![\"Foto](\"http:\/\/landsbytossen.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/03\/Foto-fjernet.jpg\")
<\/a><\/p>\nKnok-Knok greb faklen og lyste ned over hans ansigt. L\u00e6berne var blodige og \u00f8jnene stirrede tomt. En af de ber\u00f8mte hvide t\u00e6nder sad sk\u00e6vt.<\/p>\n
– Det her er v\u00e6rre end b\u00e6 i bukserne, mumlede han for sig selv, inden han slyngede faklen v\u00e6k i m\u00f8rket og satte i l\u00f8b nordp\u00e5 ad kodriverstien.<\/p>\n
N\u00e6ste morgen var han n\u00e5et ud p\u00e5 den jyske hede, stadig gispende af skr\u00e6k og overanstrengelse. Landskabet omkring ham l\u00e5 i dyb stilhed, vinterbrunt og tomt, s\u00e5 langt \u00f8jet rakte. Han fortsatte mod nordvest.<\/p>\n
Tre \u00e5r senere:<\/strong><\/p>\n Rygtet n\u00e5r til N\u00f8rre Usseldrup en mild dag i maj: Kong Harald og hans f\u00f8lge er p\u00e5 vej. Derfor er langskibene samlet ved Blodhavn. Kongen skal over til Norge og knuse utro adelsm\u00e6nds opr\u00f8r.<\/p>\n Stenhuggeren Knok-Knok bliver bleg, da han h\u00f8rer om den marcherende h\u00e6r med kongen i spidsen. Alle frygter Harald Bl\u00e5tand, som han kaldes, siden han den aften fik ansigtshug. N\u00e5r han bliver hidsig, kan selv ikke hans n\u00e6rmeste vide sig sikre.<\/p>\n Knok-Knok rejser sig fra arbejdet, og derude over Klamhuse Banke ser han dem, en kolonne af store herrer til hest. Nogle af dem syngende, andre masturberende i takt med hestens trit. Kongen, den forreste, renser negle med sit slagsv\u00e6rd, mens han hv\u00e6ser kommandoer og forbandelser ud af munden med den bl\u00e5 tand.<\/p>\n Knok-Knok v\u00e6lter den sten, han har arbejdet p\u00e5, ned i et latrinhul og d\u00e6kker den med sand og lyng, s\u00e5 inskriptionen ikke kan l\u00e6ses. Der st\u00e5r: Knok-Knok ristede disse runer til eget minde. Ranke Knok var stenenes herre.<\/em><\/p>\n Mens ryttertoget rykker n\u00e6rmere, samler Knok-Knok sine f\u00e5 ejendele, propper en h\u00e5ndfuld skillem\u00f8nt ned i skridtposen og tager flugten ud over Vesterhavet – til fods, siger folk senere. Gennem \u00e5rhundreder genfort\u00e6lles sagnet om, at egnens stamfader l\u00f8ber p\u00e5 vandet, drevet frem af sansel\u00f8s skr\u00e6k, og at han forsvinder ud over horisonten, stadig l\u00f8bende med kurs mod England.<\/p>\n Han efterlader otte ufors\u00f8rgede b\u00f8rn med tre forskellige kvinder, og de kommer til at b\u00e6re navnet Knok-Knok videre. I n\u00e6ste generation kaldes de Knokkelss\u00f8n eller -datter, med tiden bliver sl\u00e6gtsnavnet Knockel.<\/p>\n \u00c5rhundrederne bl\u00e6ser hen over Nordvestjylland, mens Knok-Knoks runesten ligger gemt og tavs i sandjorden under det nuv\u00e6rende N\u00f8rre Usseldrup. P\u00e5 den yderste dag vil stenen komme til syne, og s\u00e5 er det dommens dag, lyder sagnet.<\/p>\n (Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til ops\u00e6tning som scenemusical, forbeholdes.)<\/em><\/p>\n >>> \u00a0 N\u00e6ste\u00a0kalenderblad<\/a><\/p>\n