Kategoriarkiv: Nidding Halunk

En kamp til døden

LOGO7

Denne saga får måske ikke den lykkelige slutning som vi havde håbet på.

Storbjørn Snus og jeg prajede en taxa og fulgte efter Baryl og Grobrian der havde sat kursen opad den nordvestjyske vulkan, Mount Bruno. Vi var langt bag dem men jeg kunne se i kikkerten hvordan de to herrer tacklede hinanden og atter kom i slagsmål.

Idet vi nåede op til toppen var kampen på sit højeste. Der var øretæver i luften.
”Jeg er Dem overlegen Baryl Nidding Halunk!” råbte Grobrian. ”Jeg vil tilintetgøre Dem og alt hvad De står for! Ha, ha ha, ha ha ha!”

”Ikke på min vagt,” svarede den gæve unge Baryl. ”Jeg vil til hver en tid tage sådan en slubbert som Dem med i faldet!”

Kamp02

Rivalerne sloges på kanten af vulkanen. De endte på et sofamøbel der var blevet efterladt af østeuropæiske turister. Så skete det vi frygtede. Vi kunne ikke nå at gribe ind.

Til vores skræk så vi begge skikkelser vælte ned i det varme vulkandyb hvor de lev kogt i den boblende lava. Storbjørn tabte sin pibe af forskrækkelse.

Ingen ville kunne overleve sådan et fald ned i dette glødende helvedesdyb. Bedrøvede kørte vi tilbage til Bladhuset for at berette om vores kollegas bortgang.

Kan dette virkelig være enden på Baryl Nidding Halunk? Er alt håb ude? Er hele den nordvestjyske folkepresse fortabt?

Efter stærkt folkeligt pres er 8. og sidste afsnit nu tilgængeligt her

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3        Afsnit 4       Afsnit 5      Afsnit 6

Avisens forside

 

Grobrian og hans grib

LOGO6

Med hinandens hjælp begav vi os ned i bageriets kælder hvor vi fandt den organiske kopimaskine der stadig spyttede Halunk-kopier ud i højt tempo. Her placerede vi en rygsæk fyldt med den eksplosive peberfrugt Den Sorte Lubert, så vi kunne tilintetgøre maskinen.

Vi forlod stedet i hast og kunne til vores glæde se den veganske bygning blive bortsprængt.

Kopimaskine bortsprængt

Kopimaskinen og klonerne var blevet tilintetgjort, men glæden var kort. Fra en bygning et stykke væk kom bagmændene løbende ud. De var blevet forstyrret i deres frokost.

Vi stod ansigt til ansigt med Grobrian Halunk og hans sammensvorne, den korrupte spurvedrontegrib, Æghardt von Päp.

Grobrian  Æghardt3

Baryl og Grobrian endte straks i håndgemæng, mens Æghardt von Päp baskede med vingerne og gik til angreb på os andre. Kampen var hård og lang. Fuglen fik hakket mig på tuden og var lige ved at bringe mig til tavshed. Heldigvis bed Storbjørn Snus fuglen i benet og jeg kunne sparke ham ned, lægge ham i håndjern og foretage en civil anholdelse.

Pludselig opstod der motorstøj bag os.

Den ondsindede bagmand Grobrian Halunk stjal min motorcykel og flygtede fra gerningsstedet.
Baryl Nidding Halunk handlede hurtigt og sprang på en efterladt cykel og satte efter ham. Han ville ikke lade ham undslippe. Det endelig opgør var lige om hjørnet.

Strakt videre til næste sindsoprivende afsnit

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3       Afsnit 4      Afsnit 5

Avisens forside

Halunk-hæren

LOGO5

Vi havde fundet vores højtrespekterede kollega. Nu skulle han reddes! Vi sneg os ind på matriklen over aspargeshegnet, men her fik vi et chok.

Baryl Nidding Halunk stod lige foran os. Men vi havde jo set ham i vinduet for kun et øjeblik siden. Snart var vi omringet af over 200 identiske Baryl Nidding Halunker. Kopier af vores stjernereporter. Men hvordan kunne det lade sig gøre? Hvad var dette for et ondsindet komplot?

Flokken angreb os, men det lykkedes at løbe ind i bygningen og låse døren. Vi fortsatte op til tredje sal hvor vi fandt en fængselscelle. Her blev den ægte Baryl Nidding Halunk holdt fanget. Han sad bagbundet på en stol foran vinduet. Inden vi befriede vi ham, sikrede vi os at det var den ægte Baryl, ved at stille ham et spørgsmål som kun han kendte svaret på.

”33 centimeter,” svarede han. Det var ham! Vi havde fundet ham.

Halunk-kloner2

Den ægte Halunk forklarede herefter hvad hele sagen drejede sig om:

”Kahllun-brødrene byggede for et stykke tid siden en organisk kopimaskine som viste sig at være en katastrofe. Brødrenes kopier eksploderede. De destruerede derfor opfindelsen,” forklarede den unge Halunk og tilføjede:

En pamper har fået fingrene i Kræn og Kyrills optegnelser og arbejdstegninger til den organiske kopimaskine, og bygget en større, bedre og mere velfungerende udgave.”

”Hvem står bag?”

”Min dobbeltgænger, naturligvis. Grobrian Halunk.”

I ekspresfart videre til næste afsnit

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3       Afsnit 4       Afsnit 6       Afsnit 7

Avisens forside

Brevet og bageriet

LOGO4

I dag kom det brev vi havde forventet ville dukke op. Halunks kidnapper forlanger en løsesum:

”Vi har den unge Halunk!
Vi kræver kr. 556 i 50 øremønter.
Læg pengene i en voksenble på Urinvejen om en uge kl. 13.00 prc.
Ellers får knægten buksevand, derefter hænges han til tørre og bortsprænges. Sådan er det bare.”

Vi her i Bladhuset forhandler naturligvis ikke med skurkagtige personer.

Storbjørns Snus har nu fundet frem til en konklusion hvad angår prøverne fra automobilet.
Fækalierne stammer fra den sjældne nordvestjyske spurvedrontegrib der udelukkende lever i Vammelmose Muddergrøft. Brødkrummerne stammer fra en særlig vegansk dej der hverken indeholder gluten, mælk, æg eller andet spiseligt.

Med denne viden satte vi os på vores motorcykel og kørte ud til Vammelmose Muddergrøft. I rygsækken havde vi en håndfuld af de eksplosive peberfrugter der kendes som Den Sorte Lubert i tilfælde af at vi måtte sprænge os vej ind på vigtige steder.

Her fandt vi et nyetableret vegansk bageri. En gigantisk bygning omkranset af et højt vegansk hegn af asparges.

Halunk i vinduet 2

Det kunne ikke være en tilfældighed. Dette sted havde en vigtig rolle at spille. Jeg trak min kikkert og spejdede. Og der i vinduet på tredje sal så jeg ham: Baryl Nidding Halunk!

Straks videre til næste afsnit

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3       Afsnit 5      Afsnit 6      Afsnit 7

Avisens forside

 

Hjælp fra det hinsides

LOGO3

Mens Storbjørn Snus analyserer prøverne har jeg, Edmund Totenschlager, valgt at tage drastiske metoder i brug. Jeg har sat mig i forbindelse med Nordvestjysk Åndemanerselskab. Denne sag er større end som så.

Lederen af denne gruppe af spirituelle mennesker hedder Lord Langhalm og han havde vigtige informationer at formidle.

Lord Langhalm

Jeg rakte ham Halunks noter og hans portrætfoto og Lord Langhalm gik straks derefter i en så dyb trance at han tømte blære og tarm på stedet. Han åbnede gabet og messede et spådomsvers:

”En, to tre, fire fem,
denne sag er slem,
Halunk er her og der og alle vegne,
på bjergets top og bag en bregne.
Og skurkekongen tror han er Gud,
Stop ham inden tiden rinder ud.”

Lord Langhalm kastede herefter op og selvantændte spontant. Jeg og de andre i lokalet fik ham hurtigt slukket med en fyldt natpotte.

Jeg tog hjem til Bladhuset måske mere forvirret end da jeg tog af sted. Hans spådom stillede endnu flere spørgsmål end den besvarede.

Jeg måtte lægge hjernen og mine underbukser i blød.

Videre til  Afsnit 1      Afsnit 2      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6      Afsnit 7

Retur til avisens forside

 

Et spor af brødkrummer og fækalier

LOGO2

I morges brød vi, med borgervæbningens og hr. Knockels velsignelse, ind i Halunks taglejlighed på Blodhøj for at lede efter spor. Og spor fandt vi.

Baryl Nidding Halunk har arbejdet på at opspore bagmanden bag Kæltringsø og Guldhamsterens Orden, ærkerivalen og dobbeltgængeren Grobrian Halunk, der i flere år har spredt rædsel under sit alias Doktor Kæltring-Karlsen.

Havde Baryl fundet frem til Grobrian? Vores mavefornemmelse siger ja.

Storbjørn og jeg gennemgik hurtigt Baryls notater. I disse skriverier lader det til at Baryl var ved at undersøge en mistænkelig adresse beliggende bag Urinkraftværket. Vi kørte straks derud og opdagede en efterladt virksomhedsbygning. Udenfor holdt et vehikel med påskriften: Brunt og Godt.

Brunt&Godt

Til vores skuffelse var stedet mennesketomt. Men hele vehiklets interiør var fyldt med fækalierester og brødkrummer og vigtigst af alt fandt vi Baryls personlige kuglepen. Storbjørn Snus der har en forfinet lugte- og smagssans er disse timer ved at analysere disse afførings- og brødprøver, så vi kan komme tættere på at opklare mysteriet.

Videre til Afsnit 1      Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5    Afsnit 6     Afsnit 7

Retur til avisens forside

En stjernereporters forsvinden

LOGO1

Avisens højtelskede storjuniorkorrespondent Baryl Nidding Halunk er ikke set siden sin grandiose jubilæumsfest i maj. Han er hverken mødt ind på Bladhuset eller set i gadebilledet.

”En højest usædvanlig adfærd,” fortæller hr. Knockel og tilføjer: ”Den unge Halunk er mødestabil. Noget er galt.”

Vi på avisen vil ikke dvæle før mysteriet er opklaret, hvorfor vi nu laver denne føljeton. Vi, Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, vil udspørge vidner, lede med forstørrelsesglas og kikkert, og vende hver en fækalie i området for at finde Baryl Nidding Halunk.

Plakat

For blot en time siden dukkede et vidne op som måske kan føre os i den rigtige retning. Den pensionerede lussingballetdanser Bob Krykke har følgende at berette:

”Jeg så en forvokset fugleskikkelse putte en kartoffelsæk over hovedet på den unge Halunk, skubbe ham ind i et sælsomt automobil med påskriften “Brunt og Godt”, og forlade området med hvinende dæk.”

Det tyder på at Halunk er blevet kidnappet. Hvem står bag? Vil der blive forlangt en løsesum og hvad er meningen bag Brunt og Godt?

Videre til afsnit 2      afsnit 3      Afsnit 4      Afsnit 5     Afsnit 6     Afsnit 7

Retur til avisens forside

10 års jubilæum: Lokal stjernereporter hædres

Af EDMUND TOTENSCHLAGER

En af avisens trofaste medarbejdere, den unge Baryl Nidding Halunk, fejrer i denne måned 10 års jubilæum på De Knockelske Blade.

”Jeg regner med at blive her mindst 80 år endnu,” udtaler hr. Halunk.

Bladhusets personel hev den kvikke unge jubilar ud fra kontoret, gav ham buksevand og venskabelige bøllebank og bar ham rundt om bygningen med skrig og skrål. Halunk blev placeret på en sejrsskammel og fik uddelte i alt 10 lykønskningslussinger af redaktør Knockel, der straks efter holdt en to timer lang tale. Hele seancen blev akkompagneret af storslået tubamusik.

”Dette er årets begivenhed,” udtaler Louis B. Knockel.

Halunk statue

Som hyldest har kommunen etableret en statue af sammenpressede finfækalier fra den ungarske albinokalkun, der afbilleder reporteren på fineste vis.

”Ingen smalle steder her,” erklærer byrådssekretær Bambo Langål.

Hele denne måned afholdes folkefest. Lokale madvogne og drikkeboder rulles ud og kendte lokale kunstnere vil optræde med fækaliejonglering, masturbationsdans og lussingakrobatik.
”Vi forventer et fremmøde på mindst 1.000 mennesker per dag. Mindre kan ikke gøre det,” siger Bambo Langål.

Baryl Nidding Halunk vil hver eneste dag blive udsat for diverse hyldester, taler, spas og løjer.

”Jeg regner kun med at få to timers søvn hver nat, men det må man tage med,” siger jubilaren med et smil, et blåt øje og våde benklæder.

EKSTRA: ENESTÅENDE HÆDERSBEVISNING FRA SURE GAMLE MÆND

Som et bevis på hr. Nidding Halunks helt særlige placering i det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde optages han nu, trods sin unge alder, i LFSGM.

LFSGM sure gamle plakat

“Vi accepterer normalt kun medlemmer over 55 år, og de opnår først stemmeret og valgbarhed, når de er fyldt 75, men i dette særlige tilfælde gør vi en undtagelse. Hr. Nidding Halunk får adgang til de ugentlige møder og indvies i vore hemmelige ritualer, der fortrinsvis er rettet mod Holstebro, København og andre bedærvede storbyer,” erklærer LFSGM’s nordvestjyske kredsformand, den 96-årige fhv. stationspissoirforpagter Lubbert Peckelmeier, Klamhuse Hede.

SE OGSÅ:

HenvHalunkBARONFORBRYDELSE

Retur til avisens forside

 

Illegalt afføringsmiddel afføder brunt kaosprojektil

HalunkLOGO

En hård klump afføring, der i mere end 14 dage har blokeret en lokal borgers tarmkanal, blev i dag skudt ud af rectum med så høj fart at den brød lydmuren og forårsagede materielle skader for over kr. 1.100.

Alle indbyggere i en radius af 25 km hørte braget og flere mærkede nakkehårene rejse sig da omtalte fækalie susede gennem byen. Otte gæs måtte lade livet og en enkelt olding fik revet hofteskålen af.

Ekspresfækalien endte sin rejse ved Blodhavn Storhotel hvor den ramte receptionsklokken og derefter borede sig ind i murværket. Et par turister kom til skade mens hotelpersonalet slap med skrækken.

Årsagen til den hårdrejsende episode skal findes i en bolig på Klamhuse Vestermark. Vidner fortæller hvordan eneboeren Rotto Rakkelpot havde døjet med forstoppelse i to uger og derfor tyede til det ulovligt importerede afføringsmiddel RectumRasputin.

RectumRasputin

Virkningen var så voldsom at hans bagende blev opgraderet til en russisk feltkanon.
”Huset væltede og midt i ruinen stod hr. Rakkelpot foroverbøjet med blottet ende,” fortæller den nærmeste nabo der på gerningstidspunktet var i færd med masturbationstræning til den kommende sommerlejr.

Da Rotto havde trukket benklæderne på, flygtede han fra ruinen og er ikke set siden.

Familien Rakkelpot er ved at gå os alle på nerverne,” udtaler overbetjent Manfred Mammel. ”De laver ballade men vil aldrig tage ansvar. Afskum!”

Rakkelpot efterlys

Grundet det brune projektils hårdhed og kollisionshastighed er den stort set umulig at fjerne fra hotelmuren.

”Vi forsøger med en kæde og en lastbil i morgen. Hvis det ikke river den løs, må vi have assistance fra mere opfindsomme borgere,” siger hoteldirektøren med et livstræt blik i øjnene.

SE OGSÅ:

Henv nekro RAKKELPOT

Retur til avisens forside

Retten er sat: Rædselsrullepølse arresteret

HalunkLOGO

TREDJE OG SIDSTE AFSNIT AF KRIMINALDRAMAET

En større politiaktion blev i nat sat i værk for at arrestere storforbryderen Rulle-John der i flere uger har terroriseret borgerne og i ekspresfart har opbygget et kriminelt imperium i den nordvestjyske underverden.

Kampvogne, et mandskab på 500 mand, samt den regerende mester i armbrydning Bob Fläkkert, rykkede ind på den nedlagte dildofabrik, hvor mafiosoen har holdt til de sidste døgn i selskab med sit slæng af bornholmske lejesoldater.

Kidnapning02

Metangasgranater blev kastet gennem vinduet og armbryderen pryglede rullepølsen i en sådan grad, at den til sidst lå slap og afkræftet på cementgulvet.

Til alles glæde var den kidnappede Helga Brattröffel uskadt og ved godt mod. Hun havde følgende kommentar:

”Mit fangenskab har ikke kun været en dårlig oplevelse. Jeg har fået et indblik i mafiametoder og ser hele denne måned som en form for erhvervspraktik,” lød det fra den kvikke unge pige der nu kraftigt overvejer at gå ind i politik, så hun kan udøve kriminalitet uden at blive retsforfulgt.

Rullejohn

Af hensyn til Rulle-Johns farlighed vil han ikke fængsles i en gummicelle på Fort Olfert, men derimod blive sendt til pålægsfabrikken hvor han vil blive skiveskåret og i fremtiden indgå i de nordvestjyske feltrationer samt i frokostordningen i de lokale børnehaver, samt oldingehjem.

”Rulle-John har været en stor belastning for samfundet, så nu får han muligheden for at gavne det i stedet. Og alle vil få et stykke med Rulle-John. Der bliver nok til alle. Det garanterer jeg,” siger en talsmand fra byretten.

DRAMAETS TO FØRSTE AFSNIT:

HenvHalunk FAMILIE KOMPRIMERET

HenvHalunkPØLSEFAMILIE

Retur til avisens forside