
●
Besøg vort universelle,
gratis
artikelarkiv
(emneopdelt)
● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)
● Knockelslægtens
og avisens historie
● Landsbytossen nu
også
i bogform
● De knockelske
årskalendere
● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i
● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt
●
Retur til forsiden
|

Forslag om oldingehjem
med rindende
vand og
rustfri defækationsanlæg
Af Crass Børsting
Den politiske spænding forud for valget til det sammenlagte
Klamhuse-Usseldrup-Blodhavn Storsogneråd giver sig nu ekstreme udslag.
Socialistisk Konfiskationsliste fremlagde i går et
valgprogram, hvis hovedpunkt er opførelsen af et oldingehjem, rådhus og
partikontor i 31 etager med tilhørende døgnåbent orgel, som vil kunne høres
over hele Nordvestjylland.
- Efter en studierejse til Malmø og læsning af nogle
brochurer om forholdene i Nordkorea er vi nået til det resultat, at egnen
har behov for et vartegn, der kan løse sociale og administrative opgaver,
sagde socialisternes formand, fhv. talgsmelter Mobuto Lemberg, da han
præsenterede programmet og en model af det påtænkte storbyggeri.
Forneden i bygningen placeres en døgnarbejdende,
skattefinansieret lussingmaskine,
et suppekøkken og en vindtunnel til afprøvning af arbejdssøgende.
På de næste ca. 17 etager skal oldinge indkvarteres i
uhørt luksus med rindende vand, gummierede sovestativer i kardansk ophæng og
et rustfrit skidestativ pr. person. Foroven i tårnet vil hr. Lemberg og hans
organisation indrette sig.
Skarpe afvisninger
Kandidater fra de andre valglister er chokerede over denne nærmest
patologiske overbudspolitik.
- Vi har netop indviet et nyt og funktionelt
rådhus, en fornemt gennemventileret bygning
med egen latringrube, siger en talsmand for
brødrene Flatula, som er
sognevalgets store favoritter. - Vort oldingehjem er i fortrinlig stand og
har god plads, efter at så mange af vore ældre medborgere ganske frivilligt
har indtaget højeksplosiv naturmedicin.
Hr. Lembergs forslag er typisk socialistisk frådseri, som hverken kan eller
skal gennemføres.
Også Lesbisk Folkeparti
stiller sig skeptisk til forslaget. - Vi har en social profil, men på et
bæredygtigt og ansvarligt grundlag, udtalte partiets leder,
diplombanjospillerske Veronika Brun-Bennie sent i aftes fra sit logi over
bolsmand Ferkels svinestald i Vester Klamhuse.

Sidste nyt:
Socialistisk automobil eksploderet
Tilbage til
forsiden
* |