Junker Asmuld Ringknockel, slottets unge s\u00f8n og arving, sad alene ved h\u00f8jbordet med et krus mumme og gl\u00e6dede sig over, at dagens kongelige bes\u00f8g netop var overst\u00e5et uden d\u00f8dsfald eller legemsbeskadigelse. En borgerkrig h\u00e6rgede atter Danmark, og blodet fl\u00f8d.<\/p>\n
For nogle timer siden havde en af de mange tronarvinger, prins Hubert Lubbertmule, forladt Knockelborg sammen med sin hofklovn Bob og et lille f\u00f8lge af beredne m\u00e6nd. Alle var i glimrende form, de havde r\u00f8de kinder, og de flatulerede h\u00f8jlydt efter den frokost, junkeren og hans for\u00e6ldre havde budt dem p\u00e5.<\/p>\n I disse tider s\u00e5 man sj\u00e6ldent en kongelig person, uden at der var stukket et sv\u00e6rd eller et spyd gennem ham. De danske stormandssl\u00e6gter l\u00e5 i bitter borgerkrig om tronen og alt muligt andet. Drab blev beg\u00e5et i stribevis, og selv familierne havde efterh\u00e5nden sv\u00e6rt ved at holde tal p\u00e5 dem. Svend, Knud, Magnus, Erik og endnu en Erik… overalt i landet l\u00e5 leml\u00e6stede konger, arveprinser og tronpr\u00e6tendenter gravet ned sammen med riddere og andet personel, som havde v\u00e6ret s\u00e5 uheldigt at blive indblandet i den tilsyneladende uendelige tronstrid.<\/p>\n – Satans til sjov, mumlede junker Asmuld og drak af det krydrede godt\u00f8l.<\/p>\n I det samme h\u00f8rte han l\u00e6nkehunden g\u00f8 i slotsg\u00e5rden, og f\u00e5 \u00f8jeblikke senere kom slottets gamle staldmester, Polle Jerngumme, ind i salen.<\/p>\n – Stor ulykke, herre junker, sagde han. – Prins Hubert ligger d\u00f8d p\u00e5 heden. Hans lille hofnar st\u00e5r hernede og gr\u00e6der.<\/p>\n Asmuld rejste sig og gik hen til vinduet. Han var en kraftigt bygget ung mand med et godmodigt, rundt ansigt. De, der ikke kendte Asmuld, antog ham ofte for at v\u00e6re bl\u00f8d af sind og langsom i opfattelsen.<\/p>\n I g\u00e5rden stod prinsens f\u00f8lgesvend, den engelske dv\u00e6rg, som gik under navnet Bob the Ripper, ganske rigtigt mellem en pony, som var hans eget ridedyr, og en v\u00e6ldig hingst med et skarlagenr\u00f8dt d\u00e6kken. Hingsten havde prins Hubert siddet p\u00e5, da han for nogle timer siden red herfra.<\/p>\n – Hent ham herop, sagde junkeren, – og lad mig tale et par ord med ham.<\/p>\n K\u00f8kkenpigen kom ind med et fad fl\u00e6skeben i fed sovs, og endnu en kande \u00f8l blev sat p\u00e5 bordet samtidig med, at den engelske dv\u00e6rg skridtede hen over gulvet.<\/p>\n Han var et h\u00e6sligt syn. Hvidmalet i ansigtet og med et kuppelkranium, som udgjorde en tredjedel af hans samlede h\u00f8jde. Under frokosten havde han sunget sjofle viser p\u00e5 d\u00e5rligt dansk, og da det kongelige selskab drog af sted, var der efterladt en p\u00f8l af stinkende urin under Bobs plads p\u00e5 langb\u00e6nken.<\/p>\n Nu n\u00e6rmede han sig med en smiskende mund, mens hans \u00f8jne var rettet mod fadet med grisemad.<\/p>\n – Min \u00e6dle herre er faldet p\u00e5 \u00e6rens mark, sagde han. – What a pity. Ville det ikke v\u00e6re i hans \u00e5nd, hvis vi guffede gris og drak hans sk\u00e5l?<\/p>\n – Bliv st\u00e5ende, beordrede junker Asmuld, – og svar mig p\u00e5 et par sp\u00f8rgsm\u00e5l. Var du alene med prinsen, da han d\u00f8de, og var det allerede m\u00f8rkt derude p\u00e5 heden?<\/p>\n – Oh yes, Sir, sagde Bob. – Vi n\u00e6rmede os Holstebro, og f\u00f8lget var sendt i forvejen for at finde logi til os alle. S\u00e5 kom denne \u00e6kle snigmorder jagende ind bagfra. Jeg er udsendt af biskop Eskil! r\u00e5bte han. Nu skal I f\u00e5 jeres bekomst!<\/p>\n – Plejer en snigmorder at pr\u00e6sentere sig? spurgte Asmuld.<\/p>\n – Well, Sir, det ser ud til at v\u00e6re dansk praksis.<\/p>\n – Ser ud til at v\u00e6re, ja, for ved de sidste 12 drab p\u00e5 danske konger, tronarvinger og riddersm\u00e6nd har man h\u00f8rt disse s\u00e6lsomme r\u00e5b. Og hver gang er det foreg\u00e5et p\u00e5 et m\u00f8rkt og \u00f8de sted, hvor den myrdede var i selskab med dig, og hvor du bagefter var eneste vidne.<\/p>\n Bobs ansigt blev om muligt endnu hvidere.<\/p>\n – Giv mig en bid gris, junker, sagde han, – og lad mig forklare…<\/p>\n – Nej! br\u00f8lede Asmuld, idet han rejste sig og trak en blinkende daggert. – Du er gennemskuet! Du har myrdet dine herrer p\u00e5 stribe og hver gang givet en anden skylden. Alle blev de stukket bagfra, ikke sandt, mens de troskyldigt vendte ryggen til deres lille entertainer. P\u00e5 den m\u00e5de har du holdt borgerkrigen i gang og badet Danmark i blod og ulykke. Men nu er det slut, Bob. Om en halv time er du svinefoder i staldene, og dine knogler…<\/p>\n Junkeren sprang fremad, men den lille mand p\u00e5 gulvet var lynhurtig i farens stund. Han v\u00e6ltede fadet med grisemad ned p\u00e5 stengulvet, og Asmulds f\u00f8dder gled i den dampende, slibrige fl\u00e6skestuvning.<\/p>\n Et br\u00f8l bekendtgjorde, at noget var galt, men inden junkeren kom p\u00e5 benene og til klarhed, var dv\u00e6rgen forsvundet p\u00e5 sin pony, og han havde det ufortjente held, at der tidligt n\u00e6ste morgen afgik skib fra Thybor\u00f8n mod England.<\/p>\n Efterskrift:<\/strong><\/em><\/p>\n Bob the Ripper fortsatte sin karriere som stand-up-komiker og festabe p\u00e5 adelsslotte i hjemlandet. Hans s\u00f8n fik navnet Jack og begik allerede som fire-\u00e5rig sit f\u00f8rste drab, camoufleret som en drukneulykke.<\/p>\n I en alder af 11 skubbede Jack sin berusede fader ud over en skr\u00e6nt p\u00e5 det skotske bjerg Ben Macdui under en herskabsudflugt med dans, masturbation og s\u00e6kkepibemusik.<\/p>\n Jack gjorde som faderen karriere i showbusiness og fik en s\u00f8n, der blev navngivet Bob. Denne Bob blev far til endnu en Jack, og s\u00e5 fremdeles ned gennem \u00e5rhundrederne.<\/p>\n (Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til ops\u00e6tning som scenemusical, forbeholdes.)<\/em><\/p>\n Forrige kalenderblad<\/a> \u00a0 \u00a0<<< \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 >>> \u00a0 \u00a0N\u00e6ste\u00a0kalenderblad<\/a><\/p>\n![\"1131](\"http:\/\/landsbytossen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/1131-Bob.jpg\")
<\/a><\/p>\n