{"id":4139,"date":"2015-06-24T18:21:48","date_gmt":"2015-06-24T17:21:48","guid":{"rendered":"http:\/\/landsbytossen.dk\/?p=4139"},"modified":"2021-06-28T09:13:31","modified_gmt":"2021-06-28T08:13:31","slug":"4139","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/landsbytossen.dk\/?p=4139","title":{"rendered":"Dynamitfiskernes barske hverdag"},"content":{"rendered":"

\"HrJakobsenLOGO\"<\/a><\/p>\n

Jeg, hr. Jakobsen, ven af Det Knockelske Bladhus,\u00a0havde under\u00a0et bes\u00f8g p\u00e5 den ber\u00f8mte Brunm\u00f8lle Udflugtskro<\/a>, hvor jeg n\u00f8d\u00a0farserede hundel\u00e5r og drikkepetroleum, l\u00e6st en kort, men sp\u00e6ndende artikel om det forhenv\u00e6rende mandskab p\u00e5 HMS Knockel<\/a>, der havde fortsat livet p\u00e5 s\u00f8en som dynamitfiskere med udfart fra Blodhavn, naturligvis.<\/p>\n

Jeg benyttede mig af Nordvestjyske Sognetrafikselskabs tarmgasvehikel og n\u00e5ede rettidigt frem til Blodhavn Midtermole kl. 20.44 prc.<\/p>\n

Efter lettere s\u00f8gen p\u00e5 48,3 meter finder jeg moderskibet under ledelse af den mange\u00e5rige dynamitfisker Plusquam Schrunkenfeldt<\/a>. Jeg bestikker ham med en kasse h\u00e5ndvarme hestepilsnere for at tage mig med p\u00e5 s\u00f8en.<\/p>\n

Om bord m\u00f8der jeg dem.\u00a0S\u00f8m\u00e6ndene. Friske, vejrbidte og stolte. For det meste. En \u00e6ldre l\u00e6derhudet fisker sad og stoppede stavpiben med en ringe kvalitet af hedelyng-tobak. Han gabte, som om han bar alverdens byrder p\u00e5 sine skuldre, kl\u00f8ede sig som en kr\u00f8bling og spyttede som et barn – lige op i vinden, s\u00e5 spyttet fl\u00f8j tilbage og landede p\u00e5 hans bare kn\u00e6 – og trak s\u00e5 et stykke r\u00e5t, saltet torsk op af sine bukser og gav sig til at sutte p\u00e5 det som et lille barn.<\/p>\n

Vi st\u00e5r ud af havnen. Plusquam nikker hen mod HMS Knockel, som stolt ligger for anker i aftensolens r\u00f8de sk\u00e6r. “Hvis vi havde bare \u00e9n af deres f\u00e6kaliereaktorer<\/a>, var\u00a0vi n\u00e5et ud p\u00e5 7 minutter.” Plusquam forts\u00e6tter med t\u00f8r stemme: “At v\u00e6re p\u00e5 s\u00f8en igen er den st\u00f8rste lyksalighed i verden. At dynamitfiske giver ustandseligt h\u00e5b. At sove efter det h\u00e5rde slid er en lise.”<\/p>\n

N\u00e5r moderskibet er kommet p\u00e5 plads ude p\u00e5 bankerne, bliver b\u00e5dene sat i vandet, 4 styks. Alt imens bryder bes\u00e6tningerne ud i de kendte f\u00e6llessange af Kalle P. Kyx<\/a>.<\/p>\n

Herefter bliver\u00a0b\u00e5dene overladt til deres eget h\u00e5rde slid. \u00c5rene kommer i vandet, taktlussatoren s\u00f8rger for disciplin og fortsat driftig fart, ogs\u00e5\u00a0undertegnede fik et par kosmiske lussinger.<\/p>\n

\"Dynamitfiskere01\"<\/a><\/p>\n

B\u00e5dene spredtes som hemmelighedsfulde fingre, der\u00a0ikke kunne beslutte sig eller vidste, hvor de ville s\u00e6tte kursen hen, alt imens de hele tiden var p\u00e5 udkig efter et tilf\u00e6ldigt tegn, der gav l\u00f8fter om en stime fisk. En bev\u00e6gelse p\u00e5 en overflade, der pludselig begynder at koge, et skrig fra en vagtsom havm\u00e5ge, eller en anden farve p\u00e5 vandet, som afsl\u00f8rede et k\u00e6mpeinsekt<\/a> p\u00e5 rov.<\/p>\n

Her sad vi og afl\u00e6ste s\u00f8en i skumringstimen. Jeg forstod mig ikke p\u00e5 disse tegn, s\u00e5 jeg n\u00f8d\u00a0min medbragte drikkepetroleum og iagttog s\u00f8m\u00e6ndenes stikkende \u00f8jne, der afs\u00f8gte hver en b\u00f8lge, hvert et spr\u00f8jt.<\/p>\n

\"Foto<\/a><\/p>\n

Der var 4 m\u00e6nd med ialt otte h\u00e5ndsn\u00f8rer, 2 m\u00e6nd til hver side. Hver sn\u00f8re var udstyret med tredive dynamitst\u00e6nger. Disse sn\u00f8rer l\u00e5 midt i b\u00e5den og blev passet af en gammel, udslidt s\u00f8ulk, der havde oplevet alt for mange s\u00e6soner p\u00e5 bankerne. Alle var de indstillet p\u00e5 at bek\u00e6mpe s\u00f8ens ondskab, den n\u00e5desl\u00f8se fjende, den sikre sejrherre, Den Alm\u00e6gtige. Nu og da st\u00f8nnede den gamle s\u00f8ulk i s\u00f8vne, indtil lussatoren gav 2 ham lussinger med let hulet h\u00e5nd.<\/p>\n

S\u00e5dan l\u00e5 vi afs\u00f8gende i timevis i\u00a0agterlanternens sk\u00e6r, til sommersolens sp\u00e6de strenge kravlede over s\u00f8ens horisont. Alle som en var vi tr\u00e6tte, lussatorens h\u00e5nd m\u00e5tte k\u00f8les ned i s\u00f8ens k\u00f8lige vand.<\/p>\n

Lige som solens sk\u00e6rende lys tittede frem – ikke mere end ti meter borte, s\u00e5 langt gusen tillod os at se\u00a0–\u00a0begyndte overfladen at boble og koge. B\u00f8lgerne skiftede farve fra sort til gr\u00e5t og dern\u00e6st til skummende hvidt. \u00c5rsagen var noget, der kunne f\u00e5 alle dynamitfiskere til at v\u00e5gne med et s\u00e6t: En h\u00e6rskare af sm\u00e5bitte fisk piskede omkring i vandet, og som med et spring gennembr\u00f8d de gr\u00e6nsen til deres naturlige element.<\/p>\n

“Ti lussinger!” skreg den gamle s\u00f8ulk jublende. Lussatoren gav ham\u00a0ti sm\u00e6ldende lussinger, som kunne h\u00f8res ud til alle fart\u00f8jer i n\u00e6rheden.<\/p>\n

Da sm\u00e6ldene tav, kastede m\u00e6ndene med fr\u00e5de om munden de mange sn\u00f8rer i s\u00f8en, og pr\u00e6cis 3,14 sekunder derefter h\u00f8rtes eksplosioner fra n\u00e6r og fjern. Et kraftigt ryk fik b\u00e5dene til at gynge voldsomt. Sn\u00f8rerne blev sluppet, og kursen lagt\u00a0tilbage mod moderskibet, der stolt l\u00e5 i s\u00f8en med trawlet rigget og klart. I dobbelt tempo skar vi os igennem b\u00f8lgerne som en varm kniv gennem sm\u00f8r. Det var fokuserede s\u00f8m\u00e6nd, og\u00a0lussatoren glemte\u00a0sin pligt, da jeg m\u00e5tte ofre\u00a0til s\u00f8en med fine gylp.<\/p>\n

P\u00e5 ingen tid var vi fremme ved moderskibet, hvor b\u00e5dshagerne trak os hen til skibssiden. Da jeg var kommet til mig selv, s\u00e5 jeg over r\u00e6lingen hele havoverfladen d\u00e6kket af et\u00a0s\u00f8lvgr\u00e5t sk\u00e6r, som aldrig syntes at ville f\u00e5 en ende. Fiskeh\u00f8sten var allerede ved at blive halet ind og h\u00e6ldt ned i lasten med flere t\u00f8nder salt\u00a0ovenp\u00e5.<\/p>\n

\"Dynamitfiskere03\"<\/a><\/p>\n

Plusquam Schrunkenfeldt, en h\u00e5rd mand med en stor h\u00f8gen\u00e6se og med mere stridt h\u00e5r p\u00e5 kroppen end et arrigt pindsvin, gik med bare f\u00f8dder og i laset t\u00f8j som resten af sit mandskab. Han beh\u00f8vede hverken guldkvaster eller s\u00f8lvfl\u00f8jter for at ud\u00f8ve sin autoritet. Han havde v\u00e6ret femogtyve \u00e5r p\u00e5 de store banker. Han kunne bande eller smile, som han lystede. Hans ordrer havde samme v\u00e6gt. Han herskede i kraft af sin dygtighed, sin klogskab og det held, han havde som dynamitfisker.<\/p>\n

Mens han nu stod og overv\u00e6rede lastningen, smilede han, og det havde han god grund til. Skibet\u00a0var fyldt med fisk og salt. En m\u00e5ske ikke s\u00e6rlig stor triumf set med verdens \u00f8jne, men en k\u00e6mpetriumf for mandskabet. Det bet\u00f8d ikke bare, at at alle\u00a0nu havde r\u00e5d til fodt\u00f8j, men ogs\u00e5, at der var r\u00e5d til at betale kreditten p\u00e5 husmandsbordellet<\/a> og endda bringe en \u00f8re eller to med hjem til fruen.<\/p>\n

Tr\u00e6tte, glade dynamitfiskere. Det er den bedste skildring jeg kan give for denne hjemtur mod Blodhavn. Selvo m de lignede blege, h\u00e6ngte landevejsr\u00f8vere i solens bidende varme, sang de med en velkendt jamrende stemme, som kunne g\u00e5 selv en engel p\u00e5 nerverne.<\/p>\n

Efter en forrygende indsejling i Blodhavn, stod lodsen klar ved molen med lodsvehikler og tvangsturister. Herfra blev lasten fragtet n\u00e6nsomt til Blodhavn Dynamitfiskeriauktion, hvor hvert enkelt pund blev solgt for\u00a0kr. 0,89 og 2 lussinger.<\/p>\n

Jeg takkede \u00e6rb\u00f8digt Plusquam Schrunkenfeldt for turen og indsigten i, hvordan det stolte folk i sognet f\u00e5r de uundv\u00e6rlige fisk.<\/p>\n

EFTERSPIL: FED MAND HUGGER D\u00d8DE FISK,
\nTJENESTEPIGE KASTER SIG I MINE ARME<\/h2>\n

Jeg havde til denne lejlighed gemt en enkelt r\u00f8d hestepilsner, som jeg knappede op. Duften af\u00a0det syrlige indhold stimulerede mine sanser betragteligt, og jeg vandrede ned mod stranden, fast besluttet p\u00e5 at sidde og nyde aftensolen.<\/p>\n

\"Dynamitfiskere04\"<\/a><\/p>\n

Jeg fandt en klit at sidde ved, og i det samme s\u00e5 jeg en herre komme vandrende i vandkanten med sin huggert draget. Sk\u00f8nt han prustede og st\u00f8nnede, og hans k\u00e6mpekorpus havde kunnet tjene som et skibsanker, var han\u00a0adr\u00e6t nok, n\u00e5r der var behov for det. Hans vattersotige h\u00f8jre arm for frem og huggede i de d\u00f8de fisk, der fl\u00f8d i vandkanten fra tidligere dynamitfiskerier. En matrosdreng p\u00e5 7 \u00e5r fra HMS Knockel fors\u00f8gte at l\u00f8be forbi .<\/p>\n

“H\u00f8r her, unge mand!” br\u00f8lede han. “kan du ikke kende en t\u00f8rstig mand, n\u00e5r du ser en?”.<\/p>\n

P\u00e5 vej tilbage mod Blodhavn Midtermole<\/a>\u00a0st\u00f8dte jeg p\u00e5 2 tjenestepiger, som samlede daggamle fisk fra stranden.\u00a0Da jeg n\u00e5ede helt hen til dem, smilte den ene\u00a0udfordrende til mig og samlede en fisk op og vendte den om, hvorp\u00e5 hun med et pludseligt glimt i \u00f8jet rakte mig den. Den var un\u00e6gtelig af den mest uanst\u00e6ndige form, man kunne forestille sig. Idet hun gav mig den i h\u00e5nden, faldt fisken nedad som et slapt lem, men i sidste \u00f8jeblik vendte hun den opad, s\u00e5 den mindede fuldst\u00e6ndig om et erigeret lem.<\/p>\n

S\u00e5 var det, som om hun pludselig snublede og faldt ind mod mig, og jeg strakte mine tr\u00f8stende h\u00e6nder op for at gribe om hendes bryster. Hun gav et gisp fra sig, som om de var hendes lidenskabs br\u00e6ndpunkt. Og s\u00e5 stod vi t\u00e6t sammenslyngede og kyssede hinanden, mens min sande manddom gjorde alle fingerkoraller til skamme.<\/p>\n

“G\u00f8r det hurtigt! Hvis jeg skriger, skal du ikke tage dig af det. Nu! Nu! Tag mig nu!” Hun skreg h\u00f8jt \u00e9n gang og r\u00e5bte s\u00e5 “Mor! Mor!” med halvkvalt stemme. Hvorvidt hun kaldte p\u00e5 sin afd\u00f8de mor eller den Evige Guds Moder, kunne kun Himlen afg\u00f8re. Hendes smerte var kort, og det samme var min ekstase. Efter\u00a0mange m\u00e5neders afholdenhed f\u00f8ltes det, som n\u00e5r smeltet ild bryder skorpen p\u00e5 en bjergtinde.<\/p>\n

Tjenestepigen sagde til de f\u00f8rste glimtende stjerner p\u00e5 aftenhimlen, og til mig: “Nu er vi fri!”<\/p>\n

Jeg takkede for fisken og n\u00e5ede frem til Blodhavn Midtermole, hvor tarmgasrutens bus var ved at varme op. N\u00f8dt\u00f8rftsfrue Tut var med p\u00e5 vehiklet, s\u00e5 jeg vidste, at rejsen hjem ville foreg\u00e5 strengt\u00a0disciplineret og rettidigt.<\/p>\n

SE OGS\u00c5:<\/strong><\/h3>\n

\"HenvHalunkHOTELDRAMA\"<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg, hr. Jakobsen, ven af Det Knockelske Bladhus,\u00a0havde under\u00a0et bes\u00f8g p\u00e5 den ber\u00f8mte Brunm\u00f8lle Udflugtskro, hvor jeg n\u00f8d\u00a0farserede hundel\u00e5r og drikkepetroleum, l\u00e6st en kort, men sp\u00e6ndende artikel om det forhenv\u00e6rende mandskab p\u00e5 HMS Knockel, der havde fortsat livet p\u00e5 s\u00f8en som dynamitfiskere med udfart fra Blodhavn, naturligvis. Jeg benyttede mig af Nordvestjyske Sognetrafikselskabs tarmgasvehikel og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"quote","meta":{"footnotes":""},"categories":[2,472,20,4,75,46,6,7,1],"tags":[58,604,601,605],"class_list":["post-4139","post","type-post","status-publish","format-quote","hentry","category-arbejdsmarked","category-gastronomi","category-husdyr","category-lussinger-2","category-moderne-teknik","category-oldinge","category-presserende-lokalnyt","category-ranke-personligheder","category-uncategorized","tag-blodhavn","tag-dynamitfiskere","tag-hr-jakobsen","tag-tjenestepiger","post_format-post-format-quote"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4139","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4139"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4139\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9753,"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4139\/revisions\/9753"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4139"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4139"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4139"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}