Tag-arkiv: julekalender

Kalenderblad 16: NOGET AT ÆDE

Skriv et svar



“Hold da kæft,” sagde gangster 1. “Der sker noget her.”

“Men skal der komme ild ud af røven?” sagde gangster 2. “Er det sådan, afføringsmidler virker?”

Musen Mikkel var trimlet om kuld. En heftig dynge af frisk afføring lå bag den, endnu rygende.

“Det var et forsøg,” svarede lille Bruno, mens han strøg varsomt over gnaverens runde ryg. “Nu må vi give Mikkel lidt vand og lade ham hvile.”

“Vand har vi nok af,” sagde gangster 1. “Jeg trænger til noget stærkere. Vi havde en flaske snaps i køkkenskabet, ikke?”

Gangster 2 tog flasken frem. “Jo jo, mere end halvt fuld,” sagde han, “så det kan vi andre også blive. Skal du have en tår med, stump?”

Lille Bruno rystede på hovedet.

Gangsterne skålede og tog et par solide slurke. Sekunder senere blev deres øjne større, og mundene åbnede sig. Nu lignede de fisk, eksempelvis torsk, på landjorden.

“Giv mig noget at æde!” brølede den høje.

“Mig også!” lød det med panik i stemmen fra hans makker.

Bruno skubbede to tallerkener med savsmuld og salpeter hen over køkkenbordet.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 14: MUSEN MIKKEL

Skriv et svar

“Jamen, hvor er du sød. Sid stille her. Vi er venner. Du skal bare lige drikke lidt af det her.”

Bruno Pølle havde modtaget sin første forsøgsmus, og her sad den på bordet i det trange køkken, som var hans laboratorium. Vinduet ud mod verden var sømmet til med rå brædder, og han anede stadig ikke, hvor han befandt sig, men han arbejdede.


“Drik så, Mikkel,” sagde Bruno og skubbede en underkop med gråhvid blended væske over mod den smukke lille gnaver.

Ved siden af underkoppen stod en pakke kiks og et stykke ost, havarti, som havde været på tilbud i et supermarked. Bruno lænede sig tilbage og ventede. Ville hans forsøgsdyr reagere, ville hans første forsøg på at genskabe slægtens historiske og hemmelige afføringsmiddel virke?

“Det er kraftedme på tid, at der sker noget,” lød det fra hans fangevogter, ham den høje ondskabsfulde, der altid lugtede af urin.

Svaret kom fra køkkenbordet. Hidsige gnavende lyde, mens Mikkel i løbet af sekunder høvlede forbløffende mængder af ost og kiks i sig. Mindst halvdelen af sin egen vægt fik han ryddet af vejen, inden han sank sammen, oppumpet og abnorm at se på.

“Og hvad fanden skal det så forestille?” sagde gangsteren.

Der lød et brag.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 13: TYGGEGUMMI

2 svar

Bruno, iført ternet forklæde, sprang rundt i det snævre køkken, han havde indrettet til laboratorium.

Det her er alvor, tænkte han. Jeg skal vise dem. Dem alle sammen, både gangsterne og mine egne elendige slægtninge, der ikke kommer og redder mig.

“Fire fuldfede mus!” skreg han. “Et halvt kilo salpeter, to poser svedskegrød og en pakke tyggegummi med mentholsmag. Er det forstået?”

Vagthavende kidnapper, den lille tykke, der lugtede af pubæ, sukkede langstrakt. “Du gør det fandme ikke nemt for os.”

“Tænk på gevinsten,” svarede lille Bruno. “Opskriften på afføring i næsten uendelige mængder. Rigdom og berømmelse.”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 11: RETNING MOD HOLSTEBRO

1 svar

På afføringsmiddelfabrikken Pølle Expres og mange andre steder i Nordvestjylland herskede nu på fjerde døgn en trykkende stemning.

“Vi har givet dem, hvad de bad om,” sagde Lupus Pølle. “100 kroner og den hemmelige opskrift.”

“Jeg har tænkt over det,” svarede Arnulf Pølle, slægtens overhoved og fabrikkens generaldirektør, “og jeg har læst noget om emnet kidnapping. Forbryderne bliver ved med at forlange mere og mere. Og som regel – jeg kan næsten ikke få det over mine tørre gamle læber – men som regel kommer deres gidsel ikke tilbage i god behold.”

“Du mener…?”

“Ja,” sagde Arnulf.

“Duen med opskrift og penge fløj mod Holstebro.”

“Holstebro er næsten altid ondskabens moderskød,” lød det fra Arnulf.

“Men hvad gør vi så?”

“Det må være slut med at defækere i benklæderne. Der skal mere til.”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 10: KEMISKE STOFFER

Skriv et svar

Formler og ligninger, noget der vist nok handlede om kemiske stoffers sammensætning. Niels Bohr-materiale. Ikke et eneste menneskeord, lille Bruno kunne genkende.

“Ja, knægt,” sagde den høje urinduftende gangster, “det er opskriften. Nu viser du os, hvordan den skal bruges, og det gør du i en helvedes fart.”

Bruno skar sine små hvide tænder mod hinanden. Opgaven var umulig og håbløs, tænkte han. Men så alligevel. Hans oldefar Jalbert havde været landbarber og lappeskrædder, inden han opfandt afføringsmidlet Pølle Expres og dermed skabte slægtens anseelse og velstand.


“Okay,” sagde drengen. “Jeg skal bruge nogle bøger. De kan hentes på biblioteket. Og nogle råstoffer. Mest ret almindelige. Husdyrpubæ og strandskaller og sådan noget.”

“Nu skal du fandme ikke begynde at spille smart,” bjæffede den onde mand.

“Jeg prøver bare at hjælpe. Det er det, I har bedt mig om.”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 5: MAGISK MUSIK

3 svar


Hzzææææ bzzææææ frzzyyyy hrzzyyyy tzzuuuuu…

Hæse, hidsige toner kunne høres i det snævre kælderrum, hvor lille Bruno var spærret inde. Han havde ikke fået den jødeharpe eller mundharmonika, han bad sine bortførere om, men de havde smidt en kazoo ind til ham sammen med en sandwich og en plasticflaske med vand, og det var kazooen han nu blæste igennem efter bedste tradition fra Freddy Fræk og Leonard Bernstein.

Bruno, Pølleslægtens vidunderbarn, var i en farlig og fortvivlende situation, men han havde slet ikke tabt modet. Han testede sine kidnapperes intelligens, og den var åbenbart ikke imponerende.

Mens han ventede på redning, spillede han magisk musik på det beskedne plasticinstrument. Nu kommer mama og bedstefar og mine gigantiske, lussingsmækkende fætre lige straks, tænkte han. Så bliver alting godt igen. Bzzææææ frzzy!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 3: EN UHØRT FRÆKHED

2 svar

– Har I så forstået det? lød en brølende stemme. – Lille Bruno er forsvundet!

Dyster stilhed bredte sig i spisesalen. Knive og gafler holdt op med at klirre. Brunkål, stribet flæsk og kraftigt kalibreret bratwurst lå urørt på tallerkenerne, og det eneste man nu hørte, var stødvis luftafgang fra begge ender af de forsamlede kroppe, som alle tilhørte medlemmer af familien Pølle.

Arnulf Pølle, slægtens overhoved, bredte armene ud. Lidelse og angst var præget i hans skarpnæsede gamle fjæs.

– Kroen og dens nærmeste omgivelser er afsøgt, og Blodhavn Borgervæbning er alarmeret, så hvad gør vi mere? Lille Bruno ville aldrig gå fra os uden varsel. Hvad kan der være sket?

– Æh, host host, jeg har en besked, netop indleveret…

En mørkebrun mand i stribet tjeneruniform nærmede sig, høfligt foroverbøjet. Kroens mangeårige overtjener Lumumba Baluba-Børgesen fremrakte en sølvbakke, hvorpå lå en konvolut. Arnulf flænsede den op og læste højt:

– Jeres lille darling er kidnappet. Vi kræver løsepenge, mindst 47,39 kr. samt opskriften på Pølle Express.

Et gysende gisp lød fra alle tilstedeværende. Pølle Express var det afføringsmiddel, der gennem generationer havde dannet grundlag for slægtens velstand og anseelse. Den dybt hemmelige opskrift kendtes i dette årti kun af Arnulf og hans nevø, kemikeren Lupus Pølle.


Midt i salen stod det bortførte barns moder, Rigmor Pølle, med åben mund og tårer sprøjtende ud af øjnene.

– En uhørt frækhed, brølede Arnulf. – Klar til kamp, alle brave Pøller! Her skal smækkes lussinger med jernhandske!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 1: FESTEN SKAL BEGYNDE

1 svar

– Så skønt, at vi igen i år samles 1. december, blotter vore hoveder og lægger en krans ved familiens historiske monument. Tak til vor stamfader og dem, der fulgte efter, æret være deres minde!

Ordene skar gennem den kolde luft over Klamhuse Hede, hvor en god snes af Pølle-slægtens medlemmer var samlet foran en gigantisk brunrød granitfækalie med denne inskription i soklen:

PHLUMBERT PÖLLE
1.12.1798 – 24.12.1901
Rejst af stolte efterkommere

– Vi råber hurra, tre korte og tre lange, og udveksler de traditionelle festlussinger, sagde Arnulf Pølle, og dermed var dagens mindetale afsluttet.

Unge og gamle sendte skyer af rimtåge ud af mundene, mens hurraråbene gjaldede, og straks efter lød muntre klask fra de gavmildt omdelte fladhåndsslag. Alle, taleren medregnet, fik kinderne farvet røde.

– Så danner vi kolonne, befalede Arnulf. – Brunmølle Udflugtskro venter!

Han selv, ældste mandlige Pølle, gik i spidsen, rank og skarpnæset, iført fåreskindspels og tilhørende klaphue. Ved sin højre hånd havde han lille Bruno, et livligt og begavet oldebarn. De to var som alle andre i følget efterkommere af den navnkundige Phlumbert Pölle, der engang i 1820’erne indvandrede fra Braunlage i Tyskland og etablerede sig som som savbladsmusiker, bondebarber og lappeskrædder.

Glade og sultne vandrede oldefar og lille Bruno fremad mod udflugtskroen, hvor denne dag skulle festligholdes med brun mad i overflod, hestepilsner og drikkepetroleum.

Drama og ulykker ventede, men smilene i deres røde ansigter tydede ikke på den mindste anelse herom.

Næste kalenderblad

Retur til avisens forside