Agent Rusk Petersen tændte en smøg, mens han betragtede kalkunerne besørge voldsomt og synkront. Der var fare på færde.
Fuglene var hans venner. Solide samarbejdspartnere. Diarre var deres måde at råbe vagt i gevær på.
“Jeg må for alt i verden ikke forlade kalkunhuset…” Han pulsede på cigaretten. “I hvert fald ikke i øjeblikket.”
Han var på en hemmelig mission:
“Stop professor Tordenborg, alias Tudsen,” lød ordren. Det virkede simpelt, men det var langt fra en let opgave.
“Hallo, mister?” lød det gebrokkent uden for det lille træhus.
Han listede frem til døren og åbnede den en anelse.
Det var to japanske turister med fotografiapparater.
“We taking picture of you?”
Agent Rusk mærkede sine narcissistiske tendenser blusse op som balstyriske flammer. Dette var et fristende tilbud, men var det en god idé?
Turisterne smilede ivrigt.
“We big fans!”
“Really?” Rusk flåede døren op, så brædderne og hængslerne beklagede sig. Endelig nogen, der satte pris på hans bedrifter. Sande fans fortjente at fotografere hans person, til deres fingre blev ømme.
“To dark in here. Outside better!” råbte turisterne bestemt.
“Okay.” Agenten rettede på slipset og strøg håret tilbage. Han trådte stolt ud af døren og poserede energisk foran turisterne.
I det samme sprang en korpulent herre frem fra sit skjul bag en folkevogn. Tudsen.
Før Rusk vidste af det, var han omringet af banditter.
“Åh, De faldt for det gamle japanertrick,” grinede prof. Tordenborg.
“Pokkers!” brummede agent Rusk ærgerligt. “Det var det første, de advarede mig imod på agentskolen. Hvordan kunne jeg være så tåbelig?”
“Flot arbejde, drenge.” Tudsen rakte sin bolsjedåse frem mod turisterne. “Her er lidt mundgodt for jeres indsats!”
Udlændingene tog et bolsje hver og stak af.
Rusk Petersen så sammenbidt ud. Belusket og sat til skue.
En letpåklædt kvinde dansende ind i cirklen til ham, svingede med en rød gummihynde.
Tudsen grinede fjoget.
“Dette er Helga,” sagde han, mens han stoppede en blodkaramel i munden. “Er De rede til en parringsdans med døden?”
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Spring til kalenderblad nr.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Så kan man leve resten af sine dage uden at have fået slutningen på dette drama.
Jeg vil klage.
Det være hermed gjort
Jeg deler Deres berettigede klagemål. Forfatteren Abu Skodhorst skylder os et bind 2!