“Hvis jeg kunne, ville jeg stadig dagligt krydse Vester Usseldrup Hede med en muntert galopperende gris mellem benene,” erklærer onkel Philbert. “Som forholdene er, må jeg nøjes med flæskesvær og mindernes dans over værtshusbordet.”
Siden onkel Philberts tidlige år har grise, deres adfærd, deres søde væsen og alle deres gerninger været af stor betydning for hans udvikling og livslykke.
Ovenfor ses hans allerførste kærlighed, avlsgrisetten Petronella XIV Klamhuse, en so af allerfineste lokale afstamning.
Og her har vi Gylla, som teenageren Philbert udødeliggjorde med et hjemmedigtet tilbedelsesvers.
Endnu mere gris i de kommende dage – og det er et løfte!
Et af kødfoderfabrikkens gennem generationer kendte og elskede produkter, den brune pulverfestvælling, er nu ved en kemisk tilsætning blevet beriget, så den ved korrekt opvarmning danner en eksplosiv skorpe.
– Man mærker det knitre mellem tænderne og hører lejlighedsvis et knald, mens familien indtager den færdige vælling, oplyser husmoderforeningens formand, Phyllis C. Phallos, som her frister sin mand, disciplinærkonsulent Phellas B. Phallos IV, med en smagsprøve.
Mange af egnens ældre husker frisørstævnet i Blodhavn 1964 som et af livets højdepunkter. Det var den udvandrede kloakinspektør og naturlæge Lubbert Børsting, der havde sendt et sæt frisørsakse af hidtil ukendt skarphed hjem fra Chicago. Adskillige nordvestjyder blev under stævnet, der fandt sted i Blodhavn Fiskeriloge, faconfriseret for første gang, og ikke så få lod også ørerne afklippe, hvilket i alle årene siden har gjort det nemmere for dem at bære hue i vinterperioden.
Stævnets førstepris blev vundet af brødrene Hardy og Lambert Almue-Andersen (billedet), som havde klippet og friseret hinanden. De spillede ligeledes en fremtrædende rolle i fækalieskydnings- og masturbationsidrætten, men blev snart efter afsløret som socialdemokrater og tog flugten til Holstebro, hvor de angiveligt stadig arbejder i galanteri- og kondomvulkaniseringsbranchen.
Gennem årtier har Vera Knockel været landsdelens førende billedkunstner. Et julealbum ville være fattigt uden eksempler på det, hun så utrætteligt frembringer. Her kommer to mere:
Man bemærker, at det nederste har internationalt tilsnit og er til salg. Årets, måske århundredets julegave! Bladhusets telefon Klamhuse 27y modtager bindende købstilsagn,
En af Blodhavns store sønner, showdanser og natklubvært Nozzert Onan Peckelmann, får nu omsider det monument, han fortjener. En folkeindsamling har gjort det muligt, at denne 275 cm høje naturtro mindesøjle, fremstillet i Bulgarien, kommer til at stå på Blodhavn Midtermole til varigt minde om hans liv og virke.
Hele sit liv viede hr. Peckelmann til sexualistisk folkeunderholdning, i de yngre dage som opvisningsmasturbant, senere som mangeårig fordanser og vært på natklubben “Rote Laterne” tæt på det sted, hvor hans søjle nu rejses.
Dette portræt er en let redigeret gengivelse af Nozzert i hans velmagtsdage. Han kom i julen 2021 alvorligt til skade under analt samkvem med avlshingsten Bubba XVI Blodhøj. Et til formålet opstillet kopulationsstativ kunne ikke bære det 800 kg tunge dyr, da det kom i ekstase.
“Ja ja, tag det nu lidt roligt!” var det sidste, man hørte fra Nozzerts mund, inden han blev klemt så flad, at to arbejdsmænd var flere timer om at skovle ham over i kisten.
Da 5-årige Folbert Humperdunck og hans søster Caroline efter en sammenstyrtning af brændeknuder blev spærret inde i et udhus sammen med familiens 60 kilo tunge kamphund Nero, kunne man have frygtet, at det aggressive dyr ville tilføje dem skade.
Men efter et par døgns forløb, da deres fader holdt pause i sit arbejde og fik gravet sig frem til skuret, fandt han børnene i god behold, med røde kinder og fedt om munden. De havde overlistet den ikke alt for begavede hund, slagtet den med en forhåndenværende økse og hugget nogle velsmagende og nærende lunser kød ud af dens kadaver.
Billedet er taget kort før denne familiebegivenhed. De spiselige rester af Nero blev til et festmåltid for venner og naboer. Kraniet og skelettet kommer til at stå som et varigt minde i den humperdunckske dagligstue.
For foden af Blodhøj ligger et beskedent betonhus, overgroet af mos og knap nok mandshøjt. Huset er uden vinduer, men mod vest forsynet med to nittede jerndøre. Hvis man fik lov at træde indenfor, ville man se, at betonkonstruktionen fortsætter i trappeform ned under Blodhavn.
Her har Dynamitfiskernes Erhvervsloge af 1915 sit tempel med 800 siddepladser, vandorgel og scene. Hydrauliske lussing-, defækations- og masturbationsstativer kan skydes op i synshøjde og hurtigt ned igen, når de optrædende har udrettet, hvad de skulle.
Det særlige ved dynamitfiskernes forestillinger menes at være, at de er lydløse, men da kun edsvorne logebrødre har adgang, får vi næppe nogensinde at vide, om det forholder sig sådan. Rygter om en svært kalibreret kanon, der fra bagscenen beskyder udvalgte logebrødre med rådden fiskemos, er heller aldrig blevet bekræftet.