Hvordan i alverden kan De vide det? Vi har endnu ikke lokaliseret grevens r\u00f8vpapir,\u201d spurgte Fridolph undrende, mens han gned sine \u00f8mme kinder. \u201dJeg mener naturligvis: brevpapir. Punktum. Hvem har i \u00f8vrigt sendt bud efter Deres utiltalende person?\u201d<\/p>\n
\u201dDet er mit jo arbejde at vide den slags. Jeg har v\u00e6ret i familiens tjeneste i \u00e5rhundreder\u2026\u201d, svarede Rakkelpot kryptisk,\u00a0mens han slog en langsom, knirkende og sv\u00e6rt ildelugtende prut.<\/p>\n
\u201dSkulle vi ikke hellere se at komme i sving, du lille tjenermand? Der skulle jo n\u00f8dig falde flere prygl, vel\u2026?\u201d<\/p>\n
Fridolph isnede ved tanken, og lille Lullah peb i sympati fra sit skjul under k\u00f8kkenbordet.<\/p>\n
“Jo, men De m\u00e5 blot forst\u00e5, at som situationen er, kan der ikke kan blive tale om noget videre, i form af honorar for deres s\u00e5kaldte arbejde!\u201d, forklarede Fridolph, og lod indholdet af sin bukselomme falde klirrende p\u00e5 bordet: s\u00f8lle 1 krone og toogtyve \u00f8re, samt en kr\u00f8llet, nusset og for l\u00e6ngst udl\u00f8bet fribillet til en personlig rundvisning p\u00e5 Gustenhuse Pervertarium.<\/p>\n
\u201dMONEY, MONEY, MONEY!\u201d, skreg chimpansen, og rakte grisk labben frem mod det pauvre bytte.<\/p>\n
Hurtigere end \u00f8jet kunne registrere greb Rakkelpot k\u00f8dhakkeren fra blokken, og plantede den i bordet med et drabeligt hug, s\u00e5 abens h\u00e5nd blev skilt fra armen.<\/p>\n
\u201dUH! UH! UH! AH! AH! AH!\u201d, vr\u00e6lede dyret, greb om den blodspr\u00f8jtende arm og kastede sig hovedkulds i smerte ud gennem k\u00f8kkenvinduet med et klirrende brag, og satte derefter i l\u00f8b i retning mod skoven.<\/p>\n
Fridolph fulgte m\u00e5bende gennem den smadrede rude b\u00e6stets vanvittige flugt, og f\u00f8rst da der fra skoven h\u00f8rtes to-tre b\u00f8sseskud, efterfulgt af et h\u00f8jlydt hyl, vendte han sig igen imod Rakkelpot.<\/p>\n
\u201dEr De tilf\u00e6ldigvis ogs\u00e5 glarmester\u2026?\u201d, sukkede Fridolph, resigneret.<\/p>\n
\u201dOrk, ja. Og s\u00e6befabrikant, tilmed!\u201d l\u00f8d det fra den mystiske tyksak. \u201dOg bare rolig, du lille fidibus; det hele er til fulde betalt, for l\u00e6nge, l\u00e6nge siden\u2026\u201d.<\/p>\n
Fridolph g\u00f8s endnu v\u00e6rre end f\u00f8r, og sparkede i frustration til Lullah, der peb ynkeligt og def\u00e6kerede, under k\u00f8kkenbordet.<\/p>\n
\u201dN\u00e5. Men s\u00e5 er det denne vej! Punktum!\u201d\u00a0 fastslog Fridolph noget uoverbevisende, og bad den underlige mand f\u00f8lge sig ned af den m\u00f8rke k\u00e6ldertrappe.<\/p>\n
Gylla trippede kort efter ind i k\u00f8kkenet, medens hun nynnede et af tidens allerpopul\u00e6reste sangtemaer.<\/p>\n
\u201dFridolph, din latterlige lakaj! Hvor er n\u00f8glen til vink\u00e6lderen? Jeg lider af en deprimation, og jeg\u2026\u201d.<\/p>\n
Hun stoppede brat ved synet af den oversk\u00e5rne abeh\u00e5nd p\u00e5 bordet. Lynsnart tilegnede hun sig m\u00f8nterne og den blodige h\u00e5nd i sit lommet\u00f8rkl\u00e6de, og plukkede derefter n\u00f8glen til vink\u00e6lderen ned fra\u00a0dens s\u00f8m p\u00e5 v\u00e6ggen.<\/p>\n
\u201dHvis du sladrer, ryger du i ovnen til jul!\u201d bem\u00e6rkede hun, henvendt til stakkels Lullah, der frygtsomt havde observeret det hele.<\/p>\n