Opmærksomme læsere af vor nordvestjyske folkepresse vil have bemærket visse nylige ændringer i bladenes udseende. Dette, såvel som en igangværende modernisering af indholdet, hænger sammen med en dramatisk foryngelse og forstærkning af den redaktionelle ledelse.
Tiltrådt som ny eksekverende medredaktør er cand.philos & phallos Jalbert Bänno, søn af fækalieforvalter Hubert Bänno (1879-1981) og dennes hustru, certificeret puddelfrisør Bibbi Bänno (f. 1965).
– Jalbert Bänno har allerede nu gjort en stor frivillig indsats, når det gælder nordvestjysk friluftsmasturbation og turistlussering, udtaler avisens mangeårige redaktør, Louis B. Knockel. – Som medredaktør vil han i særdeleshed beskæftige sig med de mest aktuelle emner: Muhammedanere, hesteslagtning og afføringskvalitet.
Unge Bänno har gennemgået en intensiv tre-ugers universitetsuddannelse i Roskilde, Nørre Usseldrup og (pr. korrespondance) Riyadh, Saudi Arabien. Han er tiltrådt sin stilling og har fået kontor til højre for styrtlatrinen på bladhusets 11. etage.
De vidtgående studier har på ingen måde forvandlet unge Jalbert til en dødbider. Stimuleret af hestepilsner og tangcigarer opretholder han et smittende humør 23 timer i døgnet.
Herunder ses hans søstre, Irmgard og Hermina Bänno, der samtidig med Jalberts tiltrædelse er indsat i betroede stillinger som kaffe- og brunkageansvarlige på bladhusets chefetager.
Reportage og nekrolog: Crass Børsting Foto: Kyx Family Foundation m.fl.
Kalle P. Kyx, en af Nordvestjyllands førende folkedigtere og komponister, meldes død i en alder af 139 år, fem måneder, 11 dage og syv en halv time.
Sorg og medfølelse var mærkbar overalt i hjemsognene, da det uventede dødsfald blev bekendtgjort fra Klamhuse Festkrematoriums udråbstårn. Ganske vist er det mange år siden, at nogen har set digteren i bevægelse eller kommunikeret med ham på nogen måde, men hans sange og viser lever overalt, hvor nordvestjyder træffer sammen for at udveksle lussinger, dyrke masturbationsidræt eller inspicere det seneste døgns kollektive fækaliepræstationer.
Strofer som “Brun er døgnets høst, knug den mod dit bryst” og “Kom, sig goddag til Kalle, han la’r en lussing knalde” vil for evigt minde os om den arv af munter og folkelig visdom, Kalle Kyx efterlader.
Kalle var ældste søn af landsnedker, senere hundehusfabrikant Lupus Kyx-Kräuterwaffel, Klamhuse Vestermark. Allerede som tre-årig udviste han musikalsk interesse, og efter nogle få timer ved klaveret blev han anbragt som plejebarn hos kapelmester Harding Æ. Prügelwaffel, Blodhøj.
Her gjorde han karriere i de følgende næsten 100 år, indtil orkesteret blev tvangsopløst og et flertal af musikerne udvist til Holstebro. På dette tidspunkt havde Kyx dog for længst slået sit navn fast som viseforfatter og forsanger ved folkelige begivenheder, og han kunne derfor blive i barndomshjemmet. Storsognerådet tildelte ham en årlig hæderspension på kr. 14,39, senere pristalsreguleret til kr. 16,11 samt en pose granuleret kødfoder.
Kalle Kyx levede i et lykkeligt og trofast parforhold med fru Kylle Eurabia Kyx-Plauderwaffel, der delte hans kunstneriske interesser og var en habil stepdanser. Efter fruens alt for tidlige død som 104-årig omgav han sig med selskabskalkuner og andre betroede husdyr, hvoraf flere lærte at spille jødeharpe.
Dødsfaldet indtraf, da den gamle digter for første gang nogensinde havde søgt lægehjælp. Han led af tørhed i svælget og sad i venteværelset hos naturlægen, homosociopat Haburi Landkrave, Nørre Usseldrup, som pludselig hørte en knagende lyd derude fra. – Det var som et hustag, der styrtede sammen.
Naturlægen viklede den gamle mand ud af digterfrakken, og det viste sig, at hans torso var flækket bagtil, og at den i øvrigt var så godt som tom. – Han var simpelthen knastør, udtalte dr. Landkrave efter at have foretaget en hastig obduktion og sammenfejning af resterne.
I overensstemmelse med Kalle Kyx’ nøjsomme livsprincipper besluttede familien at bortspare den bekostelige kremering i Klamhuse og brændte i stedet liget udendørs ved hjælp af et lager af æselgødning, importeret fra Grækenland i 1944 og for nylig erklæret uegnet til menneskeføde. Bålet samlede hundreder af syngende nordvestjyder og flammede mange meter i vejret, men var overstået på få minutter.
Louis B. Knockel dirigerede fællessangen og lovede højtideligt at tage hånd om de efterladte kalkuner såvel som det kyxske løsøre. – Ikke en krumme skal gå til spilde, udtalte han, mens han med trøstende lussinger sendte den vemodige landpøbel hjemad.
