![\"EisenmannDartvadosLOGO3\"](\"http:\/\/landsbytossen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/EisenmannDartvadosLOGO3.png\")
<\/a><\/p>\nK\u00e6re Knockel, og alle d’herrer \u00e6rede l\u00e6sere!<\/strong><\/em><\/p>\n Eventyret er slut, det glorv\u00e6rdige \u00f8rige Dartvados er nu en saga blott.<\/strong><\/em><\/p>\n Lad mig indledningsvis hurtigt berolige Dem allesammen: Min egen person, konsulatets uvurderlige erotiske postkortsamling, samt petrisk\u00e5len med Orla Zinz\u00fcegh<\/a>s DNA, er bragt i sikkerhed.<\/strong><\/em><\/p>\n Medens De indtager fire til seks store glas beroligende drikkepetroleum, vil jeg fort\u00e6lle Dem hele den grufulde og dramatiske historie.<\/strong><\/em><\/p>\n Hele den autistiske negergeni-familie Onager omkom ulykkeligvis i den tragiske eksplosion p\u00e5 Undervandsbr\u00e6ksitgenerator 4, ved Dartvados’ Videnskabelige Institut Til Milit\u00e6rindustriens Fremme. Denne forf\u00e6rdelige begivenhed efterlod ikke alene hele projektet i et limbo, men for\u00e5rsagede ogs\u00e5 seismiske rystelser, hvorved primitive urkr\u00e6fter blev frigivet fra havets bund.<\/p>\n Som forudsagt i den pr\u00e6-historiske caraibiske voodoo-profeti, rejste Den Store Homoh Ka’al sig i al sin majest\u00e6tiske r\u00e6dselsv\u00e6lde fra sin \u00e6onlange slummer i det m\u00f8rke dyb. En ulykke kommer som bekendt sj\u00e6ldent alene, og jeg fik ydermere p\u00e5 nogenlunde samme tid stj\u00e5let min velocipede fra konsulatets VIP-parkeringsplads. Det gigantiske monstrum (alts\u00e5 ikke vehiklet) bl\u00e6ste herefter en lyser\u00f8d miasma ud over hele \u00f8en, inden det igen forsvandt sporl\u00f8st i b\u00f8lgerne. Da den opst\u00e5ede panik blandt befolkningen nogle timer senere var nedk\u00e6mpet ved hj\u00e6lp af kraftige nationale disciplin\u00e6rlusseringer<\/a>, faldt der igen en slags ro over landet.<\/p>\n Dagen efter kunne det imidlertid konstateres, at hele \u00f8en var overrendt af gadeklovne i sv\u00f8mmef\u00f8dder, bev\u00e6bnet med lavementspumper! Borgere blev v\u00e6ltet omkuld, fastholdt, og fik store m\u00e6ngder klovneserum injiceret rektalt.<\/p>\n Dette stred selvsagt imod ordensbekendtg\u00f8relsen, og vi m\u00e5tte derfor udkommandere vore milit\u00e6rstyrker, for at f\u00e5 sat en stopper for dette uappetitlige og samfundsnedbrydende uv\u00e6sen. Desv\u00e6rre var der slet ingen respons fra vore normalt p\u00e5lidelige negertropper<\/a>, der enten havde taget flugten, eller med vold var blevet klovnificeret af den invaderende overmagt.<\/p>\n Jeg selv oplevede at blive fysisk overmandet af disse utilb\u00f8rlige narre, og p\u00e5 uv\u00e6rdig vis kastet i f\u00e6ngsel, og derefter frataget mine lorgnetter, lommel\u00e6rke samt barb\u00e9rgrej. Dette var jo i sig selv helt uh\u00f8rt og ganske uanst\u00e6ndigt, og disse vanvittige marxistiske bajadser<\/a> skulle da s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 komme til at fortryde deres handlinger. Dette kan jeg sige med sikkerhed, idet hele \u00f8en p\u00e5 min specifikke ordre for en m\u00e5ned siden blev systematisk mineret med br\u00e6ksitspr\u00e6ngladninger – blot i tilf\u00e6lde af noget lignende.<\/p>\n Ved hj\u00e6lp af astrodef\u00e6katorisk selvaffyring sked jeg mig under et fingeret f\u00e6ngselsopr\u00f8r over muren og ud i friheden, til min ventende br\u00e6ksit-ub\u00e5d, som derefter fragtede mig helskindet hjem til Danmark. Det var ganske enkelt for farligt at opholde sig p\u00e5 \u00f8en, l\u00e6ngere.<\/p>\n Men hvad med befolkningen? Skulle de herefter for stedse lide under dette groteske klovneregime, eller var det mere n\u00e5digt og humant, om jeg blot lod hele \u00f8en detonere…?<\/p>\n Beslutningen var let; jeg trykkede resolut og uden samvittighedskvaler p\u00e5 den r\u00f8de knap, der for evigt og med et k\u00e6mpebrag udslettede Dartvados fra jordens overflade. Derefter satte jeg kursen mod min hjemstavn, vel vidende, at jeg i kraft af min uangribelige karakt\u00e9r og mandsmod havde forhindret ubeskrivelige fremtidige menneskelige lidelser.<\/p>\n H\u00e9r ses jeg selv, netop tilbagevendt til Gustenhuse By<\/a>, i centrum for den hjertelige modtagelse af min egen ydmyge person, foran H. G. Hoffmanns bev\u00e6rtning, i Store K\u00e6fertstr\u00e6de.<\/p>\n Efter et muntert drikkelag, inklusive gensidige velkomstlusseringer, var der traditionel nordjysk afslapning og cigarrygning i det gr\u00f8nne, blandt dj\u00e6rve m\u00e6nd af den helt rette st\u00f8bning.<\/p>\n Leve Gustenhuse! Leve Knockel! Leve Kongen! Og l\u00e6nge leve Danmark! (Hurra x 9 prc.)<\/strong><\/em><\/p>\n M\u00e5 det v\u00e6re mig tilladt hermed definitivt at afslutte mine meriter med nedenst\u00e5ende sk\u00f8nne strofer fra V. R\u00f8vlenberg<\/a>s nationalepos “Mit K\u00e6re Gamle Land” (1920).<\/p>\n “Der findes jo klovne som ej vil os det godt;<\/em> Med alskens g\u00f8gl de altid pr\u00f8ve;<\/em> – I mit k\u00e6re gamle land.”<\/em><\/p>\n \u00c6rb\u00f8digst, Drengen Barfoed \u00d8rlesen<\/a> blev jo desv\u00e6rre glemt p\u00e5 Mars, da vi rejste hjem. Men der er vittterligt krummer i kn\u00f8sen, og der er ingen som helst grund til at tro, han ikke skulle kunne klare sig alene, deroppe, endda p\u00e5 ubestemt tid.<\/p>\n Min k\u00e6re korpulente negerven \u00d8lmert Fap<\/a> blev kvalt i fl\u00f8deskumskager ved sin egen 112-\u00e5rs f\u00f8dselsdagfest, men der er ingen grund til at begr\u00e6de dette faktum, idet det var sligt han levede hele sit liv, og n\u00f8jagtigt s\u00e5dan han selv \u00f8nskede at d\u00f8.<\/p>\n Dr. Heineken S\u00e6bbelin<\/a> gik bort efter l\u00e6ngere tids kl\u00f8e i n\u00e6sen, der viste sig at skyldes, at en tarantel havde lagt sine \u00e6g i de store hulrum, medens han sov. Da der gik hul p\u00e5 \u00e6ggene, myldrede de giftige sm\u00e5 araknider ind i mandens hjerne, og tilf\u00f8jede ham en d\u00f8delig dosis gift.<\/p>\n Koburn Pabst<\/a> fra D.R.A.M. blev tilbudt, og accepterede p\u00e5 stedet, stillingen som reservejulemandsassistent i oliestaten Aber Dabei, hvor han dog stadig har sin f\u00f8rste reelle arbejdsdag til gode.<\/p>\n Finkbine Nommsen<\/a> druknede i sin maniske reng\u00f8ringsildhu under den \u00e5rlige rensning af konsulatets septiktank, som en pryd for sit fag, og et smukt eksempel til efterf\u00f8lgelse.<\/p>\n Slari Bartfast<\/a> rejste efter den vellykkede Mars-ekspedition selv p\u00e5 opdagelse i Verdensrummet, i en modificeret Nilfisk-st\u00f8vsuger, og derom kan De jo passende l\u00e6se, andetsteds.<\/p>\n Den elskelige hr. Tafatman Handy<\/a> blev under sin offentlige friluftsmorgendef\u00e6kation snigmyrdet bagfra med muskedonner af f\u00e6tteren til Bjarne Hash<\/a>, den postmoderne postnihilist og postmedarbejder Jerne Brast, der derefter rettede sit v\u00e5ben mod sig selv, sk\u00f8d ved siden af, ladede muskedonneren igen, og ramte, i andet fors\u00f8g. Hovedet er til dato stadig ikke fundet.<\/p>\n SE OGS\u00c5:<\/strong><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
\n De vandrer iblandt os, og siger “b\u00e5t-b\u00e5t”.<\/em>
\n De kommer med strid og araberkomplot;<\/em>
\n Blot nyde de vil, vor rabarberkompot.<\/em><\/p>\n
\n Fra vuggen did, de sutter r\u00f8ve.<\/em>
\n Men i vort skjold de finde l\u00f8ve,<\/em>
\n Og vi mod fjenden aldrig t\u00f8ve!<\/em><\/p>\n
\nfhv. Kgl. Konsul og Overborgmester (med meget mere),
\nHartmann Stahl-Eisenmann<\/strong>,
\nLandstedet Krads M\u00f8lle,
\n\u00c5dselsherred,
\nGustenhuse Sogn.<\/p>\nGratis addendum:
\n<\/strong>Hvordan det gik alle de \u00f8vrige, siden hen<\/strong><\/span><\/h3>\n