Tag-arkiv: vanvid

Jubelgave nr. 4: MIT DAGLIGE HELVEDE

Skattegyser

“Åh, Gud!” Frøken Patricias rædselskrig kunne høres i hele kontorbygningen. “Balancen passer ikke!”

Regnskaberne på bordet begyndte at ryste voldsomt. Kvinden var i chok. De øvrige medarbejdere gispede.

Chefen hr. Højbakke sprang op fra sin stol.

“Flygt, min kære. Inden straffen kommer!”

En dyb, ondsindet stemme brølede som et tordenvejr over dem alle:

“I har vækket Ubalancens Hævner. Jeg kræver mit offer for denne sløsede tilgang til regnskaberne!”

Store gennemsigtige hænder samlede sig i grønlig tåge foran dem. De krogede fingre pulserede som edderkoppeben og ragede ud efter frøken Patricia.

Hr. Højbakke sprang frem og trak kvinden til sig, inden grabberne fik ram på hende.

“Kom så. Vi må væk!”

“Jeg dvæler ikke før jeg har fået mit offer!”
brølede gespenstet nådesløst.

Hele personalet flygtede ned ad gangen, men havnede i en blindgyde. Kontorbygningen lignede desværre en labyrint takket være moderne homofile arkitekter. De ækle hænder nærmede sig langsomt den skræmte flok.

“Hvad gør vi?” jamrede frøken Patricia og trykkede sig ind til hr. Højbakkes solide brystkasse.

“Ha, ha, ha!” Hænderne var nu uhyggeligt tæt på.

Døren til toilettet åbnede sig pludseligt. Ud trådte den unge praktikant Didrik. Han stod mellem medarbejderne og de svævende grønne hænder.

“Hvad er der los?” spurgte han forvirret.

Alle åndede lettet op, da spøgelseshænderne flåede Didrik til sig og kvaste ham til en klumpet grød af knogler og kød. Ubalancens Hævner havde fået sit offer og forsvandt som dug for solen.

Resten af personalet kunne vende tilbage til arbejdsopgaverne. De havde overlevet endnu en dag på kontoret.

Hvad ville morgendagen byde på? De klogeste af dem læste en ganske bestemt netavis for at finde det mulige svar.

Bibba Skodhus
MIT DAGLIGE HELVEDE
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 2: HOLSTEBRO EFTER MIDNAT

Holstebroroman

Lyden af et langtrukkent dødsskrig flængede gennem Holstebros nattestille gader, skar sig ind i de sovende storbyhoveder og efterlod dybe sår i hjerterne hos mange af dem, der lyttede og senere blev klar over, hvad der var foregået.

Et ungt og yndigt væsen var gået til grunde i det moralske og materielle morads, som denne og andre metropoler udgør.

Hvorfor skulle Hilda Blodhorst møde så grusom en skæbne i så ung en alder? Få år forinden havde hun været et smukt, harmonisk og lykkeligt barn. Hendes hverdag på Vester Usseldrup Hede gik med markarbejde, husdyrpleje og indendørs sysler i landbohjemmet, hvor hun med ferm hånd assisterede sin moder, når brunvaren skulle henkoges eller syltes, når en ged skulle slagtes eller den halvårlige kogevask af familiens sparsomme beklædning forestod.

Hilda var netop fyldt 17, da hendes ungdommelige uskyld og lyksalighed fik sit grundskud.

– Hvad er dog det? spurgte hun, da hun en sen fredag aften kom hjem fra sit betroede arbejde som sildehovedsorterer på Blodhavn midtermole. I stuen stod en plastickasse på størrelse med en halv ligkiste. Et gråhvidt billede flimrede på kassens forside, og i sofaen sad en indtørret olding med skorper af chokolade – eller var det noget andet brunt? – omkring munden.

– Sæt dig, min tøs, nyd synet, det er et tv-apparat!

Hildas onkel, Bob Z. Blodhorst, var vendt hjem efter 64 år som barber og banjovirtuos i Chicago. Hilda havde hørt om den velbeslåede onkel gennem hele sin barndom, og her sad han, strålende af økonomisk og kulturel overmagt.

Det var ikke onkel Bobs amerikanske accent eller lyden af den medbragte banjo, der ødelagde Hildas videre liv. Nej, katastrofen var det fjernsynsapparat, han havde anskaffet og placeret i slægtsboligen.

Efter få uger som fjernseer havde Hilda klippet sin lørdagskjole i stykker fra neden, så det meste af hendes understel nu var blotlagt, når hun gik til dans i Klamhuse Landproletariske Festsalon (indrettet på loftet over bolsmand Jochumsens svinestald). Ydermere havde hun sat sig i bundløs gæld for at erhverve de smøremidler og kulørte pulvere, der omdannede hendes kønne, sunde ansigt til en hæslig, permanent fastelavnsmaske.

Efter endnu en kort nedgangstid flygtede Hilda en søndag morgen over sognegrænsen og begav sig mod Holstebro. I storbyen var hendes endelige fald dybt, brat og uundgåeligt.

Den unge stemmes dødsskrig runger for evigt i ørerne og samvittigheden på dem, der oplevede det eller var medskyldige.

Efterskrift:

Denne roman er ligesom flere andre i årets kalender baseret på virkelige begivenheder. Til dokumentation vedhæftes et billede af onkel Bob fra hans storhedstid i Chicago:

Onkel Bob

Gubert Skodhave
Holstebro efter midnat
2. udgave, 1. oplag

Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 1: ENKELTBILLET TIL HELVEDE

Togroman

Kapitel 1

»… TUD … TUUUUD …«
Nu var det alvor. Fredagsunderholdningsprogrammet Helvede havde premiere. Endelig et program med substans og konsekvenser. hvis man tabte.
“Velkommen til Helvede,” skrattede værten i højttaleren.
Deltagerne Candy, Kølle og Zuzanne befandt sig i den bagerste togvogn. Der var kameraer i loftet og på væggene.
“Lokomotivet er på vej ud over en kløft. Hvis I når frem til den forreste vogn og standser toget i tide, har I vundet. Ellers vil I opleve et frit fald på 800 meter. Ha, ha.”
Candy og Kølle stirrede fjoget på hinanden. Zuzanne så blank ud.
“Sæt i gang!”
Candy smed straks tøjet og fimsede rundt i togvognen.
“Hvad laver du, Candy?” grinede Kølle.
“Det er da det, vi plejer, ikke,” svarede hun. “Nu fester vi!”
“Nej, Candy …” Zuzanne gik hen mod døren lige fremme. “Vi skal bremse toget.”

Kapitel 2

»… TUUUD … TUUUUD …«
De kom ind i en stærkt oplyst togvogn. Lagerrummet. Der stod reoler og borde med glas og flasker, bøger, husholdningsmaskiner og andre ting.
“Se,” sagde Candy energisk og løftede et gevær op fra bordet. “En vandpistol!”
Hun skød Kølle med et gigantisk brag. Han drattede om.
“Det var ikke en vandpistol, Candy,” stønnede han, før han døde.
“Ups,” sagde den nøgne kvinde og trak på skuldrene.
Nu var der kun to deltagere tilbage. Candy kiggede forvirret ind i en af kameralinserne.
“Har jeg vundet nu?”

Kapitel 3

»… TUD … TUUD … TUUD …«
Zuzanne og Candy trippede gennem latrinvognen og køkkenvognen. Transportmidlet virkede uendelig langt.
“Jeg fryser,” udbrød Candy. “Og jeg keder mig. Hvor er sprutten? Hvor er mændene? Hvor er boblebadet?”
“Vi skal ikke feste nu, skatter,” udbrød Zuzanne og rystede grinende på hovedet.”Vi skal trække i bremsen, ellers dør vi jo. Hørte du ikke manden?”
“Jeg vil hellere feste …” Candy begyndte at danse foran de mange kameraer.
“Tiden går, piger. I nærmer jer klippen.”
Zuzanne trak Candy med sig videre. De kom ud på en afsats mellem to vogne. Her stod en kæmpemæssig arrig herre i grøn habit.
Candy sprang i favnen på ham.
“Du er da vist en farlig fyr,” sagde hun kælent.
“Lad være med det!” brølede han og kastede Candy ud fra toget. Hun landede mellem kaktusserne i et minefelt og blev sprængt i tusinde stykker. Nu var der kun én deltager tilbage.
Manden løftede Zuzanne og holdt hende ud over afsatsen.
“Skal du samme vej?” råbte han.
“Nej,” sagde Zuzanne hæst.
Han trak hende tilbage i sikkerhed.
“Så kom i op omdrejninger, kvinde. Stands toget for pokker.”

Kapitel 4

»… TUD … TUUUUD …«
Zuzanne slog døren op til førervognen og fik øje på det røde håndtag: Bremsen.
Hun gik frem, men stivnede pludseligt. Hun var i chok.
Håndtaget var fastholdt af en mekanisk lås med et tastatur. Ved låsen hang et skilt:
»Indtast dit navn for at åbne.«
“Åh, gud,” jamrede Zuzanne panisk. “Ikke det. Alt andet end det. Hvordan skulle jeg dog kunne finde ud af det. I har gjort det med vilje. Det kan I ikke være bekendt, altså!”
Gennem frontruden var skrænten skræmmende tæt på. Hun var stillet overfor den værst tænkelige opgave til dato, men hun kunne simpelthen ikke finde ud af det. I højtalerne bragede Ode to joy på fuld ublæsning.
Kvinden sank fortabt sammen på gulvet.

Milton Maribo:
ENKELTBILLET TIL HELVEDE
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Næste kalenderblad

Totalkalenderoversigten

Avisens forside

 

Blodhavn Storhotel 2:3 DET INDLYSENDE ER OFTEST RIGTIGT

HalunkLOGO

Det er tydeligt, at en så rædselsvækkende kriminalgåde som denne hverken kunne løses ved hjælp fra borgervæbningen eller Gødningsfluen. Næh, tilbundsgående detektivarbejde var nødvendigt.

Hoteldrama201

Jeg havde flere mistænkte i tankerne. Vores suppe-, steg- og is-musiker, hr. Blodhorst, spillede på sine omfangsrige instrumenter på en særdeles mistænkelig facon. Måden, hvorpå han fremførte »Træskodans på taget«, var alt for stille – som om han havde noget at skjule.

Det samme gjaldt receptionisten fru Plampertsen. Hendes blik var flakkende. Var hun den skyldige, eller kendte hun noget til sagen?

Hoteldrama202

Jeg betragtede de øvrige gæster nøje. De talte og jamrede højlydt om den skrækkelige forbrydelse – med undtagelse af én.

Erhvervspraktikanten og tidligere amatørbokser, Hector Dolmer-Hansen, der har danderet den i bladhuset i godt 14 dage uden at bidrage med andet end stikpiller og vamle vittigheder, var forbløffende tavs. Et lumsk smil prægede det flommede ansigt.

Hoteldrama203

Jeg kneb øjnene sammen og fik et chok. Han havde mayonnaise på læberne og en afgnavet asparges siddende kækt vippende i den flæskede mundvig.

Den skyldige stod og slikkede sig om munden. Selvfølgelig! Hvorfor havde jeg ikke tænkt på dette noget før? Det mest indlysende er oftest det rigtige.

Der var en årsag til at den korpulente Dolmer-Hansen ikke gav sit besyv med – gabet var jo proppet. Han nød tilsyneladende uroen og den trykkede stemning.

Jeg satte i løb og tog nådesløst fat i den fede mand og åbnede hans vældige flab. Hele munden var fyldt til bristepunktet med spiseligt tyvegods. Han er som en anden hamster udstyret med store kindhuler, så han kan opbevare et helt middagsbord.

Der lød hvin og chokerede tilråb, ja selv redacteur Knockel tabte sin merskumspibe af ren og skær benovelse: – Hr. Dolmer-Hansen? Grib ham!

Afskummet brød ud i en dyb skurkelatter og gav mig en uppercut, så jeg fløj gennem luften. Det flommefede flæskebjerg tog flugten ud i lobbyen og op ad trapperne til sovegemakkerne.

Var det mon muligt at fange skurken, inden karamelranden skulle bæres ind i festsalen? Følg med i næste afsnit!

HenvHalunkHOTELDRAMA03

HenvHalunkHOTELDRAMA

Nødråb: Hvordan kommer jeg levende hjem fra voldskriminalitet, sexuelt vanvid, anarki og kaos?

HalunkLOGO

KÆLTRINGSØ AFSNIT 2:4

Efter et ubehageligt hotelbesøg undersøgte jeg øens byliv. Jeg prajede en taxa, hvilket viste sig at være mit livs værste beslutning. Det var først efter, chaufføren havde trykket gaspedalen i bund, at jeg opdagede, at han var en blind, enarmet og skødesløs slubbert. Førerhunden gav ham instrukser om retningen og forhindringer forude.

Den tøjlesløse hyrevognschauffør er øens transportansvarlige. Skal man transporteres, er det med ham bag rattet, i hans vogn til overpris. Jeg overlevede turen trods problemer med bremseklodserne.

Taxatur

Huse og forretninger falder sammen om ørene på mig. Intet fungerer. Strømmen afbrydes konstant, der er rovdyr i gaderne, befolkningen er utilregnelig. Dødeligheden er i vejret. Kæltringsø er knudepunktet for anarki og kaos.

En forbryder iført hestedragt springer rundt på øen og uddeler spontane skridtprygl i flæng. Han er hurtig og næsten umulig at undslippe. Krapylet har taget mig på sengen flere gange i dag.

Heste-forbryder

Naturområderne er heller ikke noget at prale af. Skovene hjemsøges af træbefamlere. På en kort spadseretur forvildede jeg mig ind i et dendrofilt swingerarrangement. Da de ville tvinge mig til at bedække en rododendronbusk, besluttede jeg mig for, at det var på tide at vende snuden hjemad. Kæltringsø er et dybt foruroligende sted.

Kæltringsø

Det er desværre gået op for mig, at der ingen transport er væk fra øen. Beboerne er ikke interesserede i, at turisterne rejser hjem. De skal blive her og smelte sammen med uordenen i en uhyggelig kaossymbiose. Jeg er tilsyneladende strandet mellem kriminelle, dendrofile, rovdyr og jammerlige sækkepibemusikanter. Det huer mig ikke.

Derfor har jeg allieret mig med moskusoksen Holm. Han har vist sig at være den eneste habile/stabile indfødt, jeg er stødt på gennem mit alt for lange ophold. Mod betaling er han yderst behjælpelig og en pålidelig bodyguard.

Oksen Holm

I første omgang vil jeg selv forsøge at hitte ud af en flugtmulighed, men i sidste instans må jeg bede hjemsognene om hjælp. Hvis bladhuset ikke hører fra mig efter et par døgn, bedes borgervæbningen sende et redningsfartøj.

GÅ STRAKS VIDERE TIL:

HenvHalunkKÆLT03

 

Livsfarlig turistfælde afsløres af avisens stjernereporter

HalunkLOGO

KÆLTRINGSØ AFSNIT 1:4

Gennem den seneste måned er der dukket festlige flyveblade op på gader og stræder i vore hjemsogne. De fra luften dalende tryksager har vist sig at være annoncer for rejser til et ferieparadis, beliggende langt ude i Vesterhavet, kaldet Kæltringsø.

HalunkKÆLTRINGSØ1-1

Min højtrespekterede overordnende Louis B. Knockel bad mig personligt drage til Kæltringsø for at afgøre, om stedet var lødigt nok til redaktørens og dennes hustrus sommerferie. Min opgave bestod i at sondere terrænet og løbende sende min tanker om turistmålet.

Jeg iførte mig mit fineste feriedress og pakkede det mest nødvendige i min kuffert: Min notatblok, skrivemaskine, mit fotografiapparat og min mobile telefaxmaskine. Da alt var klart, tog undertegnede af sted i det knockelske privatfly.

Knockelsk Privatfly 2

I går aftes ankom jeg til destinationen, og med det samme kan jeg fastslå følgende:
Kæltringsø er ikke, hvad den giver sig ud for at være. Her er livsfarligt.

Mærk Dem min ord. Øen rummer et særdeles skræmmende dyreliv, de fleste af de lokale er kriminelle, og maden er smagløs.

Kæltringsø

Da jeg tjekkede ind på hotellet, var det umiddelbare indtryk udmærket. Der var rent og pænt, servicen var i særklasse, og der lå sukkergodt på hovedpuden. Men der var noget mystisk ved stedet. Jeg var skeptisk. Det hele virkede for perfekt.

Min onkel Hermod Halunk har lært mig flere brugbare egenskaber i årenes løb, heriblandt metoder til fremsnusning af beviser på mine mistanker, samt evnen til at kunne gennemskue løgnere. Med disse værktøjer i rygsækken inspicerede jeg etablissementet.

Intuitionen talte sandt.

Efter en kort gennemgang af omgivelserne og snilde trickspørgsmål til personalet, konstaterede jeg straks, at jeg befandt mig på et nedrigt slyngelhotel.

Direktøren er en ækel rad, der laver ydmygende eksperimenter på de sovende gæster hver nat.

I aftes brød han ind i min suite og kørte en af sine ubehagelige påfund i stilling: Verdens første og største bemandede stikpille.

Bemandet Stikpille

Jeg tog ham på fersk gerning, da jeg lod, som om jeg sov. Havde jeg ikke slået øjnene op i tide og gjort anskrig – ja, så havde det varet år, inden jeg kunne sidde ned igen.

Det er tydeligt, at jeg ikke skulle tilbringe mere tid i disse lokaler. Jeg tog flugten og sidder i skrivende stund beskyttet i en affaldscontainer, hvori jeg har i sinde at overnatte resten af mit ophold.

Husk på én ting: Selv om mit liv er i fare, slipper jeg aldrig blokken og pennen. Alt skal dokumenteres.

Gå straks videre til næste dramatiske afsnit:

HenvHalunkKÆLT02

Ultrakokke ofrer sig på madkunstens alter

StürwoltLOGO
En ægte Stürwolt fotoreportage – vogt dem for efterligninger

I København har man Noma… i Nørre Usseldrup har vi de kompromisløse Ultrakokke!
Kig med ind i en spændende branche, der nok kan lokke et par turister til.

Den ultimative kok – tilbyder det bedste han har: Sig selv.
Det er den yderste prøve og opofrelse. Højere kan en kok ikke stile, det er den sidste drøm en kok kan indfri et langt livs karriere med.
Traditionerne i sognet er rige, og vi præsenterer her et mindre udvalg af fagets mestre.

Folmer Kallun: Underben med sennepssovs var hans speciale. Den ret laves kun 2 gange, og er derfor meget dyr.
FolmerKallun
Han er dog undtagelsesvist stadig i sving og forestod marinaden da banjospilleren Vidkun Plasma blev stegt 1. Maj  (Han blev i øvrigt sidste år gift med tivolimasturbatrice Culotte LaFondue)

Ofte må man have elever (disciple) til at færdiggøre de sidste trin . Her trancheres Bjarkan Lumbago af en af sine elever, og senere skal der marineres og grilles. Tilsidst serveres herlighederne på en bund af filetterede traktordæk.
BjarkanLumbago

Herunder: Ultrakok Carpaccio Mignon’s forskellige kropsdele er indgået i 6 forskellige retter. Og han venter nu liggende i køkkenet spændt på, at høre gæsternes endelige dom over flæskets kvalitet. Om  købernes forventninger bliver indfriet til den del der gik ’ud af huset’, når han nok desværre ikke at erkyndige sig om.
Carpaccio Mignon

Nogen går straks hele vejen. Desværre havde Milton Fedtgreve ikke skrevet opskriften ned, inden han gik i gang. Og nu er det for sent.
Corpus delic(a)ti kan således risikere at gå til og han bortauktioneres derfor, muligvis som kylingefoder eller til Blodhavn fjernvarmeværk, hvis ikke de stadigt hjertevarme kolleger er klar over, hvilken middagsret han ønskede at være, og træder til med at udføre hans sidste vilje.
Milton Fedtgreve

I baggrunden i glasskabet ses hans fader, som også var ’Ultrakok’. Hans specialitet var mere simpel, men dog genial: at pille små stykker af sig selv med en isske, kandisere, glacere dem og derefter sælge dem på markeder under mærkevarenavnet ’kærlighedsklumper’.

Avisen hylder disse kulinariske nytænkere og vil løbende følge branchens udvikling. Ved et folkestævne senere på året forventes to-tre ultrakokke at ofre sig, og der vil blive serveret hundredevis af originale, frisk tilberedte smagsprøver.

SE OGSÅ DENNE STÜRWOLT-REPORTAGE:

Vinterbadenyt

Arno Angst savnes efter brunvare-eksplosion

Politisk katastrofereportage: Crass Børsting
Foto: Ludhild Børsting m.fl.

Et af Nordvestjyllands politiske fremtidshåb, storfavoritten til at blive generalguvernør over Usseldrup, Klamhuse, Blodhavn og Jøderup sogne, den 58-årige fækalieforvalter og lussinginstruktør Arno Angst savnes og frygtes spredt over flere kvadratkilometer efter en eksplosionsulykke kort før middag.

Arno Angst besøgte som led i sin valgkampagne Jøderup Brunmølle, hvor et nyinstalleret, højteknologisk maskineri kan omdanne næsten ethvert råstof til standardiseret nordvestjysk brunmasse.

Angsteksplosion01

Sammen med opfinderen, tidligere slagteridesinfektør Olbert Waffelhuber, havde han konsumeret et par arbejdsprøver i form af chokoladekonfekt, og alle skulle nu se, hvordan maskineriet i fuldt format kunne omdanne en polstret sofagruppe og et automobil af mærket Wartburg 312 HT til industriel brunvare.

En ejendommelig, rumlende lyd bredte sig i fabrikshallen og samtidig begyndte Arno Angsts mellemgulv ifølge et af de overlevende vidner at udvide sig, som om han blev pumpet op med trykluft.

Angsteksplosion02

Det påfølgende brag kunne høres over store dele af Nordvestjylland, og hverken hr. Angst eller hans kampagneleder, dr. Gilding Mabuse, er set siden.

– Tabet er smerteligt, men ikke uopretteligt, udtaler brunvaresagens og egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Vi indkalder en ny, lidt yngre kandidat og fortsætter fremad mod de samme lysende mål. Jeg kan med det samme afvise, at den skandaleramte hr. Lalle Birk Lallesen får nogen chance for at vende tilbage.

RubenAngst

En særlig bekymring samler sig om møllen og dens hundredetallige medarbejderskare. De fleste er dog allerede i gang med opsamling ude i terrænet af fragmenteret brunmasse og andet organisk materiale, som kan nyttiggøres.

– Jeg vil støtte denne indsats med tusinder af lussinger, lover Louis B. Knockel. – Vi fortsætter i døgndrift, indtil brunvaresituationen atter er normal. Alle gode kræfter, herunder en nyudviklet mekanisk elefant, sættes ind for at redde såvel eksporten som forsyningen af det lokale marked.

Evighedsmaskine demonstreret i drift

Til De Knockelske Blades Brevkasse, henvendt til Herr Stürwolt

Højtærede; Et teknisk problem har plaget mig i årevis, og jeg har den dag i dag ikke kunnet finde en løsning. I forbindelse med mine studier ved Den Polytekniske Læreanstalt, blev jeg præsenteret for medsendte afbildning:

Evighedsmask01

En nederlandsk gæstestudent fremlagde det og udlovede en dusør på 30 Gylden til den, der kunne lose mysteriet. Ingen kunne og jeg har siden spekuleret, sommetider som en vanvittig, ja, var på grænsen til at dele skæbne med den kendte professor Hinterhaus I Dresden, som I overvejelser over det Slesvig-Holstenske problem, endte som dybt sindssyg.

Jeg holdt pause fra mine polytekniske studier og har de sidste 70 år ernæret mig som assisterende stadieholder for skiftende vejassistenter.

Men problemet har stedse naget mig og jeg er nu nået frem til, at tiden må være inde til, at søge kyndig bistand. Kunne De, Herr Stürvolt godhedsfuldt kaste et blik på, og ofre dette problem en smule opmærksomhed, ville jeg være Dem dybt taknemmelig. Spørgsmålet er, om dette er den endegyldige løsning på et perpetuum mobile ?

Med højagtelse og spændt afventende forbliver jeg Deres

Asger A. Malt, Stud. Polyt, Ass. Stadieholder

SVAR:

Bedste Hr. Malt, frygt ikke!

Lærepengene til Den Polytekniske Læreanstalt er ikke helt spildt, om end et 3ugers kursus i Sverker Suhrstömmings garage nok ville have kunnet holde både Dem, og professor Hinterhaus, fra galehuset eller hvileløse vandringer på landevejen..

For her på filmen vises en model der viser konstruktionen fuldt funktionsdygtig, hvoraf enhver ved sine fulde fem, kan udlede, at der slet intet mystisk er ved den

Evighedsmaskinfilm

En maskine i storskala fungerer allerede ved brunvaremøllerne, men kan desværre endnu ikke fremvises her pga fare for industrispionage.

Ydermere kan jeg oplyse, at modellen kan ses som samlesæt i Klamhuse Legetøjsmagasins udstillingsvindue.

Evighedsmask02

Legetøjsmanufakturhandler Märklin Sprudelwasser assisterer sikkert med gode råd, hvis noget skulle drille. Modellen her er netop et hans kæreste salgsprodukter, da kombinationen lifligt strømmende væsker i fastlagte kanaler altid har talt til hans hjerte.

For Deres sjælefreds skyld vil jeg opfordre Dem til at sporenstregs henvende dem i butikken. God fornøjelse!

Efterskrift: Alt bliver i disse tider gjort til et spørgsmål om perception. Et ord vi nødigt bruger i vore sogne, da enhver jo ved af erfaring, at ikke alt er lige godt eller rigtigt. De har formodentlig været ude for ondsindet spøg, eller systematisk undergravende vildledning: Man frygter næsten, at De har været udsat for, at en udenbys ’Coach’ eller ’Chefanalytiker’ har villet binde Dem blår på ærmet? Vindbøjtler er ordet for disse typer! Man kan ikke være forsigtig nok.

Men jeg vil nok driste mig at sige, at tiden er inde til at indkassere de 30 Gylden.

E. Stürwolt

SE OGSÅ:

HenvEvighedmask