Tag-arkiv: Gravballe

Dødsfald: Museumsinspektør Konrad Gravballe

NekroLOGOStreret2

Det var en sorgens dag med gråd og tænders gnidsel, da budskabet om den kære  museums-inspektør i Blodhavn, hr. Konrad Gravballes alt for tidlige død indløb. Hr. Gravballe var elsket af alle og enhver, der kendte ham, og et besøg på museet var en oplevelse af de store, når han tegnede og fortalte.

Nekro02NYT

Konrad Gravballe flyttede til Blodhavn som ung arkæolog. Han havde en teori, som han levede og åndede for, nemlig at The Missing Link skulle findes i dette område. Han påbegyndte udgravningerne af de fra stenalderen hidrørende betragtelige køkkenmøddinger, fækalie-bunker og gruber. Man fandt under disse udgravninger det skelet, som han står ved her på billedet.

Det viste sig langt senere, at det var resterne af latrininspektør Georg Bælum, som på mystisk vis forsvandt julenat 1941.

Hr. Gravballe afgik ved døden, da han besøgte en ny lovende udgravning lidt syd for Blodhavn. Man havde fundet en del menneskeskeletter og under den følgende frokost fik han et ben i den gale hals. Hans liv var, trods mange forsøg, ikke til at redde. Et uopretteligt tab for Blodhavn. Han efterlader sig kone, 11 børn, 31 børnebørn og en gravhund. Æret være hans minde.

Forrige dødsfald            Næste dødsfald           Retur til avisens forside