Den korsf\u00e6stede grev Lambert t\u00e6nkte over sit forspildte liv. Hvad havde han at sige til sit forsvar p\u00e5 dommens dag? Hvordan ville han forklare, at han i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5rtier havde ford\u00e6rvet og mistet alt det, hans stolte, h\u00e5rdhudede forf\u00e6dre gennem \u00e5rhundreder byggede op? Lige nu, mens han hang og ventede p\u00e5 d\u00f8den, var Knockelborg ved at falde i h\u00e6nderne p\u00e5 den slibrige advokat Best og den afskyelige Rane Rakkelpot, Rundknockel-sl\u00e6gtens onde \u00e5nd.<\/p>\n
T\u00e5rer og salmiakstinkende resturin dryppede fra Lamberts kuldesk\u00e6lvende legeme. Var der overhovedet formildende omst\u00e6ndigheder, n\u00e5r hans regnebr\u00e6t skulle g\u00f8res op? Jo, dengang han lod v\u00e6re med at stj\u00e6le en flaske vodka fra en sovende russisk s\u00f8mand i Blodhavn… og dengang, han gav ekstra drikkepenge p\u00e5 s\/m-bordellet i Lemvig. 100 procent skurk var han ikke, kun 99,9867 eller deromkring.<\/p>\n
Swish!<\/p>\n
Et par m\u00f8rke skygger stod i en bue ned fra himlen, og to voldsomme plask afbr\u00f8d grevens forpinte tanker\u00e6kke. Fedtet, kl\u00e6brigt materiale spr\u00f8jtede i vejret. Lidt efter dukkede forklaringen op over bredden af Knockelborgs voldgrav.<\/p>\n
“Lille Gylla!” st\u00f8nnede greven, der havde genkendt sin datter p\u00e5 figuren. Ved siden af hende kom en t\u00e5rnh\u00f8j mand til syne.<\/p>\n
Efter afskydning med kanon fra Holstebro var Gylla og Bob landet uhyre pr\u00e6cist i voldgraven under en af slottets udend\u00f8rs styrtlatriner. Her var et meterdybt lag af mange \u00e5rhundreders til stadighed bl\u00f8dgjorte f\u00e6kalier, s\u00e5 de to unge var uskadte, omend tils\u00f8lede fra top til t\u00e5.<\/p>\n
De n\u00e6rmede sig, og den k\u00e6mpem\u00e6ssige Bob trak korset op fra den frosne jord. I l\u00f8bet af et \u00f8jeblik var greven befriet. Nogle opfriskende kropslussinger og et par svirp hen over de bl\u00e6vrende kinder blev det ogs\u00e5 til.<\/p>\n
Kul\u00f8r, livsmod og h\u00e5b vendte tilbage, og morgenlys begyndte at tr\u00e6kke sine gr\u00e5 gardiner op over Nordvestjyllands himmel.<\/p>\n
“Skal vi g\u00e5 indenfor og varme os ved urinkraftv\u00e6rket i k\u00e6lderen?” foreslog Gylla. “En lille kop roesuppe kunne der m\u00e5ske ogs\u00e5 vanke.”<\/p>\n
“Jeg tror ikke, vi f\u00e5r adgang,” svarede grev Lambert. “M\u00e5ske skal vi for evigt vende snuderne mod Holstebro og en tilv\u00e6relse som bistandsproletarer.”<\/p>\n
“Det er d\u00e9r, vi lige kommer fra,” svarede den h\u00f8je mand, som greven endnu ikke havde genkendt.<\/p>\n
“Schhhy,” l\u00f8d det fra Gylla. “Vi f\u00e5r selskab!”<\/p>\n
Ja, fra et sted ude i halvm\u00f8rket h\u00f8rtes musik. Elastikharpevirtuosen Jollah Prumz og \u00f8stfrontveteranen Benito Schneckelfritz-Frederiksen marcherede frem i spidsen for en hundredetallig skare af landproletarer, slubbertlogebr\u00f8dre, masturbationsidr\u00e6tsm\u00e6nd og andre bekymrede nordvestjyder. St\u00f8rre husdyr og s\u00e5gar en pensioneret cirkuselefant fulgte med, og nu sang folkemassen i taktfast kor:<\/p>\n
G\u00f8r det ondt, g\u00e5r det godt?<\/em> Friske t\u00e5rer tr\u00e5dte frem i grevens tudse\u00f8jne, og hans penis viste ogs\u00e5 tegn p\u00e5 genoplivelse.<\/p>\n “Til kamp!” br\u00f8lede han.<\/p>\n (Forts\u00e6ttes her<\/strong><\/a>)<\/em><\/p>\n
\nAlt udg\u00e5r fra dette slot!<\/em>
\nRed vor gamle slambertgreve,<\/em>
\nlad ham spr\u00e6lle, lad ham leve!<\/em><\/p>\n
![\"Knockelborg](\"http:\/\/landsbytossen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/11\/Knockelborg-promotion.jpg\")
<\/a><\/p>\n