Hestestalden var tom. Den allersidste af de engang s\u00e5 pr\u00e6gtige knockelborgske gangere var for l\u00e6ngst blevet afh\u00e6ndet til s\u00e6befabrikken, og kun bidm\u00e6rkerne i de gamle vakkelvorne tr\u00e6b\u00e5se, og det ildelugtende lag af r\u00e5dnende hesteg\u00f8dning vidnede om fordums storhed. H\u00e9r havde egnens dygtigste galopheste engang st\u00e5et i den isnende kulde og sultet, og skambidt hinanden, efter en velfortjent omgang aftenprygl. Nu var der slet intet tilbage.<\/p>\n
\u201dAD!\u201d, udbr\u00f8d Gylla, da hun satte sin porcel\u00e6nsfine fod ned i det afskyelige s\u00f8le. \u201dHvordan skal jeg nu komme til Holstebro? Jeg kan jo ikke f\u00f8re s\u00e5dan et automobilk\u00f8ret\u00f8jsvehikel! Det har vi jo altid haft folk til! \u00c5h, bare de dog ikke havde skudt den ford\u00f8mte abekat. \u201d<\/p>\n
Hun g\u00f8s ved tanken om den v\u00e6mmelige advokat, hans pisk og hans halvmeterdildo, og knugede den slimede abeh\u00e5nd.<\/p>\n
\u201dJeg ville \u00f8nske det allerede var Jul!\u201d deklamerede hun fnysende, og gik ud p\u00e5 g\u00e5rdspladsen, hvor der til hendes store forundring nu l\u00e5 et centimetertykt lag sne. Hyrevognen stod\u00a0tom og forladt, og lysene fra hovedbygningens vinduer var alle slukkede. Hun stred sig klynkende gennem den fygende bl\u00e6st, og gik indenfor.<\/p>\n
* * *<\/p>\n
Oppe i festsalen var greven ikke just tilfreds med nyheden om de to dages ventetid p\u00e5 reparationerne.<\/p>\n
\u201dSig mig, er De overhovedet i stand til at fremkomme med bare delvist gode nyheder, De elendige budslave,\u201d snerrede han, medens han sprang ned p\u00e5 gulvet, synligt irriteret.<\/p>\n
\u201dJamen, der er desv\u00e6rre ikke noget at g\u00f8re. De m\u00e5 bev\u00e6bne Dem med t\u00e5lmodighed, hr. greve,\u201d svarede Fridolph, noget valent.<\/p>\n
\u201dGU\u2019 FANDEN I HEDE HULE HELVEDE VIL JEG EJ!\u201d skreg greven, og snurrede rundt i en pirouette, medens han smurte den stakkels tjener en knaldende lussing, der sendte ham rullende hen over middagsbordet, s\u00e5 han med en klirrende brag rev hele det engelske spisestel med sig i faldet.<\/p>\n
\u201dOg d\u00e9r r\u00f8g s\u00e5 det sidste s\u00e6t Bing & Crosby, som endnu ikke er pantsat!\u201d konstaterede greven lakonisk. \u201dMen bare rolig; det vil blive fratrukket Deres lusede l\u00f8n, som De i \u00f8vrigt godt kan kigge i vejviseren efter!\u201d<\/p>\n
Fridolph rejste sig fortumlet, og fremstammede: \u201dV-v-var der ellers andet, hr. g-greve?\u201d<\/p>\n
\u201dJa!\u201d svarede Lambert, medens han for fuld kraft sparkede Lullah i maven, s\u00e5 dyret trillede 3 omgange. \u201dDe kan jo for eksempel skrubbe af, tage Deres evnesvage m\u00f8gdyr med Dem, og s\u00e5 lukke alle d\u00f8re efter Dem, undervejs!\u201d<\/p>\n
Lambert lo h\u00e5nligt af den nedb\u00f8jede tjener og den humpende gris, som forlod lokalet i stilhed.<\/p>\n
\u201dNu bliver der s\u00e5gu\u2019 andre boller p\u00e5 suppen, h\u00e9r p\u00e5 godset\u201d, godtede han sig h\u00f8jlydt, og gned sig i h\u00e6nderne, medens han vendte sig mod advokat Willy Best.<\/p>\n
\u201dVed De hvad, jeg synes\u2026\u201d begyndte Lambert.<\/p>\n
Men Willy Best var der ikke.<\/p>\n