Kategoriarkiv: Uncategorized

Skjulestedet for stinkende kaos

I nat var der aktivitet på det afspærrede område. Pølle var dukket op med gravemaskinen efter nogle dages forsinkelse, og jeg har i flere døgn camperet under et camouflagenet 100 meter fra Vammelmose Muddersø, hvor jeg i døgndrift har holdt et vågent øje med de skumle personager.

Gennem min natkikkert så jeg det ene læs jord efter det andet blive fjernet, og så skete det. Forbryderne var stødt på genstanden som de havde efterstræbt. Fra jorden blev en blyindfattet attachemappe hevet op og hele flokken jublede.

Jeg genkendte objektet med det samme. Hylsteret der indeholdt Undergangens Underbukser. Ildelugtende og farlige underbenklæder der havde tilhørt Rillepeter Rakkelpot, som i sin tid destruerede Klamhuse Kokainlager med sin livsfarlige flatulens. De havde fundet ud af hvor stofstumperne var nedgravet og nu var våbenet i deres besiddelse.

De skulle standses øjeblikkeligt. Ingen måtte have sådan en magt!

Hvad skete der resten af natten? Afsnit 6 giver os svaret!

VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Retur til avisens forside

Camoufleret travetur nær tomrummet

Lige før middag i dag sneg jeg mig forbi de mange advarselskilte og kravlede under afspærringstapen.

Ingen borgere havde tilladelse til at nærme sig området, så jeg måtte tænke kreativt. Jeg forklædte mig som et af skovens dyr og listede mig gennem Vammelmose frem mod søen. Først stirrede mændene i gummihabitterne, den benløse videnskabsmand og negertrioen på mig, men så blev de tilsyneladende overbevist af min dyreimitation. Jeg havde også øvet mig hele natten.

Jeg gik omkring mens jeg tog billeder, og optog lyde gennem mine mikrofoner. Jeg har senere transskriberet hele den samtale jeg nåede at optage.

Rakman Elpotto: ”Tænk at alle hoppede på den.”

Bibob: ”Det kan da være lige meget hvis Pølle ikke kommer med den gravemaskine. Han sagde at han ville være her klokken 11.05 præcis.”

Lula: ”Måske sidder han i kø.”

Wavadetduh: ”Ved latrinerne? Der er sgu da ingen kø på vejene. Bare han gider skynde sig, så vi kan få fat i den ekstremt hemmelige genstand vi leder efter.”

Mand i uniform: ”Gutter … Jeg synes den hjort står meget stille. I tror vel ikke at den lytter med?”

Rakman Elpotto: ”Kræet kan sgu da ikke forstå hvad vi siger.”

Mand i uniform: ”Jeg tror nu at jeg skyder den alligevel for at være på den sikre side.”

Wavadetduh: ”Gør du det. Jeg er haft lyst til kebab hele dagen…”

Som De, kære læser, kan høre var jeg nødsaget til at flygte fra stedet. Men jeg fik brugbare informationer med. Vi ved nu at det sorte hul er det rene humbug. Personerne her har lavet et gigantisk bluffnummer for at få fingrene i noget der ligger begravet på stedet, siden de skal bruge en gravemaskine. Med svar kommer der nye spørgsmål.

Hvem er hele denne flok i virkeligheden? Hvad skal de have gravet op? Hvem er den mystiske Pølle med gravemaskinen? Vil det hele tage en uventet drejning?

Hr. Nidding Halunk følger op på sagen, klik straks videre til
VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Retur til avisens forside

Nyt Dansk Romanforlag: FEDE-NIELS BIND 5

JULEFEST PÅ HALUNKENBORG er udkommet som e-bog.
Hent den straks, klik på billedet herunder!

Salgs- og distributionsbetingelser står på bogens sidste side.

Skal hele Nordvestjylland leve af plantefars i denne sure juletid? Fede-Niels og hans venner, blandt dem baron Halunk, siger nej, og en dramatisk frihedskamp tager sin begyndelse.

Svinskager Sogneavis bringer denne anmeldelse:

“Endnu en Gang overgaar Fede-Niels sig selv i heltemodig Selvopofrelse, der denne Gang har den klare Hensigt at redde Julen! Man glemmer næsten de store Afførings-Problemer, som han og bl.a. Franco døjer med midt i Fæcaliesuppedasen foraarsaget af Halallandsen og hans Medløberes ondskabsfuldt skurkagtige Fremfærd; en uhyggelig Gestaltning, hvis grufulde Metamorfose henimod den 24. December ikke bør røbes her.

De mange velkomponerede Sange akkompagnerer smukt den højspændte rectale Stemning, der foraarsager et sybaritisk Velbehag og Hoveddunk i Loftet ved Læsning paa WC-Kummen. De Kr. 3,99/1,99 er godt givet ud for dette Værk, der vil opnaa Klassikerstatus indenfor Fæcalielitteraturens store Mesterværker. og med Lethed taaler Sammenligning med Brunstjerne Brunsøns “Vejen til Tønden i Fæcalia”.

“Julefest på Halunkenborg” maa og skal filmatiseres., hvilket vil give den yderligere Kult-Status blandt alle Aldersklasser.” (kdt)

Nyd også sagaens foregående fire fede pletskud:

Fede-Niels bind 4: KAMPEN OM PJALTEGÅRDEN hentes her

Fede-Niels bind 3: DØDENS PØLSER hentes her

Fede-Niels bind 2: DOMMEDAG OG DUMMEBØDER hentes her

Fede-Niels bind 1: HIMMEL, HELVEDE, HOLSTEBRO hentes her

Retur til avisens forside