Den jernbesl\u00e5ede d\u00f8r til diskotek “Wankers 101” gik op, og et spontant gl\u00e6desskrig fandt vej ud mellem\u00a0Gyllas r\u00f8de l\u00e6ber.<\/p>\n
P\u00e5 trappen foran diskoteket stod en 207 centimeter h\u00f8j mandsperson, if\u00f8rt st\u00f8vler, skridtbeskytter, skudsikker vest og hjelm, sidstn\u00e6vnte modelleret efter den pr\u00f8jsiske pikkelhue, som kejser Wilhelm II bar ved s\u00e6rlige lejligheder indtil 1918.<\/p>\n
Manden var Bob, Gyllas Bob, og hun spurtede over gaden fra det parkerede advokatvehikel, sprang i vejret og fik fat med begge arme om halsen p\u00e5 ham.<\/p>\n
“Bob, \u00e5h Bob, jeg har savnet dig som en vanvittig!”<\/p>\n
“Totalt aldeles i lige m\u00e5de, Honningt\u00e6rte, men giv slip og g\u00e5 til side, nu, lige nu. Jeg er p\u00e5 arbejde og skal rydde gaden for afviste masturbanter og andet menneskeligt affald. Smut indenfor og be’ om en cola med citronskive p\u00e5 min regning.”<\/p>\n
Gylla parerede ordre. “Wankers 101” hed stedet, som hun aldrig f\u00f8r havde bes\u00f8gt. Var der 101 til stede i det r\u00f8dligt oplyste rum? Noget i den retning. Var de wankers alle som en?<\/p>\n
Det skulle meget snart vise sig. Hun var kun n\u00e5et halvvejs hen til baren, da en fedladen herre, if\u00f8rt lilla smoking og halsklud, sp\u00e6rrede vejen.<\/p>\n
“Du kommer i rette tid,” sagde han. “Vores poledancer har meldt sig syg med m\u00e6slinger, tyfus og difteri, s\u00e5 tribunen er ledig. Smid frakken og kom i gang!”<\/p>\n
* * *<\/p>\n
Hjemme p\u00e5 Knockelborg havde advokat Willy Best med stor forsinkelse samlet sit t\u00f8j op fra gulvet og taget det p\u00e5. Gr\u00e6dende gik han gennem slottets tomme sale. Hvor var komtesse Gylla og grev Lambert? Hvor var tjeneren og tamgrisen? Hvad var det for et mareridt, han optr\u00e5dte i?<\/p>\n
Han kiggede ud ad vinduet. Hvor f***** i h****** var hans specialbyggede storvehikel?<\/p>\n
Damp sivede ud gennem spr\u00e6kkerne i en fr\u00f8nnet d\u00f8r. Dr. Best \u00e5bnede den og kiggede ned ad en trappe. Gn\u00e6kkende latter og motorlyde steg sammen med gullige dampskyer op fra slottets k\u00e6lder. Urinkraftv\u00e6rket var g\u00e5et i gang.<\/p>\n
Sn\u00f8ftende bev\u00e6gede han sig ned ad de slidte stentrin. Kunne julen endnu n\u00e5 at blive reddet?<\/p>\n