Tag-arkiv: vikinger

Legenden om prins Prostata den Store er bevist

Sensationelle arkæologiske fund i Blodhavn
Marina
og Gustenhuse Lejebibliotek

WolleCavlingLOGO

Ikke bare et, men to spektakulærte arkæologiske fund leder ifølge eksperter til en radikal revision af vor viden om Nordvestjylland i vikingetiden og egnens betydning for hele Nordatlantens historie. Dr. Gurli Gokstad, amanuensis på Det Kongelige Biblioteks Arnemagneanske Samling og for tiden sommergæst med kvartpension på Klamhuse Spedalskhedskoloni og wellness-center, forklarer:

“Det meste af vores viden om Nordvestjylland i vikingetiden har vi fra augustinermunken Ludbert af Bremens skrift “Codex Cloacensis (CC)” som han affattede i 800-tallet. Desværre kender vi kun værket fra omtale blandt senere skribenter, og der herskede hidtil nu enighed blandt fagfolk om, at CC var gået tabt. De kan derfor forestille Dem bestyrtelsen, da et fuldstændigt eksemplar af CC i torsdags blev opdaget i kælderen under enkefru Feta Knøhls lejebibliotek i Gustenhuse. “

“Jeg afbrød straks min ferie for at være blandt de første til at inspicere CC”, fortsætter dr. Gokstad. “I CC så jeg som den første den forsvundne epistel “De moribus patriciae plebisque oppidorum stercoreorum ultimae Jutlandiae” (Om skikkene hos høj og lav i de to skidne landsbyer i det yderste Jylland). Her finder vi bekræftelse af Prostatas Saga, historien om vikingehøvdingen Prostata den Store, der hidtil er blevet anset som fiktion.”

PrinsP03

Som kendt fra sagaen, var Prostata og Podagra to sønner af kong Hilmar den Vise, der, som det ofte sker i vikingefamilier, kom op at toppes. Grunden skal have været Podegras trolovede, Bitten af Reperbahn, der efter tidens sæder og moral nok var en anelse løs på tråden. Ludbert af Bremen omtaler hende som “Sodomitten Bitten” og refererer løseligt til de sammenkomster med berserkergang og seksuel kollektivisme, hun siges at have organiseret på Erna Bavnings Ornecentral.

“Nu skal Ludbert af Bremens beskrivelse jo ses på baggrund af munkestandens kyskhedsløfte, men noget er der nok om beskrivelsen af frk. Bitten”, fortsætter dr. Gokstad.

I alle tilfælde skete der et uheld. Som moderne var blandt trendsættende unge skjoldmøer ville Bitten vise sin kærlighed til Podagra med en intimpiercing, og hun bad Prostata hjælpe med det kirurgiske indgreb. Desværre kom Prostata til at hoste, så hans blodøkse piercede ikke bare Bittens indre labia, men ogsa hendes klitoris, tyktarm, uterus og venstre hofte.

PrinsP02

Det kunne Podagra jo ikke stå overhørig, så han udfordrede sin broder, Prostata, til mandjævning. De to vikinger mødtes efter tidens sædvane til kamp på en planke over latrinet ved Brugsen; reglen var, at den, der først blev skubbet i tønden, blev landsforvist. Som vi ved fra Prostatas Saga, nu bekræftet i CC, blev det Prostata, der først røg i tønden ved ikke at parere et spark i skridtet fra Podagra, Denne blev, efter som skik var at have holdt Prostatas hoved under, indtil luft og methanbobler hørte op, udråbt som vinder.

Prostata måtte nu i hast forlade Nordvestjylland, og også her besvarer vort nye fund en række historiske gåder. Beskrivelser i CC har gjort det muligt for arkæologer fra KUK, Klamhuse Universitets Kursus, at lokalisere resterne af Prostatas langbåd ved det igangværende entreprenørarbejde med udbyginingen af Blodhavn Yachtklub.

Det har tidligere været ren spekulation, at prins Prostata fik tilnavnet Den Store på grund af sine bedrifter i Nordatlanten, men nu har vi endeligt bevis. Blandt fundene i langbåden var der rester af gærede fækalier tilsat malt og byg. Prostatas første stop var i det nordlige England omkring Newcastle, og der er ingen tvivl, om at denne egns særlige brune øl er introduceret af de jyske vikinger i Prostatas følge.

PrinsP04

“Vi ser i årene efter Prostatas landsforvisning en opblomstring i samhandlen mellem Nordatlanten og Nordvestjylland, ikke bare indefor ølteknologi, men brunvarer i al almindelighed. Ligeledes finder man ved udgravninger af nordvestjyske latrinkuler fra 800-tallet ganske ofte karakteristiske klan-skridtbind af skotsk tweed, der er gået den anden vej over Nordsøen,”

“Men måske er det mest revolutionerende ved fundet af Prins Prostatas langbåd, at vi nu med sikkerhed kan sige, at han var i den nye verden før Leif den Lykkelige og Columbus”, fortsætter frk. Gokstad entusiastisk. “I forstenede fækalier i langbådens udhus har vi fundet rester af pollen fra kartoffel, skråtobak og andre vækster hjemmehørende i den nye verden. Dette bekræfter igen den apokryfe historie i Prostatas Saga, om at prinsen skulle være blevet ført ud af kurs af en storm og sejlet mod den nye verden i den tro, at det var Harboøre Tange, styrmanden kunne ane forude.”

“CC omtaler, at prins Prostata skal have vundet land fra de indfødte ved at snyde i ludo og matador og have grundlangt en koloni kaldet “Brunland”, af historikere identificeret som den canadiske provins New Brunswick. Videre hedder det, at han efterlod en del mandskab med mjød, tørrede fækalier og Ugens Rapport-blade nok til at holde vinteren ud, mens han selv styrede landbåden mod Costa del Sol til overvintring. Kolonien Brunlands videre skæbne kendes dog ikke,” slutter dr. Gokstad.

PrinsP01
Prins Prostata (efter tidens skik i silkehat og blackface) foreviget med lokale ledere for at fejre hans køb af kolonien Brunland. Automobilet, der var del af salgsprisen, er en prototype fra Klamhuse Karosserifabrik, tranporteret over i langbådens bug,

På dette tidspunkt overlader vi Dr. Gokstad til de videre udgravninger ved Blodhavn Yatchklub og det minutiøse arbejde med konservering af de opsigtsvækkende fund, der nu venter. Vi er tilfredse med at have belyst endnu en vigtig side af vor egns historiske betydning

SE OGSÅ:

HenvOnsdagsgJØDISK

Retur til avisens forside

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 5

DET HERRENS ÅR 793

KAPITEL 1

“Badrh,” udbrød den gamle munk i klosteret Lindisfarne før han smed sig i stolen og kastede et søvnigt blik ud over spisesalen hvor hundredvis af munke sad og stirrede udtryksløst ud i luften. Flere af dem gabte. Andre pillede næse.
Den gamle munk brummede svagt mens han bedende så op i loftet.
“Fader. Vi savner sanseindtryk. Vi keder os usigeligt. Hør på os. I himlens navn lad der ske noget. Amen.”
“Amen,” svarede et par munke i flokken.

793-05

Munkene gik til daglig og passede sig selv på Holy Island. De drak te og spiste småkager. De bryggede munkeøl, passede haven og bad til Vorherre. Den samme rutine dag ud og dag ind. Hele året rundt.
Sidste gang der var opstået noget der mindede om spænding var da den gamle munk fik hæmorider og gjorde klageskrig fra sine gemakker, men det var fire år siden nu.
Kedsomheden var en del af livet på Holy Island. Det var også derfor det overraskede alle da den unge munk Lukas kom løbende ind i spisesalen og råbte:
“Gæster!”
Samtlige munke gispede. Hvisken bredte sig i salen. Den gamle munk gav et ryk fra sig i stolen og tabte underkæben af ren forbavselse.
“Hvem fanden gider at besøge os?”

KAPITEL 2

Munkene løb ud af bygningen og ud på marken hvor fårene, hestene og køerne græssede med lige så sløve og deprimerede blikke som munkene selv. 200 meter længere fremme marcherede en hær af ukendte mænd.
“Hvem i helvede er det?” spurgte den gamle munk.
“Vikinger,” svarede en munk med hentehår. “Jeg har læst om dem. Spændende folkefærd. De kommer fra det kolde nord. Dannevang.”
Den gamle munk nikkede anerkendende.
“Vores bønner er blevet hørt. Endelig sker der noget spændende.”

793-01

Hæren af vikinger trampede hen over marken med kursen direkte mod munkene. Ansigterne var arrede, vrede og frådeskummende. En flok kreaturer stod i vejen for deres bane men det tog vikingerne sig ikke af. Sværd, køller og økser roterede i hænderne som møllevinger og splittede husdyrene ad i et fyrværkeri af rødt.
Munkene spærrede øjnene op. Hæren standsede et par meter foran dem.
“Goddag, d’herrer,” sagde den gamle munk. “Velkommen til Holy …”
Vikingehøvdingen der havde et langt filtret skæg afbrød med en flyveskalle og fjorten lussinger. Munken røg fortumlet på røven ned i græsset.
“BRRRAAAH” brølede vikingehøvdingen. Spyt dryppede nedad hagen.
“BRRRRRAAAAH” svarede de andre vikinger.

KAPITEL 3

Vikingerne bankede løs på munkene og kastede dem rundt som var de ligegyldigt legetøj.
“DRRAGK.”
“VRRAM!”
Men de blev hurtigt trætte af denne kaste-bankeleg, så de marcherede op til klosteret for at se hvad de kunne more sig med der.
“GAAAARJH!” brølede vikingehøvdingen ved synet af dette nyopdagede slaraffenland. Han gjorde tegn til de andre og de stormede ind gennem døren med begejstrede råb.
Først hentede de øllet og vinen i kælderen. De drak og drak og smadrede møblerne i klosteret, bedækkede de overlevende kreaturer og malede gudsbespottende gloser på vægge og gulve.
Så kom turen til spisekammeret. Her blev alt ribbet ned til sidste krumme. De rådne vikingegummer gnaskede løs i den føde, der kom i deres nærhed.
Mere øl til at skylle efter med. Flere dyr blev befamlet.
Da alle maver var fyldte tævede de munkene endnu en gang.
Sådan fortsatte det i godt og vel fem timer.

KAPITEL 4

En viking stod og urinerede på bordet i spisesalen. Han råbte til de andre:
“KRRRAGGH!” Og det kunne han jo have ret i.
Skyggerne var ved at være lange. Det var på tide at vende snuden hjem og på hovedet i seng.
“HHHHRRRRG!” hylede en spinkel viking med filipenser. Han havde netop fundet skatkammerat med alle værdierne. Det skulle vikingerne selvfølgelig også have med. Det manglede da bare. De kunne sagtens nå at snuppe det hele inden det blev alt for mørkt udenfor.
Gæsterne fyldte de medbragte sække med tyvegods og bar det ud til skibet.

KAPITEL 5

Munkene stod paralyseret på kysten foran vikingeskibet mens godset blev læsset på fartøjet.
Vikingerne gik glade ombord med sækkene og maverne fulde. De rullede de sidste tønder øl ind på dækket. De havde ikke tænkt sig at tørste på hjemturen.
“GGRRRRA!”
“FFAAKS!”
“VRRRÅÅ!”
Vikingehøvdingen klappede den gamle munk på skulderen lige oven på et blåt mærke og sagde:
“Tusinde tak for denne gang. Det har virkeligt været hyggeligt. Det betyder meget for mig og drengene at vi kan komme forbi og slå os løs. Vi har jo ikke så meget at sige på hjemmefronten. Du kender jo kvinder.”

Foto fjernet

Høvdingen lo anstrengt. Han viftede med en bog han havde stjålet fra biblioteket. De hellige Lindisfarneevangelier. “Jeg håber det er i orden hvis jeg tager denne bog med. Jeg har sgu lidt dårlig mave og vi er løbet tør for papir.” Han hoppede op på skibet. “På gensyn!”
Munkene stod passive og gloede som tudser i tordenvejr. Vikingerne sejlede væk fra øen og freden lagde sig atter over Holy Island.

EPILOG

Munkene havde fået blå og gule mærker, værkende led, og de manglede flere tænder end nogensinde før. I tavshed betragtede de ødelæggelserne omkring dem.
Aldrig før havde der været så meget aktivitet på øen som under denne spontane vikingevisit.
Efter at have bearbejdet alle indtryk vendte den gamle munk sig mod de andre. Et småsjofelt smil bredte sig på hans ansigt. Et udtryk ingen af dem havde set i flere år.
“Det var for helvede da på tide,” jublede den gamle munk.
Og snart brød de alle ud i en forløsende latter.

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside

SE OGSÅ:

HenvDANMARKSHISTORIEN