Advokaten bev\u00e6gede sig hjemmevant gennem slottets sale, som om det allerede var hans ejendom. I denne formiddags gr\u00e5 lys var der mest tomhed omkring ham. Gobeliner, rustninger og familieportr\u00e6tter havde grev Lambert for l\u00e6ngst bortsolgt. Bogsamlingen var — bortset fra en telefonbog og nogle Sven Hazel-v\u00e6rker i paperbackudgaver — ogs\u00e5 r\u00f8get p\u00e5 auktion. I spisesalen stod tarvelige campingm\u00f8bler af plastic, og n\u00e6ste gemak var fyldt op med sammenstuvet skrammel, latrint\u00f8nder og en udrangeret cykel.<\/p>\n
Han krabbede sig op ad en muret spindeltrappe og h\u00f8rte nu en fin, spr\u00f8d stemme klinge ovenfra. Komtessa Gylla sad i sit t\u00e5rnv\u00e6relse og sang for sig selv:<\/p>\n
Mit lille hjerte banker<\/em> Willy Best standsede, mens verset blev gentaget. Han pressede en flad h\u00e5nd mod habitjakkens bryst. Klare t\u00e5rer l\u00f8b ned over hans l\u00e6deragtige slubbertfj\u00e6s.<\/p>\n
\naf l\u00e6ngsel og af savn;<\/em>
\ns\u00e5 tunge er de tanker,<\/em>
\nder kredser om dit navn:<\/em>
\nBob, oh Bob og mere Bob,<\/em>
\njeg savner dig med sj\u00e6l og krop!<\/em><\/p>\n