![\"1710](\"http:\/\/landsbytossen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/1710-Fritz.jpg\")
<\/a><\/p>\nL\u00f8jtnant Storknockel gik under d\u00e6k for at g\u00f8re klar til kamp. Mens de menige s\u00f8folk sov i gyngende l\u00e6rredsk\u00f8jer mellem kanonerne, havde han som officer trods alt sin egen smalle kahyt med en skalkluge, han kunne kigge ud af. Det gjorde han, og i n\u00e6ste sekund l\u00f8d hans r\u00e5b ud over bugtens blinkende vand:<\/p>\n
– Fritz, lille Fritz, kom tilbage!<\/p>\n
Peder Storknockel havde i flere m\u00e5neder haft selskab af en skibsrotte, som han en morgen reddede fra halshugning og opsk\u00e6ring til konsum i kabyssen. Rotten\u00a0havde\u00a0han d\u00f8bt Fritz. Den sov i fodenden af hans k\u00f8je, og han havde ved hj\u00e6lp af godbidder og en kildende finger under hagen tr\u00e6net den op til at danse p\u00e5 bagbenene, n\u00e5r han i ensomme aftenstunder spillede p\u00e5 fl\u00f8jte.<\/p>\n
Fritz var hans eneste ven og opmuntring om bord, og nu s\u00e5 han den spadsere forsigtigt ned ad ankerk\u00e6den og g\u00f8re et lille hop ud i vandet.<\/p>\n
– Fritz, for helvede! r\u00e5bte han. – Hvor vil du hen?<\/p>\n
Peder\u00a0havde overkroppen halvt ude af lugen, men hans fortvivlede r\u00e5b kunne ikke kalde rotten tilbage. Fritz sv\u00f8mmede st\u00f8t og forbavsende hurtigt ind mod land.<\/p>\n
* * *<\/p>\n
F\u00e5 timer senere overgik Dannebroge fra rollen som aktivt krigsskib til en h\u00e6derv\u00e6rdig plads i dansk s\u00f8milit\u00e6rhistorie. Det skete med et brag.<\/p>\n
Linjeskibet var under de f\u00f8rste skudvekslinger med svenskerne brudt i brand. Admiral Huitfeldt kunne m\u00e5ske have reddet mandskabets og sit eget liv ved at styre tilbage mod kysten, men man\u00f8vren ville have udsat hele den danske fl\u00e5de for fare.<\/p>\n
Han blev, hvor han var. Det vil sige: Da ilden n\u00e5ede krudtkammeret midtskibs, for han til himmels sammen med cirka 550 andre brave danske s\u00f8folk. Braget og ildglimtet fra det eksploderende skib spredte skr\u00e6k s\u00e5 langt borte som i K\u00f8benhavn og Malm\u00f8.<\/p>\n
– Fy for satan, mumlede Peder Storknockel, mens han holdt Fritz ind mod sit bryst.<\/p>\n
Efter et \u00f8jebliks sv\u00e6r bet\u00e6nkningstid havde han klemt sig ud af lugen og var sv\u00f8mmet efter sin rotte ind mod kysten. Han ville ikke skilles fra Fritz, og det gamle ord om, at rotterne forlader et synkende skib, havde ogs\u00e5 haft en vis indvirkning p\u00e5 Peders beslutning.<\/p>\n
Nu sad han nogenlunde komfortabelt under et tr\u00e6 p\u00e5 Solr\u00f8d Strand, og mens flammerne fra skibsbranden kastede et kunstigt og uhyggeligt solnedgangssk\u00e6r over bugten, tog han fl\u00f8jten op af inderlommen og spillede sit yndlingsnummer: There’s no business like showbusiness.<\/em><\/p>\n Fritz sprang op p\u00e5 den n\u00e6rmeste sten og dansede veloplagt til de kendte toner.<\/p>\n – S\u00e5dan skal det v\u00e6re, sagde Peder, da han tog instrumentet fra munden. – Vi to vil l\u00e6gge verden for vore f\u00f8dder!<\/p>\n Det gik som sp\u00e5et. De optr\u00e5dte i alverdens storst\u00e6der, fra Hamborg og Paris til London og Madrid, overalt med succes. Da Fritz i moden alder og med gr\u00e5net pels afgik ved d\u00f8den, flyttede Peder til Riga og etablerede sig som natrestaurantv\u00e6rt med bordel i overetagen, og da det blev hans tur til den sidste udm\u00f8nstring, var han ikke bare en glad og velst\u00e5ende\u00a0gammel dreng, men ogs\u00e5 kendt overalt i Balticum som Peder Pikkelv\u00e6rt.<\/p>\n P\u00e5 hans gravsten stod at l\u00e6se: Melior est canis vivens leone mortuo.<\/p>\n (Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til ops\u00e6tning som scenemusical, forbeholdes.)<\/em><\/p>\n Forrige kalenderblad<\/a> \u00a0 \u00a0<<< \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 >>> \u00a0 \u00a0<\/span>N\u00e6ste\u00a0kalenderblad<\/a><\/p>\n