Kategoriarkiv: Bolig

Evighedsmaskine kan levere jævnstrøm til alle

Et læserspørgsmål, som for nylig fik sin sagkyndige besvarelse her i avisen, er nu omsat til praktisk teknik i form af en evighedsmaskine, der kan levere 18 volt jævnstrøm til virksomheder og husholdninger, i første omgang omkring Blodhøj, senere overalt i hjemsognene.

Evighedsmask02

– Jeg læste brevkassen og så den tilhørende film, og derefter varede det kun nogle få døgn, før en prototype af maskinen tidligt i morges kunne sættes i drift, fortæller opfinderen Amos O. Peckelhuber, søn af diplomhundefører Justus W. Peckelhuber (1881-1984) og hustru Gulnare (f. 1969).

Usseldrup Erhvervsråd har øjeblikkeligt belønnet hr. Peckelhuber med et diplom og en kontant erkendtlighed på 1,21 kr. Den Knockelske Familiefond støttede udviklingsarbejdet med 2,17 kr. og nogle hundrede raske arbejdslussinger samt 82,7 kg ensileret brunvare til igangsætning af maskineriet.

Evighedsmask03

I første omgang produceres udelukkende elektricitet, og det skal bemærkes, at de på vor hjemstavn så populære elektriske henrettelser kun er mulige efter transformering af jævnstrømmen. Hr. Peckelhuber arbejder såvel på en løsning af dette problem som på en større maskine, der kan gøre familier og andre grupper selvforsynende og sende dem på tidsrejser.

Evighedsmask04

Avisen og dens eksperter vil følge disse tekniske fremskridt med al den opmærksomhed, de fortjener. – En ny tid med store nye muligheder oprinder, og vi skal ikke spare på hverken lussinger eller brunvare, udtaler Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

HenvEVIGHEDSMASKINE

Svendestykke bortsælges: Unik kørende landbovilla

HalunkLOGO

Den nyuddannede tømrersvend, Ruffe Steenbrud Skelskør, bortsælger i morgen sit svendestykke til højest bydende. Svendestykket er et såkaldt villavehikel, som både er unikt af sin art og genialt i sin enkelhed.

Tømrersvenden har på intelligent maner formået at forbinde et terrængående køretøj og en bolig i en epokegørende symbiotisk sammensmeltning.

Det Mobile Hjem

Den kørende luxusvilla er særdeles velegnet til rastløse familier, der ikke udholder at bo det samme sted flere døgn i træk. Det nomadiske hjem rummer to værelser, en slyngelstue samt et das på første sal, der via et indviklet rørsystem er forbundet med det avancerede fækaliedrevne fremdriftsmaskineri i fundamentet.

Loftet fungerer som styringsrum hvor styrepind og speederen sidder. Det enorme befordringsmiddel bremses med et tilhørende anker.

Hr. Steenbrud Skelskørs svendestykke bortauktioneres i morgen på Klamhuse Vestermark kl. 06.02 prc.

Se også: SOMMERPALÆ UNDER HAMMEREN

Nye lussinghjælpemidler fra slotssnedkeri

Godt nyt til hjem, skoler og arbejdspladser
fra hr. godsbesidder Jens von Lauenborg

En af Nordvestjyllands førende fremstillingsvirksomheder, det gennem mere end 100 år blomstrende og velrenommerede Lauenborg Slotssnedkeri, præsenterer nu nye lussinghælpemidler, inspireret af klassiske kinesiske traditioner.

Kinesiskredskabslussing

Den kinesiske lussing udføres med lige dele præcision og raffinement, og den kan som kunstart sammenlignes med japanernes te-ceremonier.

Kinesisklussingmoebel

Lauenborg

INSERAT:

Foto fjernet

 

 

Birk Lallesens sommerpalæ på tvangssalg

En af Blodhavns mest markante pragtejendomme tvangssælges nu til højestbydende. Det drejer sig om storpamperen Lalle Birk Lallesens sommerpalæ, som kreditorer og skadelidte nordvestjyder vil realisere for at dække de tab, pamperens eksploderende fækalier har påført dyr, mennesker og inventar.

lallepalæ

 

Boligtilsalg02

 

sovesal

 

Hr. Birk Lallesen har benyttet palæet både som feriebolig og til politiske stævner for sine stramt disciplinerede tilhængere. Der er sovepladser til ca. 200 liggende eller over 500 stående gæster. Styrtlatrin med næsten rustfri defækationsstativer på alle etager, komprimeringsanlæg og urinkraftværk i kælderen. Førsteklasses køkkenfaciliteter og ca. 400 kvm rekreativ losseplads i baghaven.

Palæet udbydes gennem liebhavermæglerfirmaet Dansk Aristokratisk Boligformidling. Seriøse bud over 800 kr. afgives senest mandag morgen kl. 06.47 til certificeret stormægler Lambert Skodhorst, tlf. Holstebro 27 Y.

SE OGSÅ:

HenvAngsteksplosion