Tag-arkiv: afføringsmiddel

Kalenderblad 20: SKÅL, KÆRE OLDINGE!

Skriv et svar

“Kære gode oldinge, velkommen til dette års julefrokost på Klamhuse Proletariske Luxusoldingehjem. Som I kan se, er der bjerge af flæsk, pølse og 14 slags tilbehør på bordene, og vi starter som sædvanlig med en skål. Glædelig jul, hip hip hurra!”


Ragnhild Pølle, lussingterapeut på hjemmet, havde holdt festtalen. Oldinge og personale drak af den gråhvide velkomstdrik.

“Nu sker det,” hviskede lille Bruno. Han lå sammen med Arnulf og Lupus på et lavt tørreloft med udkig gennem en ventilationsrist ned i spisesalen.

Og ganske rigtigt. Alle langede til fadene i et vanvittigt tempo. Maden passerede ikke tallerkenerne, men blev skovlet direkte ind i de åbne munde. Flæsk, pølse, budding, roemos, savsmuldsbrød – lige meget, hvad det var, lynhurtigt forsvandt det.

Så lød første knald under et af bordene. Snart efter et til, og man anede en gnist dernede i mørket. Skrig og brøl kunne høres, mens endetarmene udsendte deres selvantændende eksplosive gas og straks derefter syndfloder af brun pladdermasse.

De tre iagttagere på loftet trak sig baglæns for undslippe stanken.

“Hvad siger I så? spurgte lille Bruno. “Er det godt nok?”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 17: BRUNT INFERNO

Skriv et svar


Gangsterne ventede ikke på kniv og gaffel. De skovlede med fingrene det grove foder ind i deres åbne gab, og da tallerknerne var ryddet, rakte de ud efter mere.

“Ja ja,” sagde lille Bruno, “lad mig se, hvad jeg kan klare.”

Men det blev ikke nødvendigt. Hans afføringsmiddel var nået til fase to i sin virkning. Gangsterne holdt om deres opsvulmede maver, og ansigterne lignede dårlige fastelavnsmasker, der smeltede indefra.

Bruno kastede sig ned på køkkengulvet, sekundet før eksplosionerne kom. Orange flammer sprængte hul i de to mænds benklæder, og stråler af brun, stinkende pladdermasse sprøjtede ud i det trange køkken.

Bruno var i helvede, men for første gang i mange døgn kunne han også se en vej ud. Gangsterne trimlede rundt, brølende af smerte og rædsel, og han zigzaggede mellem deres ben hen mod køkkendøren, som var sprængt åben.

Med ansigtet sovset ind i deres bløde, dybstinkende afføring løb han gennem en kort mørk korridor frem til en dør med en glasrude. Der var blåligt aftenlys udenfor. Byens og verdens og frihedens lys.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 14: MUSEN MIKKEL

Skriv et svar

“Jamen, hvor er du sød. Sid stille her. Vi er venner. Du skal bare lige drikke lidt af det her.”

Bruno Pølle havde modtaget sin første forsøgsmus, og her sad den på bordet i det trange køkken, som var hans laboratorium. Vinduet ud mod verden var sømmet til med rå brædder, og han anede stadig ikke, hvor han befandt sig, men han arbejdede.


“Drik så, Mikkel,” sagde Bruno og skubbede en underkop med gråhvid blended væske over mod den smukke lille gnaver.

Ved siden af underkoppen stod en pakke kiks og et stykke ost, havarti, som havde været på tilbud i et supermarked. Bruno lænede sig tilbage og ventede. Ville hans forsøgsdyr reagere, ville hans første forsøg på at genskabe slægtens historiske og hemmelige afføringsmiddel virke?

“Det er kraftedme på tid, at der sker noget,” lød det fra hans fangevogter, ham den høje ondskabsfulde, der altid lugtede af urin.

Svaret kom fra køkkenbordet. Hidsige gnavende lyde, mens Mikkel i løbet af sekunder høvlede forbløffende mængder af ost og kiks i sig. Mindst halvdelen af sin egen vægt fik han ryddet af vejen, inden han sank sammen, oppumpet og abnorm at se på.

“Og hvad fanden skal det så forestille?” sagde gangsteren.

Der lød et brag.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 7: FLYV FUGL, FLYV!

Skriv et svar

“100 kroner,” læste Lupus højt fra brevet: “100 kroner og den hemmelige opskrift på Pølle Expres skal sendes med en brevdue, som venter i et bur et par km ude ad sognevejen over Klamhuse Hede. Når vi har modtaget penge og opskriften på afføringsmidlet, og når vi er sikre på, at det er den originale og uforfalskede recept, bliver jeres kære lille Bruno løsladt i god behold.”


Arnulf kastede sig ned på direktørkontorets gulv og tog en bid af det tykke orientalske tæppe, som han til daglig dryssede cigaraske over og spildte cognacsjatter i.

“Den opskrift er vort helligste og mest værdifulde eje,” jamrede han. “Kun to nulevende personer, du Lupus, uddannet biokemiker med diplom fra Klamhuse Folkeuniversitet, og jeg selv kender sammensætningen af det værdimateriale, der bobler i kedlerne i fabrikshallen. Skal vi give den recept fra os, skal vi sende den pr. brevdue af sted til onde og hensynsløse mennesker?”

Lupus faldt på knæ ved siden af onklen. Hans ansigt var hvidere end de fleste fastelavnsdødninges

“Liv eller død,” sagde han. “Og 100 kroner.”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside