![\"1917](\"http:\/\/landsbytossen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/1917-selskab.jpg\")
<\/a><\/p>\nFor f\u00f8rste gang i Nordvestjyllands erhvervshistorie blev f\u00e6kalieforarbejdningen industrialiseret, og succesen var ikke til at tage fejl af. Braunschweiger sad i sin direkt\u00f8rvilla som en velhavende mand, og privatlivet blomstrede ogs\u00e5. Fra Vestindien havde han medbragt en munter og k\u00e6rlig negerhustru, og deres l\u00e6kre sm\u00e5 mulatb\u00f8rn gjorde dagligt lykke i bybilledet.<\/p>\n
\n
Men hvor l\u00e6nge endnu ville alt dette vare? Den igangv\u00e6rende verdenskrig havde gjort skibstransport af brunvaren bekostelig, og nu ville producenterne p\u00e5 de frigivne \u00f8er skrue prisen helt sindssygt i vejret.<\/p>\n
\n
Forleden var sidste skibsladning af de uds\u00f8gt h\u00f8jkvalitetsf\u00e6kalier losset i Blodhavn. Snart ville hjulene g\u00e5 i st\u00e5. Noget m\u00e5tte g\u00f8res.<\/p>\n
\n
* * *<\/p>\n
\n
Med dagens avis under armen indfandt Jasmus Braunschweiger sig en halv time senere p\u00e5 redakt\u00f8r Albert Knockels kontor i N\u00f8rre Usseldrup.<\/p>\n
\n
– Edvard Brandes! br\u00f8lede han. – Lorteland!<\/p>\n
\n
– Beslutningen er gennemf\u00f8rt, skaden er sket, sagde redakt\u00f8ren, der udm\u00e6rket vidste, hvad det handlede om.<\/p>\n
Mens Braunschweiger faldt en smule til ro, langede Albert en lille munter formiddagslussing ud til s\u00f8nnen Louis, der sad p\u00e5 gulvet med en tommeltot i munden.<\/p>\n
\n
– Nu kan I to holde hinanden med selskab, sagde Albert. – Jeg er tilbage om et \u00f8jeblik.<\/p>\n
\n
Han havde en tallerken i sin fremstrakte h\u00f8jre h\u00e5nd, da han returnerede, og p\u00e5 det hvide porcell\u00e6n l\u00e5 en mahognibrun faconp\u00f8lse p\u00e5 st\u00f8rrelse med en gravhundehvalp.<\/p>\n
\n
– Vi kan selv, sagde Albert. – Nordvestjyske landf\u00e6kalier kan og b\u00f8r v\u00e6re\u00a0lige s\u00e5 gode som de importerede produkter. Jeg kaster fra og med i dag min egen, sl\u00e6gtens, avisens og hele landsdelens energi ind i brunvaresagen. Lokal r\u00e5vare skal op i kvalitet og kvantitet. Folkeindsamlinger vil \u00e6ndre holdningen til v\u00e6rdierne, turister skal i s\u00e6sonen yde deres bidrag, frivilligt eller p\u00e5 anden m\u00e5de, og brunvarem\u00f8llen kan dermed overleve som en stor lokal arbejdsplads.<\/p>\n
\n
– H\u00f8rt! l\u00f8d det fra lille Louis p\u00e5 gulvet, mens han trak matrosbukserne ned og gjorde klar til at levere sit f\u00f8rste personlige bidrag til en ny og bedre tid.<\/p>\n
\n
Fabrikant Braunschweiger var bristet i gr\u00e5d. – Sk\u00f8nnere ord har jeg aldrig h\u00f8rt, l\u00f8d det fra ham. – Nu st\u00e5r vi sammen, Albert Knockel, nu og for altid!<\/p>\n
\n
Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til ops\u00e6tning som scenemusical, forbeholdes.<\/em><\/p>\n \n Fodnote: Enkelte eksemplarer af de historiske kolonif\u00e6kalier kan beundres p\u00e5 Usseldrupegnens Brunvaremuseum. Kampagnerne for lokal r\u00e5varekvalitet er fortsat uafbrudt siden de to herrers m\u00f8de. En national krise blev vendt til sejr og fremskridt i 1917, og noget lignende m\u00e5 gerne\u00a0ske snart igen.<\/p>\n \n Forrige kalenderblad<\/a> \u00a0 \u00a0<<< \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 >>> \u00a0 \u00a0N\u00e6ste\u00a0kalenderblad<\/a><\/p>\n