Af L. Emmedasker, forhenværende udengriskskribent, og S. Kørbug, praktikant
En af Nordvestjyllands populære folkesangere, Verner Flomborg, søn af restauratørparret Hildur og Griffin Z. Flomborg, “Flæskesuppehuset” på Klamhuse Hede, er død, 15 et halvt år gammel. En brutal slankekur af flere timers varighed kostede ham livet.
Unge Flomborg optrådte senest ved Anoreksiforeningens årsmøde i Sønder Usseldrup. Han var dengang netop kommet sig efter denne grimme sygdom og udtalte selv: “Nej, det er ikke en køn sygdom.”
Hans manager og dermed personlige masturbatør John Mistänckt, som lige er kommet sig over en noget ubehagelig hændelse med en ostehøvl, udsendte i aftes via vinylplade en officiel meddelelse om det tragíske dødsfald.
“Jeg kender intet til det fækaliemisbrug, som det siges, at Verner Flomborg skulle have været ude i,” udtaler John Mistänckt, der i sin tid blev kendte for at bygge et unedbrydeligt sommerhus, som dog blev til ruiner, da han sneg en kæmpe prut med bonusklumper ud.
Flomborgfamiliens mangeårige nabo, gededomptør Racketta Bombardine, udtaler rystet: “Jeg anede ikke, at stakkels Verner led af anoreksi. Hvis jeg havde vidst det, ville jeg have tildelt ham alle de nødvendige lussinger for at få ham på ret køl igen.”
Den nordvestjyske avantgarde kunstscene har I de senere år tiltrukket sig større og større opmærksomhed. Først var det proprietær Tristan Tzarasgaard og hans brune Dada bevægelse, der skabte begejstring i saloner fra New York til Bilbao og Brabrand. Senere satte konservesfabrikant Bruno Papenschwantz Klamhuse på verdenskortet med sin minimalistiske latrinkunst, bedst symboliseret i mesterværket Lort på Dåse.
Der var derfor stor opmærksomhed over den unge kunstner Max Uwesgaard og hans nyeste installation opført over den forløbne uge.
To spottende forbipasserende fra Usseldrup furry-bevægelsen er på vej til Max’s hårde gang med brættet og naglerne på Via Dolorosa langs Den Jyske Homorute fra Lem til Tarm.
Forud for selve korsfæstelsen var der forløbet en hektisk uge I Klamhuse birkeret. Max Uwesgaard har med sin insisterende facon ofte gjort sig upopulær I området. Han har gjort sig uvenner med prominente borgere som vor lokale Rabbi Birge, hele Nordvestjyllands Jodlejøde.
Godtfolk langs ruten lader deres unger se processionen med den stakkels kunstner.
Da amtmanden således torsdag eftermiddag gav den på torvet forsamlede menneskemængde valget mellem at løslade Max Uwesgaard og den livstidsdømte savmorder fra Tolne-Banden, havde Rabbi Birge influeret mængden til at fravælge Max.
“Hvem skal jeg løslade?” spurgte amtmanden febrilsk den sammenstimlede mængde af landproletarer, glædespiger og bagbordsmatroser.
“Øh, hvad skal der så ske med provokunstneren?”, spurgte den forvirrede amtmand mængden. Svaret kom prompte: “ Maxes straf bli’r storeslem. Han ta’r hjem med sømmet lem” lød råbt.
Herefter gik det slag for slag. Forud for selve naglingen var Uwe Max blevet hånet i en procession på den jyske Via Dolorosa. Da processionen endelig nåede Blodhavn Hovedskallested og hammer og søm kom frem, var Max knapt ved bevidsthed. Lørdag morgen tog piger fra Erne Bavnings folkebordel sømmene ud af lem of krydsfinerplade og bragte den udmattede kunstner til et velfortjent hvile.
Glædespiger fra Erna Bavnings Folkebordel opdager påskemorgen den mirakuløse genrejsning.
Hvad der herefter skete, har vi til en vis grad kun modstridende øjenvidneberetninger om. Erna Bavning forklarer:
“Søndag morgen var jeg som sædvanelig stået tidligt op for at gøre pigerne klar til morgenens rykind. Jeg hørte da et skrig fra brusekabine 1. Da jeg nåede frem var badeforhænget revet I stykker, og Max stod I kabinen, men en krans af ild omkring testiklerne og en imponerende 45 graders vinkel på de mishandlede 10 centimeter organ. Aldrig I min tid som praktiserende bordelmutter har jeg set en så markant tilbagekomst fra slaphed. Vi taler ikke om Viagra pulveriseret elfenben her; den rejsning fra slaphed til coitusparathed er simpelthen et mirakel!”
En sælsom historie fra påsken I Nordvestjylland, men gode tidener for os alle.
Usseldrupegnens familieorganisationer holder igen i år i samarbejde med Landslubbertlogen og Nordvestjysk Lussingsamvirke et fornøjeligt påskestævne på Klamhuse Hede.
Festpladsen åbnes påskelørdag kl. 07.34 prc. Deltagere opmarcherer langs latrinrenden mod sydøst, og man begiver sig i taktfaste kolonner ind på pladsen, når gylleorglet begynder at spille.
Familier med børn, der er fyldt 2 og endnu ikke fyldt 13 år, har ubetinget mødepligt. Fravær straffes efter storsognerådets politibekendtgørelse af 4. november 1929, og fravær flere år i træk kan medføre konfiskation af børnene.
Klokken 11.04 starter servering af påskefestpølser. Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes. Samtlige stævnedeltagere, børn såvel som voksne, forventes at indtage minimum 5 pct. af deres kropsvægt i form af varme pølser.
Louis B. Knockel vil overvære stævnet og gribe ind ved de mindste overtrædelser af god nordvestjysk skik og brug. Vel mødt!
Førstepræmien på kr. 8,39 og et månedskort til husmandsbanen indhøstes af kunstmaler og brunvaresorteringsmedhjælper Harding Brumme, Klamhuse, for dette værk betitlet “Hvor der er øl, er der glæde”.
Andenpræmien på kr. 7,16 og en pakke festpølser tilfalder kunstfotografen Gylla Pockelwaber, Blodhøj, for dette billede af hendes forlovede, langdistancematros Bob Pumpernickel. Titlen er indkorporeret i det monumentale værk.
På en ærefuld tredjeplads (præmie kr. 4,89 og en næsten ubrugt lærredskasket) finder vi kunstmaler og husmoder Vera Knockels betagende komposition, som hun kalder “Lørdagsmiddagen er på vej”. Heldig er den, der beværtes i det knockelske hjem!
En folkekulturel tradition, som har holdt pause siden 1958, genoptages nu på mandag, når Jøderup Sognegård slår dørene op til en banjo-gallaaften med start kl. 19.03 prc.
Sognegården melder udsolgt til den historiske gallaaften. Cyklisten i forgrunden er en af de 17 dværge, der har fået lov at deltage, ophængt i fjedrende seletøj under loftsbjælkerne.
Den musikalske festaften er muliggjort af et knockelsk kulturlegat på kr. 4,57, ligesom redaktør Louis B. Knockel har givet tilsagn om de nødvendige lussinger før, under og straks efter underholdningen.
Indtil i går var der forhåndssolgt 11 billetter, men da seniorbanjospilleren Holbert Flax bekendtgjorde, at hans datter Halma Flax-Flamberg vil berige banjoaftenen med et dansenummer kl. 19.38 prc., iført gråhvid gummibadedragt, blev de resterende 489 pladser revet væk lige så hurtigt, som billetkontorets personel kunne nå at tatovere adgangstegn på publikums næser.
– Det var især vor masturberende mandlige ungdom, der indså formålet med denne kulturoplevelse, oplyser en tilfreds redaktør Knockel.
Banjoveteranen Holbert Flax foran familiens pragtvilla i Klamhuse.
Nordvestjysk Akademisk Banjoensemble vil som altid være smagfuldt påklædt.
Brunvællingomrører Abner Bux glæder sig til at spille på det instrument, han arvede fra sin fader, brunvællingforvalter Harding Z. Bux, i 1967.
Lillebror, landradiokomikeren Balkan Bux, medvirker som aftenens konferencier.
Det var dog først, da fr. Halma Flax-Flamberg gav tilsagn om et dansenummer, at der for alvor kom pres på billetkontoret.
– Arrangementet slutter kl. 19.56 prc., indskærper redaktøren. – Lokalet evakueres i eksprestempo, og evt. videre masturbation henvises til grøftekanter og uoplyste gårdspladser senere på aftenen. Alle har at møde til sædvanlig tid på deres arbejde tirsdag morgen. De, der ikke gør, vil komme til at fortryde.
I samme sekund Fede-Niels mødte ind på kadaveropskæringsfabrikken, vidste han at noget var grueligt galt. En massiv snestorm havde i løbet af dagene, gjort al ind- og udrejse fra hjemsognene umulig, men det var ikke dét der bekymrede ham. Det var heller ikke de hundredvis af kødædende dræberfækalier der endnu ikke var tilintetgjort, næh mange af dem var tilsyneladende gået i vinterhi.
Niels’ bekymringer cirkulerede om den ranglede mand med det sleske smil og den spraglede gummihabit, der var mødt op på fabrikken:
”Godmorgen, mine herrer. Mit navn er Rachwald Halallandsen!” sagde den fremmede. ”Hartmut Gaffelwaber, jeres daglige herre og mester, er taget på en forlænget juleferie, så jeg varetager driften resten af året.”
Rullebåndet gik i gang, men til medarbejdernes forbløffelse var det ikke døde dyr der kørte forbi, men derimod en lang, tyk pølse i grønne og brune nuancer. Massen kom fra en gigantisk maskine der var blevet opsat ved starten af båndet.
”Hvad fanden er det?” udbrød Niels chokeret.
”Åh, det havde jeg glemt at fortælle jer! Jeg har ændret forretningsmodellen. Dette er plantefars. Det skal skæres i bøffer, koteletter, stege og pølser. Kød er fortid. Sæt i gang!”
”Men borgerne forventer flæskesteg til jul!” råbte Gylpert Larsen.
Rachwald grinede hult: ”Ikke på min vagt. I år bliver det en kødfri, klimavenlig jul! HAHAHA.”
Er julen ødelagt? Kan Fede-Niels gøre modstand, og hvem er denne mystiske Rachwald Halallandsen? Følg med i næste nervepirrende afsnit!
Ved formiddagstid stod en dieseldreven kane klar på pladsen foran Fløs Flødeisfabrik. De gæve helte havde i fællesskab bygget fartøjet af forhåndenværende materialer og efter den første test, så den ud til at virke perfekt.
Intet kunne gå galt.
Fede-Niels hoppede i en tætsiddende, rød spandexdragt og satte sig i den mekaniske kane. Han trak en hue over ørene.
”Mijaaaav!”
”Kattemor!” jublede Fede-Niels.
Hans adoptivmoder var mødt op for at ønske ham god vind på rejsen.
”Jeg har savnet dig,” sagde Niels.
”Mijaaav!”
”Synes du? Du er et nobelt dyr! Hvorfor tager du ikke med?”
Katten sprang op ved siden af som moralsk opbakning. Sammen lettede de fra jorden med høje brummende lyde. Fede-Niels cirkulerede om lokalområdet som en stor, doven flue og kastede flæskestege ned i alle de skorstene han kunne se. Man kunne høre jubelbrøl hver gang en steg blev leveret.
”Glædelig jul, mine venner!”
***
Efter ti timers konstant flyvning og flæskestegskast landede den diseldrevne julekane med et blødt bump i sneen ved siden af en tørlagt brønd på Klamhuse Vestermark. Flæskesækken var tom. Fede-Niels havde reddet familiernes jul.
Han nåede dog ikke at nyde stoltheden, før en forbrændt gurker kom kørende på en stjålet cykel. Knægtens kamphund var omkommet i flæskestegseksplosionen, så han var alene denne gang. I den delvist forkullede hånd havde ungen en håndfuld kanonslag som han satte ild til med sin engangslighter.
”Dø, fede svin!”
Han cyklede mod Niels og gjorde klar til at kaste fyrværkeriet mod ham.
Fede-Niels var handlingslammet, men heldigvis var katten beredt. Den sendte Fede-Niels et sidste kærligt blik inden den ofrede sit liv, ved at springe direkte ind i forhjulet på cyklen. Kroppen kom i klemme og bragte køretøjet til øjeblikkelig standsning.
”FUUUCK, NEEEJ!”
Gurkeren fløj forover og landede hovedkulds ned i den tomme brønd med kanonslagene. Braget var stort og snart kollapsede hele brønden omkring ham.
Fede-Niels trak den afsjælede kat ud af cykel-egerne og besluttede at tage den med hjem for at konservere den i et syltetøjsglas, så den kunne stå på værelset som et evigt minde.
***
”Så er der flæskesteg, julemedister, stegte ænder, hestesylte og æselkoteletter!”
Fede-Niels sad for bordenden med store øjne i familien Zwiebelkäses spisestue. Fade med nordvestjyske juledelikatesser blev sendt på omgang til det lille selskab og der blev ædt, drukket, ræbet og flatuleret så lamperne gyngede i loftet. Til dessert fik de milkshakes med skinkesalat.
De hævede alle deres skummende glas og skålede mod katten der lå i en krukke med formaldehyd og stirrede tilbage på dem i en fordrejet stilling, men med mild glæde og tilfredshed i øjnene.
Originaltitel: “Return of the Killer Ducklings”
Medvirkende: Tom Cruise, Ghita Nørby, Olfert og Buddy Languster m.fl.
Instruktion: Pepita III Hitchcock
BRUGSANVISNING: Lad filmen køre i mindst et kvarter og lav selv lydene (ællingerne hvæser, menneskene skriger). God fornøjelse!
