{"id":5330,"date":"2016-12-08T17:35:59","date_gmt":"2016-12-08T16:35:59","guid":{"rendered":"http:\/\/landsbytossen.dk\/?p=5330"},"modified":"2016-12-10T15:26:14","modified_gmt":"2016-12-10T14:26:14","slug":"verdenshistorier-jubelkalenderens-blad-10","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/landsbytossen.dk\/?p=5330","title":{"rendered":"VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 10"},"content":{"rendered":"

DET HERRENS \u00c5R 1606<\/strong><\/p>\n

“Velsignet god morgen, Deres majest\u00e6t!”<\/span><\/p>\n

Svaret fra manden i himmelsengen var et grynt.<\/span><\/p>\n

“T\u00f8r jeg anmode om tilladelse til at at bringe Deres majest\u00e6ts morgenmad hen til sengekanten, s\u00e5 De i behagelig udstrakt tilstand kan indtage dagens f\u00f8rste m\u00e5ltid?”<\/span><\/p>\n

To grynt, muligvis kodesprog for ja. Kammertjeneren rullede i hvert fald vognen med morgenbakken hen mod den kraftige mand under senget\u00e6ppet.<\/span><\/p>\n

“Silkegr\u00f8d og saltsild,” sagde han. “Lunt hvedebr\u00f8d, varm m\u00e6lk med honning, et glaseret \u00e6ble med nelliker og en…”<\/span><\/p>\n

“S\u00e5 hold da k\u00e6ft!” br\u00f8lede Christian den fjerde, idet han satte sig op i sengen og m\u00f8nstrede l\u00e6kkerierne, der var anrettet p\u00e5 s\u00f8lvfade og i krystalsk\u00e5le. “Sagde jeg ikke i g\u00e5r, hvad jeg tr\u00e6nger mest til, n\u00e5r jeg v\u00e5gner om morgenen?”<\/span><\/p>\n

“Jamen, Deres majest\u00e6t…”<\/span><\/p>\n

“Spring, min dreng, s\u00e5 hurtigt dine tynde ben kan b\u00e6re dig: En kande lybsk godt\u00f8l, et fuldsk\u00e6nket b\u00e6ger rhinskvin og en halv flaske af det d\u00e9r ildvand, I laver oppe nordp\u00e5.”<\/span><\/p>\n

“Mener majest\u00e6ten whisky?”<\/span><\/p>\n

“Ja, whisky for helvede, spring!”<\/span><\/p>\n

Christian var p\u00e5 officielt bes\u00f8g hos sin kollega og svoger, engl\u00e6ndernes og skotternes kong James, og var der \u00e9n ting, de to potentater havde til f\u00e6lles, s\u00e5 var det en st\u00e6rk og vedvarende t\u00f8rst. <\/span><\/p>\n

Flere dage og aftener i tr\u00e6k havde de drukket deres respektive hoffolk under bordet. Christians s\u00f8ster, dronning Anne, havde opgivet at sk\u00e6lde ud. Hverken p\u00e5 dansk eller p\u00e5 engelsk havde det nogen virkning. I \u00f8vrigt talte kongerne mest tysk indbyrdes, og de kendte de samme saftige tyske soldaterviser, som de lallede af sig\u00a0til langt ud p\u00e5 natten.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Christian v\u00e5gnede n\u00e6ste\u00a0morgen, s\u00e5 han \u00e6ldre ud end sine 39 \u00e5r, og i hans hoved dunkede og hamrede det, som om h\u00e5ndv\u00e6rkerne fra hans talrige byggepladser derhjemme var taget med til England for at plage livet af ham.<\/span><\/p>\n

Ungtjeneren i de lyser\u00f8de silkebukser var omsider fremme med det \u00f8nskede. Kongen greb \u00f8lkanden mellem begge h\u00e6nder og lagde tuden til munden. Gurgle, gurgle og mere gurgle.<\/span><\/p>\n

“Aaaaah!” sagde han med en fuldtonende lyd\u00a0fra et sted dybt i tyrehalsen. “\u00d8llet her p\u00e5 Hampton Court er f\u00f8rsteklasses, og lad mig s\u00e5 smage, om den sild er forsvarligt saltet.”<\/span><\/p>\n

“V\u00e6rs\u00e5artig, Deres majest\u00e6t. Her er kniv og gaffel.”<\/span><\/p>\n

“Kniv og gaffel? Tror du ikke, vi danskere ved, hvordan man spiser sild? Nu skal jeg vise dig, hvordan man\u00a0g\u00f8r, min lille ven!”<\/span><\/p>\n

Knas, klank, smaske, gnufle, gnufle, grynte. Christian t\u00f8rrede sig om munden, mens hans kraftige k\u00e6ber formalede en halv sildefilet.<\/span><\/p>\n

“Det g\u00e5r an,” sagde han med munden fuld. “Nu en slurk ildvand.”<\/span><\/p>\n

Tjeneren bukkede og rakte flasken frem.<\/span><\/p>\n

“At your majesty’s obedient service!”<\/span><\/p>\n

* * *<\/span><\/p>\n

Dagens program var et bes\u00f8g i h\u00f8jesteretten i Tower of London. Christian, der selv var h\u00f8jeste dommer i sit hjemland, fulgte med en vis interesse en sag om en tyvagtig skatteopkr\u00e6ver, der blev d\u00f8mt til at fortabe hoved, \u00e6re og formue. <\/span><\/p>\n

Mens den vr\u00e6lende synder blev sl\u00e6bt\u00a0ned i fangek\u00e6lderen, gik\u00a0Christian og dommerne til frokost. Her vankede lammekoteletter med k\u00e5lstuvning og franzosisk vin af r\u00f8de druer, svedskekager med fl\u00f8deskum og sj\u00e6ldne krydderier, s\u00f8d vin fra Madeira.<\/span><\/p>\n

“Satans, som I lever livet,” sagde han. “Jeg gad nok, at Danmark blev et kolonirige med handel p\u00e5 fjerne kyster.”<\/span><\/p>\n

Christian og hans svoger havde store planer om fremtidigt samarbejde og mange prygl til de tyske fyrster og franske pudderdukker.<\/span><\/p>\n

“Ja!” r\u00e5bte han, mens han h\u00e6vede pokalen for femte\u00a0gang. “En sk\u00e5l for vore broderlande, en sk\u00e5l for lov og ret!”<\/span><\/p>\n

* * *<\/span><\/p>\n

“Et dampbad og prygl med birkeris – s\u00e5 bliver man som barn igen,” sagde kong James, da Christian vendte tilbage til Hampton Court.<\/span><\/p>\n

Den engelsk-skotske konge havde ganske rigtigt lyser\u00f8de kinder og kr\u00f8l i h\u00e5ret. Hans\u00a0kropsn\u00e6re dragt glitrede af guld, og kalvekr\u00f8set ned over brystet var kridhvidt. Fandeme, om ikke ogs\u00e5 han havde rubinstikker i \u00f8rerne.\u00a0<\/span>Noget af en svans er han, t\u00e6nkte Christian, men ham om det. Han avler flittigt b\u00f8rn p\u00e5 min s\u00f8ster, han vil lave storpolitiske aftaler med mig, og han er en herlig drukkammerat. Kan man forlange mere?<\/span><\/p>\n

\"1606-01\"<\/a><\/span><\/p>\n

De sad i slottets centrale sal med l\u00e6dertapeter p\u00e5 v\u00e6ggene og otte meter til loftet. De drak om kap med hinanden og de m\u00e5bende hoffolk, hvoraf flere allerede l\u00e5 p\u00e5 gulvet. Hver aften skulle v\u00e6re bedre end den foreg\u00e5ende, ja den skulle s\u00e5.<\/span><\/p>\n

“Er vi enige om, at vi deler Europa, s\u00e5dan som vi snakkede om i g\u00e5r?” sagde Christian i en pause mellem to krus krydret mumme.<\/span><\/p>\n

“Javist,” sagde James. “Jeg tager Frankrig, Spanien og Portugal, du f\u00e5r Tyskland, Polen og Nederlandene.”<\/span><\/p>\n

“Og Sverige.”<\/span><\/p>\n

“Ja, schelvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 Schverige,” sn\u00f8vlede James. “N\u00e5r du og jeg er f\u00e6rdige med Schverige, bliver der aldrig mere vr\u00f8vl med dem.”<\/span><\/p>\n

Christian rakte efter whiskyflasken. “Lad os sk\u00e5le p\u00e5 det.”<\/span><\/p>\n

De bundede pokalerne\u00a0og r\u00e6bede i kor.<\/span><\/p>\n

“En af dine hofm\u00e6nd m\u00e5 skrive det ned p\u00e5 et stykke papir, s\u00e5 vi ikke glemmer detaljerne.”<\/span><\/p>\n

“Javist,” sagde James, “og vi s\u00e6tter vores majest\u00e6tiske schignaturer og laksegl under. Men ikke lige nu. Jeg har en overraskelse til dig”.<\/span><\/p>\n

“Et nyt whiskym\u00e6rke – eller mere af den d\u00e9r kanariesekt?”<\/span><\/p>\n

“N\u00e6 n\u00e6, tscheater! Det fineste tscheater, de britiske \u00f8er kan opvise.” <\/span><\/p>\n

Christian blev lang i ansigtet, men kongen havde givet tegn til en d\u00f8rmand bagest i salen, og nu kom et optog af sminkede, kostumerede skuespillere dansende ind, efterfulgt af en hylende s\u00e6kkepibe og et par hornbl\u00e6sere, som man fik ondt i t\u00e6nderne af at lytte til. <\/span><\/p>\n

Forrest i optoget stoltserede\u00a0en herre med et pr\u00e6steagtigt ydre, h\u00f8j pande og plirrende \u00f8jne. Han bukkede dybt for kong James.<\/span><\/p>\n

“Min ven, mesteren Will Shakespeare,” erkl\u00e6rede kongen og slog ud med h\u00e5nden, s\u00e5 en halv styrts\u00f8 af krydderpunsch pladrede hen ad gulvet.<\/span><\/p>\n

Will rettede sig op, vendte de kuglerunde glugger mod loftet og begyndte at deklamere:<\/span><\/p>\n

“Since brass, nor stone, nor earth, nor boundless sea,<\/em>
\nBut sad mortality o’ersways their power,<\/em>
\nHow with this rage shall beauty hold a plea…”<\/em>
\n<\/span>
\n“\u00c5h, hold k\u00e6ft!” r\u00e5bte kong Christian. “Shut up, tais-toi, halt die Klappe, und das sofort!” <\/span><\/p>\n

Will blegnede under teatersminken. James gjorde tegn til, at han skulle forts\u00e6tte.<\/span><\/p>\n

“…Whose action is no stronger than a flower?<\/em>
\nO! how shall summer’s honey breath hold out,<\/em>
\nAgainst the wrackful siege of battering days…”<\/em><\/p>\n

“Det var dog satans!” br\u00f8lede Christian, idet han langede en lussing ud, som sendte Will trimlende hen ad gulvet. “Ud med dig, og ud med de andre abekatte… Nej, hende med det store patv\u00e6rk kan blive og danse p\u00e5 bordene. Jeg skal nok klappe takten, for jeres kattejammermusik vil \u00a0vi den ondeprygleme heller ikke h\u00f8re p\u00e5!”<\/span><\/p>\n

Kong James var for beruset til at at rejse sig og protestere, og to hellebardbev\u00e6bnede vagtsoldater drev skuespillerne\u00a0tilbage, hvor de var kommet fra. Klare t\u00e5rer randt fra Mr. Shakespeares \u00f8jne, da han kastede et sidste blik ind i salen.<\/span><\/p>\n

“Og lad os s\u00e5 f\u00e5 noget i glassene!” befalede Christian. “Vi sidder her ikke til pynt!”<\/span><\/p>\n

* * *<\/span><\/p>\n

Danskerkongen l\u00e5 i sin himmelseng og gryntede, da d\u00f8ren gik op n\u00e6ste morgen. Han ventede at h\u00f8re kammertjenerens s\u00e6dvanlige kvidder, men det udeblev.<\/span><\/p>\n

“Herre konge,” sagde en velkendt dyb stemme p\u00e5 j\u00e6vnt dansk. “Tid at st\u00e5 op.”<\/span><\/p>\n

“Det bestemmer jeg fandenpuleme selv.”<\/span><\/p>\n

“Desv\u00e6rre nej, herre konge,” l\u00f8d det fra Christians r\u00e5dgiver og rejseledsager, lensbaron Guffert Orne. “Vi skal v\u00e6re ude af Hampton Court inden en time.”<\/span><\/p>\n

“Hvem siger det?”<\/span><\/p>\n

“Kong James har udstedt denne allermajest\u00e6tiske ordre.”<\/span><\/p>\n

“Kald p\u00e5 ham, s\u00e5 jeg kan varme hans \u00f8rer.”<\/span><\/p>\n

“Kongen og dronningen er taget p\u00e5 landet, og vagtpersonellet har ordre\u00a0til at jage os ud, hvis ikke vi g\u00e5r selv. Jeg har sendt ridende bud til kaptajn Bunkelhage p\u00e5 “Trefoldigheden”, at han skal g\u00f8re klar til afsejling ved middagstid.”<\/span><\/p>\n

\"1606-02\"<\/a><\/span><\/p>\n

“Jamen, det er jo vanvid,” sagde Christian, der havde sat sig op i sengen og var lysv\u00e5gen. “James og jeg har store planer. Vi skal dele Europa mellem os og give svenskerne bank, til de jamrer.”<\/span><\/p>\n

“Meget beklageligt, herre konge, men James har et n\u00e6rt forhold til Will Shakespeare og hans trup, og han t\u00e5ler ikke, at de bliver forn\u00e6rmet.”<\/span><\/p>\n

“Will Shakespeare? Hvem fanden er Will Shakespeare?”<\/span><\/p>\n

“Herre konge, vi har ikke lang tid tilbage her. Lad mig assistere Dem med at f\u00e5 bukserne p\u00e5.”<\/span><\/p>\n

Forrige blad<\/a> \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 N\u00e6ste blad<\/a><\/p>\n

Retur til avisens forside<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

DET HERRENS \u00c5R 1606 “Velsignet god morgen, Deres majest\u00e6t!” Svaret fra manden i himmelsengen var et grynt. “T\u00f8r jeg anmode om tilladelse til at at bringe Deres majest\u00e6ts morgenmad hen til sengekanten, s\u00e5 De i behagelig udstrakt tilstand kan indtage dagens f\u00f8rste m\u00e5ltid?” To grynt, muligvis kodesprog for ja. Kammertjeneren rullede i hvert fald vognen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[460,461,472,807,4,7,732],"tags":[839,681,838,118,840],"class_list":["post-5330","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-fest","category-forsvar","category-gastronomi","category-julekalender-2016","category-lussinger-2","category-ranke-personligheder","category-verdenshistorien","tag-839","tag-christian-den-4","tag-kong-james","tag-nattedruk","tag-statsbesoeg"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5330","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5330"}],"version-history":[{"count":9,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5330\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5521,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5330\/revisions\/5521"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5330"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5330"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5330"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}