Tag-arkiv: Fru Streret

Jubelbillednyt direkte fra en sprudlende kilde

Fru Streret LOGO

4 BILLEDTELEGRAMMER AF HØJESTE LØDIGHED

Fru S latrinkørsel
Den go’e gamle hestetrukne latrinvogn, i daglig tale kaldet Chokoladevognen, kører igen efter et lille års istandsættelse og spuling. Et dejligt syn på Strøelse Storkommunes veje. I sammen-ligning med moderne, motordreven latrintransport giver den rolige skvulpen, frembragt af hestenes rytmiske gang, en bedre fermentering.

Fru S Æresrunden
På Søndre Strøelse Stadion skulle der have været fest og glæde, men grundet regn og slud og kun 3 fremmødte publikummer, besluttede man at forkorte underholdningen.
Hr. koncertpianist Ulf Swimbeldon, som også er formand for nudisterne i Strøelse Storkommune, tog et par æresrunder på anlægget, spillende på det til dagen tilvejebragte klaver, og så var det overstået.

Fru S storhotdog
Strøelse Grill og Delikatesse er stolt at kunne præsentere denne nyskabelse: 3 kg. hotdog plus tilbehør for den sultne. Hold afstand er blevet et hit her i Søndre Strøelse, så grillen mente, der var rum for en hold afstand-servering til det sultne publikum. Lækkert ser det ud, og vi ses i passende indbyrdes afstand i køen foran grillen!

Guldpølser-6-af-6
Den kulinariske nyskabelse er belønnet med 6 øjeblikkelige guldpølser af 6 mulige fra Nordvestjysk Landslubbertloges smagsdommerkomité. “Hvis jeg var 50 år yngre, og hvis jeg havde ubegrænsede midler, ville dette være min daglige morgenmad,” erklærer komitéformand Jolbert Ferkelhose, V. Usseldrup.

Fru S Hovedstød
Det åbne mesterskab i hovedstød blev holdt i Vestre Strøelse, som sædvanlig mellem kl. 10 og 14. Grundet de gældende regler for social sammenkomst var der kun få tilskuere.
Vore tre populære dommere, Ferdinand, Gerbert og Hugo Krølbak var på pletten. Ligeledes de 10 hovedstødere. Billedet viser vinderen Bjarke Halvgrimsson og dommerne.
“En skam, at man er gået over til brug af hjelm, men det forlanger Unionen,” udtaler Gerbert Krølbak. “Dette er gået ud over den ydede kvalitet hos førstehjælpsgruppen i byen. Ikke så mange skader mere til stævnet, som ønskes kunne. Også en skam for underholdningsværdien.”
“Ak ja,” tilføjer redaktør Louis B. Knockel. “Jeg husker fra mine yngre dage mange skønne træningstimer, inden hjelm blev påbudt. Næst efter masturbationsidræt var det den nordvestjyske ungdoms favoritsport.”

SE OGSÅ:

Henv fru S KAVALKADE 2

Retur til avisens forside

Trafikdød og suppekaos: Avilda de Perleborg

NekroLOGOStreret2

Godsejer og enkekomtesse Avilda de Perleborg er omkommet ved et tragisk trafikuheld lidt syd for Søndre Strøelse. Man mener, at hendes førerhund Adolf, som hun også havde lært at føre et automobil, må have været uopmærksom et øjeblik eller måske blev blændet af decembersolen.

Nekro11NYT

Dette resulterede i, at de ved meget høj fart kørte op i en tankvogn fyldt med det kendte og populære lokale ernæringsprodukt Rød flæskesuppe med knas. Grevinde og førerhund blev dræbt på stedet, og 150.000 liter suppe strømmede ud på vejen og skabte kaotiske tilstande. Folk strømmede til med potter, pander og gryder for at opsamle denne dejlige suppe til julens festdage.

Enkekomtesse de Perleborg blev 70 år. Hun efterlader sig gods, glædeshus og smågæld. Æret være hendes minde.

Forrige dødsfald            Næste dødsfald            Retur til avisens forside

Død ved skydning: Landbetjent Anholt

NekroLOGOStreret2

Aldrig mere skal børnene stå ved vejen og vinke til landbetjent Kaj Duer Anholt, når han kommer kørende på sin motorcykel for at holde lov og og orden. Han blev for et par dage siden skudt af Jaegermeister Fejling, da hr. Fejling antog ham for et stykke vildt. En dyb og beklagelig fejltagelse. Hr. Fejling har i mange år lidt af dårligt syn og hørelse. Jagtselskabet han var ude med, roste ham senere for et flot og præcist skud på levende mål. Man regner med, at denne tragiske ulykke vil henføres under haglskade.

Nekro09NYT

Hr. Anholt lavede et bur til sin MC for at kunne transportere arrestanter. Mange blev kørt hjem til konen for at “sove den ud “, andre blev bragt direkte til Strøelse arrest. Billedet viser hr. gårdmand Klank i buret, efter at han havde skabt en kø med sin nyerhvervede traktor fra Klamhuse Maskinsmedie. Den kunne trække en kø på 3 km. Hr. Klank var en del overrislet efter at have drukket lidkøb af traktor.

Hr. Anholt efterlader kone og motorcykel, da denne var hans private. Den til ham udleverede politicykel følte han ikke kunne stå mål med de gældende hastighedsregler. Den af konen indrykkede dødsannonce siger: Kaj Duer Anholt er død. Motorcykel til salg. Så der bliver nok rift om denne. Ærte være Hr. Anholts minde.

Forrige dødsfald             Næste dødsfald           Retur til avisens forside

Tragisk dødsfald: Birger Knaldhus

NekroLOGOStreret2

Tarm- og kraniemassør hr. Birger Knaldhus i Østre Strøelse er afgået ved døden efter en tragisk og uhyggelig ulykke i sin praksis.

Ved ankomsten fandt reddere og politi efter kort tids søgen hr. Knaldhus knust til næsten ukendelighed under bøger og en væltet bogreol. Et vidne har til politiet berettet følgende: “Jeg lå på briksen i naturlig fødestilling som sædvanlig, og Hr. Knaldhus fremtog sit store stive apparat. Men denne gang havde han ikke påsat gummi som sædvanlig. Da han stak den ind
i stikkontakten, gav det et voldsomt ryk i ham, og ham tumlede tværs over gulvet og ind i sin reol med alle bøgerne. Jeg glemmer aldrig det skrig, han kom med, da de væltede ned over ham.” Politiet mener, at han har fået et elektrisk stød.

Nekro20NYT

Birger Knaldhus, der blev 55 år gammel, var såvel professionelt som personligt meget afholdt, men ægteskabets trygge havn blev aldrig hans. Han nøjedes med en havnerundfart i Blodhavn nu og da. Han efterlader luksuslejlighed og den omtalte store bogsamling, som andre nu må sætte tilbage på plads.

Grundet den omsiggribende corvidinfluenza med spærret udrejse til forskellige turristmål, var han i gang med at udvikle astralgrupperejser til Venus. Hans alt for tidlige og skrækkelige død forhindrer, at dette bliver til noget.

Forrige dødsfald            Næste dødsfald          Retur til avisens forside

Dræbt af pigegardekanon: Hr. Trygve Mangefart

NekroLOGOStreret2

En frygtelig ulykke har ramt det lille fiskerleje ved Vestre Strørup. Halvtidsfisker hr. Trygve Mangefart har på tragisk vis mistet livet på havet.

Hr. Mangefart startede som ung sin karriere ved det nu hedengangne firma Strøelse og Omegns Blyant og Viskelæderfabrik. Efter læretid blev han ansat ved Margarinefabriken Fnatox og avancerede til salgschef. Desværre gled han en dag i en pakke margarine og kom slemt til skade. Dette bevirkede, han måtte søge andet arbejde. Der har altid siddet et lyst hoved på ham, og han fik da en idé til automobilførerne, nemlig den berømte sn-e og skidtfjerner. Lavet af letmetal og med mulighed for en extra mand foran til fjernelse af overskydende blade og andet.

Nekro23NYT
Billedet her
viser Hr. Mangefart til premieren på sin opfindelse. Desværre blev ideen ham frastjålet af et firma i Albanien, så uden  at have tjent på denne opfindelse måtte han sælge sin storvilla. Han og konen søgte arbejde hos fiskekonservesfabrikken Fjæsing i Vestre Strørup, hvor han fik job som halvtidsfisker, og hans hustru kom til fiskelageafdelingen, hvor hun efterhånden blev en expert i fiskefermentering.

Hr. Mangefart var ude at tilse sine garn i sin båd, da han blev ramt af en granat affyret af en nys af Vestre Strørups Pigegarde og Kystbevæbningen indkøbt kystartillerikanon fra et tysk overskudslager.

Pigegarde2
“Vi troede, at han
 var øvelsesmålet. Men efter dette kan vi konstantere, at kanonen rammer fint. Så det har ikke været et dårligt køb,” erklærer en talsmand fra pigegarden.

Efter et par timers forløb blev eftersøgning af hr. Mangefart og båd indstillet. Man har intet fundet undtagen rester af en redningskrans. Myndighederne beklager dette uheld, men siger også til pressen, at det “er et hændeligt uheld, der kan ske for enhver”.

Kirkelig handling vil blive afholdt ved stranden, og man gør i den anledning opmærksom på det gamle minefelt, da det stadig kan drille uopmærksomme personer.

Hr. Trygve Mangefart blev 71 år. Han efterlader kone og husmandssted med rindende vand.

Forrige dødsfald            Næste dødsfald            Retur til avisens forside

Dødsfald: Museumsinspektør Konrad Gravballe

NekroLOGOStreret2

Det var en sorgens dag med gråd og tænders gnidsel, da budskabet om den kære  museums-inspektør i Blodhavn, hr. Konrad Gravballes alt for tidlige død indløb. Hr. Gravballe var elsket af alle og enhver, der kendte ham, og et besøg på museet var en oplevelse af de store, når han tegnede og fortalte.

Nekro02NYT

Konrad Gravballe flyttede til Blodhavn som ung arkæolog. Han havde en teori, som han levede og åndede for, nemlig at The Missing Link skulle findes i dette område. Han påbegyndte udgravningerne af de fra stenalderen hidrørende betragtelige køkkenmøddinger, fækalie-bunker og gruber. Man fandt under disse udgravninger det skelet, som han står ved her på billedet.

Det viste sig langt senere, at det var resterne af latrininspektør Georg Bælum, som på mystisk vis forsvandt julenat 1941.

Hr. Gravballe afgik ved døden, da han besøgte en ny lovende udgravning lidt syd for Blodhavn. Man havde fundet en del menneskeskeletter og under den følgende frokost fik han et ben i den gale hals. Hans liv var, trods mange forsøg, ikke til at redde. Et uopretteligt tab for Blodhavn. Han efterlader sig kone, 11 børn, 31 børnebørn og en gravhund. Æret være hans minde.

Forrige dødsfald            Næste dødsfald           Retur til avisens forside

Prægtig ombygning, hårbehandling, undervandsdragter m.v.

Fru Streret LOGO

ENDNU EN STORSLÅET BILLEDKAVALKADE ER NETOP INDLØBET:

FruS2a
Mange har i Kiruna-feberens tid valgt at modernisere eller ombygge deres huse. Her er det flotte resultat af familien Hüttes ombygning. Vi regner med, at den næste år vil tiltrække turister fra fjern og nær.

FruS2b
Berusede og festglade mennesker kan nu i Østre Strøelse få personlig hjembefordring for et par kroner. En idé født af borgmester Julius Albani. Dette vil nedsætte CO2 i forlystelses-kvarteret og samtidigt være et muntert indslag i bybilledet.

FruS2c
Hvorfor væksmide
sine konservesdåser, når de kan bruges som papilotter? Ideen kommer fra Nordre Strøelse Konservesfabrik. I disse genbrugstider kan det ikke undgå at blive et hit.

FruS1bc
Smedemester Bolt og gummivarefabrikant W. Best har udviklet nye heldragter, som vil beskytte Strøelseegnens befolkning mod Kiruna-feber og anden udefra kommende ondskab.

 FruS3
Endelig er spændingen
udløst i vores store madkonkurrence med pølser som tema. Der var indkommet 2 forslag, og da begge var af høj kvalitet, blev der foretaget lodtrækning ved fru Gurli Svanholm, daglig og natlig leder af Optagelseshjemmet For Ubemidlede Ældre Mænd. Vinderen blev hr. Niels Bord, mens andenpladsen gik til Frk. Klamydia Petetis, datter af fhv. puddeldressør Ludbert Petetis. Hr. Bord vandt et dejligt mobile home, mens den sponsorerede andenpræmie var seks humørlussinger. Vi siger stort tillykke til de to kulinariske stjerner.

SE OGSÅ:

HenvFruSJAMMERSHUS bræk

Retur til avisens forside

Jubelbilledtelegrammer fra vort lykkelige nabosogn

Fru Streret LOGO

En glædelig nyhed: Efter to års restaurering bliver den gamle herregård i Østre Strøelse, Jammershus, genåbnet for publikum . For at gøre denne åbning extra festlig, vil der blive trukket lod blandt læserne om en candellight/gourmetaften for to på herregården.

Jammers01

Den nye ejer af herregården, markgreve Heinrich von Zahn, vil hilse på vinderne ved midnatstid, da han er sengeliggende det meste af dagen p.g.a overanstrengelse. Heinrich von Zahn er tilflyttet fra Blodhavn. Vi ser herover et yngre billede af markgreven. Billedkvaliteten er lidt dårlig, da det blev taget uden blitz.

Jammers03

En ekstra god nyhed til fodboldfans; den under Coronaen meget tilgroede boldbane i Østre Strøelse blev her i week-enden slået og klargjort af en flok frivillige, der trodsede Coronaen. Dyb respekt for arbejdet, der foregik under skjæmt og fællessang. Græsset blev behørigt bortkørt af vognmand Axelsen fra Fjert. Dette vil også være til glæde for mange husdyr her i Storsognet.

Jammers04x

Bademestrene her i Strøelse Storkommune har haft årsmøde og er glade for at kunne starte igen. “Vi har taget en smule på, men det skal vi nok smide igen i en fart”, udtaler fælles-tillidsmand Klaus Åge Klausen.

Jammers05

Til slut er det en glæde igen at kunne fremvise en af Hr. Hans Peter Svang, Strøelse Sko- og Cigarudsalgs nye skomodeller. Er man på indkøb f.eks. i Strøelse Stormagasin er det tit svært at overskue udvalget og priserne. Dette råder disse sko bod på. Her ses de i brug i stormagasinet/supermarkedet og derefter samme model, men til fint og festlig brug. Så kan man overskue selskabet og bedre se hvor buffeten befinder sig.

SE OGSÅ:

HenvFruSFAMILIERADIO

Retur til avisens forside

Radioopfindelse kan overvåge nordvestjyske familier

Fru Streret LOGO

Den i Søndre Strøelse nys tilflyttede opfinder og altmuligmand på Margarinefabriken Fnatox, hr. Karl Åge Klank, har begået en genistreg udi kommunikation via radiobølger.

`FruSRADIOMOSKVA

Billedet viser hans to sønner, Sigmund og Ferdinand, med opfindelsen, der giver mulighed for at aflytte Statsradiofonien, Radio Moskva og eventuelle signaler fra Universet. Som exstra bonus kan man så i hjemmet se, hvor de små poder befinder sig. Den kraftige solbrille er til at beskytte mod solens stråler, skulle man vende sig mod denne for signaler eller brunering.

Denne idé skal nok blive en succes. Tænk at sidde i hjemmet og se om f.eks ens ægtefælle er på shopping eller manden i huset er på værtshus. Der er mange muligheder. Den fikse oplader, der ses på bordet, vil blive inkluderet i prisen, når denne fantastiske opfindelse rammer markedet.

P.S. At de to ellers så muntre og livlige drenge ser nedtrykte ud skyldes, at der netop i det øjeblik blev spillet sørgemusik fra Radio Moskva. Anledningen var et dødsfald i den suveræne leder, præsident Putins fårestald. Navnet på den omkomne oplyses at være Завиток (på dansk: Krølle).

SE OGSÅ:

HenvRADIOOGTV

Retur til avisens forside