Rane Rakkelpot l\u00e5ste k\u00e6lderd\u00f8ren, listede ind i grevens sovegemak og rodede garderoben igennem.<\/p>\n
Der var tydelige fysiologiske forskelle p\u00e5 Lambert von Rundknockel og Rane Rakkelpot. Greven var en benet mand, hvilket man ikke kunne sige om Rane. Til sit held fandt han dog en habit af str\u00e6kstof, som han m\u00f8jsommeligt trak ned over sit fl\u00e6skede legeme. Han strammede gummiremmene og stillede sig majest\u00e6tisk foran spejlet. S\u00e5 greb han sin sminked\u00e5se og malede sine \u00f8jenbryn kraftigere og lavede bakkenbarter af sin k\u00f8nsbeh\u00e5ring og kontaktlim.<\/p>\n
“Fridolph!” r\u00e5bte han.<\/p>\n
Et par trippende f\u00f8dder kom n\u00e6rmere gennem gemakkerne, indtil d\u00f8ren gik op til det respektive lokale.<\/p>\n
“Greven \u00f8nsker?” udbr\u00f8d kammertjeneren og sp\u00e6rrede \u00f8jnene op ved synet af den fedladne person der gjorde sig til foran spejlet. “Jamen, hr. Greve. Hvad er der sket? De er blevet s\u00e5 …”<\/p>\n
“Fed? Ja, jeg er selv chokeret. L\u00e6gen siger det skyldes for meget vand i kroppen. Det er sket bare lige pludselig.”<\/p>\n
“Hvor forf\u00e6rdeligt. Er der noget jeg kan g\u00f8re for Dem?” st\u00f8nnede Fridolph.<\/p>\n
Rane Rakkelpot smilede ved tanken om. at han havde narret kammertjeneren.<\/p>\n
“Ja, lille tjenermand,” nikkede den falske greve. “Jeg skal tydeligvis ikke have mere vand, s\u00e5 De kan servere mig en br\u00e6ndevin. Og derefter kan De g\u00e5 i gang med at l\u00e6gge alt mit t\u00f8j ud, s\u00e5 jeg kan v\u00e6re i det.”<\/p>\n
“Der burde v\u00e6re et par gardinrester i k\u00e6lderen, som jeg kan bruge,” sagde Fridolph.
\n“De m\u00e5 ikke g\u00e5 ned i k\u00e6lderen!” skreg Rakkelpot. “H\u00e5ndv\u00e6rkeren flatulerer. Det lugter!”<\/p>\n
* * *<\/p>\n
Rakkelpot stod i forhallen og lavede en skitse p\u00e5 en rulle toiletpapir. En ombygning var uundg\u00e5elig. Der manglede b\u00e5de det ene og det andet. Det lignede jo et faldef\u00e6rdigt mausoleum.<\/p>\n
Hvis Rane skulle tage over som herre p\u00e5 Knockelborg, skulle der v\u00e6re m\u00f8bler, statuer og flere tjenere. Der skulle ogs\u00e5 lappes huller i v\u00e6ggene og isoleres bedre. Men han manglede materialer; tyggegummi, halm, mudder og r\u00f8dler. Det blev dyrt, men han havde da penge p\u00e5 kistebunden.<\/p>\n
Rane kontaktede sine venner i nabobyen og hyrede dem til at renovere slottet. Derefter ringede han til den n\u00e6rmeste boligforretning og bestilte m\u00f8bler og gulvt\u00e6pper til hele Knockelborg. Navnet burde der g\u00f8res noget ved. Ny ejer. Nyt navn.<\/p>\n
“Rakkelborg, selvf\u00f8lgelig,” grinede Rane.<\/p>\n
“Gyyyyllaaaaa?!” l\u00f8d det ovenp\u00e5. “Gyyyyllaaaaa, jeg er klaaaaar! Hvoor er duuu?!”<\/p>\n
Rane stirrede mod trappen. Han kunne efterh\u00e5nden ikke overraskes mere. Selvf\u00f8lgelig var matriklen ogs\u00e5 hjems\u00f8gt. Han sukkede og foretog endnu et opkald.<\/p>\n
“Det er Ra… \u00f8h, Lambert von Rundknockel. Jeg vil gerne bestille en eksorcisme!”<\/p>\n