Kategoriarkiv: von Münchhaus

Er indvandrende arter til skade eller gavn?

Bedste, højtærede og dybt beundrede Herr Redacteur.

Afvigte sommer dukkede der, fra den nærliggende Kjøbstad, hvorfra man
hævder at kunne haandhæve Jurisdiction over vort uskyldige Landsogn,
to Mandspersoner op ved Gadekæret.

De gav sig til at fiske Guldfisk!

Igjennem Aarene, hvor stigende uansvarlig omgang med surt erhvervede
Penge har manifesteret sig, har adskillige Smaakaarsfolk anskaffet sig
saadanne overflødige Pyntegjenstande, og naar de blev trætte af det
stadigt mere plumrede Vand, lempede de fornuftigvis disse besværlige
Pyntedyr ned i Gadekjæret. (De kan jo ikke fortæres). Deer har de
udgjordt nyttig Føde for Karper, Aborrer og for den gamle snedige
Gjedde, Mester Mikkel, som selv de mest ihærdige med Medestænger, ikke
har haft Held eller Dygtighed til at faa paa Krogen.

Adspurgt om, hvorfor de dog gik paa Guldfiskefiskeri, svarede disse to
communale Personer, at Aarsagen var, at disse Fisk var artsfremmede.

Da vore brave Landsbyboere, som i større tal var stimlet sammen, hørte
dette, opstod en slags Uro, hvorved de to Biologer uheldigvis blev
pressede ud i Gadekjæret, som er 2 à 3 meter dybt. Der var ingenlunde
Tale om Voldsanvendelse, men da de forsamlede hørte Begrundelsen for
Fiskeriet, blev Pladsen simpelthen trang, da Folk knækkede sammen af
Latter og derved fyldte noget mere end i oprejst Stilling.

Faa Dage senere havde vi i Jægerbroderskabet af 1832 vort kvartaarlige
Møde. Efter en lidt uinteressant Gjennemgang af Fredningsperioder (Vi
skyder nu, som det passer os, og naar det passer os paa vor egen Jord) –
kunne eet af vore yngre Medlemmer, Gaardmand Carl Weber-Freischütz, 62
Aar, berette fra et møde han havde bivaanet i Høng og Omegns
Gjensidige Jagtselskab, at man nu burde være opmærksom paa, at en
Række tilkomne Arter frit kunne bortskydes. Idet de ansaas, ikke at
høre naturligt til dansk Fauna, kunne nu Den sorte Svane, Den
amerikanske Skarvand, Maarhunden og yderligere et antal ”Artsfremmede”
Dyr frit jages, med Udryddelse for Øje.

Det naive unge Menneske benyttede Udtrykket ”Invasive” arter. Vi mere
modne Mænd, som for fleres vedkommende fra Ungdommen af, var blevet
gennemtampede i Latinskolen i den nærliggende Kjøbstad, forstod jo
udmærket den fine latinske betegnelse og Mødet truede med at fortabe sig
i Beretninger om Lille Jensen, Gale Ras og hvad disse ondsindede Tampere
nu ellers hed.

Vort møde var henlagt til Pogeskolen, og medens man fra Kjøkkenet
spændt ventede paa signal til at Spisningen kunne paabegyndes, var der
aabenbart ogsaa blevet lyttet ved Døren.

I hvert Tilfælde tillod den unge Hjælpedegn, Rasmus Bjerg, 48 Aar, sig
at træde ind blandt os bedre Mænd og tiltage sig Ordet. Denne
blegnæppede, skravlede Yngling fremførte med Fistelstemme, at
holdningen til de nævnte tilkomne, var ren Xenofobi og Racisme! Vi,
i vort velstaaende Sogn skulle være glade ved, at kunne byde de udefra
kommende velkomne og at lade dem fouragere paa vore Marker og i vore
Moser. Inden vi fik Fyren bragt til Tavshed, naaede han endda at
fremføre, at vi i tilgift skulle udlægge Vinterfoder, i haarde Tider !

Ja, har man hørt Magen ? Om de nævnte Arter er god Kost ved Husbonds
Bord skal vise sig. Men i Folkestuen gaar de vel an. Og den, som ikke
værdsætter Madmoders Kost kan gaa sulten i Seng, efter en god Dragt
Prygl.

Ja, Herr Redacteur; de nyeste Galskaber fra den fordærvelsens Pøl som
kaldes Hovedstaden og videre fra den ikke mindre raadne Kjøbstad,
rammer beklageligvis ogsaa os troskyldige Landboere, men med passende
Dumhed (fra vor Side) i Omgangen med disses Repræsentanter og med
daglig sund Sands i hjemlige Anliggender tænker jeg, at vi nok klarer
endnu en Vinter og Vaar.

Med de mest forbindtlige Hilsener og med min vedvarende højagtelse
forbliver jeg

S. von Münchhaus

P.S. Med hensyn til Invasive Arter ser man frem til, at den kjære fugl jeg
under et af min ungdoms Besøg i Scotland, lærte at kjende som “The
Famous Grouse” indfinder sig her i Tersløse.

LOUIS B. KNOCKELS BESVARELSE:
Spar ikke på patroner eller hasselkæppeprygl

Allermest ærede hr. von Münchhaus,
folkeoplysningens utrættelige ven og velgører

Jeg må i et og alt bifalde, at forvaltningen af lokal natur varetages af lokale jægere i moden alder. Disse afgør suverænt, hvem der skal have lov at formere sig og spise af landets frugter, og hvem der skal bortskydes eller i det mindste under trussel herom jages ud over sognegrænsen.

På min hjemstavn fører vi nøje kontrol med invasive arter, såvel to- som fir- og seksbenede. Hvad de sidstnævnte angår, har vi haft betydelig gavn og glæde af en stamme albanske væggelus, som en lokal søfarende, overfyrbøder Harding Z. Grüde, Blodhavn, i begyndelsen af 1950’erne hjemførte. De er siden opformeret til en veritabel slagstyrke, der hver sommer sættes ind mod pengeløse sovepose-turister og andre fremmede, der i utilstrækkelig grad bidrager til hjemsognenes næringsliv.

Efter en enkelt nat i selskab med de albanske kæmpelus ser vi disse uønskede gæster bevæge sig i rasende tempo mod sognegrænsen, og de vender sjældent eller aldrig tilbage.

Om vinteren gør overskydende lus nytte som hønsefoder.

Jeg slutter i forvisningen om, at De, hr. von Münchhaus, og Deres bevæbnede naboer vil være i stand til at imødegå trusler af enhver art, og at hasselkæppen også i sognets roligere dage og uger vil danse over såvel tilvandrede som hjemmefødte usselrygge.

Med fremdeles højeste agtelse signeret, Deres

Louis

Heldagsskolen: Et kvindfolkepåfund af de værre

2 svar

Man seer, at emsige saakaldte Politikere i det ellers saa beundrede Storsogn, forsøger nu, hvor et Valg stunder til, at kjøbe sig til Smaa- og Almuefolks Stemmer, ved at foregøgle disse, at et nyt Oldingehjem skulle kunne opføres for Sognets Penge. Den beskrevne uhørte Luksus kan jo kun lokke saadanne, som aldrig selv har betalt til det fælles Bedste, men som blot har været Nydere. Hvorfra skulle dog Midlerne til en saadan Overflod, oven i Kjøbet med døgnkjørende Orgelmusik, komme ?

Stemmefiskeri er jo nu, ikke blot et Problem i Storsognet, det hidtil beundrede og højt agtede Sæde for Disciplin, Sæd og Skik etc.

I mit jydske Exil hvor man foreløbigt kan være uset af diverse fiscale og andre Myndigheder (alle udnævnte og indsatte uden min Billigelse) har den tilstundende Valghandling, hvor ubemidlede, ikke jordejende og saagar Folk paa Sognets Forsørgelse gives Ret til at stemme, allerede sat sit Præg. Ikke mindst appelleres der til Kvinderne (som jo aldrig skulle have haft Stemmeret, deres notorisk lave uddannels- og lærdomsstade taget i Betragtning).

I Malt, Brørup, Bække, Læborg og andre Sogne agiteres energisk for Indførelsen af ”Heldagsskolen” De letbevægelige Kvinder finder dette Begreb tiltrækkende. Uden Smaafolk om Benene seer de bedste af dem sig selv i stand til, uden Forstyrrelse, at kunne arbejde endnu mere intenst for Hjemmets Forsyning, Pryd og renligholdelse.

De øvrige, som desværre nok er de fleste, seer snarere sig selv liggende paa chaiselongen, betragtende kulørte Afbildninger af en Tilværelse som kun opnaaes gjennen haardt Arbejde, Fødsel eller rigelig Arv.

De arme Børn ville om dette ryggesløse og uansvarlige Forslag vandt Tilslutning, Dagen lang være henvist til Varetægt af misliebige Seminarister, nødtørftigt oplærte i de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder. Og Dette maa med alle Kræfter bekjæmpes!

Hvor hører vi Husbonds og Mandens Stemme? Hvad vil ske belangende Vogtning af Faar, Kalve og Grise? Ja selv Malkning vil lide slemt under Fraværet af de smaa flittige Hænder.

Her maa alle behjertede Mænd staa sammen og forhindre at Børnene, i hvert Fald Drengene, overlades til disse misliebige Seminaristers velbefindende. Disses subversive, modernistiske og til Tider anarkistiske Synspunkter er jo velbekjendte.

Deres tøjlesløse Adfærd skal ikke paaføres vore Børn og Unge. De fem timers Undervisning (om ugen) de allerede plages med, maa være alt nok.

Lad Forældrene opdrage deres Afkom til brave Jordejere og saadannes Hustruer, andre deres Børn til arbejdsomt Tyende og hold os for Himlens Skyld fri for det fordærvede, kjøbstadsinspirerede Degnevælde som tegner sig i Taagen.

Et ikke ubetydeligt Aspekt er ogsaa Lærerstandens Vilkaar. Hvorledes skal Pogeskolens Degn, hvis han den gandske Dag er optaget med Stok og Ferle, dog skaffe sig det nødvendige, supplerende Underhold, som hans beskjedne Huusdyrhold hidtil har bibragt ham?

Nærliggende var det naturligvis, at sætte et par Elever i sving, men Pogenes fravær fra den hjemlige Huusholdning og muelige Betjening af Degnens tilsvarende (omend beskjednere) ville gandske sikkert afføde Misstemning om ikke ligefrem Vrede i Hjemmene.

Da der, i vore sparsommelige Landsogne jo ikke kan være Tale om at ansætte mere Skolepersonel, maa al Tale og Vrøvl om “Heldagsskolen”, af tidligere anførte Aarsager samt ovenfor anførte, øjeblikkeligt og uigjenkaldeligt forstumme.

Her maa Skræp, vor trofaste Hasselkjæp,om nødvendigt synge, og ingen blødagtighed taales. Om fornødent, maa selveste Herr Redactøren tilkaldes (mod passende oeconomisk Compesation) for, paa rette Maade, at tirettevise og instruere den herboende Almue om pligter overfor Husstand, bedre Mænd og om Ansvaret for uvidende Kvinder.

Idet man udtrykker sin bedste Respect og Agtelse, medsender man sine bedste Ønsker for Familie, mangfoldige Paarørende, Huusdyr, Personel (saavel paa Loft som i Kjælder) Og ikke mindst til Dem, ærede og beundrede Herr Redacteur, fra

Severin von Münchhaus

DEN KNOCKELSKE BESVARELSE:

Meget ærede hr. von Münchhaus

Sjældent eller aldrig har vi været mere enige. Raske og energiske børn, i særdeleshed drengebørn, kan udføre mængder af nyttigt arbejde i den tid, der nu ser til ud til at skulle stjæles fra dem.

I mine barndomsår (fra cirka det femte til det 13.) fungerede jeg som roearbejder, cykelbud, fækalieindsamler på strand og hede, og i løbet af et år sad jeg vel ikke i skolestuen i mere end 16-18 dage. Det var til gengæld lange dage under ihærdig læsning, fællessang og hasselkæppeprygl. Jeg kan fremdeles ordret gengive store dele af Meyers Vareleksikon, 1926-udgaven, som var vor mest anvendte (muligvis overhovedet den eneste) trykte lærebog.

Med meget arbejde og begrænset, men koncentreret læsning blev grunden lagt til mit lange livs uafbrudte fremgang og velstand.

Jeg ønsker Dem al mulig held og lykke med nedkæmpelsen af enhedsskolens kvindelige inspiratorer samt de kvindagtige seminarister af hankøn, der som druknende får driver med strømmen i retning af en dyb, fælles afgrund.

Deres hengivne

SE OGSÅ:

Støtteerklæring fra en trofast ven og medkæmper

Skriv et svar

Bedste, beundrede og bastante Herr Redacteur.

Det er i en chokeret Tilstand man erfarer, at De, min højt skattede Ven, er blevet udelukket fra at ytre Dem. Dog kan det vel være en Trøst, at Udelukkelsen, Knægtelsen af Deres Ytringsfrihed, fra en underlødig, offentligt forsørget falleret Bladsmørers Side sker fra dette misliebige naivt liberalistiske 180 Grader.

Kun Deres utrættelige Omsorg for Ret, Pligt, Utøj over Hegnet samt Deres vedvarende Opfordringer til Orden, Disciplin og Tugtelse har hidindtil gjort nævnte Publication nogenledes læseværdigt. Man agter fremover, at eliminere dette Skrift fra listen over ønskværdige Publicationer.

Men, bedste Ven: Vær paa Vagt naar De aabner Døren for Postbudet. Vor rødjakkede Ven er maaske ikke saa troskyldig som han ser ud. Jeg kan blot anbefale, at De er tilstrækkeligt ekviperet og udrustet, naar fremmede melder sig ved Døren.

Det er mig en stor Glæde og nu igjen daglig Tilfredsstillelse, atter at kunne læse Nørre Usseldrup Dagblad.

Vi er mange der gjerne vil overbringe vor Tak til Dem og til Deres uegennyttige Hjælpere igjennem den forgangne, svære Periode. Særligt den af Dem anførte Herr Nidding Halunk, som aabenbart har bidraget i betydningsfuldt Omfang, til at faa Orden paa de sammenblandede Typer og til at faa Sættekasserne bragt tilbage til fordums Orden.

De bedste Hilsener og Ønsker her fra mit Jydske Exil, sender Deres yderst forbundne, til Dem, Husholdning, administrativt og Kjælderpersonel
(sign.)
Severin von Münchhaus

Fækaliepirater nedkæmpes uden skånsel

3 svar

Vi har her i Tersløse Sogn, tillige med fjerntliggende andre Sogne, paa det seneste, følt os noget harrasseret af en Flok Fiskere ved Storebæltskysten. Af angivelig Mangel paa Fisk har de kastet sig over en ny og indbringende Næringsvej: Pirateri.

Naar det svedigt frembragte Udbytte fra Slammosen befordres til videre forarbejdning i Blodhavn Slam-og Fækalieforbedringsaccessori, opsnappes alt for hyppigt de Skuder, som er lastede med denne kostelige Raavare. Piraterne paastaar oven i kjøbet, at de har lovligt Caperbrev fra Corsør Commune!

Imidlertid vil vi herfra, ikke finde os i saadan utilbørlig Omgang med vore nedarvede, og med store Anstrængerser udvundne Goder. Det siges, at disse Storebæltspirater blot indleverer det kaprede til Kjødfoderfabrikken i Gørlev. Og endda til spotpris!

Vred og lettere echaufferet maatte jeg da ty til en gammel Bekjendt. En Admiral (pens) Munthe v Stern und Agder, med hvem jeg havde den Fornøjelse at tjene i den KK Östig-Ungarske Flaade i de heroiske Aar 1916-1918.

Munthe, ogsaa kaldet ”Strammermax” tøvede, for gammel Venskabs Skyld ikke længe, men fik udvirket, at en betragtelig operativ Enhed hastigt blev sendt til de kritiske Positioner omkring Musholm. Reersøe, Asnæs og Røsnæs, hvor de gjennem Anvendelse af svært Artilleri, Torpedoer og Dybdebomber hurtigt fik gjort kaal paa dette utilladelige og højst skadelige Pirater

Blandt Vragresterne efter den første Indsats, var til stor Overraskelse, krumme Flader af Krydsfiner, ligesom adskillige døde Canariefugle drev i Overfladen. Kunne Storsognets stolte Ubaad, ”Den brune Delfin”, ved denne Lejlighed have mødt sin utilsigtede Skjæbne?

Efter min udtrykkelige Ordre patruljeres Fundstedet de næste 72 Timer, for om muligt at bjærge den medførte, berømte Masturbatrice Musse Busk, og helst i live. Skulle frivillige, af Veneration for Besætningen paa ”Den brune Delfin” ønske at deltage i Eftersøgningen, var Positionen 55.38 N 10.59E

Hvad angaar Piraterne, maa de tage Skade for Hjemgæld. Deres erobrede Gods gik desværre tabt under den effective Canonade, men i Forretningslivet forkommer jo baade Gevindst og Tab.

Desuden er vi her i Sognet ikke fremmede for den traditionelle Tractering af Pirater. Gandske vist har vi ingen Storraa, men et til Lejligheden forfærdiget Stavær kunne vel gjøre Fyldest.

Det er vort Haab, at vi hermed, og med uvurderlig Hjælp udefra, nu har hindret og fremover forbygget yderligere Piraterier, Capergjerninger og simpelt Tyveri af vore og tilsvarende Sognes kostbare Skibslaster. Desuden tror vi hermed, at have indgivet de overlevende formastelige et godt Indtryk af, hvad opretholdelse af stram og haandfast Disciplin kan indebære.

Med indrykningen af denne lødige, samfundsbelærende reportage byder vi avisens mangeårige særligt betroede korrespondent, hr. Severin von Münchhaus, velkommen tilbage. Til hans brug er en marinestue med spytbakke, cigarkasse og romtønde indrettet på bladhusets 14. etage.

Mange flere af hr. von Münchhaus’ vægtige bidrag vil blive indrykket i ugerne og månederne, der kommer, ligesom hans slægtshistorie og sømilitære selvbiografi atter vil blive gjort tilgængelige.