Fridolph sukkede dybt og t\u00e6ndte med t\u00e6llepr\u00e5sen sin sidste marehalmscerut af 3die sortering fra \u00e6sken han havde f\u00e5et i gave ved sit 50-\u00e5rs jubil\u00e6um i sl\u00e6gten Rundknockels tjeneste. Den smagte forf\u00e6rdeligt, og lugtede om muligt endnu v\u00e6rre.<\/p>\n
\u201dAk, ja\u2026\u201d st\u00f8nnede han og inhalerede, medens Lullah i sengen ved siden af snorkede h\u00f8jlydt.<\/p>\n
End ikke en rask omgang h\u00e5rd dyrekopulation havde frigjort Fridolph fra det dystre sindelag, og han l\u00e5 nu og gruede over hvad fremtiden ville bringe. Det hele var s\u00e5 forbandet h\u00e5bl\u00f8st, og hvad ville mon blive det n\u00e6ste? Amputering? Indemuring? Nu havde han tilsyneladende ogs\u00e5 mistet h\u00f8relsen p\u00e5 det ene \u00f8re, efter grevens akrobatiske storlussing. Han var slidt og kunne simpelthen ikke mere.<\/p>\n
\u201dM\u00e5ske man blot skulle styrte sig i voldgraven!\u201d\u00a0 t\u00e6nkte han h\u00f8jt, medens Lullah afgav en boblende fjert. “N\u00e5, godnat lille Lullah, og husk, at i morgen er der atter en dag!\u201d hviskede han, slukkede cerutten i natpotten, pustede t\u00e6llelyset ud, og gled ind i en dr\u00f8mmefyldt s\u00f8vn.<\/p>\n
* * *<\/p>\n
Stedet var Lyndanisse, i det Herrens \u00c5r 1219, den femtende juni, klokken 13:27prc. Ridder Klyne og Sture M\u00f6egschwien stod og skuede ud over valpladsen, hvor ligene l\u00e5 som n\u00e5lepuder overalt.<\/p>\n
\u201dDet er nu vi m\u00e5 g\u00f8re udfald, medens de Vender flygter til alle sider! Sejren er s\u00e5 godt som vor!\u201d udbr\u00f8d Klyne begejstret.<\/p>\n
\u201dEster,\u201d svarede Sture t\u00f8rt.<\/p>\n
\u201dHvad er der nu med hende\u2026?\u201d spurgte Klyne irriteret, medens han t\u00f8rrede blodet fra mangen vantro usling af i det hvide linned.<\/p>\n
\u201dJamen, jeg t\u00f8r ikke,\u201d peb Sture, og sked langsomt i sin rustning. \u201dDet er farligt! Og jeg m\u00e5 ikke for min moar, og jeg har d\u00e5rligt kn\u00e6. Og det er ogs\u00e5 begyndt at regne\u2026\u201d<\/p>\n
Klyne greb med sin stridshandske om halsen p\u00e5 Sture og l\u00f8ftede ham op i udstrakt arm.<\/p>\n
\u201dKryster! Hvis jeg l\u00f8ber alene frem nu, s\u00e5 skal du sv\u00e6rge ved T\u00e5rnet i G\u00e5ser\u00f8d, at hvis du eller din usle sl\u00e6gt nogensinde beder om min hj\u00e6lp igen, s\u00e5 vil alt hvad der er dit, blive mit!\u201d snerrede ridderen.<\/p>\n
\u201dJa, ja, nuvel, s\u00e5 f\u00e5r det v\u00e6re s\u00e5dan,\u201d gispede Sture, der var blevet bl\u00e5 i hovedet.<\/p>\n
\u201dElendige hund!\u201d svarede Klyne og lod Sture falde til jorden med et bump.<\/p>\n
Ridderen tog sin hjelm af og kastede den i hovedet p\u00e5 Sture, der klynkede ynkeligt. En solstr\u00e5le oplyste et \u00f8jeblik den tapre Klynes noble ansigt.<\/p>\n
\u201dFor Danmark, Kongen, Tipsl\u00f8rdag, Otto Duborg, sovs og kartofler, og vor kristne danske tro!\u201d skreg han ud over ingenmandsland og l\u00f8b fortsat skrigende ud i landskabet med h\u00e6vet sv\u00e6rd.<\/p>\n
En kastevind greb det blodige stykke stof og bl\u00e6ste det langt op i luften\u2026<\/p>\n
* * *<\/p>\n
\u201dAaaaargh!\u201d skreg Fridolph, idet han v\u00e5gende fra det r\u00e6dselsfulde mareridt. \u201dKlyne er Rane!\u201d r\u00e5bte han og plantede i vildelse en albue dybt ind i siden p\u00e5 Lullah, der prompte stordef\u00e6kerede i sengen.<\/p>\n
\u201dKlyne er Rane\u2026\u201d gentog han, som for at overbevise sig selv. Han greb ud efter \u00e6sken med cerutter, men der var ikke flere tilbage.<\/p>\n