En tone af selvbegejstring pr\u00e6gede kejserens skrivelse, og han lod det ikke blive ved ordene. En papkuffert med f\u00e6kalier var ogs\u00e5 ankommet til forl\u00e6gningen i Kolding, og det fremgik af en h\u00e5ndskrevet seddel, at disse faconp\u00f8lser stammede fra hans majest\u00e6ts eget tarmsystem.<\/p>\n
Brunvareartilleri er fremtiden og vil sikre os de h\u00e5rdt tiltr\u00e6ngte sejre, <\/em>stod der forneden p\u00e5 siden. Tapre soldater, l\u00e6g jeres egne brune bidrag til bunke d\u00f8gn for d\u00f8gn og f\u00e5 dem klappet i facon. Vive la France!<\/em><\/p>\n Artilleristen \u00e5bnede kufferten og betragtede indholdet. Han var skeptisk. Kejserf\u00e6kalierne havde en svampet overflade og var, selv efter flere ugers transport, fugtige og smuldrende, n\u00e5r man r\u00f8rte dem.<\/p>\n Han skubbede dem t\u00e6ttere p\u00e5 ildstedet. Hvis de skulle affyres fra en kanon, m\u00e5tte de have en fastere konsistens og mere v\u00e6gt. At \u00e6lte dem og klappe dem sammen lod sig ikke g\u00f8re i denne tilstand.<\/p>\n – Mierda, mumlede han for sig selv. Der var ikke mere kaffe, og han satte br\u00e6ndevinsflasken for munden. Ilden i ovnen flammede som en solnedgang hjemme p\u00e5 den castillanske h\u00f8jslette, og s\u00f8vnen omfavnede ham.<\/p>\n Tre timer senere:<\/strong><\/em><\/p>\n Et tordenbrag v\u00e6kkede kaptajnen og sendte ham trimlende hen ad stengulvet i korridoren. Der var ild i hans kappe, og han flygtede som en besat ud i slotsg\u00e5rden, hvor han kunne rulle sig i sneen.<\/p>\n Branden bredte sig eksplosionsagtigt gennem de telte og klude, t\u00e6pper og br\u00e6ndestabler som soldaterne havde sl\u00e6bt indenfor, og den \u00e6ldgamle bygnings por\u00f8se etageadskikkelser blev ogs\u00e5 snart flammernes bytte.<\/p>\n Br\u00f8lende og bandende spaniolere trimlede ud under en koldt blinkende stjernehimmel, mange af dem med bare t\u00e6er.<\/p>\n Inden Koldings to sm\u00e5 brandspr\u00f8jter blev hentet og sat i drift, var det for sent. Slottets indmad forsvandt i infernoet, mens t\u00e6nderklaprende soldater drejede sig foran ilden, s\u00e5 de kunne f\u00e5 varme s\u00e5vel i deres rasende ansigter som i deres rygstykker og h\u00e5rdt pr\u00f8vede r\u00f8vbalder.<\/p>\n Hvad hverken Napoleon Bonaparte eller \u00c0lvarez de Ballesteros havde forudset var, at kejserens gavepakke indeholdt krydderf\u00e6kalier med indhold fra hans overd\u00e5dige luksusm\u00e5ltider. I udt\u00f8rret tilstand var de ikke blot br\u00e6ndbare som al anden t\u00f8r brunvare, men ligefrem eksplosive. En gnist fra ovnen var nok til at sende sprudende ild i alle retninger.<\/p>\n – Vete a la mierda! hv\u00e6sede \u00c0lvarez, idet han \u00e5bnede gylpen for at lette sin st\u00e6rkt ansp\u00e6ndte bl\u00e6re. Han drejede sig, inden de f\u00f8rste dr\u00e5ber kom, v\u00e6k fra ilden. N\u00e5r kejserens f\u00e6kalier kunne eksplodere, var hans dampende br\u00e6ndevinsurin sikkert ogs\u00e5 ant\u00e6ndelig.<\/p>\n I sit n\u00e6ste liv ville han v\u00e6re sumpskildpadde.<\/p>\n Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til ops\u00e6tning som scenemusical, forbeholdes.<\/em><\/p>\n Forrige kalenderblad<\/a> \u00a0 \u00a0<<< \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 >>> \u00a0 \u00a0N\u00e6ste\u00a0kalenderblad<\/a><\/p>\n![\"1808](\"http:\/\/landsbytossen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/1808-Napoleon.jpg\")
<\/a><\/p>\n