{"id":4195,"date":"2015-07-28T08:57:25","date_gmt":"2015-07-28T07:57:25","guid":{"rendered":"http:\/\/landsbytossen.dk\/?p=4195"},"modified":"2021-06-28T09:15:27","modified_gmt":"2021-06-28T08:15:27","slug":"ethnographiske-og-andre-erfaringer","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/landsbytossen.dk\/?p=4195","title":{"rendered":"Ethnographiske og andre erfaringer"},"content":{"rendered":"

\"Muenchhaus<\/a><\/p>\n

H\u00f8jest\u00e6rede Herr Chefredacteur, den saa beundrede\u00a0og alvidende Folkets godhedsfulde\u00a0Oplyser.<\/p>\n

Tillad mig at delagtiggj\u00f8re Dem, h\u00f8jest\u00e6rede, i en\u00a0Erindring fra mine unge Dage, som ved en s\u00e6rlig\u00a0Anledning nys randt mig i Hu.<\/p>\n

Herefter vil f\u00f8lge visse Ethnologiske\u00a0Studier, som ikke tidligere er publicerede. Men\u00a0hvilket Organ kunde v\u00e6re mere n\u00e6rliggende, end\u00a0det saa respecterede Nr. Usseldrup Dagblad,\u00a0med underliggende locale Ugeaviser ? Her,\u00a0altsaa, fra Nutiden:<\/p>\n

Da vor bortr\u00f8mte Avlekarl Pontus<\/a>, noget\u00a0sluk\u00f8ret, som i en tidligere Depeche beskrevet,\u00a0var vendt tilbage til Husbond, spredte sig hurtigt\u00a0en uvant Euforie blandt Sognets unge, og saam\u00e6nd ogsaa blandt det lidt mere modne\u00a0Kvindfolk.<\/p>\n

\"Foto<\/a><\/p>\n

Dette har min trofaste Hustru betroet mig, i et fortroligt \u00d8jeblik:<\/p>\n

I sin Omgang med Cirkusfolket, havde den brave Karl modtaget en Kropsudsmykning, en\u00a0saakaldet Printz Albert. Dette Smykke vakte almindelig Forn\u00f8jelse og Tilfredsstillelse hos de,\u00a0som saa og m\u00e6rkede samme. Og fra de udvalgte og tilgodeseete spredte Rygtet sig hurtigt,\u00a0saaledes at det gandske Sogn efterhaanden var delagtiggjort i den brave Pontus\u00b4 pirrende\u00a0Hemmelighed.<\/p>\n

Min \u00e6rbare Hustru<\/a> og jeg selv hylder det gode, gamle Princip, at den \u00e6gtestanden tilladte\u00a0Copulation sker i M\u00f8rke, bed\u00e6kket under tunge Andededunsdyner. Dog er det h\u00e6ndt\u00a0engang, at min Hustru har faaet Glimt af min N\u00f8genhed, og herefter tilspurgt mig om characteeren af min\u00a0genitale Udsmykning, som hun uden tidligere at have seet, havde saa stor Gl\u00e6de af.<\/p>\n

Historien er lang, og maaske tr\u00e6ttende. Men saaledes fandt det sig, at man selv, for mange\u00a0Aar siden, udstyredes med en saadan Kropsudsmykning, som senere skulle vise sig at spare\u00a0mig for at blive fort\u00e6ret af Kannibaler paa Borneo:<\/p>\n

Som tidligere berettet til Avisen, gjorde jeg i de heroiske Aar 1913 til 1918 Tjeneste i den KK\u00a0\u00d6strig-Ungarske Marine<\/a>, l\u00e6ngst i Den herostratisk ber\u00f8mte Donauflotille.<\/p>\n

Under denne Tjeneste, maatte vi ofte bunkre Kul og indtage andre Forn\u00f8denheder i de ved\u00a0Bredden liggende Byer. En s\u00e6rlig Forkj\u00e6rlighed havde jeg for Staden Turnu Severinu, hvor\u00a0det ikke var n\u00f8dvendigt at udsende en menig, for at erfare om K\u00fcsten var klar. Medens det\u00a0menige Mandskab lempede Kul og s\u00f8rgede for andre, n\u00f8dvendige Provisioner, kunne vi\u00a0yngre Leutnanter, uden de mange Pligters Byrde, begive os hen i Byen. Et s\u00e6rligt hus havde\u00a0en uimodstaaelig Tiltr\u00e6kningskraft hos mig, unge Mand.<\/p>\n

Paa Frantz-Josephstrasse nr. 21 boede en s\u00f8rgende Enke, Baronin Jezabel von Chlithberg zu\u00a0Vullwan. Baronen var, i Krigen for F\u00e6drelandet, allerede i Efteraaret 1914, faldet, da han i\u00a0Spidsen for sine Ulaner, tappert angreb en Italiensk Maskingev\u00e6rstilling et Steds i Tyrol.<\/p>\n

Enken s\u00f8rgde tilb\u00f8rligt, og begr\u00e6d s\u00e6rligt, at Gemalen havde ladet sig begrave udenlands,\u00a0saa at hun i sin Sorg, ikke engang havde et normalt Gravsted at dv\u00e6le ved. Men, som hun\u00a0paa et Tidspunkt betroede mig, sparede hun da saa Blomsterne.<\/p>\n

\"Grabstein_Max_Foerster_0332_AM\"<\/a><\/p>\n

Hvad der kunne have modsvaret Enkens berettigede\u00a0\u00f8nske om et varigt minde, at dv\u00e6le ved, i kj\u00e6rlig\u00a0Erindring, vises hermed i dyb Respect: Det\u00a0umistelige Gravm\u00e6le over den heltemodige, tapre\u00a0og beslutsomme Chef for Donauflotillen. Mit\u00a0h\u00f8jt \u00e6rede Forbillede, Grossadmiral,\u00a0Freiherr Frantz Leopold von Seeschreck zu\u00a0Womith.<\/p>\n

I de gode Tider, dersteds, var\u00a0Officerernes Uniformspantaloner\u00a0temmeligt stramme. For at nu\u00a0ikke utilb\u00f8rlige Demonstrationer af ung Mandighed\u00a0skulle sees under Parader eller ved de hyppige Balaftener,\u00a0var det Skik, at Mandens Pryd, holdtes i ave, ved Hj\u00e6lp af\u00a0en Ring i sammes Spids, og en Krog i Pantalonerne.<\/p>\n

\"Dame<\/a><\/p>\n

Efterhaanden som mit Bekjendtskab med den s\u00f8rgende\u00a0Enkebaronin udviklede sig, bad hun mig om, i kj\u00e6rlig\u00a0Erindring om sin bortgaaede Husbond, at anl\u00e6gge samme\u00a0Kropssmykke som den hedenfarne havde m\u00f8nstret. Angst\u00a0ved den forudseelige Smerte, v\u00e6grede jeg mig l\u00e6nge,\u00a0men efter at have faaet Stolen stillet for D\u00f8ren: Enten\u00a0fulgte jeg hendes Opfordring og inderlige \u00d8nske, eller\u00a0hun ville begunstige min Kollega Lt. Ringg und Pratesz.<\/p>\n

Saaledes provoceret, ved Udsigten til, at en yngre\u00a0Officerscollega skulle indtage min privilligerede plads hos Enkebaronin\u00b4en, m\u00f8nstrede jeg alt\u00a0mit Mod, og accepterede. Vi milit\u00e6re er jo, omend vi n\u00f8digt seer Blod, forberedte paa\u00a0muelige Smerter, saa dette Indgrebs Pine, viste det sig, for Ingenting at regne imod et\u00a0grundigt V\u00e6rtshusslagsmaals Smerter, s\u00e6rligt, hvis en Deeltager forfalder til ufine Slag og\u00a0Spark i Skridtet.<\/p>\n

Men, efter disse omst\u00e6ndelige Indledninger og Forklaringer, videre til min Ethnologiske\u00a0Beretning:<\/strong><\/p>\n

\"Frantz<\/a><\/p>\n

I Aaret 1915 havde den KK Habsburgske\u00a0Familie allerede indseet, at Krigen mueligenvis\u00a0kunne tabes. Derfor udsendtes en hemmelig Mission\u00a0med det Formaal, at erobre en Coloni, hvor den\u00a0Habsburgske Sl\u00e6gt kunne v\u00e6re i Sikkerhed, og\u00a0forberede sig paa en glori\u00f8s Tilbagekomst.<\/p>\n

Som een af de meest erfarne Navigat\u00f8rer, med\u00a0den meest pletfri Vandel, modtog jeg det \u00e6refulde\u00a0Hverv, at m\u00f8nstre som\u00a0Navigationsofficer paa Skibet\u00a0\u201cErzhertugin Victoria\u201d, stationeret\u00a0i den ber\u00f8mmelige Flaadehavn\u00a0Trieste. Fart\u00f8jets Navn var\u00a0lovende, men efter at Chefen,\u00a0Fregattenkapit\u00e4n M\u00fcrwitz havde\u00a0aabnet sine forseglede Ordrer,\u00a0s\u00e6nkede den heroiske Stemning sig betragteligt. Skibet skulle ommales;\u00a0Skytset skjules, og forkl\u00e6dt som Koffardifart\u00f8jet \u201cGaribaldi\u201d skulle vi\u00a0under falsk Flag dampe ud af Middelhavet, s\u00f8nden om Africa og til\u00a0Fjern\u00f8sten.<\/p>\n

\"Marine_\u00d6sterreich-Ungarns_(Meyers)\"<\/a><\/p>\n

Maalet var forsaavidt forstaaeligt, for i de Dage\u00a0havde Colonimagterne jo sat sig paa\u00a0mestendeels alt hvad der var v\u00e6rd at besidde. Blot\u00a0visse \u00d8er i Syd\u00f8stasien stod tilbage at colonisere.\u00a0Dette var vor, fra den \u00f8verste Regent, assignerede og\u00a0commanderede Opgave.<\/p>\n

Man skal spare den udholdende L\u00e6ser for\u00a0en detallieret Beskrivelse af vor S\u00f8rejse. Blot dette:\u00a0Omend det var flaut at sejle under falsk Flag, fandt vi nemt frem til St\u00e6det ved Gibraltar, ved at\u00a0f\u00f8lge i Kj\u00f8lvandet paa HMS \u201cIllustrious\u201d, som\u00a0skulde samme Vej. I Atlanten blev det straks mere\u00a0vandskeligt. Gandske vist var baade Captainen og\u00a0jeg selv fuldt kvalificerede Navigat\u00f8rer, men\u00a0paa Donau, hvorfra mine practiske Erfaringer\u00a0vare indvundne, var den terrestriske Navigation alt nok. Samme gjorde sig\u00a0gj\u00e6ldende for Chefen. Hans Erfaringer\u00a0stammede fra Farvandet ud for Trieste, hvor man\u00a0altid, under Togter og Man\u00f8vrer kunde komme\u00a0sikkert i Havn, inden M\u00f8rket s\u00e6nkede sig.<\/p>\n

\"220px-Warasdiner2\"<\/a><\/p>\n

Ingen af os ville tage Sextanten i brug, saa efter\u00a0stiltiende Overenscomst fulgte vi Kystlinien nedover. Dette kan nok have forl\u00e6nget vor\u00a0Rejse noget, men en Deel af vort Opdrag var jo at gennemf\u00f8re Togtet saa sikkert som\u00a0mueligt.<\/p>\n

Kort fortalt, rundede vi Cap Det gode Haab, efter ved flere Lejligheder at have maattet ud\u00f8ve\u00a0en slags Capervirksomhed, af bitter n\u00f8d, for Kul og \u00f8vrige Provisioner.<\/p>\n

Efter bestiknavigation ramte vi som forudseet Indiens Sydspids, efter et naadigt Forsyns\u00a0hj\u00e6lpende Haand. Ligeledes ankom vi i Malaccast\u00e6dets Indgang, som ved et Mirakel.<\/p>\n

Herefter n\u00e6rmede vi os den ukolonialiserede \u00d8 Borneo.\u00a0Vor Landgang dersteds var uden Besv\u00e6rligheder. Chefen faldt dog overbord og druknede;\u00a0Staklen besad ikke f\u00e6rdigheden i at sv\u00f8mme. I denne s\u00f8rgelige Anledning, maatte man selv\u00a0overtage Commandoen. Saaledes, lettere eschaufferede, men maalbevidste, begav vi os ind i\u00a0den borneiske Jungle, som strakte sig heelt ned til Det ostindiske Hav.<\/p>\n

Fugle sang og kvidrede, Hundehyl og Kattejammer forekom, men f\u00f8rst\u00a0paa andendagen m\u00f8dte vi levende Mennesker. Disse, og de var alle af\u00a0mandk\u00f8n, vare aldeles n\u00f8gne. Bortset fra, at de tild\u00e6kkede deres\u00a0Penisser med t\u00f8rrede Plantehylstre, i en delviis opret Position.<\/p>\n

\"Foto<\/a><\/p>\n

Communication\u00a0var vandskelig, da det hurtigt stod\u00a0os klart, at de indf\u00f8dte ikke\u00a0forstod vore diversificerede\u00a0sproglige Fors\u00f8g, og de,\u00a0paa deres Side, ikke forstod vore\u00a0venskabelige Tiln\u00e6rmelser paa\u00a0tysk, fransk og engelsk.<\/p>\n

Da de saaledes greb den meest\u00a0trivelige af os, SG KK Marine\u00a0Olbert Nachspeis og uden videre skilte hans Hoved fra kroppen, stod\u00a0det mig klart, at heer maatte den st\u00f8rste Diplomatie nok bringes i\u00a0anvendelse. Min beskedne Beholdning af Glasperler gjorde vel nok sit,\u00a0men da ogsaa min gode Oppasser Friedrich Offnersohn fra Wien, blev\u00a0decaptueret, saa jeg at samme Skj\u00e6bne\u00a0muelighedsvis ogsaa ville ramme mig.<\/p>\n

Man maa indf\u00f8je, at siden min Tid dersteds har\u00a0den udbrete Duft af Barbeque eller Grill, ikke vakt\u00a0mit Behag. Tv\u00e6rt imod.<\/p>\n

Tidvis maatte jeg erfare, at\u00a0mine trofaste F\u00f8lgesvende ikke blot var\u00a0decaptuerede, men ogsaa blev fort\u00e6rede af disse\u00a0sultende vilde.<\/p>\n

Selv blev jeg ogsaa lagt paa Slagteb\u00e6nken. Men\u00a0da man dersteds ombringer sit Bytte i\u00a0aldeles n\u00f8gen stand, opdagede en Shaman,\u00a0eller hvad de nu kjaldte deres\u00a0Medicinm\u00e6nd, at Undertegnede bar paa\u00a0sig en Erindring om festlige Dage ved\u00a0Donaus K\u00fcster.<\/p>\n

Selv vare de udsatte for et\u00a0Overgansritus, der ved penetrering af den meest\u00a0private Del, via en Snor, mueliggjorde et til stadighed\u00a0oprejst Avlelem.<\/p>\n

Min egen beskjedne Ring af s\u00f8lv gjorde et\u00a0uudsletteligt Indtryk. De indf\u00f8dte, som hverken\u00a0fandt Begyndelse eller Ende paa min Ring, troede i\u00a0deres Eenfoldighed, at denne var medf\u00f8dt.<\/p>\n

Herefter opkastet til en af Guderne nedsendt, lykkedes\u00a0det mig dog, efter fem Aar, at undslippe. Indtil da,\u00a0maatte jeg, som den af Forf\u00e6drene udvalgte, deeltage i\u00a0adskillige, Aarligt tilbagevendende us\u00e6delige Riter og\u00a0Sandseligheder. Saavel som jeg herhjemme ikke finder\u00a0Smag i thailanesiske Tjenestepiger, var det mig en Overvindelse at deeltage i de aarlige\u00a0Copulationer. De locale Kvinder var mig utiltr\u00e6kkende, og kun med en Klemme for\u00a0N\u00e6seborene\u00a0(det var M\u00e6ndenes Skik), overvandt jeg den Dunst der stod omkring disse\u00a0Kvindfolk. Det maa erindres, at eftersom vi befandt os i et Indland, var Befolkningen ikke\u00a0tilv\u00e6nnet Lugten fra raadden Fisk.<\/p>\n

Britiske Colonitropper fors\u00f8gte at indtage Stammens Revier, og har siden da lidt mange,\u00a0velbehageligt fort\u00e6rede Tab. Men Selv returnerede jeg, i Fangenskab til det kj\u00e6re Europa.<\/p>\n

Dog maatte jeg lide den forsm\u00e6delige Skj\u00e6bne, at disse indolente Engelskm\u00e6nd antog mig\u00a0for, i min n\u00f8genhed, at v\u00e6re en bornoesisk Albino.<\/p>\n

\"Foto<\/a><\/p>\n

Vandskeligt var det at komme til at gjensee de tiltr\u00e6kkende officersenker, der havde bibragt\u00a0mig saa megen Gl\u00e6de og Commers. Des l\u00e6ngere varede mit fornyede Ophold ved Donaus\u00a0skj\u00f8nne bredder. Men end mere gl\u00e6deligt var det, at returnere til min f\u00e6drende Egn og\u00a0Ejendom, ja, at vende hjem til Tersl\u00f8se Sogn<\/a>.<\/p>\n

Ja, Herr Redacteur; saaledes slutter mit\u00a0lille ethnografiske Eventyr. I de siden\u00a0forl\u00f8bne 95 Aar, har jeg, i mit fredelige Sogn,\u00a0hverken oplevet Cannibalisme eller uvelkommen\u00a0pligtcopulation. Derimod kan det oplyses, at sognets\u00a0Masturbationscorps, disse strunke og muntre Unge (og lidt \u00e6ldre), bereder os ugentlig\u00a0Tilfredsstillelse, ved Spr\u00f8jtehusets Gavl.<\/p>\n

De bedste Hilsener fra Deres beundrende<\/p>\n

S v M<\/p>\n

Redaktionens fodnote: <\/strong>Ovenst\u00e5ende er f.o.m. skole\u00e5ret 2015-16 obligatorisk pensum\u00a0i fagene geografi, samfundsl\u00e6re og forplantningsteknik p\u00e5 N\u00f8rre Usseldrup Eksamensskole. Elever i afgangsklasserne skal kunne fremsige hele\u00a0teksten ordret samt tilegne sig dens indhold og principper i en s\u00e5dan grad, at de kan redeg\u00f8re for dem med egne ord.<\/p>\n

SE OGS\u00c5:<\/strong><\/p>\n

\"Henv2MuenchhPOGESKOLE\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H\u00f8jest\u00e6rede Herr Chefredacteur, den saa beundrede\u00a0og alvidende Folkets godhedsfulde\u00a0Oplyser. Tillad mig at delagtiggj\u00f8re Dem, h\u00f8jest\u00e6rede, i en\u00a0Erindring fra mine unge Dage, som ved en s\u00e6rlig\u00a0Anledning nys randt mig i Hu. Herefter vil f\u00f8lge visse Ethnologiske\u00a0Studier, som ikke tidligere er publicerede. Men\u00a0hvilket Organ kunde v\u00e6re mere n\u00e6rliggende, end\u00a0det saa respecterede Nr. Usseldrup Dagblad,\u00a0med underliggende locale Ugeaviser […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[460,461,5,46,6,7,56,39],"tags":[614,615,617,616],"class_list":["post-4195","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-fest","category-forsvar","category-masturbation","category-oldinge","category-presserende-lokalnyt","category-ranke-personligheder","category-seksualitet","category-von-munchhaus","tag-etnografi","tag-kolonisering","tag-kopulation","tag-penishylster"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4195","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4195"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4195\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9755,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4195\/revisions\/9755"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4195"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4195"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/landsbytossen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4195"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}