“Vi bider til bolle,” erklærede Arnulf Pølle. “Dusør for oplysninger om Bruno forhøjes til 117,19 kr. samt et halvt års normalforbrug af vort elskede afføringsmiddel Pølle Expres.”
Nevø Lupus gispede: “Mener du virkelig…?”
“Op med plakaterne,” sagde Arnulf. “Løb om kap med din skygge!”
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Stilhed fulgte. Når lille Bruno ikke blæste i kazooen, hørte han ikke andet end sin egen vejrtrækning. Og dog, måske en svag durren eller brummen i det fjerne ind imellem. Trafik. Verden udenfor eksisterede stadig, han var bare så brutalt afskåret fra den.
Hvor er bedstefar og de kæmpestærke fætre og alle de andre? Hvornår kommer I og redder mig? tænkte han. Hvad bliver det til?
Den frønnede dør til hans kælderrum gik op, og for første gang i mange døgn fik han mere end et glimt af lys at se. To mænd stod foran ham, og hans næsebor fortalte, at det var bortførerne, den ene omgivet af fækalielugt, den anden udstrålende en umiskendelig urinaroma.
De havde begge poser over hovederne. Det gjorde dem ikke mindre skræmmende.
“Bæb bæb bæb,” sagde den mindste og tykkeste med hæs, fordrejet stemme. “Vi har fået en slags brev fra din familie, og det er fåkking indviklet at se på. Hvis det er sandt, at du er vidunderbarn, så kan du hjælpe os med at læse det og forstå det.”
“Det kan være din sidste chance,” tilføjede den høje mand, ham med urinlugten. “Så du må hellere gøre dig umage. Er det forstået?”
Bruno rakte hånden frem og fik et stykke papir overrakt.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
MODTAGELSEN AF “RAKKELPOTS RUBINER” OVERRASKER FORFATTEREN OG ALLE ANDRE
Efter kun et par uger på markedet har hr. Baryl Nidding Halunks spændingsroman “Rakkelpots rubiner” allerede skrevet nordvestjysk boghistorie. Den har fremkaldt jubeldans i gaderne, voldelige biblioteksoptøjer og et dødsfald i landsdelens dinosaurbestand.
Den overstrømmende offentlige opmærksomhed har forbløffet vor talentfulde og flittige ven, hr. Baryl Nidding Halunk. Fra sit stambord på Brunmølle Udflugtskro (hvor der i aftes blev serveret lækre dinosaurfrikadeller) lover han, at der i kommende dage og uger vil være rigelige forsyninger af frisklavede E-bøger til alle. Link forefindes nederst på denne side.
Præsentation og anmeldelse af romanen her
Boghandel, hvor E-bogen lynhurtigt kan hentes, her
Retur til avisens forside
HALUNKENBORG RAMT AF FÆKALIESYNDFLOD
Grundet et eksploderet gæstetoilet på tredje sal er en syndflod af fækalier skyllet ned gennem det historiske Halunkenborg slot, og gjort lokalerne ubrugelige. Alt er ødelagt og baronen står over for et større byggeprojekt for at genoprette de tidligere så fyrstelige gemakker. En trist ulykke der udspiller sig i kølvandet på et dødsfald i familien.
”Først går grandonkel Harlo bort via flishugger og nu styrter Halunkenborg i grus. En ulykke kommer sjældent alene,” udtaler baron Halunk. Trods den stinkende tragedie er han alligevel ved godt mod.
”Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, men intet af inventaret har affektionsværdi. Størstedelen af løsøret har jeg fået foræret eller fundet til spotpris på loppemarkeder omkring i sognet, så det skal nok gå. Vigtigst af alt, er familieklenodiet, Rektalrubinen ikke skyllet væk i den brune flod. Det havde været en tragedie,” udtaler baron Halunk.
Hvad angår Baryl Nidding Halunks boligsituation er han ligeledes optimistisk.
”Jeg har allerede drøftet situationen med redaktør Knockel og han er i færd med at trække i trådene for at finde en midlertidig taglejlighed, som jeg vil kunne flytte ind i, mens håndværkerne arbejder på et forstærket Halunkenborg,” udtaler baronen som tilføjer at håndværkerne estimerer at byggeprojektet vil nå sin afslutning om fem års tid.
SIDSTE NYT: Ikke en ulykke
Det er nu kommet frem at der slet ikke er tale om et uheld på gæstetoilettet, men et planlagt angreb på Halunkenborg. Gartneren så en bøvet lemmedasker med filtret hår og læderjakke stikke af fra stedet på en tunet knallert.
”Det lignede en Rakkelpot. Det halvliderlige smil og den irriterende gangart er ikke til at tage fejl af,” udtaler gartneren Albert Råkost-Rasmussen.
Efter denne oplysning er Baryl Nidding Halunk ikke i tvivl om hvad motivet for denne handling er.
”Det er tydeligt at man ønskede at lave en afledningsmanøvre, så man ubemærket kunne snige sig ned i det halunkske skatkammer og stjæle Rektalrubinen, men det kommer man ikke langt med. Jeg har gemt den et mørkt og fugtigt sted, og så taler vi ikke mere om det.”
En fantomtegning er netop blevet udarbejdet i samarbejde med Råkost-Rasmussen og ansigtet skinner af ren, rå rakkelpotsk irritation.
Har De brugbare oplysninger bedes De venligst kontakte borgervæbningen eller avisen, så vi kan komme til bunds i denne spegede sag.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
FRA FANGEHUL TIL FLISHUGGER: ET USÆDVANLIGT LIV ER SLUT
Med stor sorg må jeg meddele at min kære grandonkel, Harlo Hellmann Halunk, er gået bort i en alt for tidlig alder. Faktisk ville han aldrig rigtig ud med sit officielle fødeår, men han virkede ung og frisk til det sidste. Det var heller ikke sygdom eller ælde der slog den statelige mand ud, men derimod en kombineret rulleskøjte- og flishuggerulykke, der satte et punktum for den gæve mands liv.
Mange års fangenskab på Slubberts Rev, medførte en større livgnist i grandonkel Harlo. Han ville leve livet til fulde, udarbejdede en liste med gøremål. Ting han altid havde ønsket at prøve inden sin død. Desværre nåede han kun det øverste punkt på listen, hvilket også blev hans endeligt: At køre fuld på rulleskøjter…
”Det er selvfølgelig en beklagelig situation,” siger skovfoged Banko Jakobsen og tilføjer. ”Men jeg kunne jo ikke vide, at der kom en beruset mandsperson farende på rulleskøjter lige i det øjeblik jeg havde tændt min flishugger.”
Grandonkels jordiske rester i form af omtrent 100 kilo fars, er nu skrabet op fra asfalten og kørt mod det lokale oldingehjem, hvor Harlo selv residerede de sidste måneder af sit liv. Farsen doneres til beboernes ugentlige frikadelle-fredag. Det ville Harlo have ønsket.
”Harlo var en herlig mand der bragte stor glæde og humør i huset. Nu vil han atter vække stor jubel og begejstring,” siger køkkenchef Congo Koteleto, der vil uddele gaver til alle de beboere som finder et rulleskøjtehjul i frikadellerne. ”Det er selvfølgelig en fordel for dem der stadig har pløkker i gabet.”
Nekrolog: Harlo Hellman Halunk
Harlo Hellmann Halunk var en mystisk mand der ikke yndede at tale om sine unge år. Efter en sejltur i sit badekar for at gemme sin formue på en ø, blev han i 1955 taget til fange på Slubberts Rev af den infamøse Rakkelpot-familie, indtil jeg, grandnevø Baryl Nidding, befriede ham. Hans frihed blev imidlertid en kort fornøjelse, men vi nåede trods alt at hygge os gevaldigt sammen de sidste måneder af hans liv.
Farvel grandonkel Harlo!
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Jeg var omringet af Cirkus Rakkelpot og efter at de havde fjernet mit falske skæg og turban, gik det op for dem hvem de stod overfor.
”Halunk!” vrængede de.
”Buk dig forover og modtag den rakkelpotske straf!” råbte dværgen, mens raketpenissen blev kørt i stilling og albinobrødrene satte sig bag rattet. Hvis der ikke snart skete et mirakel, ville jeg blive rektalt torpederet af tre spirituspåvirkede slyngler i en overdimensioneret penis.
”Vent!” råbte sprechstallmeisteren. ”Jeg har en bedre plan!”
”Sig frem, familieoverhoved!” råbte hele forsamlingen og gik på knæ. ”Tal til os, mægtige, gamle Pølle!”
”Som alle her i forsamlingen ved, sniger vi os ind på Bladhuset ved daggry og slipper de uanede kræfter løs fra Undergangens Underbukser, men vi mangler en syndebuk. En oplagt kandidat er Baryl Nidding Halunk. En trofast medarbejder som efter sin baronstatus er blevet korrumperet af det celebre stjernestøv. Magten steg ham til studenterhuen og han blev vanvittig. Derfor ville han forpeste den nordvestjyske folkepresse og dens medarbejdere. Hæ, hæ.”
”God forklaring. Solid forklaring, herlige Pølle!”
”Ingen vil tro jer,” svarede jeg.
”Når man finder Deres forkullede studenterhue og en skriftlig tilståelse på atomsikkert gummipapir, vil beviserne være uomtvistelige. I Deres tilståelse, vil De fortælle hvordan De har løjet om Rakkelpot-Dynastiet og at de selv er rigtig led lemmedasker.”
”Kom til Pølle, mine børn, så vi sammen kan skrive et brev og sætte gang i en smædekampagne mod den tynde, blege journalistimitator.”
Liggende bagbundet på Vammelmoses våde jord så jeg til mens tilståelsesbrevet blev digtet i fællesskab. Senere blev jeg tvunget til at underskrive.
Til sidst blev jeg smidt ind i en cirkusbus og kursen var sat mod Bladhuset.
Hvordan sagen udviklede sig kan De læse i den sindsoprivende slutning!
VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Attachemappen med de modbydelige underbukser stod lænet op ad havebordet med de tomme snapseflasker.
”Hvem er du?” sagde dværgen og stirrede på mig, da jeg trådte direkte ind i cirkuslejren i min forklædning.
”Jeg er den nye trapez-praktikant, Luki-Muki,” sagde jeg højt så alle kunne høre mig. ”Kan I ikke huske mig? Jeg har været her hele tiden? Jeg var bare ude og vride karkluden.”
”Undskyld, Luki-Muki,” svarede dværgen. ”Jeg har vist drukket for meget snabelvand.”
”Hey, praktikant!” råbte et slangemenneske. ”Det er dit job at rydde af bordet. Der er faktisk nogen der skal i gang med at fremføre et masturbationstrick i strakt arm. Det er jo ikke til at være der for tomme flasker.”
”Javel!” Jeg gjorde honnør og bevægede mig gennem den beskænkede cirkusflok. Det kunne ikke passe bedre ind i min plan. Jeg greb mappen og holdt den som en bakke som jeg satte de tomme snapseflakser ovenpå. Straks hoppede slangemennesket op på bordet og opmærksomheden var på ham.
Jeg listede væk fra Vammelmoses cirkuslejr med flaskerne balancerende på mappen. Hvis de væltede ville opmærksomheden blive rettet mod min person.
”HOV VENT,” kaldte sprechtallmeister Pølle. ”Hvor er mappen?”
Alle rettede blikket mod mig.
”Luki-Muki har taget den! Dræb ham!”
Spændingen er steget til det uudholdelige, og her kommer afsnit 8!
VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Retur til avisens forside
Stemningen omkring hullet var så ekstatisk at hele selskabet satte gang i en spontan fest. Det skulle fejres at de nu besad et magtredskab af altødelæggende karakter. En ghettoblaster blev tændt og et moderne radiohit flængede luften. Den irriterende melodi svækkede min sjæl, men jeg måtte nærmere. Tonerne var så høje at ingen kunne høre mig liste fremad. Slynglerne havde tændt bål så området blev oplyst. Mændene i habitterne ristede skumfiduser og negertrioen delte snapseflasker rundt.
”SKÅL, drenge!”
I takt med at beruselsen bredte sig blandt forbryderflokken blev forklædningerne langsomt fjernet.
Til min overraskelse var det en flok gøglere hele bundtet. Men ikke en almindelig gøglertrup. De sorte habitjakker og solbrillerne blev smidt og afslørede identiske cirkusuniformer med det påtrykte navn: Cirkus Rakkelpot.
”Nu skal vi feste på ægte rakkelpotsk cirkusmanér!”
Brødrene Shismabæbæ vaskede deres sorte hud væk med snaps. De havde brugt en fækaliebaseret teatersminke for at ligne negere. I virkeligheden var det en sydfynsk landsbytrio med speciale i masturbatorisk akrobatik.
Rakman Elpotto var heller ikke den han gav sig ud for at være. I stedet for en benløs videnskabsmand, var det en dværg i løst tøj. En imponerende illusion af en dværgetryllekunstner med speciale i røg og gnister.
Der blev hoppet, danset, sunget, jongleret og kørt på ethjulet cykel. Det var et skrækkeligt syn.
Og fra gravemaskinen hoppede chaufføren Pølle ned på jorden for at deltage i løjerne. Han satte en høj hat på hoved. Han var sprechstallmeister for Cirkus Rakkelpot.
Jeg stod lige uden for deres lejr og glanede mod attachemappen, mens jeg iførte mig en turban og falsk skæg. Det var nu eller aldrig.
Vi venter i sitrende spænding på næste afsnit!
VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Retur til avisens forside
Stærkt bevægende kortfilm (27 sekunder) giver os omsider svaret:
Se flere film her
Retur til avisens forside
