
Retur til avisens forside

Retur til avisens forside
LOKALE PRAGTFÆKALIER BEDØMT OG RANGORDNET

FINALIST # 5: UKENDT. Denne storpølse af usædvanligt kraftig kaliber kom til verden på Klamhuse Husmandshospitals fødegang. Den burde have været balsameret, men det skete ikke, og på grund af nedbrud i hospitalets pedaldrevne computer kan vi desværre ikke oplyse nærmere om den fødende kvinde. Hvis hun melder sig og gentager kunststykket, vil hun opnå sin velfortjente offentlige hæder.

FINALIST # 4: LOLA PLUFFELWABER. Den kendte popsanger og psykoterapeut frembragte efter 72 timer på specialdiæt en 60 cm lang pragtpølse i ét helt stykke. Hendes stolte fader, gedeavler Lubbert Pluffelwaber, Klamhuse Vestermark, dokumenterede straks miraklet og kunne også udtale sig anerkendende om lugt og smag.

FINALIST # 3: OLE RØVHUL. Ingen finale uden et drankerindslag. Dette år var det Blodhavn Proletarbodegas stamgæst Ole Røvhul, der med en brun eksplosion gjorde sig særligt bemærket. Han betaler stadig af på gælden.

FINALIST # 2: LALLE BOBB, 19-årig konditorlærling med smag for de brune lækkerier. Hans forældre, venner og arbejdskolleger kan med stolthed betragte ham her i finalen.

FINALIST # 1, ÅRETS VINDER: PYLLE KRUMHANS. Endnu et bidrag, som viser os, at lokal ungdom er oplagt til pubæspas året rundt. Ovenstående er valgt ud af 37 vellykkede selfies fra den 16-årige efterskoleelevs kamera.
Vi ønsker Pylle til lykke med trofæet (herunder) og den medfølgende kontantpræmie på kr. 7,39, som udbetales i 6 månedlige rater.

HAR MAN AMBITIONER om at deltage i næste års folkelige brunvaredyst, kan man med fordel studere nedenstående skema. God fornøjelse og fuldt tryk fremad, venner!

Retur til avisens forside

“Ja ja, vi skal nok få styr på det!” skreg oldingehjemsforstanderinde, fr. Eulalia Peckelgren.

“Stil jer roligt i kø ved nærmeste toilet, så løser det sig alt sammen!”

Imens var Arnulf, Lupus og Bruno Pølle i rask tempo på vej tilbage til afføringsmiddelfabrikken i deres pedaldrevne firmavehikel.
“Denne dag bliver historisk,” gryntede Arnulf.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Bruno, iført ternet forklæde, sprang rundt i det snævre køkken, han havde indrettet til laboratorium.
Det her er alvor, tænkte han. Jeg skal vise dem. Dem alle sammen, både gangsterne og mine egne elendige slægtninge, der ikke kommer og redder mig.
“Fire fuldfede mus!” skreg han. “Et halvt kilo salpeter, to poser svedskegrød og en pakke tyggegummi med mentholsmag. Er det forstået?”
Vagthavende kidnapper, den lille tykke, der lugtede af pubæ, sukkede langstrakt. “Du gør det fandme ikke nemt for os.”
“Tænk på gevinsten,” svarede lille Bruno. “Opskriften på afføring i næsten uendelige mængder. Rigdom og berømmelse.”
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Jeg må med stor beklagelse meddele, at Krads Mølle forleden nedbrændte. I brandtomten var intet tilbage. Dog, som et lille mirakel, fandtes i ruinerne et helt uspoleret, lille dokument, indeholdende et gammelt digt, som på uforklarlig vis havde undsluppet flammerne.
I Hartmanns ånd beder jeg hermed om, så hurtigt muligheden byder sig, at disse, vor gode vens sidste efterladenskaber, aftrykkes i den elektroniske lokalavis.
Med sørgmodige hilsener,
Arne Sikh
अच्छी तरह से जीना
I. I Begyndelsen Var Lorten.
På Arilds tid de alle stred, og gjorde det i flok.
I ansigts sved de alle sked, og alle fik de nok
at spise; mænd, og børn, og dyr, i deres usle liv;
og for så vidt menuen: ja, den var s’gu primitiv:
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
ja, det var deres mad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
indtil de sank i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
der dækked’ graven sort,
– så såre de gik bort.
II. Dansen Om Gulvfækalien.
Den Brune Gud, som var fra røven sendt
blev hurtigt Jordens femte element!
De tilbad den, som i et vældigt spil,
endskønt den lugtede ad helved’ til…
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde dem så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
de alle sank i knæ,
“Pu-lort, pu-lort, pu-lort!”,
sang de, i skøn akkord,
– gennem Himmeriges port.
III. Den Store Brune Revolution.
“Længe Leve Lorten!”, råbte hidsigt proletaren.
For han havde nemlig fået sig en åbenbaring!
Og som villigt nyt medlem af Folkerepublikken,
Fik han både bæ i munden, og lidt bæ på pikken…
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde ham så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
selv Kongen sank i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
for hovedet blev han kort,
– og så gik han i sort.
IV. Her Skal Ski’es, Her Skal Ties!
Tys, nu har vi jo de hér, viktorianske dyder…
Ingen siger noget, når en anus lort afskyder.
Hverken Struwwelpeter, Biedermeier eller Faber,
skal afsløre dét, de ned i lokummerne taber!
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde dem så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
Tjarls Dickenballs, det fæ!
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
H. C. Andersens julekort,
– som han tørred’ sig med, så hårdt.
V. Gudernes Tyndskidsmørke.
Jeg for svar bestandigt rykked’ Gud:
“Forklar den bæ, jeg dagligt trykker ud!
Den udkom af mig; just som jeg, af Dem!”
Men Gud gav op, ja; og så gik han hjem…
Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
jeg skide vil et kvad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
og når jeg går i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
min fejltro er godtgjort!
– i et lokum, gled den bort…
Følg hr. Hartmann Stahl-Eisenmann på hans muligvis sidste rejse, klik herunder:
Retur til avisens forside