![\"1086](\"http:\/\/landsbytossen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/1086-Odense.jpg\")
<\/a><\/p>\nManden var junker Jokum Landknockel, og han var p\u00e5 flugt. Efter en succesrig karriere i centraladministrationen og senest to \u00e5rs udstationering som chefskatteopkr\u00e6ver i Nordvestjylland var Jokum p\u00e5 vild flugt. B\u00f8nderne havde gjort opr\u00f8r mod kong Knud, kongens skattev\u00e6sen og alle andre myndigheder, og Jokum, der var opvokset blandt landp\u00f8bel, forstod bedre end de fleste andre ledende herrer, at dette handlede om liv og d\u00f8d.<\/p>\n
Jernh\u00e5rde og evigt strammede personskatter havde landbefolkningen fundet sig i, men meroms\u00e6tningsafgiften p\u00e5 alle oms\u00e6ttelige goder – nej, det var den ondeprygleme for groft. Der sp\u00e6ndte vi buen for h\u00e5rdt, mumlede Jokum for sig selv.<\/p>\n
Omsider s\u00e5 han et svagt blafrende lys bag en fedtet rude. Konrad Hiltons g\u00e6stgiveri, engelsk og russisk tales, stod der p\u00e5 skiltet over d\u00f8ren.<\/p>\n
Jokum bankede p\u00e5. En tandl\u00f8s olding m\u00f8nstrede ham i d\u00f8rspr\u00e6kken.<\/p>\n
– Hvem kommer her s\u00e5 sent?<\/p>\n
– Det g\u00f8r den her, sagde Jokum og holdt en m\u00f8nt frem. – Se godt p\u00e5 den, du gamle. Det er en lybsk s\u00f8lvdaler. S\u00e5dan en kommer ikke til Odense hver dag. I f\u00e5r en daler for et natteleje og et stort krus \u00f8l.<\/p>\n
* * *<\/p>\n
Jokum v\u00e5gnede ved hyl og br\u00f8l fra gaden udenfor. Hurtigt kastede han det halvr\u00e5dne halmt\u00e6ppe af sig og sprang ud p\u00e5 gulvet.<\/p>\n
– Til angreb, alle mand! l\u00f8d det fra gaden under ham. Ophidset landp\u00f8bel vrimlede fremad i morgenlyset, bev\u00e6bnet med hakker, hjemmegjorte spyd og m\u00f8ggrebe. – Kongen skal d\u00f8, og det skal v\u00e6re i dag!<\/p>\n
Jokum fandt en f\u00e6kalie i natpotten og smurte den rundt i ansigtet. Hvis han ville g\u00f8re sig h\u00e5b om at overleve i en by, der var besat af rasende opr\u00f8rsm\u00e6nd, m\u00e5tte han se ud som en af dem. Ved hj\u00e6lp af kniven i sit b\u00e6lte skar han s\u00f8lvknapperne af sin kofte og proppede dem ned i inderlommen. Skiltet med kongens v\u00e5benskjold og p\u00e5skriften Regionsskattedirekt\u00f8r, cand.jur. blev ogs\u00e5 fl\u00e6nset l\u00f8s og ploppet ned i natpotten.<\/p>\n
Han vovede sig gennem en sided\u00f8r og en sm\u00f8ge ud i folkem\u00e6ngden.<\/p>\n
– Af sted til kirken! l\u00f8d et r\u00e5b. – Kongen skjuler sig d\u00e9r, den feje hund!<\/p>\n
Jokum fulgte med mylderet. En gammel bonde stirrede mist\u00e6nksomt p\u00e5 ham. Blev han genkendt?<\/p>\n
– For frihed, br\u00f8d og \u00e6re! br\u00f8lede Jokum og skubbede bonden bagud. – Social retf\u00e6rdighed, progressiv beskatning, ulandshj\u00e6lp og fri indvandring fra Mellem\u00f8sten! R\u00f8d front!<\/p>\n
De f\u00f8rste rasende b\u00f8nder havde allerede med en tr\u00e6stamme som rambuk knust d\u00f8ren til domkirken. Et par heste stod ved siden af v\u00e5benhuset og vrinskede nerv\u00f8st. Kongen havde \u00e5benbart ikke noget stort f\u00f8lge med til at beskytte sig.<\/p>\n
Junker Jokum var st\u00f8rre og st\u00e6rkere end de fleste, og han skovlede sig vej frem gennem de ophidsede proletarer og ind ad den spr\u00e6ngte d\u00f8r. Kongen skreg som en gris oppe foran h\u00f8jalteret. Da Jokum n\u00e5ede frem, var han blevet tavs. Junkerens skarpe kniv skar l\u00e6derpungen fri af kongens b\u00e6lte. Den var tung af guldstykker.<\/p>\n
– Alt dette har han stj\u00e5let fra os! br\u00f8lede Jokum. – Nu tager vi de skatte tilbage, som retm\u00e6ssigt er vores!<\/p>\n
Han kastede et par af de mindre m\u00f8nter ud til siderne, og opr\u00f8rsm\u00e6ndene styrtede efter dem, mens junkeren trak sig bagl\u00e6ns ned gennem midtergangen.<\/p>\n
– Det er overst\u00e5et! r\u00e5bte han til folkem\u00e6ngden udenfor. – Vi har sejret! Nu skal den j\u00e6vne mand til hest, og de store folk bliver sp\u00e6ndt for ploven og k\u00e6rren! R\u00f8d front og mere r\u00f8d front!<\/p>\n
Han rev det kongelige d\u00e6kken af den n\u00e6rmeste krikke, stak foden i stigb\u00f8jlen og kom op p\u00e5 dyrets ryg.<\/p>\n
– Videre! r\u00e5bte han. – Kongens lakajer rider mod Nyborg, men de skal ikke undslippe!<\/p>\n
* * *<\/p>\n
Hesten var en god traver, og s\u00e5 snart Jokum var kommet ud af den \u00f8stre byport, satte han kursen mod syd. Han trak vejret dybt ned i lungerne, og et smil bredte sig i hans brunskorpede ansigt.<\/p>\n
– Du klarede den sgu endnu en gang, mumlede han for sig selv.<\/p>\n
Samme aften holdt han festmiddag p\u00e5 Harry Hiltons G\u00e6stgiverg\u00e5rd i Svendborg. Stegte duer blev b\u00e5ret ind, og rhinskvin funklede i glassene. En tilkaldt lutspiller i r\u00f8de fl\u00f8jlsbukser stod ved d\u00f8ren og frembragte stemningsmusik, og ved bordet tronede Jokum sammen med Smukke Sally og Minna M\u00e5neskin, to af Sydfyns bedst kendte og mest efterspurgte sk\u00f8ger.<\/p>\n
– Kongens guld skal komme alt folket til gode, sagde han og klaskede Minnas fyldige bagdel med sin madfedtede n\u00e6ve. – Sk\u00e5l, t\u00f8ser, der er mere, hvor det kommer fra!<\/p>\n
(Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til ops\u00e6tning som scenemusical, forbeholdes.)<\/em><\/p>\n Forrige kalenderblad<\/a> \u00a0 \u00a0<<< \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 >>> \u00a0 \u00a0N\u00e6ste\u00a0kalenderblad<\/a><\/p>\n