Tag-arkiv: juleeventyr

Kalenderblad 24: GYLDENT KLIMAX

Overalt i Usseldrup Storsogn hersker begejstring og feststemning, og på Brunmølle Udflugtskro er Pølleslægten samlet for at fortsætte den fest, der blev så skammeligt afbrudt, da afskyelige slamberter ved månedens begyndelse kidnappede lille Bruno, vidunderbarnet.

94-årige Arnulf Pølle står ved bordenden, iført gummibukser og klaphue, og er i gang med festtalen:

“Sorg blev til glæde vendt, og vort afføringsmiddel kan nu takket være Brunos ekstreme opfindsomhed fejre nye triumfer. Vi kan alle guffe brun budding uden at bekymre os om regningen, men pas alligevel på, kære Bruno, lad ikke succesen stige dig til hovedet. Du har mange års disciplinering og modning foran dig, inden du kan…”

For enden af salen bliver fløjdørene slået op. Fem herrer i seriøse forretningshabitter skridter ind, flere af dem med mapper, den forreste med nogle dokumenter i hånden.

“Så er vi her,” siger han, “og lad os få aftalen underskrevet med det samme. Der er store værdier og interesser på spil.”

Arnulf slår ud med de magre gamle arme og kigger hen over forsamlingen: “Jeg ville have fortalt det om et øjeblik. Disse ærede herrer kommer fra medicinalgiganten Nøvo Nørdisk, som vil overtage vort elskede afføringsmiddel Pølle Brun Express og udbrede det over hele verden. Usseldrupegnen får i al beskedenhed sin første milliardærfamilie, og der vil være brun festbudding og blå drikkepetroleum ad libitum på Blodhavn Midtermole de næste 14 dage uafbrudt.”

Man skriver under og uddeler plaketter, Nøvo-herrerne smiler bredt og skåler med alle. Llille Bruno griner bag deres ryg, og få øjeblikke senere gnistrer det gennem deres benklæder. Tykke stråler af dampende direktørbrunmasse markerer de nye tider.

Forrige kalenderblad
Retur til kalenderblad 1
Retur til avisens forside

Kalenderblad 8: KAZOO ER KONGE

Toner af mirakuløs skønhed gav genlyd i det trange kælderrum, hvor lille Bruno syntes, at han havde siddet så uendeligt længe. Instrumentet, en grøn plastickazoo, havde klang af sandpapir, men når han spillede, lød det ind imellem som englesang, og han havde ikke andet at tage sig til i sit fængsel


Bruno kunne fornemme, at begge kidnappere sad uden for den låste dør og lyttede. Når han holdt pause, møflede de rundt og hostede. Efter en tid spurgte de, om der var noget, han trængte til, og de kom med ristet julepølse, læskedrikke og brun naturbudding. De var forbrydere, men en slags hjerter havde de vel alligevel i brystet.

Timerne gik, dage og nætter slæbte sig hen, uden at Bruno vidste, hvad klokken eller datoen var. Havde alle mennesker i verden, og især hans egen familie, glemt ham?

Så lød et råb udenfor.

“Duen er landet!” skreg en af gangsterne. “Den har noget med!”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Tre vismænd bringer gaver til jomfrufødsel i latrinskur

WolleCavlingLOGO

ET BETAGENDE JULEEVENTYR I NORDVESTJYLLAND:

Trafikanter på strækningen Holstebro-Blodhavn har i den seneste tid undret sig over en varevogn med jydekrog og Brenderup trailer, der i sneglefart bevæger sig nordover. Vognen føres af 3 vismænd, og de er ofte set stoppende i vejkanten, mens de stirrer mod stjernehimlem, som om det var et kort.

På strækningens rastepladser og McDonald’s restauranter svarer de 3 ikke direkte, når lokale spørger til deres ærinde, men fortæller i stedet den mest sælsomme historie om et drengebarn, en jomfru, og et latrinskur, hvor både orne og avlstyr holder fred. De fleste har afskrevet dette galemandssnak som efterveerne af en ordentlig julefrokost, og vismændene er flere gange blevet bedt om at blæse i ballonen. Men nu kan vor avis med eneret for Nordvestjylland forklare sammenhængen, idet vi har talt med eventyrets hovedpersoner:

Juleeventyr

“Vi ankom jo til Asylcenter Holstebro, hvor vi indskrev os som Josef Davidsen, snedkerlærling, og kæreste Maria”, oplyser det unge par telefonisk fra deres nye opholdssted, Ægyptensvej i Kastrup. Da sagsbehandleren hørte, at Maria kun er 16 år, insisterede han på, at hun skulle separeres fra mig som barnebrud. Bedre blev de ikke, da jeg forklarede, at Maria stadig var jomfru; DJØF’eren klemte Maria på maven og mumlede noget om mentalundersøgelse… Vi forstod alvoren og flygtede snarest med rutebilen nordover.”

“Da vi kom til endestationen i Thisted, forhørte vi os straks på Basses Kro. Men her var alt optaget af en partikongres. Til alt held havde Krofatter rådighed over et latrinskur på Klamhuse Hede, hvor Maria og jeg blev indlogeret. Da veerne kom senere på aften opstod et større postyr. Først blev vores lille latrinskur opsøgt af en avlstyr og præmieorne fra Erna Bavnings Tyrestation; de lagde sig dog fredeligt ned sammen. Men senere hørte vi motorlarm, og 3 vismænd fra Holstebro ankom uanmeldt. Det var sådan set pænt af dem at bringe gaver, men de kunne vel have ventet til babyshoweren, som vi planlagde ugen efter? Vi har jo ikke engang haft tid til at give den lille Nem-ID”, anfører en noget frustreret Josef Davidsen, før han afslutter samtalen.

Vi her på redaktionen havde ellers gerne hørt, hvorfor det unge par abrupt forlod det nordjyske for at tage ophold på Ægyptensvej, men det må vente til januarudgaven.

SE OGSÅ:

henveisenmannjulemarch

Retur til avisens forside