Netop indløbet fra vor norrøne stordigter, asen Baldur Hyppeson:

Jeg må advare om, at – i mine beretninger,
Kommer jeg ind på noget om lyssky forretninger.
Og I som har læst mit første kvad,
Har måske forstået at jeg langtfra er glad,
For det makværk som tyranner igennem alle tider har skabt,
Fordi det betyder så meget smukt og værdifuldt er tabt.
Jeg har passet min færd før I mennesker kom,
Det er derfor jeg ved hvad det er livet burde handler om.

Med min visdom – humor og poetiske evner
Kan jeg udfylde en del af de sprækker og revner,
Som findes i tyrannernes lange stimer
Af løgn og latin – som ikke rimer.
De mangler sans for både jamber og anapæster,
I alt hvad de siger og gør, disse selvglade bæster.
De er kort sagt en ynkelig, sammenspist flok,
Af smålige fuskere som aldrig får nok.

De har selv har gjort deres bluffnumre helt legale,
Og befæster i love, at det er dem der skal befale.
Det er så nemt og bekvemt når man sidder med magten
At afgøre både tonart og takten.
Desværre er de ikke ret musikalske,
Og maser sig frem både rå og bestialske.
De bilder sig ind de har krammet på enhver anden art,
Og tror at de selv engang fik en ophøjet start.

Alle Aserne vidste det – selv Odin og Thor,
Men fordi vi holdt til her – højt imod nord
Lod vi bæsterne snakke om tyrannernes dominerende Boss,
Vi mente ikke det ragede os.
Der er i tidens løb sket meget skidt – langt fra vore lokaliteter,
Men vi havde da hørt om de mange profeter,
Om konger – kejsere – paver og generaler
Og alle de andre som også praler,
Med magten, æren og egne beføjelser,
Som tager pusten fra flertallets mindre fornøjelser.

Vi fik informationer om alt og blev godt orienteret
af de trækfugle som kom her, når de havde ferieret,
Nede sydpå hvor solen skinnede hele dagen,
Der hvor folk lod sig styre af bæsterne – uden klagen.
Med fuglene var det en anden sag,
De holdt til i buske og træer, efter eget behag.
Bæsterne tog sig ikke af fugle,
Og agtede dem ikke – den mindste smule.
De foragter og glemmer enhver anden art,
End deres egen og bilder sig ind, at det er lovligt – og smart.

 Det var her hos os fuglene fik deres unger,
Og imens de lå på æg, fortalte de med kritiske tunger.
Noget skulle rugetiden forsødes med
Og til at bringe oplysninger frem var reden et velegnet sted.
De havde ikke andet at tage sig til,
End at berette om bæsternes skændige spil.

For os var nemt nok, at lytte til fuglenes snakken,
Om de stakler sydpå – som kom ned med nakken.
Og fordi de blev truet af regler – og våben,
Tav de og lod sig kue – med en usikker måben.
Faktisk havde de ingen ærlige chancer
Imod de som beherskede retsgyldige brancher.

Og hermed slutter jeg dette kvad,
Fordi jeg er træt og har brug for – lidt mad.