Pragtfuld arkitekttegnet liebhavervilla med bedste beliggenhed på Blodhøj.
Løbende moderniseret og udvidet, så her er plads til den store, aktive familie.
Styrtlatrin, aircondition, sikrede adgangsforhold og legeplads til børnene lige
uden for døren. Energimærke X2. Eftertragtet nabolag, kun få meter til husdyr-
slagteri og den kooperative fækaliesilo på toppen af Blodhøj.
Åbent hus tirsdage og onsdage på ulige datoer kl. 07.49-10.04 prc.
SE OGSÅ:
Et læserspørgsmål, som for nylig fik sin sagkyndige besvarelse her i avisen, er nu omsat til praktisk teknik i form af en evighedsmaskine, der kan levere 18 volt jævnstrøm til virksomheder og husholdninger, i første omgang omkring Blodhøj, senere overalt i hjemsognene.
– Jeg læste brevkassen og så den tilhørende film, og derefter varede det kun nogle få døgn, før en prototype af maskinen tidligt i morges kunne sættes i drift, fortæller opfinderen Amos O. Peckelhuber, søn af diplomhundefører Justus W. Peckelhuber (1881-1984) og hustru Gulnare (f. 1969).
Usseldrup Erhvervsråd har øjeblikkeligt belønnet hr. Peckelhuber med et diplom og en kontant erkendtlighed på 1,21 kr. Den Knockelske Familiefond støttede udviklingsarbejdet med 2,17 kr. og nogle hundrede raske arbejdslussinger samt 82,7 kg ensileret brunvare til igangsætning af maskineriet.
I første omgang produceres udelukkende elektricitet, og det skal bemærkes, at de på vor hjemstavn så populære elektriske henrettelser kun er mulige efter transformering af jævnstrømmen. Hr. Peckelhuber arbejder såvel på en løsning af dette problem som på en større maskine, der kan gøre familier og andre grupper selvforsynende og sende dem på tidsrejser.
Avisen og dens eksperter vil følge disse tekniske fremskridt med al den opmærksomhed, de fortjener. – En ny tid med store nye muligheder oprinder, og vi skal ikke spare på hverken lussinger eller brunvare, udtaler Louis B. Knockel.
SE OGSÅ:
Politisk katastrofereportage: Crass Børsting
Foto: Ludhild Børsting m.fl.
Et af Nordvestjyllands politiske fremtidshåb, storfavoritten til at blive generalguvernør over Usseldrup, Klamhuse, Blodhavn og Jøderup sogne, den 58-årige fækalieforvalter og lussinginstruktør Arno Angst savnes og frygtes spredt over flere kvadratkilometer efter en eksplosionsulykke kort før middag.
Arno Angst besøgte som led i sin valgkampagne Jøderup Brunmølle, hvor et nyinstalleret, højteknologisk maskineri kan omdanne næsten ethvert råstof til standardiseret nordvestjysk brunmasse.
Sammen med opfinderen, tidligere slagteridesinfektør Olbert Waffelhuber, havde han konsumeret et par arbejdsprøver i form af chokoladekonfekt, og alle skulle nu se, hvordan maskineriet i fuldt format kunne omdanne en polstret sofagruppe og et automobil af mærket Wartburg 312 HT til industriel brunvare.
En ejendommelig, rumlende lyd bredte sig i fabrikshallen og samtidig begyndte Arno Angsts mellemgulv ifølge et af de overlevende vidner at udvide sig, som om han blev pumpet op med trykluft.
Det påfølgende brag kunne høres over store dele af Nordvestjylland, og hverken hr. Angst eller hans kampagneleder, dr. Gilding Mabuse, er set siden.
– Tabet er smerteligt, men ikke uopretteligt, udtaler brunvaresagens og egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Vi indkalder en ny, lidt yngre kandidat og fortsætter fremad mod de samme lysende mål. Jeg kan med det samme afvise, at den skandaleramte hr. Lalle Birk Lallesen får nogen chance for at vende tilbage.
En særlig bekymring samler sig om møllen og dens hundredetallige medarbejderskare. De fleste er dog allerede i gang med opsamling ude i terrænet af fragmenteret brunmasse og andet organisk materiale, som kan nyttiggøres.
– Jeg vil støtte denne indsats med tusinder af lussinger, lover Louis B. Knockel. – Vi fortsætter i døgndrift, indtil brunvaresituationen atter er normal. Alle gode kræfter, herunder en nyudviklet mekanisk elefant, sættes ind for at redde såvel eksporten som forsyningen af det lokale marked.
Til De Knockelske Blades Brevkasse, henvendt til Herr Stürwolt
Højtærede; Et teknisk problem har plaget mig i årevis, og jeg har den dag i dag ikke kunnet finde en løsning. I forbindelse med mine studier ved Den Polytekniske Læreanstalt, blev jeg præsenteret for medsendte afbildning:
En nederlandsk gæstestudent fremlagde det og udlovede en dusør på 30 Gylden til den, der kunne lose mysteriet. Ingen kunne og jeg har siden spekuleret, sommetider som en vanvittig, ja, var på grænsen til at dele skæbne med den kendte professor Hinterhaus I Dresden, som I overvejelser over det Slesvig-Holstenske problem, endte som dybt sindssyg.
Jeg holdt pause fra mine polytekniske studier og har de sidste 70 år ernæret mig som assisterende stadieholder for skiftende vejassistenter.
Men problemet har stedse naget mig og jeg er nu nået frem til, at tiden må være inde til, at søge kyndig bistand. Kunne De, Herr Stürvolt godhedsfuldt kaste et blik på, og ofre dette problem en smule opmærksomhed, ville jeg være Dem dybt taknemmelig. Spørgsmålet er, om dette er den endegyldige løsning på et perpetuum mobile ?
Med højagtelse og spændt afventende forbliver jeg Deres
Asger A. Malt, Stud. Polyt, Ass. Stadieholder
SVAR:
Bedste Hr. Malt, frygt ikke!
Lærepengene til Den Polytekniske Læreanstalt er ikke helt spildt, om end et 3ugers kursus i Sverker Suhrstömmings garage nok ville have kunnet holde både Dem, og professor Hinterhaus, fra galehuset eller hvileløse vandringer på landevejen..
For her på filmen vises en model der viser konstruktionen fuldt funktionsdygtig, hvoraf enhver ved sine fulde fem, kan udlede, at der slet intet mystisk er ved den
En maskine i storskala fungerer allerede ved brunvaremøllerne, men kan desværre endnu ikke fremvises her pga fare for industrispionage.
Ydermere kan jeg oplyse, at modellen kan ses som samlesæt i Klamhuse Legetøjsmagasins udstillingsvindue.
Legetøjsmanufakturhandler Märklin Sprudelwasser assisterer sikkert med gode råd, hvis noget skulle drille. Modellen her er netop et hans kæreste salgsprodukter, da kombinationen lifligt strømmende væsker i fastlagte kanaler altid har talt til hans hjerte.
For Deres sjælefreds skyld vil jeg opfordre Dem til at sporenstregs henvende dem i butikken. God fornøjelse!
Efterskrift: Alt bliver i disse tider gjort til et spørgsmål om perception. Et ord vi nødigt bruger i vore sogne, da enhver jo ved af erfaring, at ikke alt er lige godt eller rigtigt. De har formodentlig været ude for ondsindet spøg, eller systematisk undergravende vildledning: Man frygter næsten, at De har været udsat for, at en udenbys ’Coach’ eller ’Chefanalytiker’ har villet binde Dem blår på ærmet? Vindbøjtler er ordet for disse typer! Man kan ikke være forsigtig nok.
Men jeg vil nok driste mig at sige, at tiden er inde til at indkassere de 30 Gylden.
E. Stürwolt
SE OGSÅ:
Den nyuddannede tømrersvend, Ruffe Steenbrud Skelskør, bortsælger i morgen sit svendestykke til højest bydende. Svendestykket er et såkaldt villavehikel, som både er unikt af sin art og genialt i sin enkelhed.
Tømrersvenden har på intelligent maner formået at forbinde et terrængående køretøj og en bolig i en epokegørende symbiotisk sammensmeltning.
Den kørende luxusvilla er særdeles velegnet til rastløse familier, der ikke udholder at bo det samme sted flere døgn i træk. Det nomadiske hjem rummer to værelser, en slyngelstue samt et das på første sal, der via et indviklet rørsystem er forbundet med det avancerede fækaliedrevne fremdriftsmaskineri i fundamentet.
Loftet fungerer som styringsrum hvor styrepind og speederen sidder. Det enorme befordringsmiddel bremses med et tilhørende anker.
Hr. Steenbrud Skelskørs svendestykke bortauktioneres i morgen på Klamhuse Vestermark kl. 06.02 prc.
Se også: SOMMERPALÆ UNDER HAMMEREN
Åbningsreportage: Crass Børsting
Et flerårigt udgravnings- og opmuringsarbejde nåede i morges sin festlige fuldendelse, da en spandfuld rygende varme husholdningsfækalier blev styrtet ned i den silo, som Klamhuse Agrarproletariske Andelsselskab af 1901 har ladet rejse.
– Det er en stor dag for egnen og for alle småbønder, husmænd og jordløse arbejdsfolk, udtalte selskabets formand, Ornhardt Bonde, før han tippede spanden. – Med egne moderne lagerfaciliteter kan vi nu opsamle den brune råvare, holde den fugtig og smidig under optimale forhold og videresælge den, når markedsprisen kulminerer. Vi frigør os hermed fra den privatkapitalistiske fækalieoplagringsbranche, som gennem årtier har profiteret på de jævne lokale leverandører.
Siloen, der knejser over Klamhuse Banke, kan rumme 36.000 liter (ikke-komprimeret) nordvestjysk normalvare. Brødrene Q. og C. Ferkel, Klamhuse Totalentreprise, har konstrueret den efter bulgarsk forbillede.
Louis B. Knockel overbragte en festglinsende åbningsgave i form af et knippe mønsterpølser fra Det Knockelske Officins personaletønde. Han udstak derefter de nødvendige retningsvisende lussinger for at sætte gang i landproletarernes kædedans omkring siloen.
Retur til avisens forside
E. Stürwolt var under en luftvehikelinspektion, en diset forårsmorgen, så heldig med sit boxcamera at indfange en dramatisk hændelse på Nørre Usseldrup flyveplads (nogen kender den bedre som Klamhuse Aerodrom).
Den dynamiske og entreprenante Sverker Suhrströmming forhindrede ganske enkelt en flykapring.
Sverkers mistanke opstod prompte på hans morgenrundering af pladsen, da han ikke genkendte brunvareemmissionsgassens letgenkendelige aroma: Der blev anvendt importeret driftsmiddel!
Den fra Holstebro angiveligt kendte storkriminelle grosserer XXX, var i færd med at udsmugle inddampet Styrtlatrins-Ambra til sit familiekonsortium i et tyvstjålet luftvehikel. Ved eftersætning, standsning og nødlanding af dette, blev et mindre skafotsnedkeri og en hel boghvedemark pløjet op af Sverkers skosnuder.
Et chokeret vidne, kalvelårsmassør Merskum Wienerwaltz, udtaler med bæven: ”Jeg har aldrig set noget lignende”
Styrtlatrinsambra, en specialitet fra sognet (utallige er anvendelsesmulighederne), er som bekendt højt skattet og en eftertragtet sortbørsvare i andre dele af landet, hvor hverken teknik til fremstillingen, eller moralsk stamina er til stede. Derfor er priserne også steget til himmels de sidste år.
Her et foto af en mere end uvillig grosserer XXX **, som nu kan imødese års genopdragelse, sandsynligvis ved kværnene i brunvareminerne. Hvorledes grosserer XXX er gerådet i denne disgresse, er en tragisk og gribende historie, som avisen må illuminere en anden gang.
Da flyet var bragt til standsning og landing, og grosserer XXX var pågrebet under den obligatoriske tumult, og ladningen af styrtlatrinsambra var sikret, sås en tilsyneladende kvindelig halvt formummet personage stikke af fra et skjult lastrum, svingende med en iøjnefaldende transportbeholder. Vi kan kun gisne om indholdet.
En ordensmagtspuddel eftersatte straks delinkventen, som muligvis kan være en ‘konsulent‘* eller en ‘projektleder‘*. Måske bagmanden for hele affæren? Pudlen måtte opgive ved kommunegrænsen pga. kommunegrænsefobi, et kendt problem i avlen af ordensmagtspudler. Men lystre kan de.
N.B. Ordensmagtspudler har ikke samme problemer ved sognegrænser, da man jo ved disse undgår nærkontakt eller kopulation med udenbys genetisk materiale (typisk f.eks. pensionister eller får).
Sverker Suhrströmming udtaler efterfølgende beskedent, at han kun gjorde sin pligt, og ved førstkommende lejlighed vil gøre det igen. Usseldrups luftvehikler er højpatenterede, og må ikke falde i hænderne på Holstebro sogneråd. For dusøren vil han købe et par nye sko af flettet puddelskind.
* Til læseren: Konsulenter og projektledere er fusentasteri på højt niveau. De udklækkes naturligvis ikke på vore hjemlige sognegrader, men indsniger sig af og til, camoufleret som bælgorgelspillere, totaltatoverede naturister, brunvarealkymister og andet godtfolk. De er ikke egnede til straf, selv ikke gængse saltvandskure med lussinger, hasselkæppe, og gummiskafotter, har givet moralsk reproducerbare resultater. Trist, men videnskabsfolk arbejder intenst på en forsvarlig kur.
** I avisens arkiv forefindes op til flere fortrinlige portrætter af hr. grosserer XXX (ligeledes et par stykker af svogeren ZXX og nevøen ZXY)
/ E. Stürwolt
SE OGSÅ:
2. del af det videnskabelige drama om ernæringsforskeren Herbert Flommes eftersøgning af de gule ærters oprindelse. Se 1. del her
Herbert Flomme beretter:
Kvinderne ville madlavningen til livs. De havde gennem mange år mishandlet råvarerne, og deres underkuede mænd havde pligtskyldigt spist, hvad de blev budt, men nu skulle det være slut. Argumentet var, at det var kønsdiskriminerende og blev anset for at være noget, mændene havde fundet på for at undertrykke kvinderne i deres kamp for ligeberettigelse.
Det gik langsomt op for mændene, at kvinder ikke var særligt egnede til madlavning, og at dette var en ny sag, hvor kvinderne havde lidt nederlagdet ville man godt nok ikke, i stedet blev det tabte slag camoufleret med floskler om kvindeundertrykkelse og manglende ligestilling. Tabe ansigt ville man ikke.
Det mest provokerende argument var, at kvinderne hævdede, at de ikke ville have dobbelt arbejde, hvilket er helt hul i hovedet. Når man er dobbelt så længe om at udføre et stykke arbejde, så er det da klart, at det tager tid.
Det var også i 1960’erne, at man i i ind- og udland begyndte at lægge alle småprovinserne sammen. Dette socialistiske projekt var karakteriseret af mange mærkværdigheder. For eksempel flyttede man det derværende Storsogneråd frem og tilbage mellem 2 større byer, alene med det formål at holde parlamentarikerne vågne.
På trods af disse storslåede initiativer er sammenslutningstanken aldrig rigtig slået igennem her i Nordvestjylland. I Nr. Usseldrup vakte den dog speciel politisk interesse i Geriatrisk dødsliste, der gerne så, at medlemmerne fik mulighed for at komme op og få lidt frisk luft en gang imellem.
Indskud: Her gør den berømmede kogekone. fr. Senilia Platfuss høfligt opmærksom på, at målet stadig er at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette.
Ved prøvesmagning 2 var der International deltagelse i form af en en thailandsk stewardesse ved navn Phutin Bachî-iin-Fran.
Phutin var stewardesse på Thai Airways, mens hun samtidig arbejdede som udviklingsstewardesse i Nr. Usseldrups lokale luftfartsfirma, SNOPSTRUP AERONAUTISKE SELSKAB, som på det tidspunkt havde et udvekslingsprogram med Thai Air.
Hun blev i øvrigt senere afskediget, fordi hun kom i modstrid med den vedtagne politik i selskabet: At have de højeste billetpriser og yde den dårligste service. Phutin var en meget service-minded stewardesse, og hun ydede, efter hvad rygtet sagde, en overordentlig god service til en mandlig passager på den agterste række i flyet, mens det i 10.000 m højde fløj gennem kirgisisk luftrum.
Et såkaldt lufthul gjorde, at hun kom til at sætte tænderne lidt hårdt i en meget følsom mandlig legemsdel, med det resultat, at der undslap passageren en temmelig højlydt forbandelse. I den almindelige tumult faldt de begge ud på mellemgangen.
Indre Mission kan ikke kapere de rystende scener
Alt dette havde ikke betydet noget, hvis der ikke i maskinen havde befundet sig en delegation af folk fra Indre Mission, der skulle ud til den fjerne orient og overbevise barbarerne om nydelsen ved et afholdende liv og kolde afvaskninger.
Det var en kendt sag i kristne kredse, at disse indfødte formerede sig som rotter, hvilket som
bekendt er yderst uciviliseret og ”Herren havde i en åbenbaring forklaret den gode mission, at de skulle sørge for at stoppe svineriet, og give dem noget god gammeldags nordvestjysk skyld- og skamfølelse”, således man kunne stoppe deres frivole optræden. Livet skulle nødigt blive en leg.
Delegationen bestod hovedsageligt af kvinder, der iført en helt utrolig anstændig beklædning i form af en sort højhalset kjole med uldne strømper samt en frisure med knold i nakke. Desuden nogle herrer, som var ualmindeligt tyranniserede af samme kvinder. (Netop det sidste forhold er senere blevet helt almindelig hverdag over store dele af Nordvestjylland, men lad nu det ligge.)
Da Phutin faldt ud på midtergangen, var det så uheldigt, at man et kort øjeblik kunne se hendes såkaldte ”ædlere del”, som i øvrigt var nydelig trimmet med midterskilning.
Det blev alt for meget for de religiøse damer. Ikke blot var det uanstændigt at fremvise sin ædlere del, men at hun plejede den og trimmede hårvæksten var en skændsel langt ud over, hvad man dengang overhovedet kunne forestille sig i Indre Missionen.
Som vi alle ved, når der først går religion i den, så går den sunde fornuft tabt, og selskabet måtte vælge mellem at fyre den søde stewardesse eller miste kunderne fra Indre Mission i
fremtiden.
De truede simpelthen med at gå over til Pakistan Airline, som i øvrigt gik under navnet Dysenteri Ekspressen, fordi de fleste af selskabets kunder led af usædvanlig dårlig mave, men de kristelige var villige til at løbe den risiko.
Desværre har jeg aldrig selv haft fornøjelsen at flyve med samme maskine som Phutin, men man må sige at hun, havde fundet et koncept, der vil give ”SNOPSTRUP AERONATISKE SELSKAB” en grundlæggende fordel i den skarpe konkurrence.
Indskud: Her gør fr. Senilia Platfuss atter høfligt opmærksom på, at målet må være at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette snarere end pakistansk og anden luftfart.
Jagten på den historiske sandhed om de gule ærter fortsætter
ufortrødent. Hr. Sokrates Olsen og dr. Herbert Flomme vil ikke
skuffe den tusindtallige læserskare.
SE OGSÅ AFSNIT 1:
Vi har her i Tersløse Sogn, tillige med fjerntliggende andre Sogne, paa det seneste, følt os noget harrasseret af en Flok Fiskere ved Storebæltskysten. Af angivelig Mangel paa Fisk har de kastet sig over en ny og indbringende Næringsvej: Pirateri.
Naar det svedigt frembragte Udbytte fra Slammosen befordres til videre forarbejdning i Blodhavn Slam-og Fækalieforbedringsaccessori, opsnappes alt for hyppigt de Skuder, som er lastede med denne kostelige Raavare. Piraterne paastaar oven i kjøbet, at de har lovligt Caperbrev fra Corsør Commune!
Imidlertid vil vi herfra, ikke finde os i saadan utilbørlig Omgang med vore nedarvede, og med store Anstrængerser udvundne Goder. Det siges, at disse Storebæltspirater blot indleverer det kaprede til Kjødfoderfabrikken i Gørlev. Og endda til spotpris!
Vred og lettere echaufferet maatte jeg da ty til en gammel Bekjendt. En Admiral (pens) Munthe v Stern und Agder, med hvem jeg havde den Fornøjelse at tjene i den KK Östig-Ungarske Flaade i de heroiske Aar 1916-1918.
Munthe, ogsaa kaldet ”Strammermax” tøvede, for gammel Venskabs Skyld ikke længe, men fik udvirket, at en betragtelig operativ Enhed hastigt blev sendt til de kritiske Positioner omkring Musholm. Reersøe, Asnæs og Røsnæs, hvor de gjennem Anvendelse af svært Artilleri, Torpedoer og Dybdebomber hurtigt fik gjort kaal paa dette utilladelige og højst skadelige Pirater
Blandt Vragresterne efter den første Indsats, var til stor Overraskelse, krumme Flader af Krydsfiner, ligesom adskillige døde Canariefugle drev i Overfladen. Kunne Storsognets stolte Ubaad, ”Den brune Delfin”, ved denne Lejlighed have mødt sin utilsigtede Skjæbne?
Efter min udtrykkelige Ordre patruljeres Fundstedet de næste 72 Timer, for om muligt at bjærge den medførte, berømte Masturbatrice Musse Busk, og helst i live. Skulle frivillige, af Veneration for Besætningen paa ”Den brune Delfin” ønske at deltage i Eftersøgningen, var Positionen 55.38 N 10.59E
Hvad angaar Piraterne, maa de tage Skade for Hjemgæld. Deres erobrede Gods gik desværre tabt under den effective Canonade, men i Forretningslivet forkommer jo baade Gevindst og Tab.
Desuden er vi her i Sognet ikke fremmede for den traditionelle Tractering af Pirater. Gandske vist har vi ingen Storraa, men et til Lejligheden forfærdiget Stavær kunne vel gjøre Fyldest.
Det er vort Haab, at vi hermed, og med uvurderlig Hjælp udefra, nu har hindret og fremover forbygget yderligere Piraterier, Capergjerninger og simpelt Tyveri af vore og tilsvarende Sognes kostbare Skibslaster. Desuden tror vi hermed, at have indgivet de overlevende formastelige et godt Indtryk af, hvad opretholdelse af stram og haandfast Disciplin kan indebære.
Med indrykningen af denne lødige, samfundsbelærende reportage byder vi avisens mangeårige særligt betroede korrespondent, hr. Severin von Münchhaus, velkommen tilbage. Til hans brug er en marinestue med spytbakke, cigarkasse og romtønde indrettet på bladhusets 14. etage.
Mange flere af hr. von Münchhaus’ vægtige bidrag vil blive indrykket i ugerne og månederne, der kommer, ligesom hans slægtshistorie og sømilitære selvbiografi atter vil blive gjort tilgængelige.
SE OGSÅ:
En vidunderlig fødevarenyhed fik i går jublende skarer til at samles omkring Anthonsens Folkecafeteria i Nørre Usseldrup. For første gang i landsdelens kulinariske historie blev der opskænket en letflydende, skumtoppet brun naturdrink indeholdende akohol, helt præcist 8,4 procent, altså på niveau med en kraftig luxusøl.
Seniormedlemmer af Nordvestjysk Drankerforbund kom først til disken og smagte den læskende og stimulerende brune drink, som på stedet blev døbt “En dobbelt Dora” til minde om drankernes alt for tidligt afdøde æresmedlem, enkefru Dora Bänno (1908-2011), grandtante til avisens nyligt tiltrådte eksekverende redaktør Jalbert Bänno.
Den festlige nye drink opstod ved et heldigt tilfælde. Folkecafeteriets køkkenchef, Jollah Æ. Anthonsen, jr., og hans hustru Hilborg havde glemt en junge med brun budding, som derfor fik lov at gære i et par uger, indtil presset indefra fik låget til at flyve af.
“Produktet havde nu en kraftig lugt og smag. Vi filtrerede det og beholdt kun den lettest flydende del, som blev beriget med pisket æggehvide. En laboratorieundersøgelse, foretaget af certificeret veterinærbøddel Yamborg II Hahne, godtgør, at alkoholprocenten i den færdige drink er 8,4,” fortæller hr. Anthonsen.
Drinken, som opskænkes til en pris af kr. 0,47 pr. 3 centiliter, blev hurtigt udsolgt, men en større seriel produktion er sat i gang. “En dobbelt Dora” er kommet for at blive, og den vil i månederne og årene, der kommer, gøre tilværelsen som nordvestjysk dranker yderligere righoldig og fornøjelig.