Tag-arkiv: Stahl-Eisenmann

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 18:25

For den trofaste Fridolph var sagen for første gang i hans fornedrede og gennemlusserede slaveliv soleklar: Han ville tage livet af sig selv.

I de gode gamle dage var det nogenlunde det samme: Slid og slæb fra morgen til aften, uden tak eller nævneværdig løn, og med læsterlige prygl i tilgift, men nu var verden da virkelig gået af lave. Grevens surrealistiske metamorfose var blot dråben, der fik livsbægeret af angst, ydmygelse og tårer til at flyde over. Pligttro som altid, nagede det ham dog, at han i døden ville mangle at sy alt grevens tøj om, og og justere højden på det rundknockelske defækationsstativ.

Men det nyttede ikke. Først ville han kaste kære Lullah og dernæst sig selv, i den iskolde voldgrav. Denne aften, klokken 22:42 prc.

Som tænkt, så gjort. Med et skrig ikke hørt magen til på Knockelborg siden d. 7. juli 1777, hvor grevens tip-tipoldefader i et raserianfald over et tabt spil romtoddy skubbede sin daværende gravide hustru Miriam von Rundknockel ned ad stentrapperne i det vestlige tårn, fløj grisen sprællende gennem luften, medens den defækerede vildt i en vifte ud i luften, og tilstænkede Fridolphs overkrop og ansigt med tynd svinefæces.

Lullah forsvandt i dybet med et plask.

”Farvel, du lille, og hils i grisehimlen, hvor de ikke serverer flæskesteg til Jul!”, hulkede han og tog et skridt op på vindueskarmen.

”Så er timen kommet!”, ytrede han højtideligt, og gjorde sig klar til det fatale spring. ”Men hvad nu hvis man ikke synker, men overlever?”, tænkte han, praktisk som han var. ”Man må hellere være på den helt sikre side!”. Han gik hen til sit vakkelvorne karlekammerskab, åbnede de knirkende låger og omfavnede en tung kæmpefækalie, som han havde gemt, til han engang skulle pensioneres.

”Så skulle den være der!”, fastslog han selvsikkert, lukkede øjnene og kastede sig ud af vinduet, med et hjertens suk.

* * *

Nede i privaten på Wanker 101 var diskotekspræsten netop godt i gang med at affyre håndholdt fyrværkeri og analkopulere med sin mandlige dværgassistent, da døren fløj op og Bob Rakkelpot fløj ind hånd i hånd med den meget erotisk opstemte Gylla.

”Gift os på stedet, du liderlige møjsengøjser, eller jeg giver dig og din pornokrøbling karantæne, og et par fede flade på hver side af hovedet, oven i handelen!” skreg Bob, med en synlig erektion i sine stramme jeans.

”Rolig nu,” mumlede præsten og foreslog en spontan firkant, for ligesom at berolige gemytterne.

”Firkant? Ja, hvorfor egentlig ikke…” ræsonnerede Bob og blinkede til sin kommende viv.

”Er du på svampe, Bob? Firkant?, protesterede Gylla og knugede abehånden, der nu kun havde et eneste ønske tilbage.

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 15:25

”Ejer Bavnehøj 5 km”, sagde skiltet, men Gylla ænsede det ikke. Orienteringsevne eller stedsans havde aldrig været hendes absolutte force, og nu var det uvidende pigebarn altså på vej til Skanderborg, i stedet for Holstebro. Bilen skrumlede uanfægtet derudad, og pilen på benzinmåleren dirrede i det røde felt.

Hun kiggede på instrumentbrættet for første gang under køreturen. ”Når man drejer til venstre næste gang, kommer man hen til et rødt hus, hvor der bor en, der hedder Tom,” konstaterede hun, lidt skråsikkert. ”Det er da utroligt, hvad den dér PSG kan…”

Pludselig lød en hylende sirene bag hende, og et roterende blåt blink oplyste bilens bakspejl. Det var den overærgerrige og nådesløst flatulerende færdselsbetjent Vladomir Prutin, der var ude at ekstrapatruljere i fritiden, så nu vankede der bøder! Manglende dit, manglede dat, diverse ubetalte fordringer på vehiklet, uansvarlig kørsel, tåbelig påklædning, uforskammet toneleje, bussemænd i næsen, forkert indstilling af bilradio, og så videre.

Det ville nok løbe op i adskillige hundrede kroner. Penge, som Gylla desværre ikke havde, og politimanden var jo via en tv-serie kendt for at afgive sin toksiske tarmgas i folks biler, som disciplinærmiddel.

Gylla kunne ikke bære tanken om at skulle køre resten af vejen til Holstebro, i en stank af en kålspisende tjenestemands fjærter, og udbrød ynkeligt: ”Åh, jeg ville ønske jeg var i Holstebro!”

Abehånden på passagersædet spjættede et øjeblik, og rustvognen knagede i karosseriet, da der kom et kæmpe lysglimt. Gylla holdt sig for øjnene, og slap speederen med sin højhælede sko fra Louis Vuitton.

Da hun atter kiggede ud af vinduet, kunne hun se det blinkende neonlys fra facaden på diskotek Wankers 101, hvor et større håndgemæng allerede var i gang. Bilen trillede langsomt det sidste stykke, inden de allersidste benzindampe var opbrugt.

En tom flaske fløj gennem luften og prellede af på forruden. Hun var endelig fremme!

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 12:25

Fridolph sukkede dybt og tændte med tællepråsen sin sidste marehalmscerut af 3die sortering fra æsken han havde fået i gave ved sit 50-års jubilæum i slægten Rundknockels tjeneste. Den smagte forfærdeligt, og lugtede om muligt endnu værre.

”Ak, ja…” stønnede han og inhalerede, medens Lullah i sengen ved siden af snorkede højlydt.

End ikke en rask omgang hård dyrekopulation havde frigjort Fridolph fra det dystre sindelag, og han lå nu og gruede over hvad fremtiden ville bringe. Det hele var så forbandet håbløst, og hvad ville mon blive det næste? Amputering? Indemuring? Nu havde han tilsyneladende også mistet hørelsen på det ene øre, efter grevens akrobatiske storlussing. Han var slidt og kunne simpelthen ikke mere.

”Måske man blot skulle styrte sig i voldgraven!”  tænkte han højt, medens Lullah afgav en boblende fjert. “Nå, godnat lille Lullah, og husk, at i morgen er der atter en dag!” hviskede han, slukkede cerutten i natpotten, pustede tællelyset ud, og gled ind i en drømmefyldt søvn.

* * *

Stedet var Lyndanisse, i det Herrens År 1219, den femtende juni, klokken 13:27prc. Ridder Klyne og Sture Möegschwien stod og skuede ud over valpladsen, hvor ligene lå som nålepuder overalt.

”Det er nu vi må gøre udfald, medens de Vender flygter til alle sider! Sejren er så godt som vor!” udbrød Klyne begejstret.

”Ester,” svarede Sture tørt.

”Hvad er der nu med hende…?” spurgte Klyne irriteret, medens han tørrede blodet fra mangen vantro usling af i det hvide linned.

”Jamen, jeg tør ikke,” peb Sture, og sked langsomt i sin rustning. ”Det er farligt! Og jeg må ikke for min moar, og jeg har dårligt knæ. Og det er også begyndt at regne…”

Klyne greb med sin stridshandske om halsen på Sture og løftede ham op i udstrakt arm.

”Kryster! Hvis jeg løber alene frem nu, så skal du sværge ved Tårnet i Gåserød, at hvis du eller din usle slægt nogensinde beder om min hjælp igen, så vil alt hvad der er dit, blive mit!” snerrede ridderen.

”Ja, ja, nuvel, så får det være sådan,” gispede Sture, der var blevet blå i hovedet.

”Elendige hund!” svarede Klyne og lod Sture falde til jorden med et bump.

Ridderen tog sin hjelm af og kastede den i hovedet på Sture, der klynkede ynkeligt. En solstråle oplyste et øjeblik den tapre Klynes noble ansigt.

”For Danmark, Kongen, Tipslørdag, Otto Duborg, sovs og kartofler, og vor kristne danske tro!” skreg han ud over ingenmandsland og løb fortsat skrigende ud i landskabet med hævet sværd.

En kastevind greb det blodige stykke stof og blæste det langt op i luften…

* * *

”Aaaaargh!” skreg Fridolph, idet han vågende fra det rædselsfulde mareridt. ”Klyne er Rane!” råbte han og plantede i vildelse en albue dybt ind i siden på Lullah, der prompte stordefækerede i sengen.

”Klyne er Rane…” gentog han, som for at overbevise sig selv. Han greb ud efter æsken med cerutter, men der var ikke flere tilbage.

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 9:25

Hestestalden var tom. Den allersidste af de engang så prægtige knockelborgske gangere var for længst blevet afhændet til sæbefabrikken, og kun bidmærkerne i de gamle vakkelvorne træbåse, og det ildelugtende lag af rådnende hestegødning vidnede om fordums storhed. Hér havde egnens dygtigste galopheste engang stået i den isnende kulde og sultet, og skambidt hinanden, efter en velfortjent omgang aftenprygl. Nu var der slet intet tilbage.

”AD!”, udbrød Gylla, da hun satte sin porcelænsfine fod ned i det afskyelige søle. ”Hvordan skal jeg nu komme til Holstebro? Jeg kan jo ikke føre sådan et automobilkøretøjsvehikel! Det har vi jo altid haft folk til! Åh, bare de dog ikke havde skudt den fordømte abekat. ”

Hun gøs ved tanken om den væmmelige advokat, hans pisk og hans halvmeterdildo, og knugede den slimede abehånd.

”Jeg ville ønske det allerede var Jul!” deklamerede hun fnysende, og gik ud på gårdspladsen, hvor der til hendes store forundring nu lå et centimetertykt lag sne. Hyrevognen stod tom og forladt, og lysene fra hovedbygningens vinduer var alle slukkede. Hun stred sig klynkende gennem den fygende blæst, og gik indenfor.

* * *

Oppe i festsalen var greven ikke just tilfreds med nyheden om de to dages ventetid på reparationerne.

”Sig mig, er De overhovedet i stand til at fremkomme med bare delvist gode nyheder, De elendige budslave,” snerrede han, medens han sprang ned på gulvet, synligt irriteret.

”Jamen, der er desværre ikke noget at gøre. De må bevæbne Dem med tålmodighed, hr. greve,” svarede Fridolph, noget valent.

”GU’ FANDEN I HEDE HULE HELVEDE VIL JEG EJ!” skreg greven, og snurrede rundt i en pirouette, medens han smurte den stakkels tjener en knaldende lussing, der sendte ham rullende hen over middagsbordet, så han med en klirrende brag rev hele det engelske spisestel med sig i faldet.

”Og dér røg så det sidste sæt Bing & Crosby, som endnu ikke er pantsat!” konstaterede greven lakonisk. ”Men bare rolig; det vil blive fratrukket Deres lusede løn, som De i øvrigt godt kan kigge i vejviseren efter!”

Fridolph rejste sig fortumlet, og fremstammede: ”V-v-var der ellers andet, hr. g-greve?”

”Ja!” svarede Lambert, medens han for fuld kraft sparkede Lullah i maven, så dyret trillede 3 omgange. ”De kan jo for eksempel skrubbe af, tage Deres evnesvage møgdyr med Dem, og så lukke alle døre efter Dem, undervejs!”

Lambert lo hånligt af den nedbøjede tjener og den humpende gris, som forlod lokalet i stilhed.

”Nu bliver der sågu’ andre boller på suppen, hér på godset”, godtede han sig højlydt, og gned sig i hænderne, medens han vendte sig mod advokat Willy Best.

”Ved De hvad, jeg synes…” begyndte Lambert.

Men Willy Best var der ikke.

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 6:25

Hvordan i alverden kan De vide det? Vi har endnu ikke lokaliseret grevens røvpapir,” spurgte Fridolph undrende, mens han gned sine ømme kinder. ”Jeg mener naturligvis: brevpapir. Punktum. Hvem har i øvrigt sendt bud efter Deres utiltalende person?”

”Det er mit jo arbejde at vide den slags. Jeg har været i familiens tjeneste i århundreder…”, svarede Rakkelpot kryptisk, mens han slog en langsom, knirkende og svært ildelugtende prut.

”Skulle vi ikke hellere se at komme i sving, du lille tjenermand? Der skulle jo nødig falde flere prygl, vel…?”

Fridolph isnede ved tanken, og lille Lullah peb i sympati fra sit skjul under køkkenbordet.

“Jo, men De må blot forstå, at som situationen er, kan der ikke kan blive tale om noget videre, i form af honorar for deres såkaldte arbejde!”, forklarede Fridolph, og lod indholdet af sin bukselomme falde klirrende på bordet: sølle 1 krone og toogtyve øre, samt en krøllet, nusset og for længst udløbet fribillet til en personlig rundvisning på Gustenhuse Pervertarium.

”MONEY, MONEY, MONEY!”, skreg chimpansen, og rakte grisk labben frem mod det pauvre bytte.

Hurtigere end øjet kunne registrere greb Rakkelpot kødhakkeren fra blokken, og plantede den i bordet med et drabeligt hug, så abens hånd blev skilt fra armen.

”UH! UH! UH! AH! AH! AH!”, vrælede dyret, greb om den blodsprøjtende arm og kastede sig hovedkulds i smerte ud gennem køkkenvinduet med et klirrende brag, og satte derefter i løb i retning mod skoven.

Fridolph fulgte måbende gennem den smadrede rude bæstets vanvittige flugt, og først da der fra skoven hørtes to-tre bøsseskud, efterfulgt af et højlydt hyl, vendte han sig igen imod Rakkelpot.

”Er De tilfældigvis også glarmester…?”, sukkede Fridolph, resigneret.

”Ork, ja. Og sæbefabrikant, tilmed!” lød det fra den mystiske tyksak. ”Og bare rolig, du lille fidibus; det hele er til fulde betalt, for længe, længe siden…”.

Fridolph gøs endnu værre end før, og sparkede i frustration til Lullah, der peb ynkeligt og defækerede, under køkkenbordet.

”Nå. Men så er det denne vej! Punktum!”  fastslog Fridolph noget uoverbevisende, og bad den underlige mand følge sig ned af den mørke kældertrappe.

Gylla trippede kort efter ind i køkkenet, medens hun nynnede et af tidens allerpopulæreste sangtemaer.

”Fridolph, din latterlige lakaj! Hvor er nøglen til vinkælderen? Jeg lider af en deprimation, og jeg…”.

Hun stoppede brat ved synet af den overskårne abehånd på bordet. Lynsnart tilegnede hun sig mønterne og den blodige hånd i sit lommetørklæde, og plukkede derefter nøglen til vinkælderen ned fra dens søm på væggen.

”Hvis du sladrer, ryger du i ovnen til jul!” bemærkede hun, henvendt til stakkels Lullah, der frygtsomt havde observeret det hele.

(Fortsættes her)

Versificeret hæder til hr. Stahl-Eisenmann — SYNG MED!

Stahl-EisenmannLOGO

Jeg oplevede for nyligt den udsøgte fornøjelse at blive personligt hædret ved det årlige julekalas i Gustenhuse Sogneråd.

Til lejligheden blev der skrevet en lystig vise til min ære, og denne vil jeg hermed i al beskedenhed gerne have lov at dele med avisens læsere. Her er melodien, alle synger med på:

Aldrig fået

Og her kommer sangteksten, første til sjette vers:

Vor Hartmann har haft formandskab, lige sid’n han fik det fået
– han er aldrig blevet gået
– han er aldrig blevet gået
ja, se blot på de resultater manden har opnået
han vil aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG blive gået!

Hartmannsang01

Og julefattighjælp har vore borgere aldrig fået
– de har aldrig fået noget
– de har aldrig fået noget
det er noget disse proletarer ikke har forstået:
de skal aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG have noget!

Hartmannsang02a

Vor servitrice hun er køn, og meget kvik i ho’edet
– hun er aldrig blevet slået
– hun er aldrig blevet slået
men hvis hun spilder vores snaps, så får hun én på låget
men er endnu aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG blevet slået

Hun får jo nok et klask i måsen, når vi bli’r lidt kåde
– det er altid sår’n, med måde
– det er altid sår’n, med måde
og der vanker nok lidt drikkepenge, sådan, indforstået
det er altid, altid, altid, altid, ALTID sår’n, med måde

Hartmannsang03

Vor kære formand drikke vil vort hele sprutforråd
– mon vi andre vil få noget?
– mon vi andre vil få noget?
han har drukket 8 flasker, og er ik’ engang omtåget
men har virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, VIRKELIG fået noget

Og spunsen på vor tønde hestepilsner er udslået
– nu skal alle have noget!
– nu skal alle have noget!
og vi går ikke hjem igen, før bunden den er nået
vi går aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG hjem, før den er nået!

SKÅL! Leve Hartmann, og leve Gustenhuse! Hurra x 9 prc.

Hartmannsang04

Som en lille ekstra julespøg havde vi besøg af hr. opretstående entertainer Andrew Bajs Kløj, der reciterede diverse morsomme børnerim, hvoraf jeg herunder gengiver et lille, men repræsentativt udvalg, til d’herrer læseres generelle adspredelse:

“Dippe, dippe, due
Nu vil mormors luge
Åbne sig for hver en mand
Det er sæd i dette land
Dippe, dippe, due

Alabadoster!
Hvad koster din moster?
To mark for 2,
Til knald er hun go’!

Nikke nokke nambo
No se rambo
Nikke nakke nildo
Stor, sort dildo!

Der var engang en mand
Han gokked’ i en spand
Og spanden var af ler
Og konen vasked’ bleer
Medens manden masturberer
Og han sig koncentrerer
Det’ lige før det sker
For nu kan han ikke mer’…

Ælle, bælle, mig fortælle
Turen går til Holstebro
Købe mig en gammel so
Splitte hendes røv i to
Ølle, bølle, hun fik kølle
Turen, den går hjem igen
Vasker mit beskidte lem:
Sår’n var juleferièn!”

Glædelig Jul og godt Nytår til alle (på nær arbejdsløse og marxister), fra os i Gustenhuse! Med festlige højtidshilsener fra Deres til anledningen svært beduggede

-hartmann

SE OGSÅ:

henveisenmannjulemarch

Retur til avisens forside

Superspændende show på Gustenhuse Saltsø Speedway

Stahl-EisenmannLOGO

Trods diverse uforudsete katastrofer endte vort store motorshow
alligevel som en bragende succes

Motorshow01

Først skal der – naturligvis – udråbes et nifoldigt leve for alle de frivillige medlemmer af Grønlands Automobil Klub (GAK), der varetog alle praktiske opgaver under arrangementet, herunder pacificeringen af diverse overbeskænkede og voldelige elementer blandt publikum. De leve! x 9 prc. Desværre overlevede kun to af dem, hvilket vil fremgå af nedenstående.

Motorshow04

Blandt mange højdepunkter i det indledende program bør fremhæves den fantastiske præstation i klassen for fækaliedrevne strømlinervogne over 5000cc, som blev vundet i overbevisende stil af hr. Palisander Iks fra Gammel Trans, som iøvrigt havde hr.  plakatsælger Lortild Styrring som ko-driver. Altså i bilen, og ikke ude på marken. Bemærk iøvrigt den flotte læderracerheldragt, som er sammensat af Tollund- og Grauballemændenes jordiske rester, samt en hævert fra Gustenhuse Sogns Hjemmebrænderiers reservedelslager.

Motorshow03

I den indlagte pause underholdte duoen Ebba & Kneppa fra den populære tv-serie “Ud At Køre Med De Skøger” til stor folkejubel, med æggebæger-præcisionstisning over 10 meter, inden de dejlige frøkener prøvekørte det senere på tragisk vis forulykkede rekordvehikel fra vognmand P. E. Dahls specialværksted.

Motorshow06

På billedet ses det uheldsvangre køretøj under optankning fra luften ved det store non-stop 24-timers rekordforsøg, der endte i et gigantisk havari, da ko-kassebremserne svigtede, og bilen, ført af den amerikanske vovehals Mr. Ford Taunussen, kolliderede med Rigssal Le Mans, og eksploderede i et brændende inferno, der kostede 58 menneskeliv, og ydermere betød, at den med stor forventning imødesete After Race Bar måtte udskydes i 1 time, 22 minutter og 18 sekunder, prc.

Motorshow02

Med Tølperforeningens assistance lykkedes det at bjærge flere hundrede flasker spiritus, samt et par af de forkullede lig fra den rygende brandtomt. Disse vil blive nedsænket i Gustenhuse Mose, med henblik på fremtidig læderjakkeproduktion. Herefter kunne festen fortsætte som planlagt, til stor glæde for de fremmødte, der genererede et overskud på ialt kr. 74,58, som vil blive delvist investeret i forbedrede baneforhold til næste års extravaganza, som allerede er under planlægning ved d’herrer Angekok og Stahl-Eisenmann.

Motorsport05

Efter den vellykkede event var der massage, knoglebrudsudretning, samt et forfriskende styrtebad i grønlænderurin for de trætte motorsportsfolk, der havde givet deres yderste i den store begivenheds tjeneste.

Der skal derfor lyde en varm tak her fra Gustenhuse og fra vore grønlandske medorganisatorer til alle fremmødte, og et hjerteligt på gensyn næste år!

Med ærbødige hilsener, Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannFREMSKRIDTSBØLGE

Retur til avisens forside

 

Racernyt: Moselig Syes Om Til Læderjakker

Stahl-EisenmannLOGO

Den længe med spænding ventede åbningsgalla ved Gustenhuse Saltsø Speedway er nært forestående!

Racernyt01

Til fordel for de mange tilmeldte til vort store gymkhana på Saltsøen, har vi i samarbejde med Gustenhuse Egnsmuseum besluttet at inddrage og anvende alle vore udstillede moselig i produktionen af souvenir-læderjakker til fordel for de glade motorentusiaster.

Billede 3 (15)

Der forventes således travlhed i den kommende tid på systuen “Vi Dem Beklæder – I Lak Og I Læder”, hvor moseligene, efter nænsom opklipning og flåning, vil blive modificeret til flotte læderjakker i alle størrelser, med nitter og valgfrie rygmærker, som på dagen vil kunne erhverves i boderne. Interesserede bedes notere, at der foreløbig er tale om begrænsede oplag, indtil vi har modtaget svar på vor henvendelse til Nationalmuseet.

Racernyt03

Arrangementet varetages af Godthåb MC, under ledelse af den meget ærede hr. Jonathan “Rejen” Angekok, der forsikrer os, at det ikke kommer til at gå stille af, hvorfor vi har indkaldt alle Tølperforeningens medlemmer til assistance ved eventuelle masseslagsmål og brandstiftelser, under begivenheden, der kun vil være åben for synligt tatoverede mænd over 11 år.

Racernyt04

Entré bliver kr. 0,76, og cykelkæder kan købes ved indgangen. Alkoholkonsumption og tobaksrygning er påbudt på det allerskarpeste. Manglende overholdelse heraf vil medføre øjeblikkelig gennempryglning, afklædning, overpisning og derpå bortvisning.

Der vil blive opstillet bordeltelt med udskænkning og spækbuffet, og al opkastning, urinering og defækation foregår ved slamhullet bag Rigssalen. Vel mødt, og rigtig god fornøjelse!

Med ærbødige hilsener,
Hartmann Stahl-Eisenmann

Morgencomplet

Retur til avisens forside

Gustenhuse Saltsø solgt til Grønland

Stahl-EisenmannLOGO

Det er mig en stor glæde at kunne informere avisens ærede læsere om det netop overståede salg af Gustenhuse Saltsø, til vore noble rigsfæller i nord.

Saltsø01

Vort store ressourceholdige og naturskønne areal overgår således pr. førstkommende mandag kl. 08:47prc., til de glade købere, det hovedrige og motorsportsbegejstrede grønlandske familiedynasti Sikkesak Tupilak Harly-Davidsen, hvis væsentligste medlemmer ses på nedenstående fotografi.

Saltsø02

Det er meningen, at de eskimoiske racerentusiaster skal omdanne saltsøen til en regulær væddeløbsbane, samt opføre en rigssal på lokaliteten, som allerede er blevet navngivet “Rigssal Le Mans”. Her vil der blive serveret kaffe og andre flydende substanser, og der vil hver anden lørdag i vinterhalvåret desuden blive diverteret med spontan konebyt, langspyt, trommedans og harpunbanko.

Saltsø03

Vi kan således i fremtiden opleve storslåede vehikeldrevne sportsbegivenheder på den gamle saltsø, der desværre aldrig har kunnet gøres rentabel, bl.a. på grund af den stadigt manglende indbetaling for storleverancer af natriumklorid til Jan Mayen. Altså øen, ikke manden. Det er af mig vurderet som værende mere lønsomt at sælge saltsøen, fremfor vha. liggasballonen at angribe Jan Mayen militært, med henblik på inkassovirksomhed, så derfor har vi ydmygt takket ja til det generøse grønlandske tilbud.

Saltsø04

Herover ses på ladet af bedemand K. A. Dauers trækvogn, og foran den fremmødte pøbel, opråber hr. Skrigwald Råbesen offentliggøre det store salg, der vil tilføre sogneøkonomien et ikke nærmere specificeret provenu, der først vil blive indberettet, efterat  jeg selv personligt og uden indblanding af nogen art har gennemgået økonomien i detaljen.

Med ærbødige hilsner, Deres loyale
Hartmann Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannLUSSINGFARVEL

Retur til avisens forside

Enorm kugle af brunvare skydes mod syd

Stahl-EisenmannLOGO

Kære Knockel og alle ærede læsere!

Så foreligger endelig resultatet af vor storstilede fækalieindsamling.

Drønnert01

Under kyndig supervision af hr. Bob Drønnert blev den indsamlede brunvare inddelt, afvejet og optalt efter alle kunstens regler, inklusive pryglestrafansvar ved over 1,7%s afvigelse, prc.

Drønnert02

Desværre, og til stor personlig skuffelse, oplevede vi undervejs blandt vort frivillige spejderkorps diverse forsøg på smårapseri af de indsamlede ressourcer. Som vist på nedenstående foto, var der imidlertid ingen pardon over for disse uforskammede knøse, der efter bastant ørevridning, fodpumpning og elektrisk chok, omgående tilbageleverede det flydende guld til rette, og værdigst trængende.

De skyldige er desuden pr. ds.d. overgået til skoleskibet Rædselsskonnertens bemanding, for de næste 25 år, med mulighed for forlængelse indtil 387 år.

Drønnert03

Men derudover forløb indsamlingen til største tilfredsstillelse. Brunvaren overgik til kyndig forarbejdning hos vor betroede medarbejder i Skide Spande, hr. Adbert Dyppert.

Drønnert04

Herefter blev den resulterende, kompakte storkugle af fækalium manuelt transporteret hele vejen til Gibraltarklippen af Nordjyllands største bæ-skubber, den navnkundige cirkusmedarbejder, hr. Stärchmann-Jørgensen.

Drønnert05

Fra dette optimale affyringssted var det herefter en formalitet vha. blide at afsende vort bidrag til gavn for vore brune brødre i syd.

Drønnert06

Beklageligvis landede vort velgørende missil direkte ovenpå Al-Kapoun Moskeen under fredagsbønnen, hvilket har medført, at Bob Drønnert muligvis ved et senere tidspunkt vil overveje at informere det Europæiske Parlament om behovet for en eventuel justering af gibraltarbliden.

“Vore ædle hensigter må være tilstrækkelig forklaring og undskyldning for de uheld, der kan ske undervejs,” erklærede hr. Drønnert, inden han gik til festmiddag sammen med de øvrige medlemmer af indsamlingskomiteen.

Med ærbødig hilsen,
Hartmann Stahl-Eisenmann

Denne mesterkorrespondance belønnes øjeblikkeligt. Fra avisens hovedkontor er afsendt en værdipakke med mønsterbrunt indhold:

Cigarkasse Stahl

SE ABSOLUT OGSÅ:

Henv Verden 14072019

Retur til avisens forside