Kategoriarkiv: Kultur

Ny spændingsroman i særklasse

VOR VEN, HR. BARYL NIDDING HALUNK HAR GJORT DET IGEN!

Anmeldelse (6 stjerner af 6 mulige)

Baryl Nidding Halunk:
RAKKELPOTS RUBINER
Spændingsroman

Tag med på en højdramatisk skattejagt efter to rubiner, der minder om blodrøde svesker. Vor helt, storreporteren Halunk, er på eventyr med sine hjælpere, professor van Dango, ekspert i brun magi, samt den alkoholiske pilot og dansktopsanger Edmund.

De chartrer flyet Dinglebob og lander i det tropiske rige Langtpokkerivold, hvor Halunk bliver udsat for voodoo-tortur og meget andet slemt. Skurke af forskellig størrelse og intelligens dukker frem, og gådens opklaring har relation til den Rakkelpot-slægt, der som bekendt har plaget Halunk og os andre gennem generationer.

Indiana Jones har aldrig oplevet noget så stærkt som handlingens klimaks, og den fortjener Hollywood-filmatisering. Ender det godt? Det skal ikke røbes her, men romanen anbefales på det allervarmeste. Den er fortalt med det boblende, barokke humør, som kendetegner alt, hvad hr. Halunk oplever og beskriver.

Denne nye seks-stjernede roman kan hentes øjeblikkeligt som e-bog fra Saxo boghandel. Link her:

https://www.saxo.com/dk/rakkelpots-rubiner_ebog_9788740979886

Retur til avisens forside

Præmieret lokal jubelkunst

TRE LOVENDE TALENTER UDMÆRKES MED DEN KNOCKELSKE GUMMIMEDALJE

Kunstnersamvirket “Brun Bakke” holder i disse dage sin forårsudstilling på loftet over bolsmand Salzwaffels svinestald, Klamhuse Hede. Louis B. Knockel har for 67. år i træk besøgt udstillingen og fundet anledning til at uddele tre af lokalavisens eftertragtede gummimedaljer.


Første medalje går til malerinden Bibba Schlubberthøi, Blodhavn, for dette ypperlige gruppebillede. “Det forestiller mine kunstnerkammerater og mig selv (længst t.v.) efter en undervisningstime på Husmandsfamiliernes Aftenskole. Vi har brugt en statue af borgmester Bakunin-Bertelsen som model, og efter god moderne kunstnerskik smider vi derefter statuen ud af vinduet og lader den dematerialisere mod fortovsfliserne.”

Anden velfortjente medalje tilfalder den 96-årige billedskærer Thabita Bolsche for dette prægtige værk med titel “Bob og Jokum”. Det viser hendes oldebørn i færd med det, de er allerbedst til, og familiestolthed lyser ud af motivet.

Tredje og sidste værk i hædersrækken hedder “Onkel Lupus læser Landsbytossen” og er malet med følsom hundehårspensel af det unge stjernetalent Gylbert Pungknockel. Han fik ikke blot medalje, men opnåede også at sælge sit billede til Louis B. Knockel for 13,46 kr.

MERE LOKALKUNST AF HØJESTE LØDIGHED HER:

Retur til avisens forside

Ny sexuallitteratur på husmandsbibliotek

Klamhuse Husmandsbibliotek, gennem generationer en hovedkilde til egnens åndelige ernæring, har takket være sammensparede midler og en donation på kr. 19,34 fra Den Knockelske Folkeoplysningsfond kunnet udvide samlingen af sexuallitteratur med såvel underholdende som oplysende nye værker.

Indskrivning på husmandsbibliotekets venteliste begynder lørdag morgen kl. 07.14 prc. Publikum danner kø langs latrinrenden mod sydvest. Der må påregnes ventetider op til 37 måneder, før de mest populære titler bliver tilgængelige.

Herunder ses de vigtigste nyanskaffelser. De 2 første foreligger i hver 2 exemplarer, oplyser overbibliotekar Lubbert von Betelmann, Klamhuse Vestermark.

Flere righoldige litteraturfund her

Retur til avisens forside

Nyt Dansk Romanforlag: FEDE-NIELS BIND 4

Kampen om Pjaltegården OMSLAG 2

E-bogen er udkommet! Hent den straks, klik her:

Fede-N bind 4 KAMPEN OM PJALTEGÅRDEN

Salgs- og distributionsbetingelser står på bogens sidste side.

Bemærk også: Bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:

Brug pil

Hils på det stolte og glade unge forfatterpar:

Niels og Malvina

De første begejstrede anmeldelser er indløbet:

Kadaveropskæringens ABC! “Flammeskær over fækaliestabelen”! Jeg ville ønske at Don Martin kunne illustrere pragtværket. Man kan nærmest lugte den nervepirrende handling! Burde ligge på alle børn og andre sengeliggendes sengeborde.
EBERHARD STÜRWOLT
Samfundskulturanalytiker og professor ved Klamhuse Folkeuniversitet

Ikke siden “Døden på larvefødder” er dansk litteratur blevet beriget med noget så slagkraftigt – og så endda med en brav nordvestjyde i hovedrollen. Køb og læs, siger jeg bare, køb og læs!
GYLLA PLUMOSIS
Forkvinde, Nordvestjysk Sven Hazel-Selskab af 1991

Fede-Niels bind 5: JULEFEST PÅ HALUNKENBORG hentes her

Fede-Niels bind 3: DØDENS PØLSER hentes her

Fede-Niels bind 2: DOMMEDAG OG DUMMEBØDER hentes her

Fede-Niels bind 1 HIMMEL, HELVEDE, HOLSTEBRO hentes her

Retur til avisens forside

Oldinge i fortid, nutid og fremtid

STORJUBELTEMA, PRODUCERET MED STØTTE FRA LFSGM:

LFSGM sure gamle plakat

Brændte oldinge og specialvehikler til kamp mod indstrømmende turistpøbel

Forslag om oldingehjem med rindende vand og rustfri defækationsanlæg

Fækaliemægler P.Q. Blodhave død efter 89 1/2 års sygdom

Arvestrid bilagt: Kadaver fik 96 lussinger

Lupus vendt hjem med selskabsgris

Nyt kursus: Familiekannibalisme i teori og praksis

Oldefars sidste ønske: Burger med i graven

Festforsikring mod næsten alle svinestreger

Larmo-Sagaen: Tilbage til de Gamle Dyder!

Banjoparade, festlussinger og fækaliepyramide

Ungdommens kilde fundet i tævehunds mundtøj

Skærpet kadaverkontrol efter natlige flugtforsøg

Alle nordvestjyder har krav på fem lussinger i døgnet

Nordvestjysk komiker afslutter 50 år gammel vittighed

Knockelfilm slutbillede

Retur til avisens forside

Populært historisk forsamlingshus genåbner

Crass Børsting LOGO

UGENTLIGE LUSSINGER OG FESTMIDDAGE I NØRRE USSELDRUP

Folkelig jubel vil bølge hen over Nordvestjylland, efterhånden som alle erfarer, at vort kære gamle forsamlingshus Purgatorium nu omsider genåbner. Nyheden blev i dag kl. 07.34 udråbt fra indgangsportalen til forsamlingshuset, beliggende Difteritis Allé 4-6, Nørre Usseldrup.

Purgatorium04

Mange vil med sorg erindre, hvordan hovedbygningen blev lagt i ruiner af en tarmgaseksplosion for næsten 10 år siden. Et privat selskab, indkaldt til fejring af Lupus Rakkelots 101-års fødselsdag, havde indtaget helt uforsvarlige mængder af kålpølse, gæret roemos, blå drikkepetroleum og andet højeksplosivt materiale, og da fødselaren defækerede foran en flammende pølsegrill, startede det en kædeeksplosion af en voldsomhed, som forsamlingshusets bræddeværk ikke havde nogen chance for at modstå.

Eneste trøst efter ødelæggelsen var, at et stort antal Rakkelpotter gik med i købet.

Besindige og velmenende nordvestjyder har uafbrudt siden ødelæggelsen samlet materialer og økonomiske midler til Purgatoriums genopbygning. Brædder, tagblik, vinduesglas i forskellige farver, latrinspande og andet husgeråd er tilgået byggepladsen. Økonomisk nåede indsamlingen op over 300 kr., godt hjulpet af Den Knockelske Kulturfond, ligesom Louis B. Knockel personligt har støttet med tusinder af stimulerende arbejdslussinger.

Mandag bliver dørene så slået op til det genskabte folkelige mødested. Fast ugeprogram herunder:

Purgatorium plakat ugeplan

Mødesalen med tilhørende garderobe-, køkken- og latrinfaciliteter kan på alle andre dage og tidspunkter lejes til såvel private som offentlige arrangementer, og huset vil således fungere i grundlæggeren Gingko Hæslings ånd. Hans portræt pryder i storformat salens endevæg.

Gingko grundlægger

Overlevende medlemmer af Rakkelpot-slægten kan dog ingensinde mere vise sig i Purgatorium, hverken som lejere eller deltagere i arrangementer af nogen art. Borgervæbningens kamphunde vil sammen med NVGT (Nordvestjysk Geriatrisk Tæskehold) beskytte lokaliteterne mod fremtidige trusler.

SE OGSÅ:

Henv nekro RAKKELPOT

Retur til avisens forside

Jagten på den halunkske skat 3:8

HalunkLOGO

POTRAKLERNES STRAF

Da jeg vågnede var jeg halvnøgen og bundet fast til en penisskulptur i en mindre landsby med hytter bygget af grove fækalier. De indfødte, de såkaldte Potraklere, havde taget mig til fange og gav mig skridtprygl og våde fingre i ørerne.

De viftede med skattekortet og fortalte mig at de allerede havde fundet pengene. Sedlerne havde de spist som salat og mønterne havde de hældt i havet for sjov.

De havde dog aldrig fundet Rektalrubinen. Den måtte være gemt et andet sted på øen. Kortet var derfor ubrugeligt.

Store Bob

”Du er vores fange nu. Du skal lede efter rubinen for os. Nat og dag! Når du finder den sælger vi den på det sorte marked. Fortjenesten vil blive delt imellem os. 92 procent til os, 1 procent til dig og syv procent som offergave til vores gud, Store Bob.”

Et urimeligt forslag, men torturen var for hård. Jeg kunne ikke holde til det mere.

”DET ER EN AFTALE!” hylede jeg.

Fluks videre til næste dramatiske episode

Føljetonens første del           Føljetonens anden del         Retur til avisens forside