Forfatterarkiv: admin

Om admin

Søn af veterinærbøddel Albert Knockel (1898-2001)

Alkoholikere opruster til storkampagne

Jublende organisationsnyt

Usseldrup-egnens alkoholikere har på en ekstraordinær kongres besluttet at opruste deres organisationer, så de opnår den nødvendige samlede gennemslagskraft til en kampagne af hidtil uset omfang.

Nordvestjyske Alkoholikeres Centralkomité konstituerede sig på kongressen med et politbureau, bestående af formanden for Yngre Drankeres Onsdagsklub, amputationslæge Olgar Buddik, f. 1938, Landproletariske Vanedrankeres præsident, roearbejder Armand Knockel, f. 1941, samt Geriatrisk Alkoholikerforbunds generalsekretær, fhv. fækalieafbærer Folbert Gruus, f. 1919.

Druk01

Herudover støttes arbejdet af Homofile Alkoholikeres Nordvestjyllandskreds, Ungdomsforbundet Grøn Elixir (som netop har åbnet klublokaler over en kloakrist i Blodhavn) samt Akademiske Alkoholikeres Broderskab. Sidstnævnte har kun ét overlevende medlem på egnen, suppekøkkenbestyrer Jallah Zweistein, Vester Usseldrup, der under kongressen lovede at drikke sig ihjel inden nytårsaften.

Kampagnen er inspireret af de senere års store fremstød for rygersagen, og der vil især blive lagt vægt på at få den unge generation af nordvestjyder til at følge egnens alkoholiske traditioner.

Ølmand

– Vi ønsker at se en glad og frigjort ungdom med den hjemmerullede roetopcigar i venstre hånd og en flaske gul hestepilsner i den højre, udtaler diplomalkoholiker Ras Q. Urning, f. 1979, der med sin professionelle baggrund var det naturlige valg til kampagneleder.

SE OGSÅ:

HenvÅRETSHUSDYR

Storslået afro-festival på Klamhuse Hede

En af alle tiders største kulturelle og folkebroderskabsfremmende begivenheder vil finde sted på Klamhuse Hede med start lørdag kl. 09.43 prc. Hvad vi har at se frem til, er en afrikansk storfestival, tilrettelagt og i detaljer kontrolleret af Usseldrupegnens Husmoderforening med assistance fra Blodhavn Borgervæbning, Nordvestjysk Friluftsmasturbationsforbund og andre gode lokale kræfter.

Afrofestival01

Hen over dagen forventes besøg af svenske, bulgarske, namibiske og skotske delegationer, hvis deltagere forinden er optrænet i lussingdans og kollektiv parademasturbation.

Afrofestival05

Alle oppegående nordvestjyder over 11 år forventes at deltage. Indmarch sker over Klamhuse Losseplads, hvor selvkørende fækaliekanoner vil sørge for, at vi ankommer i stramt formerede, rankryggede kolonner.

Afrofestival04

Den Knockelske Familiefond har støttet arrangementet med årets hidtil største donation på kr. 8,31, og der vil ikke blive sparet på knockelske lussinger under og efter det uforglemmelige stævne.

Afrofestival06

Nordvestjyske husmødres mangeårige førstekvinde, fr. Pubba Phrederiksen, Blodhøj, hentede inspiration til festivalen, da hun besøgte sin søster, fr. Qvalma Olsson-Nkrumah i Södertälje.

– Vi kan lære meget af svenskere, afrikanere og andre eksotiske folkeslag, udtaler hun. – Og de af os, der ikke vil lære, må lørdag og senere føle.

Festival

SE OGSÅ:

HenvFESTMENU

Lokale opfindere bag epokegørende nye automobiler

Efter sidste års skandaløse vehikelkrise har den jævne nordvestjyde i alt væsentligt stået uden selvstændige transportmuligheder. Denne tragiske mangelsituation afhjælpes nu takket være en opfinderkonkurrence, udskrevet af Den Knockelske Familiefond.

Konkurrencens vindere er:

Nymobiler01

Nymobiler02

Nymobiler03

Nymobiler04

De herover viste modeller er af fondsbestyrelsen belønnet med hver kr. 4,81 til videre udvikling, nr. 1 dog med kr. 7,16. Kun model nr. 5 er foreløbig sat i produktion. Nr. 7 er fremstillet i ét eksemplar og vil af sikkerhedsgrunde ikke blive replikeret.

For de øvrige gælder, at de ventes på markedet ca. 14. august 2021 ved middagstid. Ventelister er oprettet.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

Blodhavn Storhotel 3:3 JAGTEN PÅ EN FLÆSKET FORBRYDER

HalunkLOGO

Vi var en flok på fem, der løb op ad trapperne efter buffettyven: Hr. Knockel, undertegnede samt tre pressefotografer til at dokumentere episoden ned til mindste detalje.

– Jeg har hele tiden vidst, han havde en skidt karakter, brølede Louis B. Knockel olmt.

Skurken forsatte gnæggende længere og længere op i bygningen. Han havde kurs mod taget. Hvad var slynglens næste træk?

– Af en fedling at være er han ufatteligt mobil, bemærkede jeg stakåndet.

Hoteldrama302

Samtlige brikker i gåden faldt på plads, da vi nåede op på taget. En gasdrevet flugtballon i form af et gigantisk fiskeagtigt kræ var placeret på toppen af det mægtige luxushotel. På siden af fartøjet stod der »Kæltringsø Airlines«.

– Kæltringerne giver ikke så let op, brummede redacteuren skuffet.

Det hele var et snedigt komplot. Hector Dolmer-Hansen var en udsendt spionkæltring med en mission. Han skulle infiltrere De Knockelske Blade og ødelægge vores årsfest. Han skulle skabe splid og kaos mellem os.

Han kravlede ind i svælget på dyret og satte ballonmaskinen i gang. Jeg måtte handle hurtigt. Adræt hægtede jeg mig fast på den oppustelige flyvende kolos og kravlede langs ydersiden og ind i cockpittet.

Vi svævede langsomt ud over gaderne. Dolmer-Hansen opdagede ikke min tilstedeværelse, før det var for sent. Jeg gav ham en bedøvende nakkelussing og fik med held landet fiskeballonen på parkeringspladsen foran Blodhavn Storhotel til jublende applaus.

Hoteldrama303

Forbryderen Dolmer-Hansen blev strax transporteret tilbage til hotellet, hvor han blev sat i gabestok. Derfra kunne han sultent se på, mens karamelranden gik på omgang – der blev ikke levnet så meget som en skefuld til den glubske pamper.

Retfærdighed har aldrig smagt bedre, og festen fortsatte til ud på de små timer, som altid med vor geriatriske redacteur i spidsen for lussingdans og andre løjer.

Hoteldrama304

FØLG BEGIVENHEDERNE FORFRA:

HenvHalunkHOTELDRAMA

HenvHalunkHOTELDRAMA02

Tilbage til forsiden

Blodhavn Storhotel 2:3 DET INDLYSENDE ER OFTEST RIGTIGT

HalunkLOGO

Det er tydeligt, at en så rædselsvækkende kriminalgåde som denne hverken kunne løses ved hjælp fra borgervæbningen eller Gødningsfluen. Næh, tilbundsgående detektivarbejde var nødvendigt.

Hoteldrama201

Jeg havde flere mistænkte i tankerne. Vores suppe-, steg- og is-musiker, hr. Blodhorst, spillede på sine omfangsrige instrumenter på en særdeles mistænkelig facon. Måden, hvorpå han fremførte »Træskodans på taget«, var alt for stille – som om han havde noget at skjule.

Det samme gjaldt receptionisten fru Plampertsen. Hendes blik var flakkende. Var hun den skyldige, eller kendte hun noget til sagen?

Hoteldrama202

Jeg betragtede de øvrige gæster nøje. De talte og jamrede højlydt om den skrækkelige forbrydelse – med undtagelse af én.

Erhvervspraktikanten og tidligere amatørbokser, Hector Dolmer-Hansen, der har danderet den i bladhuset i godt 14 dage uden at bidrage med andet end stikpiller og vamle vittigheder, var forbløffende tavs. Et lumsk smil prægede det flommede ansigt.

Hoteldrama203

Jeg kneb øjnene sammen og fik et chok. Han havde mayonnaise på læberne og en afgnavet asparges siddende kækt vippende i den flæskede mundvig.

Den skyldige stod og slikkede sig om munden. Selvfølgelig! Hvorfor havde jeg ikke tænkt på dette noget før? Det mest indlysende er oftest det rigtige.

Der var en årsag til at den korpulente Dolmer-Hansen ikke gav sit besyv med – gabet var jo proppet. Han nød tilsyneladende uroen og den trykkede stemning.

Jeg satte i løb og tog nådesløst fat i den fede mand og åbnede hans vældige flab. Hele munden var fyldt til bristepunktet med spiseligt tyvegods. Han er som en anden hamster udstyret med store kindhuler, så han kan opbevare et helt middagsbord.

Der lød hvin og chokerede tilråb, ja selv redacteur Knockel tabte sin merskumspibe af ren og skær benovelse: – Hr. Dolmer-Hansen? Grib ham!

Afskummet brød ud i en dyb skurkelatter og gav mig en uppercut, så jeg fløj gennem luften. Det flommefede flæskebjerg tog flugten ud i lobbyen og op ad trapperne til sovegemakkerne.

Var det mon muligt at fange skurken, inden karamelranden skulle bæres ind i festsalen? Følg med i næste afsnit!

HenvHalunkHOTELDRAMA03

HenvHalunkHOTELDRAMA

Blodhavn Storhotel 1:3 EN TYV IBLANDT OS

HalunkLOGO

Et smørrebrødsdrama, verden aldrig har set magen til

I anledning af avisens årlige sensommerfest befinder bladhusets personel og ledelse sig netop nu i lokalerne på det for nyligt genåbnede Blodhavn Storhotel. En højtidelighed med festmiddag og musikalsk underholdning. Jeg personligt skulle have dækket hele denne festlighed med en reportage og testet hotellets lødighed, men noget kom i vejen.

Hoteldrama101

Artiklens tema er blevet en anelse mørkere. Ingen havde regnet med, at dette kalas skulle udvikle sig til et sindsoprivende kriminaldrama.

Det hele begyndte, da vor højt respekterede overordnede Louis B. Knockel udbrød:

– Lås dørene. Ingen forlader bygningen! Nogen har stjålent smørrebrødet. Samtlige 1218 stykker. Lige for næsen af os.

Hoteldrama102

Alle i festsalen så chokerede hen på serveringsbordet. Fem minutter tidligere var buffeten et overflødighedshorn af mundgodter – nu var der få krummer og en halv tomat tilbage.

Der blev mumlet og skulet rundt blandt de tilstedeværende. Sandheden gik op for hver og en: En udspekuleret kriminel var blandt avisens trofaste skribenter og fotografer, men hvem?

Flere af de ansatte på avisen, især vore skønhedsmodeller, plejer ikke at holde sig tilbage hvad angår gode retter, men de plejer trods alt at levne lidt til de andre. Denne affære var særdeles mystisk. Vi havde tydeligvis at gøre med en selvsmovser af værste skuffe, der ikke agtede at dele.

Hoteldrama103

Ak og ve – jeg som havde set frem til en dyrlægens natmad med ekstra krymmel.

– Den skyldige må findes og disciplineres, tordnede hr. Knockel: – Festen kan ikke fortsætte, før synderen er draget frem i lyset. Jeg må afhøre hvert enkelt individ på hotellet.

Strax derefter blev dørene låst og vogtet af mekaniske og kompromisløse specialfremstillede dørmænd. Dette var en alvorssag.

Vil det lykkes os at finde og straffe forbryderen inden desserten? Følg med i de næste spændingsladede afsnit:

HenvHalunkHOTELDRAMA02

HenvHalunkHOTELDRAMA03

Næste års storfilm: KAMPVEHIKLER TAGER AL MAGT

Næste års og mange kommende års største biograffilm indspilles i disse døgn på Klamhuse Hede. Handlingen er kort og enkel, men sender et flammende varsel ud til alle verdens filmlærreder og tv-skærme: Selvstyrende vehikler kan tage magten fra os.

kampvehikel01

Som avisens læsere vil være fortrolige med, har Nordvestjylland oplevet mindst én stor vehikelkrise, fremkaldt af ulydigt og uberegneligt kørende materiel. At noget tilsvarende kan ske andre steder, og at det kan udvikle sig langt værre i Holstebro, København og lignende socialistisk styrede områder, giver sig selv.

Kampvehikel04

Filmen tegner et dystert perspektiv. Uden at røbe den spændende (og, viste det sig, for et prøvepublikum ufrivilligt urineringsudløsende) slutning kan det dog anføres, at den i sin konklusion rummer et vist mål af håb.

Kampvehikel02

Kampvehikel03

At denne lokale storfilm får en positiv slutning har været en forudsætning for støtten fra Den Knockelske Kulturfremmefond af 1947, der har bidraget med kr. 4,37 samt diverse kørende og ridende material og nogle tusinde arbejdslussinger til filmholdet.

Kampvehikel06x

Filmen forventes at få premiere i Nørre Usseldrup Bedehus kort efter nytår, og den vil senere blive tvangsudsendt fra tv-stationer verden over i otte afsnit (à to et halvt minut).

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

Bladhusets lynkrig mod slubbertbaron

HalunkLOGO

Snedig fælde redder nordvestjysk folkepresse

Vort elskede bladhus, der i så mange år har bidraget til den nordvestjyske oplysning og moral, har i de seneste dage været tæt på undergang. Lørdag morgen fik sognet besøg af den magtsyge baron von Häkkelfeldt, hvis intentioner langt fra var fredelige.

Baronen ankom til hest ledsaget af et slæng af lumske banditter. Hans forehavende var klart fra begyndelsen:

– Jeg beslaglægger hermed Det Knockelske Bladhus! Alle bedes forlade bygningen, så nedrivningen kan indtræffe. Jeg agter at placere min ferieresidens på netop denne grund.

Naturligvis ville jeg, bladets betroede storjuniorkorrespondent, og det øvrige personel ikke lade en anmassende slumpukkel okkupere og destruere en af Nordvestjyllands mest driftige virksomheder. Derfor barrikaderede vi og hr. Knockel os i bladhuset. Døre og vinduer forseglede vi indefra med brædder og møbler.

Baronforbrydelse01

Efter et døgns tid tyede baronen til umenneskelige metoder. Da det ikke lykkedes ham at ryge os ud, ville han ramme os ved hjælp af hungersnød. Bladhusets forsyningsvogne med de daglige cigarer, pilsnere og kødfoder blev standset, mens varerne tømtes i afløbet.

Dette var dråben, der fik vort bæger til at flyde over.

– Kammahrahter! råbte en kampklar redacteur Louis B. Knockel, så det rungede i lokalerne:
– Baronen har lagt sig ud med de forkerte. Befolkningen støtter os. De vil ikke se vort nyhedsorgan styrte i grus. Hvis denne adelspamper vil have krig, så skal han få krig!

Ranke personligheder rundt om i byen blev kontaktet via fax, brevdue og telefon. Sammen med dem blev en snedig slagplan lagt.

Baronforbrydelse02

Det var klart for os alle, at afskummet ikke kunne tales eller prygles til fornuft. Der var kun én udvej tilbage: Eksplosiver.

Venner og allierede, som befandt sig ude i marken, kørte til banelegemet ikke langt fra bladhuset og anbragte diskret den fælde, der skulle vise sig at blive Baron von Häkkelfeldt og hans otte lakajers endeligt.

Planen var genial. Det er ingen hemmelighed, at dekadente adelsmænd og andre aristokrater har to svagheder: Bespisning på det offentliges regning og heste.

Baronforbrydelse03

En luxusbuffet og en hesteattrap blev placeret som madding. Nu var der intet andet for end at vente på, at krybet skulle gå i fælden. Det varede blot 15 minutter, før krapylet fik nys om den gratis middag og den lystigt svedglinsende krikke ved banen.

Baronen og hans kumpaner gik straks i gang med at forgribe sig på hesten og buffeten. De opdagede aldrig, at kræet var forlorent og fyldt til bristepunktet med krudt, sorte luberter og kobbersøm.

Baronforbrydelse04

– Vi må takke vore venner i hele området for at fjerne baronen fra jordoverfladen. Uden jer havde avisens dage været talte, udtaler en lettet hr. Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

HenvHalunkLUBERT

 

Herreskrædder straffet for salg af stribede fallitskabende spenderbukser

HalunkLOGO

Den homofile herreskrædder Pingpong Poulsen blev i nat arresteret for at sælge stribede fallitskabende spenderbukser til tre lokale intetanende rigmænd: Bankomesteren Carlo Kluns, direktør Franco Schumme og opiumorganisator Limbo Hæs.

Spenderbukserne var fremstillet, så de klemte og trykkede om underlivet på en så manipulerende og insisterende måde, at en spontan og ustoppelig købetrang frembragtes hos brugeren.

Kaosbukserne hjernevaskede rigmændene til at spendere deres formuer på ligegyldigheder i løbet af blot 12 minutter. Alle deres penge og fækalier blev skudt ind i herreskrædderens egen forretning, beliggende på Plomborgbakkevej 123 B, Klamhuse Øst.

– Det ene øjeblik iførte jeg mig benklæderne, det næste øjeblik var jeg bankerot, udtaler hr. Schumme chokeret.

Spenderbux01

Da ordensmagten sparkede døren ind til Pingpong Poulsens domicil, var han i færd med at optælle det store udbytte af sine kriminelle eskapader. Efter håndgemæng lykkes det at vriste kassebeholdningen ud af afskummets klør og levere likviderne tilbage til de retmæssige ejermænd.

Pingpong Poulsen modtog i morges sin straf. Forbryderen blev afklædt og smidt i et tørlagt bassin fyldt med paranoide krabber og hummere med forfølgelsesvanvid. Her lå han i tre timer.

Spenderbux02

Banditten blev snappet, nappet og nevet i ørene, næsen, testiklerne og andre ubehagelige steder, før han blev hevet op og kastet i en isolationscelle hvori han vil befinde sig de næste 11 ½ døgn.

– Hr. Poulsen er en færdig mand, konstaterer vor højtrespekterede hr. redacteur Knockel bestemt: – Han vil i fremtiden ikke komme til at forsyne borgerne med så meget som en enkelt lille ankelsok af gummi.

De farlige spenderbukser er nu sendt til uskadeliggørelse på et lokalt møntvaskeri, hvor de overvaskes ved for høje temperaturer, til de kryber ind til det rene ingenting.

SE OGSÅ:

HenvHalunkFÆKALIUM

Ranke venner på rejseeventyr i Levanten

To af avisens ædleste og mest rankryggede venner, hr. Eberhard Stürwolt og hr. Sverker Surströmming har i kraft af mange års opsparing og et korrespondentlegat på kr. 4,86 fra Den Knockelske Kulturformidlingskasse været i stand til at foretage en uforglemmelig eventyrrejse gennem Levanten.

Begge d’herrer er kommet forfriskede tilbage, og avisen har fået lov at kigge med i deres fotoalbum. De ses herunder (med en lokal vejviser, hr. Muammar al-Kamël i midten), stolt poserende ved et naturmindesmærke, der går under navnet “Profetens Finger”:

sverkerferiesoejle

Længere mod sydvest kunne disse vækster beundres:

sverkerferiekaktus

Landskabelige udsigter i særklasse, vandfald som ingen andre steder:

sverkerferievandfald

Og mystiske landskabsformationer, muligvis fra tidligere civilisationer:

sverkerferielandskab

Pragtfulde solnedgange, filtreret af smukke træer:

sverkerferiesolnedgang

Lokal transportform, ‘lej en struds’, som man nok kunne supplere med hos vore hjemlige sporveje:

sverkerferiestruds-dame

En mere udførlig beretning om d’herrers eventyr på fod- og pedalvehikelrejsen vil fremkomme, når deres familiers, tyendes og avlsdyrs første gensynsglæde er overstået.

SE OGSÅ:

HenvSTÜRWOLTREDDERAVISEN