Ny levnedsmiddelbutik i Klamhuse

PoppeLOGOnyt02

Vi har modtaget nedenstående kundgørelse:

Pr. d. 15 ds. slår vi dørene op til vor nye kolonialbutik til glæde for byens kræsne publikum! Vi anbefaler os med delikatesser fra nær og fjern. Af vort righoldige udvalg kan nævnes:

Alt i brun- og fedevarer, både lokale og oversøiske. Delikate charcuterievarer så som forskellig leverpostej, grov, hjemmelavet og fransk (den franske laver vi selv!) og diverse pølser i naturtarm. Altid lun hestesoufflé, høns og hjemmerøgede børnenakker. Stort udvalg i tang- og krølhårscigarer. Til de større fester har vi naturligvis altid bulgarske festcigarer og ikke mindst byens største sortiment indenfor husdyrlingeri.

Fedevarer
Barabbas Flejn slapper her af foran sin nye butik inden det store rykind d. 15. T.v. den
nyansatte bydreng, som har flere års erfaring fra detailhandlen. (Fot.:Fæcfoto)

Vi anbefaler os desuden med alt indenfor eksplosiver til hverdag og fest. Se vort store udvalg med selskabssprængmidler lige fra vore små, morsomme retningsbestemte bordbomber til den store, festlige “skrub-af”-ladning, som sætter en effektfuld afslutning på aftenen. Til erhvervsdrivende er vi leveringsdygtige i alt inden for fisker- og husmandsdynamit.

Vi glæder os til at se Dem på åbningsdagen, hvor der vil være udskænkning af vor hjemmelavede karbolsnaps samt knaldkarameller og kandiserede puddeltestikler til de små!

P. H. Agderstierne, Erhvervsreporter

SE OGSÅ:

HenvPoppeBORDELABE

Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image