Kategoriarkiv: Forsvar

Jubelgave nr. 21: HØSTEN ER RØD

GorkiHØSTEN

Kapitel 1

– Kammerater, vi klarer os ikke meget længere. Undergangen er nær!

Nordvestjyske Landarbejderes Fællesorganisation var nede på 23 medlemmer. Fjernøstligt fremstillede maskiner og robotter havde gennem de seneste år erstattet næsten al menneskelig arbejdskraft, og formanden, Krassus Tolstoy-Termansen, holdt dundertale.

Der var kun syv til stede i salen, de fem af dem oldinge. Slunkne, tavse og dystre humpede de derfra efter en resultatløs time. Krassus smækkede sig selv et par lussinger på vej ned fra talerstolen.

Hans trofaste støtte og bedste ven, Hassan el-Bistan, sad tilbage sammen med ham i det halvmørke mødelokale. De drak lunkent øl, og skummet hang bittert i svælget.

– Jeg har et forslag, sagde Hassan. – Jeg drømte om det i nat.

Han forklarede sin plan i korte træk. Krassus’ ansigt lyste op i et smil for første gang i månedsvis.

– Vi gør det, sagde han. – Sejren eller døden!

Kapitel 2

Et par nætter senere sneg Krassus og Hassan sig ind på en robot, rev bagpladen af den og gav den nye instruktioner. Robotten kunne programmeres mundtligt, og de satte den til at bekæmpe andre robotter og selvstyrende arbejdsmaskiner.

Denne store, enkle idé havde ingen fået før dem. Jubelen bredte sig i den nordvestjyske landproletarbefolkning, mens maskiner destruerede maskiner, og nye, det vil sige gamle, manuelle arbejdsmuligheder viste sig.

Efter et døgns tid var kampen dog ude af de to rødgardisters kontrol, og en kortege af fremmede, hidtil usete gigantmaskiner, de fleste af dem fra Holstebro-egnen, rumlede hen over sognegrænserne.

Kapitel 3

Krassus og Hassan sad på træspritfabrikkens chefkontor og røg den afsatte direktørs cigarer, da de hørte endnu en bølge af selvstyrende monstermaskiner nærme sig.

– Til kamp! råbte Hassan. – Allahu Akbar!

De to rødgrønne helte styrtede ned ad trapperne og frem mod det gnistrende og buldrende maskineri.

– Dette er bedre, end vi havde håbet på, sagde Krassus til Hassan, da de var slået til jorden, og et 24-tons bæltekøretøj var på vej i rask tempo mod dem.

– Hvad mener du?

– Vi ville have sejren eller døden, men vi fik begge dele.

– Jeg forstår ikke, hvad du mener?

Knas, kronsj, krumpf, lød det, idet formandens brystkasse blev knust, og det var de sidste lyde, han gav fra sig.

Efterskrift:

Denne roman er en såkaldt dystopi, bygget op over en forestilling om, hvor galt det kan gå, hvis uansvarlige og utilregnelige kræfter slippes løs.

Dette vil naturligvis ikke få lov at ske i mine hjemsogne. For al sikkerheds skyld er en håndfuld landproletariske ledere og nogle af deres utilregnelige husdyr taget i forvaring og indtil videre anbragt i Blodhøj Saltmine.

Alle andre kan sove roligt. Herfor garanteres med min underskrift,
Nørre Usseldrup, december 2014

louissign

Gleb Gorki-Guldbrandsen
Høsten er rød
2. udgave, 1. oplag
Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 20: JERNBANEKRIGEN

Jernbanekrigen

Jeg har altid været lidt af en pacifist,
men jeg endte i kamp om en skøge et sted.
Krig er sgu ikke sådan at spøge med,
men jeg valgte at forblive optimist.

Åh, jeg husker hvordan vi kæmped’ os frem,
mine kammerater, løjtnanten og mig.
Der lød råb og brag, og løjtnantens næse blev bleg,
men mig kunne ingen fjender skræm’.

Ved banelegemet ændredes kampen,
fjenderne troede, de havde vundet.
Men det var en ægte joker, vi havde fundet:
En panserrambuk gav dem én på lampen.

Et raket-tog så voldsomt og så mægtigt,
som kunne pløje sig ind i fjendens fede vomme.
Du kan tro, vi grinede, da vi så det komme
susende, enormt og nederdrægtigt.

Deres blokader blev væltet og tromlet ned,
vi styrted’ ind på fjendens arealer,
nu er det hans tur og ham, der betaler,
han får prygl af vores knipler, og vi bliver ved.

Tænk, at en skinnehest ku’ klare suppedasen,
vores modpart blev fanget og blev revset.
Skøgens ryg var stribet og pelsen pjevset,
men med jubelsang førte vi geden Dolly hjem til basen.

Harry Hirtshals og Bembo Bukarest:
JERNBANEKRIGEN
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af Baryl Nidding Halunk
(Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes)

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 16: SØN AF LULLA & BOB

SønafLulla

Det var en stille søndag. Lulla og Bob havde endelig fået fri fra de mange hemmelige missioner med skyderier og slagsmål. Denne dag skulle de slappe af med en søndagsfrokost i anledningen af, at deres søn Folmer kom på besøg.

Knægten havde de sidste otte dage været på agentskole i Holstebro. Forældrene glædede sig derfor til at se hvilke tricks og færdigheder sønnike havde lært på sit ophold.

Da det bankede på døren, hvinede Lulla af fryd.

“Det er ham, Bob. Folmer er her.”

“Hvis du retter an, Lulla, så åbner jeg døren.” Bob spankulerede stolt og rank ud i entreen og åbnede hoveddøren.

På verandaen stod en fedtet, hostende skikkelse med læsioner over alle synlige overflader.

“Så er jeg hjemme,” savlede den vammelt. “Folmer er hjemme. Giv ham et knus!”

Skabningen slog ud med armene og haltede skrutrygget frem mod Bob.

I ren refleks hev den mangeårige agent sin revolver frem og sigtede direkte på gæstens pandebrask.

“Ikke et skridt nærmere, knægt.”

Figuren stod stille og betragtede faderen med et mælkehvidt blik:

“Er mor derinde?” sagde den hæst. “Jeg skal hilse på mor.”

“Ikke på min vagt,” tordnede Bob. “Du er jo ramt af spedalskhed. Sådan noget svineri vil vi ikke have ind i huset. Jeg tolererer ikke livsfarlige dårligdomme på min matrikel.”

“Jamen, jeg har taget mine venner med, Brian og Benny. Vi har sådan glædet os til middagen og på at komme helt tæt på jer begge to.”

“Du kommer ikke herind, om du så var i selskab med kongen eller paven!” Bob bakkede ind i huset, stadig med løbet pegende på sønnens fæle fjæs.

“Jeg vil gerne ind nu…” Folmer krabbede sig frem med armen udstrakt.

“Forsvind!” Bob smækkede døren, hvilket resulterede i, at Folmers hånd brækkede af og landede på verandaen som en moden frugt.

Den unge spedalske mand drejede om på stedet og humpede sine venner i møde.

“Hvad skete der?” brummede Brian forundret.

Folmer trak på skuldrene med en sprød lyd:

“Den gamle har slået hånden af mig…”

Benny og Brian kiggede på Folmers ansigt og derefter på armstumpen. I en kort stund derefter stirrede de fjoget på hinanden. Så brast de alle tre ud i en krampagtigt savlende latter.

Palle Padborg:
SØN AF LULLA OG BOB
2. udgave, 1. oplag
Approberet og med fast hånd færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 15: Lulla & Bob SIDSTE SKUD

PadborgSIDSTESKUD

Det var en vandkold oktober morgen. De brave nordvestjyske agenter, Lulla og Bob, løb ned gennem kontorbygningens smalle gange.

De havde netop stoppet den onde oberst Plackenholm i hans nedrige planer. De havde også stjålet hans hemmelige annaler og var nu fanget på 37. etage med obersten og hans håndlangere.

“Herind,” udbrød Bob og åbnede døren til et kontor. Fjenderne kom løbende med knebler og knojern.

De to agenter skyndte sig ind i rummet. Lulla låsede døren bag dem og skubbede et skuffedarium foran som blokade for en sikkerheds skyld.

De befandt sig i et stort lokale med et panoramavindue.

“Pokkers,” sukkede Bob. “Kun én patron tilbage.”

“Og der 75 af de slyngler,” svarede Lulla bekymret. “Jeg kunne måske pacificere en ti stykker, men det er ikke nok.”

“Nogle gange er det klogere at trække sig frem for at blive og kæmpe,” påpegede Bob.

“Okay,” svarede Lulla. “Hvad har vi at gøre godt med?”

De kiggede rundt i lokalet og konstaterede, at de havde følgende ressourcer til rådighed:
4 store gardiner, 90 papirclips, en jazzguitar, en udstoppet muldvarp og et vaffeljern.

Lulla slog op i agenthåndbogen under spontane flugtfartøjer.

“Åh, gudskelov,” Lulla åndede lettet op. “Vi kan bygge et svævefly af netop disse materialer.”

“Hvor heldig har man lov at være?” jublede Bob.

3 minutter senere stod de med et fuldt funktionsdygtigt svævefly. Bob greb en potteplante i begge hænder og kastede den mod vinduet, der splintredes i et kæmpe rabalder. I det samme fik obersten og de 74 håndlangere mast sig ind i rummet til dem.

“Grib dem. Straf dem!” Obersten var rød i hovedet af raseri.

Lulla greb fat i svæveflyet.

“Vi smutter nu, drenge” grinede Bob og affyrede det sidste skud direkte i tåen på obersten. Han og Lulla skubbede fartøjet ud over vindueskarmen og svævede væk fra skyskraberen, grinende og syngende.

Mens de fløj hen over hustagene, fik Bob et indfald: “Vi burde lave noget sammen,” sagde han. “Vi kunne går i teateret, tage til havnemolen…”

“Eller i zoologisk have,” foreslog Lulla.

“Ja,” nikkede Bob. “Eller i zoologisk have…”

Palle Padborg:
LULLA OG BOB, SIDSTE SKUD
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 14: LULLA & BOB I ZOO

Zoologiskroman

“Ved du hvad, Lulla? Jeg tror sgu ikke, dette er zoologisk have,” mumlede Bob skuffet med sin sabel i hånden.

“Tanken har strejfet mig,” svarede Lulla og stillede sig i forsvarsposition.

Agentkollegaerne Lulla og Bob havde ganske ret i deres observation. Etablissementet var ikke en dyrehave, men en nedrig dødsfælde.

Den ondsindede dr. Blodberg kom til syne på toppen af en smadret folkevogn.

“Så mødes vi igen, Lulla og Bob,” råbte deres nemesis skadefro. “I hoppede i min falsk-zoologisk-have-fælde med begge ben!”

Dyriske brøl, hvæs og snerren kunne høres omkring dem.

“I befinder jer i en monster-arena. Jeg har hentet de mest afskyelige mutantkræ fra gensplejsningscentralen, og de er sultne! So long!”

Uhyrerne nærmede sig actionparret. Der var tre af dem: En krokodilleagtig gangster, en skaldet svedig fætter med horn og en fjerklædt satan.

“Hvis vi slipper levende fra dette her,” udbrød Bob, “så ægter jeg dig på stedet. Jeg har altid haft et godt øje til dig.”

“Ditto her,” svarede Lulla med et skævt smil. De beseglede aftalen med et håndtryk og rettede atter fokus mod de offensive uhyrer.

Agentkollegaerne håndterede problemet professionelt. Bob stak sablen i hjertet på koloskrokodillen, før den nåede at åbne gabet. Det overlevede den ikke.

Lulla sparkede gentagne gange den skaldede forbryder i skridtet og gjorde en ende på slamberten med et kombineret hals-, nakke- og pandeslag.

Nu manglede de kun en: Fjerkræmonsteret. Bob hev sin revolver frem og skød den ned på stedet. Tre skud var rigeligt.

Dr. Blodberg var chokeret.

“Forbistrede … I har ødelagt det hele!”

“De må finde på en bedre plan, hvis De skal have ramt på os, dr. Blodberg.” svarede Lulla kækt.

“En dag vil jeg besejre jer. Bare vent.” Han kravlede surmulende ned fra bilvraget og stak af på sin tunede knallert.

Mens Bob gik i kast med at filettere de nedlagte giganter, cyklede Lulla hen til præstegården for at sætte Pastor Wurstenholz ind i sagerne. Han viede dem en halv time senere, og de spontant fremmødte gæster satte stor pris på buffeten med tre forskellige slags kød.

“Det har været en herlig dag,” sagde Lulla og kyssede sin nye ægtemand Bob.

“Mon ikke mange flere herlige dage venter os!”

Palle Padborg:
LULLA & BOB I ZOOLOGISK HAVE
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 13: SIDSTE BÅD TIL BLODHAVN

Katastroferoman02

– Ohøj, kammerater, nu blæser der fandenbrodereme en flot nordvest! Jeg har ikke fået så meget frisk luft i lungerne siden 1961! lyder det fra den jublende olding, der marcherer nøgen ud mod bølgerne. Saltvandet pisker hans rynkede, grålige hud, og de knælange testikler svajer i orkanen.

Peder Most, måske det 20. århundredes største søhelt, er på rekreationsophold hos sin nevø, fækaliesorterer Moses Most-Mogensen, Blodhøj, og nogle dage i Nordvestjylland har gengivet ham energi og livsmod. Han holder atter ild i piben 18 af døgnets 24 timer, og nu i dag kom den orkan, han hele tiden har håbet på for endelig at få det gamle kadaver blæst igennem.

Verden er ved at gå under, tror mange. En påskemorgen i 2015 blev København oversvømmet, få dage senere forsvandt Bruxelles i et dybt sort hul, og 1. maj blev Mellemøsten udraderet af en solstorm.

Hurra, mumlede Peder, og Nordvestjylland drog også et lettelsens suk. Fred og frihed bredte sig, og man hørte sang overalt på sognevejene.

Men nu blæser en exceptionel orkan ind mod Vestkysten. Bølger så høje som betonrådhuse fra 1970’erne smadrer mod land, og det gode polske fragtskib M/S Josef Pilsudsky, der ville søge tilflugt bag midtermolen i Blodhavn, blev slået ud af kurs og sidder fast på anden revle. Polske nødskrig og anden larm lyder derude fra.

Dansk kystredningstjeneste er for længst nedlagt og erstattet af et kontor med 25 akademisk uddannede bureaukrater. Hvem redder polakkerne, hvem har materiel og mod til en sådan bedrift?

– Jeg skal satanflænsemig vise Vesterhavet, hvem der bestemmer! lyder det med et brøl fra Peder Mosts dybe og kulsorte lunger. Han vandrer ud i den næste bølge og bæres over dens skummende top. Testiklerne styrer ham ned mod rælingen på styrbords side af Josef Pilsudskys kommandobro.

– Hold op med jeres flæberi! brøler han til besætningen. Som gammel østfrontfrivillig behersker han deres hjemlands sprog. – Powstrzymać płacz na raz! Dette er et jernskib, nu sidder det godt fast på sandbunden, og det kan holde til mange ugers storm. Lad os gå under dæk og se, hvad I har at leve af!

Den nøgne olding synger og jubler, da han ser, at skibet har flæsk, pølse, tørrede ærter, hvidkål, vodka og mange tusinde kasser eksportøl om bord. Festen tager øjeblikkeligt sin begyndelse, og da stormen så nogenlunde har lagt sig, fortsætter nordvestjyder i alle aldre med at feste, danse, æde og drikke af de ilandbragte forsyninger på Blodhavn Nordstrand.

– Pølse og vodka, jeg er ung igen! lyder det fra Peder Most. – Kiełbasa i wódka, znów jestem młody.

Han kan som 101-årig stadig ikke spille harmonika, men han gør det alligevel.

Pylle Percker-Petersen
Sidste båd til Blodhavn
2. udgave, 1. oplag
Approberet og finjusteret af Louis B. Knockel
Internationale filmrettigheder forbeholdes

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 3: GRØN BENNY GÅR TIL MODSTAND

BEMÆRK: Værket foreligger nu også i en musikudgave. Se i bunden af siden!

Skovuhyreroman

1. akt: YDMYGELSEN

Benny var et venligt træ – med stolthed og med ære.
Den dag turister kåde kom – han måtte ta’ affære.
Han troede først de milde var, men han tog grueligt fejl.
Dendrofile overgreb: “Ja, wir sind immer geil!”

I hobetal de kom med bus. De råbte. De var vilde.
I cirkeldans de nærmed’ sig til swingerorgiegilde.
Forgribelserne stod på i alt for mange dage.
Degraderet til et puletræ – pinsler, stress og plage…

2. akt: HÆVNAKTEN

Grønne Benny rejste sig fra jorden, hvor han stod,
rødderne blev trukket op; han gik fjenderne imod,
råbte højt og aggressivt, så alle fik et chok:
“Hævnens time. Nu er jeg vred. Benny har fået nok!”

Raskt han løfted’ to turister med de grønne hænder,
og slynged’ dem mod klippesten. Han viste klør og tænder.
Næverne af knoldet træ ku’ stoppe hver en bølle.
Dendrofile på retræte fik spark og slag med kølle.

3. akt: MORALE

Den dag i dag er træet Benny skovens ordensmagt,
han våger over planterne og holder varsomt vagt.
Så hvis De er et snyltedyr med plantegrønne lyster,
så hold Dem væk fra Bennys skov, thi han er ej en kryster!

Lubbah & Lupo Schneckelfritz:
GRØN BENNY GÅR TIL MODSTAND
2. udgave, 1. oplag

Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk
Copyright 2014 by B. N. Halunk og Landsbytossen.dk
Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Vor musikalske ven Gade Jørgen har komponeret og indspillet en udgave af værket.
Klik og syng med!

HenvGADEJØRGENGrønneBenny

 

Falsk neger forsøgt placeret som politimester

PoppeLOGO

Højstærede redaktør Knockel

Det smerter mig dybt at måtte meddele Dem, at De – og dermed resten af vort kære storsogn – er blevet ført bag lyset af medlemmer af Holstebrosocialisternes politbureau og Eksekutivkomité, Lumumbaville afdeling.

Politimester01

Gennem nogle måneder har vi ventet på en herre, der skulle være på vej fra Lumumbaville centralt i Afrika til en nyoprettet stilling som politimester for Nørre Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn storsogn.

Denne myndighedsperson (se billedet herover) er imidlertid ikke den afrikansk opdragede trommedanser og høvdingesøn, han udgiver sig for. Han stammer fra Holstebro, hvor han i en årrække drev en kæde af solariesaloner med ulovligt kraftige og i øvrigt uafskærmede lysrør.

Jeg har – uden tanke for egen sikkerhed og velfærd – undersøgt hans baggrund og kan oplyse følgende:

Navn: Crömmell Clüster-Rammstock.

Født: ca. 1941 i Østpreussen i ydmyge kår. Forældre Lumhans og Hygæa Clüster-Rammstock. Familien slog sig i 1946 ned i Holstebros immigrantkvarter og opbyggede de næste år en blomstrende forretning med hånddekorerede fjerkræpræservativer og dampdrevne celluloiddildoer. Famliekoncernen blev senere suppleret med de kriminelle solarier.

Bror til tidl. genforsker Aunus Clüster-Rammstock, der som bekendt var indblandet i en meget omtalt laboratorieulykke på Klamhuse Urinkraftværk.

Crömmell’s skolegang var desværre præget af et meget efterladende afstraffelsesniveau, hvilket kan forklare hans senere svigt af samfundsopbyggende værdier og idealer.

Efter forældrenes tragiske død ved det store fælleslatrinkollaps i 1966 arvede han en omfattende samling antikke, emaljerede bukseknapper samt ca. 30 kg. kandiserede hundetestikler, hvilket satte ham i stand til at erhverve en trehjulet budcykel og en bedaget stiftamtmandshat. Efter aftale med socialistkredse i Holstebro begyndte han at ernære sig som omrejsende fækalieprædikant og endte efter en årrække på landevejene i Lumumbaville, hvor han nu åbenbart har indvilget i udførelse af subversiv virksomhed, rettet mod vor egn.

Politimester

Denne virksomhed skulle ifølge et fortroligt notat indbefatte bl.a.:

● Skat på lussinggavekort erhvervet ved arv eller gave
● Afgift på fækaliesankekort
● Forbud mod fjerkrækopulering i kirketiden
● Forbud mod anvendelse af trykluftdrevne parringsstativer

Undersøgelser hos bl.a. Lumumbaville Stevedore-forening tyder på, at Crömmell ER afrejst mod Blodhavn som blind passager på en fækalielægter, hvorfor effektive skridt omgående bør tages for at imødegå indrejse af denne kulturfordærver.

Det må befrygtes, at Clüster-Rammstock vil forsøge at skjule sig blandt den tiltagende population af hjemmelavede negre på egnen. Kopi af nærværende skrivelse er tilstillet Borgervæbningens kommandant Hakon Jerngumme IV, således at nødvendige forholdsregler kan træffes!

Af rent etnologisk/videnskabelige årsager påtænker jeg at besigtige byens husdyrbordeller samt den store fækaliemine ved Swakopmund, før jeg påbegynder min hjemrejse.

SIDSTE NYT:
Marxistisk porcelænsmillionær bag politimesterkomplot

Det skandaløse forsøg på at indplacere en falsk neger som ny politimester i Usseldrup-Klamhuse-Blodhavn Storsogn er ikke blot afværget, men nu også fuldt opklaret.

Komplottets bagmand viser sig at være Yahallah Skodhorst-Svendsen, en fremtrædende socialistisk politiker og akademiker fra Holstebro, som tidligere har spillet hovedrollen i en seksuel skandale her på egnen.

KnudJ

Skodhorst-Svendsen råder over store værdier i form af sølvtøj og porcelæn, bl.a. en i marxistiske kredse helt ubetalelig mindeplatte for kommunistlederen Knud Jespersen, og ved hjælp af denne bestak han hr. Crömmell Clüster-Rammstock; udvalgt, fordi han i kraft af de mange år i solariebranchen egnede sig så fortrinligt som negersimulant.

Slubbertens begær efter den historiske Jespersen-platte fik ham til at skriftligt søge det nyopslåede politimesterembede. Han kunne sandsynligvis have levet ubekymret resten af sine dage i Afrika, men befinder sig nu et sted inden for vor sognegrænse, hvor han vil få god tid til at gennemgå en afblegningskur og forskellige andre opdragende foranstaltninger.

SE OGSÅ:

HenvNYEFRISURER

 

Pædagogisk fremskridt sendes ud i sognene

Tusinder af mekaniske lussinger i timen

Efter flere års udviklingsarbejde er Klamhuse Maskinsmedie klar til at demonstrere en opfindelse, der vil revolutionere såvel børnepædagogikken som den øvrige disciplinære indsats i samfundet: En mobil maskine med en ydeevne på 1800 kraftige lussinger i timen eller op til det dobbelte antal, når slagstyrken reguleres nedad.

Lussingmaskine01

Maskinen er selvkørende, men kan også i tilfælde af brændstofmangel flyttes af hest, traktor eller et hold raske, veldisciplinerede lussanter. Driften er ikke afhængig af eksterne kraftkilder. Der skal blot være mindst tre lussanter til stede, hvoraf to træder i vægtstængerne, mens den tredje tager imod de kaskaderende slag på begge sider af hovedet.

Klamhuse Maskinsmedies førstesvend, Alban O. Lumbago, er manden bag det nye gigant-hjælpemiddel. – Jeg ved fra min hverdag på fabrikken og hjemme i familien, hvor megen tid der går med manuel lussering. Min fremtidsvision er, at et antal maskiner til stadighed kører rundt på sognevejene og aflaster arbejdsgivere, husfædre, lærere og andre lussingansvarlige.

Lussingmaskine02

De Knockelske Blade har støttet udviklingsarbejdet med  kr.18,39 samt en rulle voksdug til beklædning af slagfladerne. Redaktør Louis B. Knockel glæder sig til at se maskinen i drift. – Der er behov for effektiv masselussering, i dag mere end nogensinde, siger han. – Men uanset hvor ydedygtigt, dette redskab måtte vise sig, vil ihærdig manuel lussering dog stadig være nødvendig, overalt hvor mennesker mødes.

SE OGSÅ:

HenvLussingstaevne

Næste års storfilm: KAMPVEHIKLER TAGER AL MAGT

Næste års og mange kommende års største biograffilm indspilles i disse døgn på Klamhuse Hede. Handlingen er kort og enkel, men sender et flammende varsel ud til alle verdens filmlærreder og tv-skærme: Selvstyrende vehikler kan tage magten fra os.

kampvehikel01

Som avisens læsere vil være fortrolige med, har Nordvestjylland oplevet mindst én stor vehikelkrise, fremkaldt af ulydigt og uberegneligt kørende materiel. At noget tilsvarende kan ske andre steder, og at det kan udvikle sig langt værre i Holstebro, København og lignende socialistisk styrede områder, giver sig selv.

Kampvehikel04

Filmen tegner et dystert perspektiv. Uden at røbe den spændende (og, viste det sig, for et prøvepublikum ufrivilligt urineringsudløsende) slutning kan det dog anføres, at den i sin konklusion rummer et vist mål af håb.

Kampvehikel02

Kampvehikel03

At denne lokale storfilm får en positiv slutning har været en forudsætning for støtten fra Den Knockelske Kulturfremmefond af 1947, der har bidraget med kr. 4,37 samt diverse kørende og ridende material og nogle tusinde arbejdslussinger til filmholdet.

Kampvehikel06x

Filmen forventes at få premiere i Nørre Usseldrup Bedehus kort efter nytår, og den vil senere blive tvangsudsendt fra tv-stationer verden over i otte afsnit (à to et halvt minut).

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE