Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

91-årig drengeformand får pansret gigantvehikel til turistnedkæmpelse

drengeklub
Den 91-årige drengeorganisationsfrontkæmper L.K. Schnotthans

(afmærket med gul oval) får nu det tunge kørende skyts, som
han og kammeraterne har samlet sammen til siden 1946.

Festreportage: Crass Børsting
Foto: Fitna Schnotthans m.fl.

Landsdelens og måske verdens ældste dreng, 91-årige Ludmand K. Schnotthans, formand for Nordvestjysk Drengedisciplinforbund siden stiftelsen i 1934, får nu efter årtiers marcherende og cyklende indsats sit eget tunge, motoriserede kampvehikel, som han, når det tidlige forår banker på, kan sætte ind mod sæsonens første turister.

Allerede kort efter Anden Verdenskrig forstod Ludmand og hans kammerater, at der var behov for moderne udstyr til nedkæmpelse af uønskede tendenser og aktiviteter blandt egnens gæster. En indsamling blev sat i gang, og ved forbundets 75-års jubilæumsfest i går fik Ludmand Schnotthans overrakt startkablet til et kæmpestort, kampklart disciplineringsvehikel.

Kampvognen har to måder at operere på: Dels kan den sende en stråle af omrørt, 55 grader varm fækaliemasse mod udvalgte mål, dels spreder den under kørslen en advarende regn af gylle ud over turistbefængte områder i ca. 200 meters omkreds.

Drengemobil
Det terrængående køretøj er udviklet af bulgarske ingeniører og forventes at
kunne holde op til 6000 turister under kontrol døgnet rundt.

– Nu mangler vi kun de nødvendige driftsressourcer, sagde L. K. Schnotthans, da han i feststemning besteg jubilæumsgaven og skrævede over den indbyggede gylletank. – Men også disse vil kammeratskabet tilvejebringe i rigelige, dampende friske mængder. Lad mig straks vise et godt eksempel.

Jublende status: Avisen atter i drift

Jubelen gjalder i disse døgn vidt og bredt hen over Nordvestjylland. Ranke og syngende landproletarer vandrer i taktfast festprocession over markerne, oldinge og krøblinge bliver stablet op ad husmurene, så de kan juble med, og vore yngre, avlsduelige kvindfolk danser på bare fødder og med udslået hår. Anledning: At vort lokale dagblad omsider er genopstået.

Som mange vil have bemærket, blev Nørre Usseldrup Folkeblad og de øvrige, dermed amalgamerede nordvestjyske folkeoplysende publikationer ramt af et teknisk totalnedbrud hen mod slutningen af 2012. At vi nu ser en delvis genopbygget avis, skyldes uvurderlig bistand fra en af vore højt begavede venner og medarbejdere, som snart vil træde frem for offentligheden og modtage den hæder og lovprisning, han i så rigt mål har fortjent.

Udrykning

Der bliver dog ikke gjort ekstern propaganda for avisen, før den har fundet en mere fuldkommen form, og adskilligt mere indhold er tilføjet, herunder flere korrespondancer fra stjernemedarbejdere som hr. Baryl Nidding Halunk og hr. Severin von Münchhaus.

Vort bladhus summer af muntert liv, og man hører på alle etager klaskene fra hundredevis af stimulerende arbejdslussinger. Folkeoplysningen står atter i blomst, og vore modstandere i Holstebro og andre socialistisk dominerede metropoler vil lide nederlag såvel på den åndelige slagmark som i de nødvendige opgør, der udkæmpes med fækaliekanoner, lussinger og byger af hasselkæppeslag.

 

Husdyr lærer atter at lystre

Den senere tids uhyggelige eksempler på husdyrulydighed i vore nordvestjyske hjemsogne synes nu omsider overvundet, og midlerne var af den velkendte slags: Hårdhændet kropslig og mental disciplin.

Lydighund
Krematoriebestyrer J. Skambusch kan glæde sig over, at hans
tjenestehund Karo nu rydder op efter sig, overalt hvor den færdes.

– Til min store glæde ser jeg, at såvel familiedyr som de indvandrende arter er på vej tilbage mod en naturlig tilstand af lydighed og tjenstvillighed, udtaler Louis B. Knockel, der har støttet disciplineringskampagnen med flere tusinde kropslussinger og hasselkæppeslag.

Lydigabe
Også velhaverfamiliernes fastansatte underholdningsaber
lystrer atter enhver rimelig ordre.

– Situationen er klart vendt til det bedre, udtaler redaktør Knockel. – Og jeg kan garantere, at de indhøstede disciplinære erfaringer vil blive bragt i anvendelse uden skånsel, når årets første turister indfinder sig.

SE OGSÅ:

HenvSNYLTEDYR

Flydende brunvare med naturlig alkoholprocent

En vidunderlig fødevarenyhed fik i går jublende skarer til at samles omkring Anthonsens Folkecafeteria i Nørre Usseldrup. For første gang i landsdelens kulinariske historie blev der opskænket en letflydende, skumtoppet brun naturdrink indeholdende akohol, helt præcist 8,4 procent, altså på niveau med en kraftig luxusøl.

Festmiddag02
Seniormedlemmer af Nordvestjysk Drankerforbund kom først til disken og smagte den læskende og stimulerende brune drink, som på stedet blev døbt “En dobbelt Dora” til minde om drankernes alt for tidligt afdøde æresmedlem, enkefru Dora Bänno (1908-2011), grandtante til avisens nyligt tiltrådte eksekverende redaktør Jalbert Bänno.

Festmiddag

Den festlige nye drink opstod ved et heldigt tilfælde. Folkecafeteriets køkkenchef, Jollah Æ. Anthonsen, jr., og hans hustru Hilborg havde glemt en junge med brun budding, som derfor fik lov at gære i et par uger, indtil presset indefra fik låget til at flyve af.

“Produktet havde nu en kraftig lugt og smag. Vi filtrerede det og beholdt kun den lettest flydende del, som blev beriget med pisket æggehvide. En laboratorieundersøgelse, foretaget af certificeret veterinærbøddel Yamborg II Hahne, godtgør, at alkoholprocenten i den færdige drink er 8,4,” fortæller hr. Anthonsen.

Drinken, som opskænkes til en pris af kr. 0,47 pr. 3 centiliter, blev hurtigt udsolgt, men en større seriel produktion er sat i gang. “En dobbelt Dora” er kommet for at blive, og den vil i månederne og årene, der kommer, gøre tilværelsen som nordvestjysk dranker yderligere righoldig og fornøjelig.

Rakitisk festmusiker smugler brunt guld til Holstebro

Den 42-årige kapelmester og sopransaxofonist Lambert Bryde (stående forrest med avlshund), der for nylig fik afklemt begge testikler ved en jernbaneulykke, er nu under skarp mistanke for at smugle koncentrerede buddingråstoffer til Holstebro, hvor de kan tænkes anvendt til homofile, socialistiske eller andre subversive formål.

Festmusikeren med saxofonen skal pågribes og overleveres til myndighederne.

Lambert Bryde er udeblevet fra hornorkesterets øvetimer inden byfesten på lørdag, hvilket i sig selv anses for højforræderi mod de samfundsbærende nordvestjyske værdier. Hvis han derudover findes skyldig i smugling af brunt kødgranulat, vil han være hjemfalden til elektrisk aflivning.

Kapelmesteren, der er født som rakitisk dværg, måler i støvler med plateausåler max. 144 cm, kropsvægt efter tab af testikler er næppe over 30 kg. Han bærer blå kasket og løstsiddende blå uniform med røde galoner. Øjnene er dybtliggende, tænderne i overmunden af støbejern. Hans penis skal angiveligt stadig være intakt og kendelig på en tatovering af fregatten Jylland med udspilede sejl. Han ledsages dag og nat af avlshunden Nullah, et mørkebrunt spaniellignende dyr, der muligvis har illegale buddingråvarer indgnedet i pels og ører.

Oplysninger om det kriminelle par rettes ufortøvet til bladenes redaktion (benyt kontaktsiden og bemærk venligst, at aflivning må ikke ske, før Louis B. Knockel og De Knockelske Blades tjenestgørende reportagefotograf er nået frem.)

SE OGSÅ:

HenvPOPSANGERSTRAF