“Smukt,” sagde Willy og satte sig p\u00e5 sengen ved siden af Gylla. “Hvem er denne Bob?”<\/p>\n
“Manden som mit hjerte tilh\u00f8rer,” sukkede Gylla. “Men nu skal jeg giftes med Dem. \u00d8V, ALTS\u00c5! Gylla og Willy lyder forkert. Gylla og Bob lyder som en stemt festguitar.”<\/p>\n
Advokaten s\u00e5 eftert\u00e6nksomt ud i luften, iinden han kiggede p\u00e5 hende med et venligt udtryk:<\/p>\n
“Du har ret,” sagde han og nikkede. “Jeg ringer til navnekontoret og skifter navn til Bob omg\u00e5ende.”<\/p>\n
“Jamen,” klynkede Gylla. “Det var ikke det jeg m…”
\n“Ingen \u00e5rsag, min k\u00e6re. S\u00e5 bliver du alligevel gift med en Bob. En kombineret jule- og bryllupsgave fra mig.”<\/p>\n
“Willy. Jeg …”
\n”
\nKald mig bare Bob!” Han kyssede hende med sine herpesramte slyngell\u00e6ber.<\/p>\n
* * *<\/p>\n
Klonk, klonk, klonk! Rane bankede p\u00e5 urinreaktoren med j\u00e6vne mellemrum, s\u00e5 det l\u00f8d som om han lavede noget. Det hele var et led i en st\u00f8rre plan.<\/p>\n
“Hvad er det for noget humbug!” Greven trampede ned i k\u00e6lderen. “To dage?! Vr\u00f8vl. De f\u00e5r 17 minutter! Vend Dem om, s\u00e5 jeg kan se Dem i \u00f8jnene n\u00e5r jeg disciplinerer Dem!”<\/p>\n
Den falske h\u00e5ndv\u00e6rker drejede sig om og stirrede tilbage med et fandenivoldsk smil.<\/p>\n
“De ser bekendt ud,” sagde Lambert von Rundknockel. “Har jeg pryglet Dem f\u00f8r?”<\/p>\n
“Det kan man godt sige.” Rane fjernede sin forkl\u00e6dning og gav greven en olfert.<\/p>\n
“Rakkelpot?” gispede Lambert chokeret. “Det skal De f\u00e5 betalt!”<\/p>\n
“Knockelborg tilh\u00f8rer mig,” gn\u00e6ggede Rane. Han placerede grevens underbuksekant p\u00e5 et rusten s\u00f8m p\u00e5 murstensv\u00e6ggen et godt stykke over jorden. Lambert dinglede hj\u00e6lpel\u00f8st, medens det strammede omkring rectum og testiklerne.<\/p>\n
“Jeg skal nok f\u00e5 fat i Dem og deres familie, Rane Rakkelpot!”<\/p>\n