 år!”
Plexus Jensen greb straks sin væltepeter og kørte den 8 km lange vej hjem til sin villa på Smørsyrestien, hvorpå han kravlede ned i sin kummefryser.
Efter optøningen i dag samledes det samme, men nu 50 år ældre, publikum på Klamhuse Hede for at overvære afsløringen af vittighedens pointe.
Applausen og latteren ville ingen ende tage, da festkomiker Plexus Jensen med en iver udbrød:
– Hvor ser I dog alle sammen oldingeagtige ud. Jamen, forstår I? Jeg er ældst, men ser yngst ud, hæ hæ!
Tilhørerne er alle enige efter vittighedens forbløffende afslutning. Ventetiden var det hele værd. Blot ved hjælp af en enkel vitsopbygning og en kummefryser lykkedes det Plexus Jensen at skabe verdens sjoveste vittighed.
Plexus Jensen modtager på søndag en hæderspris for sin genistreg, samt otte herlige luxuskoteletter, udskåret af en travebanekrikke.